Inspirerende fællesskab med andre kvinder..

Gruppeforløbet er udarbejdet specielt til dig, som ønsker at finde en ny kurs i livet og trives med at være en del af et støttende fællesskab.

Du står måske i et vadested, hvor du har brug for at træffe en beslutning. Eller du har lige truffet den og har behov for støtte på vejen.

Det kan være såvel arbejdsmæssigt, hvor du kan mærke, at der skal til at ske noget andet. Du trives ikke længere optimalt, hvor du er, og du oplever, at du alt for ofte skal trække dig selv op ved nakkehårene og skal tage dig sammen.

Du længes efter at skabe et arbejdsliv, hvor du kan bidrage med det, du brænder for, og hvor du virkelig trives. Du overvejer at skifte branche, job eller blive selvstændig.

Måske er det privat, at du mærker tvivlens stemme. Hvor livet har mistet sin gnist, og du din begejstring, og den ene dag bare tager den anden. Du kan ikke længere føle, hvad der gør dig glad og giver livet mening. Du er lidt for ofte trist og træt og mangler overskud til at ændre på det.

Du har længe mærket, at det er tid til livsforandring, og du længes efter at finde en ny kurs i livet. En kurs, som er sand og meningsfuld for dig, og som tager udgangspunkt i den kvinde du er, i dine værdier og det du gerne vil bidrage med her i livet.

Du har et stort ønske om at finde ind til kernen af dine drømme og begynde at udleve dem, men du er forvirret, fordi der er så mange muligheder og veje at gå.

Du er villig til at indgå i et forløb, som hjælper dig med at finde ind til dit livsformål og lærer dig at lytte til dit hjerte. Et forløb, som giver dig konkrete værktøjer og et livskompas at navigere efter.

Du ønsker støtte til din personlige udvikling fra en engageret, inspirerende og professionel mentor, som med garanti kan motivere dig og hjælpe dig til handling og resultater.

Efter forløbet vil du have fundet din nye kurs, som udspringer af dine kerneværdier, din personlighed og dine inderste længsler og drømme,

Du vil helt konkret få et livskompas, som du fremover kan navigere efter og som vil føre til, at du får skabt et liv fyldt af livsglæde og mening.

Du lærer en helt ny og bekymringsfri måde at være i livet på og får et nyt og støttende mindset.

I gruppeforløbet vil du lære andre fantastiske kvinder at kende, som kan udvikle sig til tætte, facadefri relationer. Hvor du kan være dig selv med alt, det du indeholder, og hvor du kan få støtte og inspiration med mulighed for, at I kan løfte hinanden.

Der er maksimalt 6 kvinder på holdet, så jeg har rig mulighed for at støtte engageret og helhjertet op om dig. Samtidig vil jeg facilitere forløbet undervejs og holde jer skarpt, målrettet og kærligt på sporet og til ilden.

Forløbet fordrer, at du er villig til at tage handling og at indgå i et forløb, som er positivt livsforandrende.

Du kan læse om indholdet af forløbet længere nede på siden eller du kan bestille tid til en gratis samtale.

Sådan foregår det:

Vi starter med en intensiv dag sammen, hvor vi via Heart Mapping får udarbejdet et livskompas til dig, og du når ind til essensen af dine drømme, værdier og længsler.

Med det i hånden laver vi din handleplan, så du ved helt konkret og lavpraktisk, hvad du skal gøre.

Og så følges vi ellers ad. Du arbejder videre med håndgribelige mål, og i facebookgruppen, som jeg opretter hemmeligt til jer, støtter I hinanden og får masser af støtte og inspiration fra mig.

Du har mig under hele forløbet som livlinie og kan række ud efter mig og de andre i facebookgruppen, hvor jeg tjekker ind dagligt. Herudover er der undervejs 2 personlige mentorsessioner, hvor der er fokus på dine individuelle udfordringer og behov.

Efter 2 måneder tager vi igen en hel dag sammen, som denne gang lærer dig powerfulde mentale værktøjer. Du lærer at slippe bekymringer og frygt med udgangspunkt i den allernyeste viden om metakognitiv terapi.

Vi afslutter med en halv dag, hvor vi afrunder forløbet og sikrer os, at du fremover holder kursen, og ikke lader dig nøje, men tillader dig selv VIRKELIG at leve livet og få det allerbedste ud af det.

Du er velkommen til at bestille tid til en gratis samtale og høre mere om forløbet.

Forløbet indeholder:

  • 3 livsforandrende workshopdage, hvor du lærer de metoder og værktøjer, der hælper dig med at finde din kurs i livet med udgangspunkt i dit hjerte og dine personlige værdier.
  • De nyeste metakognitive redskaber, der hjælper dig med at slippe bekymringer, tage handling og blive mental stærk
  • Medlemskab af lukket facebookgruppe med sparring og støtte
  • 2 individuelle mentorsamtaler undervejs med fokus på dine særlige udfordringer og behov for støtte
  • Den mest powerfulde journal i verden, som hjælper dig med at skabe overblik, få overblik og energi.
  • Lækker økologisk forplejning ved workshopdagene
  • Den smukkeste udsigt, med udsigt til marker og storke 😉
  • Alt mit materiale, som kan inspirere og udvikle dig

Din mentor:

Med mig som mentor, vil du opleve engagement, hjertevarme og humor.

Jeg har en solid faglig baggrund med op til flere certificerede uddannelser og en grunduddannelse som ergoterapeut.

Læg dertil 25 års erfaring fra arbejdet med menneskers udvikling. Det betyder, at du kan være 100 % tryg ved mine kompetencer.

Du kan læse mere om mig og min baggrund her:

“Charlotte har en ganske fin og kærlig måde at hjælpe på vej, og jeg følte mig tryg i hele processen”

“Fantastisk kvinde, mild og blid. Men skarp i analysen. Fantastisk til at guide, uden at stå i vejen. Formår at få en til at gå forrest, så det der kommer op er ens eget.”

“Charlotte er rolig, professionel og yderst kompetent som guide i dette forløb, forstår både at give ro, styre og udfordre alt efter situationen.

Loona Magdalena, Selvstændig

” Forløbet har været medvirkende til at jeg er, hvor jeg er idag. Med min forretning i succes. Har tjent min første million på 6 måneder. Har fundet manden i mit liv. Flytter i hus om en måned. Lever af det jeg brænder allermest for i denne verden. Jeg havde min bussines som fokus, da jeg for knap et år siden, deltog i en sådan begivenhed, med Charlotte som guide. Alt er blevet opfyldt. Af det jeg puttede på mit Map. Det hele. Så vanvittigt ! Anbefaler på det varmeste! Det er det hele værd !!! I promise!”

Charlotte Andresen Vilsholm, Tekstforfatter

“Det bedste ved dine metoder er helt klart, at der arbejdes på en måde, hvor formuleringerne “testes” af begge hjernehalvdele. Jeg oplever, at man dermed OGSÅ kommer “under overfladen”, udenom det tillærte og over i det følelsesmæssige. Resultatet bliver samlet klart mere autentisk – hvilket øger kvaliteten af ens beslutninger efterfølgende. Absolut anbefalelsesværdigt – ikke mindst for den, der måske søger en ny retning i sit liv.”

Anette Ciraklar, Coach

”Heart Mapping gav mig en ro og blev en kæmpe øjenåbner for hvad jeg skal have fokus på i mit liv. Når jeg kigger på mit Heart Map bliver jeg fuld af fortrøstning og håb omkring hvad der er det vigtigste i mit liv, og det fylder mig med taknemmelighed. 
Hele processen var fin, men også grænseoverskridende, hvilket for mig kun er positivt. Jeg skal rykkes lidt ud over kanten for at se hvilken retning jeg skal i. 
Charlotte har en ganske fin og kærlig måde at hjælpe på vej, og jeg følte mig tryg i hele processen. ”

Anja Smed, Åndedrætsterapeut

”Mit Heart Map, er mit kompas til at finde vej til præcis det mit hjerte, dybest inde, længes efter lige nu og her.

Og det virker! Allerede dagen efter handlede jeg på flere af mine delmål og energien flød meget mere frit gennem dagen – jeg hvilede mere i mine opgaver – og det gav ro, plads til kærlighed og plads til nærvær – som er mine tre værdiord på mit Heart Map 

Smukke, smukke omgivelser!

Heart Mapping er et fantastisk bud på netop at folde kærligheden og længslen i vores egne hjerter ud, for så at kunne gå ud i verden med den vibration og smitte hele verden med kærlighed 

Livet skal ikke bare overstås! Det skal leves!

Praktisk information:
Forløbet starter op fredag den 7. september, og der er kun 6 pladser på holdet.

Workshops afholdes i Gundsølille ved Roskilde og mentorsessionerne enten over skype eller telefon. (Der går bus fra Roskilde lige til døren)

Workshopdagene afholdes den 7. september fra 9.30-15, den 9. november  fra 9.30- 15 og den 11. januar fra 9.30-12.

Investering er 1875,- per måned, 9375,- incl. moms i alt

Så hvad gør du nu, hvis du ønsker et livsforandrende mentorforløb, hvor du finder din kurs i livet?

Du skriver til mig via kontaktformularen  eller du sender mig en sms på 21 43 51 34.

Du kan også bestille tid til en gratis samtale og høre nærmere.

Kærligst Charlotte

Giv dig selv muligheden for ro, refleksion og eftertanke i omgivelser, hvor du kan se langt og får freden til at lytte til din egen indre stemme.

Metoder:

Heart Mapping er en velafprøvet metode med dokumenteret effekt, som kombinerer meditation, coachende spørgsmål og en kreativ proces.

Metoden er inspireret af Goal Mapping, udviklet af Bryan Mayne, som siden 1995 har hjulpet mere end 4 millioner mennesker med at opnå succes i deres liv.

Jeg har valgt at videreudvikle min egen metode, som ikke er drevet af ydre præstation og mål, men på indre værdier og byggende på mentoring og mindfulness.

I Heart Mapping anvender du skiftevis din venstre konkrete hjernehalvdel og din højre kreative og på den måde, når du forbi dine ydre begrænsninger og helt ind til dine ubevidste værdier og drømme.

Metakognitiv terapi er udviklet af psykolog og professor Adrian Wells og har dokumenteret effekt. Jeg har taget min uddannelse som metakognitiv stressmentor hos metakognitivt Institut og herfra stammer metoderne.

Kontakt mig

Klar til at give slip på dine bekymringer?

Tilmeld dig her og modtag straks dit første værktøj.