“Mennesker, som bor ved havet, bliver så vant til bølgernes sus, at de aldrig hører dem.”

Disse smukke ord af den russiske digter Sjkloskij, reflekterer jeg over i disse dage. For på selvsamme måde risikerer vi mennesker at blive blinde for hverdagens glæder.

Vores liv kan dermed drukne i vaner og en doven tagen for givet.

Jeg hører ofte historier om, hvordan mennesker har fået et “wake up call” og herefter har fået taget handling på alle deres drømme. Som oftest er det dramatiske ting, de har været udsat for. Livskriser i form af alvorlig sygdom, skilsmisse, fyringer, ulykker..

Men kan det være rigtigt, at vi skal have “dødskysset” først for at kunne få det optimale ud af livet?”

Det må da kunne lade sig gøre at finde hverdagsglæden, uden at manden med leen har prikket dig på skulderen?

Er det først, når vi ser på vores liv, i et andet perspektiv, hvad enten det er på afstand, eller i lyset af, at du ikke længere kan tage det for givet, at vi vågner op, tager handling og skaber liv, som vi er glade for?

Hvordan kan vi bibeholde evnen til at høre og påskønne lyden af bølgerne, vores børns latter, vores elskedes kys, vores kollegaers hjælp, ja, i det hele taget have opmærksomheden på hvilken gave, det egentlig er at være i live?!

Jeg tror på, at vi har brug for hverdagen, for det forudsigelige, men vi har samtidig også brug for bevidstheden på, at den ikke er en selvfølge.

Vi har brug for at stoppe op og tage stilling til, hvad vi ønsker at fylde vores liv med for at skabe hverdagsglæde, før vi får dødskysset.

Vi har brug for at kunne høre bølgernes sus, selv om vi bor ved havet…

Kærligst Charlotte

Ps. Få hjælp til at skabe et liv fyldt med mening og indhold her