Tør du springe?

Hun følte, hun havde gået der længe efterhånden, på den flade slette. Hvor der var tørke, modvind og bart, så langt øjet rakte. Hun vidste godt, at hun måtte videre, var bare i tvivl om hvordan og hvorhen.

Åh sukkede hun, klagede sin nød, brokkede sig og gik med tunge skridt uden dog at føle sig i bevægelse. Hvor hun end kiggede hen, så hun kun mennesker, der selv stred sig gennem vinden. Hun vidste dybt i sit hjerte, at det var uholdbart at blive. Hun ville visne hen, men samtidig var hun så bange for at fare vild.

Her hvor hun var, kendte hun trods alt terrænet, det var forudsigeligt og trygt, selv om hun mistede sin energi for hver dag, der gik.

Men pludselig en dag, havde hun fået nok. Hun kunne ikke mere. Hun samlede alt sit mod, tog tilløb og sprang. Gennem vinden blev hun hvirvlet, vidste endnu ikke, hvor hun ville lande. Men da vinden lagde sig, opdagede hun, at hun ikke var alene. Der var andre omkring hende, også fortumlede og i tvivl, men der var varme, glæde og kærlighed.

Der blev rakt en hånd frem mod hende, og hun tog imod.

Hun rejste sig, børstede støvet af sig og begyndte sin rejse. Gennem ukendt terræn.

Et skridt af gangen…

Skal vi følges af på rejsen? Læs mere her