Hvem vil du møde?

Velkommen til, mit navn er Charlotte Hyldgaard.

Jeg vil hjælpe dig med al min ekspertise og alt mit engagement. Jeg gør ingenting halvt, så forpligter du dig til et forløb, så går vi vejen sammen.

Jeg har i hele mit arbejdsliv arbejdet med menneskers udvikling, 25 års solid erfaring kan jeg tilbyde dig. Så du kan være tryg i mine hænder.

Mine grundlæggende arbejdsværdier er professionalisme, engagement og humor.

Og det vil du kunne mærke, når du møder mig.

Med i min bagage har jeg følgende faglighed/uddannelser:

  • Certificeret Metakognitiv coach fra neokognitivt institut
  • Autoriseret Ergoterapeut
  • Selvstændig Mentor
  • Certificeret Mindfulness practitioner
  • Certificeret life-, business- og stresscoach.
  • Certificeret NLP practitioner
  • Diplomuddannelse i Den Motiverende Samtale
  • Diplomuddannelse i Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen
  • Uddannet visitator med mangeårig kommunal erfaring og sundhedsområdets repræsentant i tværfagligt rehabiliteringsteam

Jeg møder dig med den allerstørste forståelse og samtidig med den nødvendige opbakning, så du kan få taget handling og genfinde mental styrke, overskud og retning.

Den metakognitive tilgang til tilværelsen har gjort en kæmpe forskel i mit eget liv.

Før jeg lærte metoden selv havde jeg tendens til at overtænke og bekymre mig alt for meget. Og på et tidspunkt blev jeg ramt af stress.

Jeg havde følelsen af, at min hjerne konstant var på overarbejde, og ville sådan ønske, at jeg kunne installere en “STOP” knap.

Jeg husker stadig den dag, da jeg oplevede endelig at have ro i mit hoved og vågne efter en nattesøvn uden forstyrrende tankemylder.

Jeg stødte på metakognitiv terapi, da jeg ledte efter en metode, der kunne hjælpe vores datter, der havde udviklet angst. Vi havde søgt i øst og vest, og blandt andet afprøvet kognitiv terapi uden effekt, tværtimod oplevede vi, at jo mere vi gik ind og arbejdede med tankeindholdet, jo værre fik hun det. Det var først da jeg selv lærte metakognitiv terapi, at hun fik det bedre.

Jeg kunne selvfølgelig ikke selv være terapeut for hende, men bare det, at jeg selv ændrede adfærd og blev en anden rollemodel for hende, medførte, at hun i dag er angstfri.

Den samme livsforandrende effekt ser jeg hos mine klienter. Mange, har været gennem andre behandlingstilbud, herunder kognitiv terapi, uden at føle sig nok hjulpet.

Et metakognitivt forløb vil altid fokusere på din livstrivsel generelt, det vil sige, at når du har lært nye tankestrategier og opnået mental styrke, så vil vi se på, hvad der skal til for, at du får skabt et liv, der er meningsgivende for dig.

Handlekraft og en livskurs, der hjælper dig med at navigere i livet, er afgørende for, at du trives i hverdagen, og for at du fortsat vil bevare et stærkt mindset.

Din mentale styrke skal trænes og vedligeholdes hele livet, så du oplever et liv med mest mulig hverdagsglæde.

Privat er jeg mor til tre, Patrick på 25, Thea på 21 og Anna på 16 år.

Selv er jeg 51 år og gift med Gert, som er landmand og indehaver af Roskilde Brændesalg.

Jeg vil se frem til at møde dig.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach & mentor

Sagt om mig:

“Charlotte har en ganske fin og kærlig måde at hjælpe på vej, og jeg følte mig tryg i hele processen”

“Fantastisk kvinde, mild og blid. Men skarp i analysen. Fantastisk til at guide, uden at stå i vejen. Formår at få en til at gå forrest, så det der kommer op er ens eget.”

“Charlotte er rolig, professionel og yderst kompetent som guide i dette forløb, forstår både at give ro, styre og udfordre alt efter situationen.

Charlotte guider dig kærligt igennem, og holder dig på sporet med opmuntrende vejledning, så du går derfra med en hel ny indsigt og en følelse af at være blevet bevidst på et nyt plan”

“Det er ikke nemt at sidde overfor et menneske, man ikke kender og åbne op for hvor mislykket, ulykkelig, magtesløs man føler sig. Men det var temmelig nemt overfor Charlotte. Hun er empatisk, lyttende, tydelig og forståelig i de teknikker og hjemmeopgaver man får for. Og hun er meget lattermild. Et dejligt plus.”

“Charlotte er menneskelig, rummelig og hjertevarm. Hun har en dejlig, blid måde at guide dig på, samtidig med, at hun fastholder dig.”