7 råd til mental sundhed for livsmodne mennesker:

1. Hold din hjerne i gang. Sørg for at give din hjerne stimulation, så den ikke bliver doven og glemsom. Tilegn dig ny viden, læs bøger og artikler eller gå til foredrag. Løs kryds-ord, sudoko eller spil kortspil. Få en ny hobby. Hjernecellerne skal motioneres lige så meget som kroppen for ikke at forfalde.

2. Brug din krop, i visheden om at din fysiske og mentale sundhed hænger sammen. Så få noget motion, helst noget som du synes er sjovt, så du kan fastholde din motivation. Dyrk motion sammen med andre, så du kombinerer det med det sociale.

3. Sørg for at få din nattesøvn. Det gør underværker for dit overskud. Sover du dårligt om natten, så gør noget ved det. Find ud af årsagen og få hjælp. Læs evt. denne artikel.

4. Spis sundt uden at være fanatisk. Sund mad er afgørende for din mentale trivsel, men der skal også være plads til nydelse.

5. Plej dine relationer og vær modig og opsøgende i forhold til at skabe nye berigende relationer i dit liv. Brug de sociale medier som platform. Meld dig ind i interesse-fællesskaber og vær aktiv i grupper, eller opret en gruppe selv, som du inviterer folk ind i.

6. Dyrk de ting, som gør dig hverdagsglad. Hvis dit liv har mistet sin gnist og sin mening, så tag handling og ansvar for at ændre din kurs. Det er ikke for sent.

7. Giv slip på dine bekymringer. Det er spild af liv at bruge tiden på at bekymre sig unødigt. Lær hvordan du forbliver mental fleksibel og får kontrol over dine tankeprocesser, så du tager handling i stedet for at gruble og bekymre dig. Har du brug for hjælp, kan jeg lære dig det.

 

Kærligst Charlotte

Mentor

Charlottehyldgaard.dk

Mail@charlottehyldgaard.dk

Tlf. 21 43 51 34

Livsuddannelser for selvstændige, livsmodne kvinder

 

Som en hel kolonne af soldater kommer dine tanker marcherende i det øjeblik, du rammer hovedpuden. Du vender og drejer dig, forsøger at falde til ro, men uroen i kroppen lader dig søvnløs. Dagen efter er du flad og energiforladt. Hverdagsglæden er en by i Rusland.

Kender du den følelse? Og i det hele taget fornemmelsen af at have så mange tanker i dit hoved, at du sjældent oplever RO?

Jeg led af søvnproblemer i mange år og afprøvede alle de gængse råd uden effekt.

Først da jeg uddannede mig i metakognitiv terapi, begyndte jeg at sove tungt og bekymringsfrit igen.

Jeg lærte, at det ikke er virksomt at forsøge at puffe bekymringstanker væk eller forsøge at lave dem om. Det svarer til at holde en badebold under vand. Men du kan lære at genvinde kontrollen over dine tankeprocesser gennem opmærksomhedsøvelser og ved at tildele dig selv afmålt bekymringstid.  Som med alt andet i livet, kræver det træning. Du kan afprøve denne lille øvelse:

“Forestil dig, at du står på en travl banegård. Dine tanker er toge, som passerer. Den allerførste bekymringstanke, du tænker, kaldes en triggertanke, som kan udløse en lang række af bekymringer. Svarende til et lokomotiv, der kobler tunge vogne bag sig. Du kan vælge at hoppe på bekymringstoget, men du kan også vælge at blive stående på perronen og observere det passere.

Er du alligevel kommet til at hoppe på bekymringstoget, kan du vælge at hoppe af igen, inden du når slut-destinationen.”

Kærligst Charlotte

Ps. Ønsker du hjælp til at lære at slippe dine bekymringer, så skriv til mig.

 

Hun følte, hun havde gået der længe efterhånden, på den flade slette. Hvor der var tørke, modvind og bart, så langt øjet rakte. Hun vidste godt, at hun måtte videre, var bare i tvivl om hvordan og hvorhen.

Åh sukkede hun, klagede sin nød, brokkede sig og gik med tunge skridt uden dog at føle sig i bevægelse. Hvor hun end kiggede hen, så hun kun mennesker, der selv stred sig gennem vinden. Hun vidste dybt i sit hjerte, at det var uholdbart at blive. Hun ville visne hen, men samtidig var hun så bange for at fare vild.

Her hvor hun var, kendte hun trods alt terrænet, det var forudsigeligt og trygt, selv om hun mistede sin energi for hver dag, der gik.

Men pludselig en dag, havde hun fået nok. Hun kunne ikke mere. Hun samlede alt sit mod, tog tilløb og sprang. Gennem vinden blev hun hvirvlet, vidste endnu ikke, hvor hun ville lande. Men da vinden lagde sig, opdagede hun, at hun ikke var alene. Der var andre omkring hende, også fortumlede og i tvivl, men der var varme, glæde og kærlighed.

Der blev rakt en hånd frem mod hende, og hun tog imod.

Hun rejste sig, børstede støvet af sig og begyndte sin rejse. Gennem ukendt terræn.

Et skridt af gangen…

Skal vi følges af på rejsen?

Så er du velkommen til at gribe ud.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach & Mentor

 

Min mand smed oprevet en bon på køkkenbordet. “Se lige her!”, sagde han. “Jeg har ryddet op i bilens handskerum og se hvad jeg fandt!”

Det var en bon fra indkøb af græsfrø, og jeg forstod ikke helt hans ophidselse, indtil jeg så datoen, som var 10 år gammel. “Er det virkelig så længe siden, at du har ryddet op i bilen!?” udbrød jeg. Men nej, det var heller ikke pointen.

Min mand var chokeret over at opdage, at det ALLEREDE var 10 år siden, at vi havde sået nyt græs i haven, for det føltes som i går. “Tiden går jo med et fingerknips!”, sukkede han.

Og ja, han har ret. Græsset blev sået, da vi stadig havde mindre børn, som spillede fodbold. Den tid er forbi. Livet suser virkelig derudad.

Det mindede mig om et kort, som jeg skrev til min søster, da vi begge to var travlt optagede af at være småbørnsmødre til hver 3 børn.

På kortet stod: “Livet skal ikke bare overstås!”

Som en vigtig påmindelse om, at vi skulle huske at være tilstede, selv når vi ønskede, at børnene meget gerne måtte flytte hjemmefra.

Jeg skænkede min mand en kop kaffe og mindede ham om, hvor mange af vores drømme, der var gået i opfyldelse og skrev et nyt kort, Husk nu – Livet skal ikke bare overstås!

Er det tid til, at du stopper op et øjeblik og husker dig selv, at livet ikke bare skal overstås? At du bliver støttet i at opdage, hvad du længes efter inderst inde og får dine drømme omsat til handling, mens du endnu er her?

Så læs mere her

Kærligst Charlotte