Det siger andre
Jeg har altid fået at vide at jeg var følsom, meget sensitiv og sart…
I perioder i mit liv oplever jeg, at jeg hurtigt bliver træt, når jeg er sammen med andre mennesker i bestemte omgivelser. Dårlig akustik eller lys i et rum kan overvælde mig på en måde, at jeg ikke kan koncentrere mig eller føre en samtale.
Jeg får hovedpine hvis jeg har for travlt, også med ting som jeg oplever som værende gode, fx. at være sammen med gode veninder eller familie.
Jeg kan have svært ved at mærke om jeg er mæt og kan have svært ved at spise bestemte typer madvarer, nogle typer i særlige perioder og nogle altid.
Med nysgerrighed har jeg fulgt med i Charlottes opslag og genkendt mig selv.Da jeg oplevede at jeg igen blev overvældet og følte mig psykisk og fysisk udmattet, henvendte jeg mig for at få lavet en sanseprofil.
Sammen med Charlotte svarede jeg på spørgsmål om hvordan jeg agerer og har det i forskellige situationer. Vi gjorde det online. Det var trygt og i øjenhøjde. Det var spændende at reflektere over egen adfærd, også fordi det jo bare er noget jeg gør. Allerede denne samtale inspirerede mig til nogle nye tiltag.
Efter 10 dage mødtes vi online igen.Det var en øjenåbner i den forstand og jeg fik bekræftet at mange af de ting jeg instinktivt søger eller har lyst til, har en god effekt på mine sanser. Sansediæten hjalp mig med at begynde at handle på det.
Helt konkret betyder det at der er ting jeg har haft lyst til at gøre, men bare ikke har prioriteret, som jeg er begyndt at gøre, fordi jeg nu ved at det faktisk har en stor betydning for min mentale og fysiske trivsel. fx. strækøvelser, stilhed, varme bade, ændret lyset i min bolig. Er begyndt at tænke på det som selvkærlighed og basale behov.
Jeg har altid elsket at dyrke sport og hvis jeg i perioder ikke har fået det prioriteret eller været forhindret, har det haft en stor effekt på min psykiske tilstand, bliver trist og sorgfuld. Nu ved jeg at sport er essentielt for mig, for at skabe ro, men at rolige omgivelser er væsentlige.
Mit nervesystem har behov for pauser og måske flere pauser end andre. Det har altid undret mig at selv om jeg laver ting jeg elsker, er sammen med mennesker jeg elsker, så kan jeg blive helt vildt træt i dagevis bagefter. Nu ved jeg at det ikke er fordi jeg skal vælge de ting fra. Jeg skal bare dosere dem bedre. F.eks. Holde nogle pauser. Tage en lur. Gå en tur alene.
Det blev også tydeligt for mig at se de fleste ting i samfundet, bare ikke er indrettet efter en sanseprofil som min, så derfor er det endnu vigtigere at jeg selv får sat mine rammer og holdt mine pauser.
Øver mig i ikke at have dårlig samvittighed, det er svært at slippe skammen, men jeg synes faktisk at sanseprofilen har tydeliggjort mine behov, men også at vi alle har behov, bare forskellige behov.
Jeg vil egentlig anbefale alle at få lavet en sanseprofil. For kender vi os selv, får vi også en forståelse for andre… Så oplever du træthed, udmattelse, manglende energi, kort lunte, irritation, hovedpiner osv. så kan en sanseprofil hjælpe til at forstå hvad dine behov er, så du kan begynde at tage vare på dem.
Jeg glæder mig til at dykke endnu mere ned i min sansediæt og tage vare på mig selv.
Jeg ønskede at få lavet en sanseprofil, da jeg synes, at jeg hele mit liv har været “for meget” ved siden af andre mennesker. Jeg har oplevet mange forskellige slags sanseforstyrrelser, fx har kunstigt lys fået min hjerne til at vride sig, jeg har næsten gået i panik, når jeg skulle sidde tæt sammen med andre mennesker på en række, andres dufte har jeg haft det svært med…
Jeg har brugt tusindvis af kroner på kurser og andet uden at have opnået indre erkendelse og accept af, hvordan jeg er skruet sammen.
Det har været et spændende forløb, som har givet stof til eftertanke. Jeg er blevet mere nærværende og sansende i næsten alt, hører lyden af bornholmeruret og ser mejsene spise i deres foderhus. Jeg får ikke længere ondt i maven, når jeg siger fra. Jeg har fået en god og rolig forståelse af, hvem jeg er og har lært mine behov bedre at kende. Jeg har fået accept af, at det er ok at være mig.
Jeg følte mig tryg i forløbet med Charlotte.
Jeg vil anbefale en sanseprofil til mennesker, som oplever uro i livet og som også har oplevet, at andre har syntes, at de var “besværlige”
Jeg vil anbefale alle der er særligt sensitive at få lavet en sanseprofil.Du bliver klogere på netop din unikke sanseprofil og får større forståelse og rummelighed overfor dine reaktioner, følelser og adfærd, hvis behov du i højere grad kan tilgodese.Jeg har følt mig anderledes end mange andre mennesker og har oplevet det svært at tilgodese mit behov for ro og stilhed, at være alene, trække mig og pleje og tilgodese mine introvert behov i et samfund, der for mig at se, er udpræget styret og indrettet efter ekstroverte værdier og behov.Det var rart og befriende at få lavet sanseprofilen. Charlotte er meget imødekommende og evner at skabe en rar, tryg og sjov stemning. Charlotte evner på en fin måde at holde fokus og vejlede på en tydelig måde, så man føler sig set og hørt.Min sanseprofil bekræftede mig i, at jeg har nogle særligt sensitive træk og sider. Jeg kunne genkende mig selv i min sanseprofil og jeg har fået endnu større forståelse for mine reaktioner, tanker og følelser og dermed kan jeg bedre rumme og acceptere at være særligt sensitiv. Dermed kan jeg bedre tilgodese mine introverte behov og jeg har i højere grad fået øjnene op for at mine særligt sensitive sider, det rummer en masse kvaliteter, som jeg kan
bidrage positivt med til samfundet.
1000 tak for hjælpen. Jeg står stærkere i livet nu pga. vores online forløb.Det var rigtig godt at have muligheden for at mødes på den måde, fordi det gav mig luft til at få arbejds- og privatlivet til at passe sammen med vores aftaler.Jeg vil klart anbefale dette til andre.
“Min rejse har været og er stadig ret fantastisk!
Jeg har prøvet rigtig mange terapiformer gennem årene, men har for første gang endelig fået nogle redskaber som gør, at jeg både lever og nyder nuet.Kæmpe Tak til dig Charlotte for at være i mit liv.”
Den største forandring metakognitiv terapi har ført til for mig er, at jeg har frigjort en enorm mængde tid og overskud, der før blev brugt på overtænkning.
Jeg var før forløbet på kanten af en ny depression, fordi størstedelen af min tid blev brugt på bekymringer og dermed angst.
Jeg har lært at stoppe op, ikke overtænke bekymringer og handle hvor det er relevant, for mit vedkommende især i forhold til helbred.
Den største aha-oplevelse ved metakognitiv terapi har uden tvivl været, at jeg efter årtier har kunnet ændre min tankegang, hvilket jeg var ret skeptisk på om kunne lade sig gøre!!
Det har som beskrevet frigjort en mænge tid og overskud, som nu bliver brugt på at realisere drømme, der før var udenfor rækkevidde. Nye veje i livet bliver undersøgt og afprøvet, hvilket er fantastisk og kun sjældent før har været en mulighed.
Overvejelserne før forløbet var, om min vante tankegang kunne ændres. Og bekymringerne gik mest på om min tilstand ville forværres, hvilket jeg desværre før har oplevet i forløb med alternativ behandling.
Charlotte er sød, meget smilende/glad, omfavnende og lydhør. Og hun er rigtig god til at forklare principperne i metakogniniv terapi, bl.a. ved brug af rigtig gode metaforer, der gør det nemt at huske og forholde sig til det lærte.
Jeg kan anbefale forløbet til alle der overtænker, uanset hvad det er der bekymrer og dermed kan medføre angst og depression.
“Før jeg startede hos Charlotte havde jeg prøvet flere forskellige andre ting, som ikke havde haft den store effekt.
Allerede første gang jeg sad overfor Charlotte følte jeg mig tryg og velkommen, hvilket gjorde det meget nemmere at åbne op.Charlotte er virkelig god til at lytte og har meget nemt til latter, hvilket gør processen en del nemmere.Efter mit forløb hos Charlotte har jeg lært, at jeg selv kan kontrollere, hvad jeg tænker videre over, hvilket har sparet mig mange timers bekymringer.Jeg oplever nu, at jeg er mere afslappet i forhold til ting der er ude af mine hænder.Helt overordnet er jeg blevet gladere og har mere overskud, fordi jeg har frigivet en masse tid, jeg ellers brugte på at bekymre mig om ting”
“Jeg har haft utrolig stor glæde af mødet med metakognitiv terapi hos Charlotte. Jeg var begyndt at have nogle stress-lignende symptomer som hjertebanken, tankemylder og sov dårligt. Samtidigt havde jeg en fornemmelse af, at det overhovedet ikke hjalp, når jeg holdt fri og forsøgte at slappe af; tværtimod så var det som om hjernen bare kørte mere på højtryk, når jeg ikke var på arbejde eller var optaget af eller koncentreret om noget.
Charlotte introducerede mig til meget nyttige ord og forståelser, som i den grad gav mening for mig. Jeg har lært, at jeg ikke har godt af for meget indre fokus, og at jeg faktisk kan flytte min opmærksomhed til mere ydre fokus og på den måde skabe ro i mine tanker og opmærksomhed.
Jeg har lært at konstatere, at der kommer tanker til mig, men at jeg kan lade dem være og ikke give dem opmærksomhed. Og jeg har lært, at når min hjerne og min opmærksomhed bliver restitueret, ja så forsvinder de kropslige symptomer. Det lyder utrolig simpelt, og det er det faktisk også. Jeg tænker det som afspænding for min hjerne.”
“Da jeg opsøgte Charlotte første gang var mit hoved fyldt med negative myldertanker i en sådan grad, at jeg ikke kunne finde ro i mig selv og mistrivedes.
Allerede efter få besøg hos Charlotte havde hun fået ændret mit mindset, fra et kaotisk indre fokus, til et roligt ydre fokus.
Jeg var blevet i stand til at lade negative tanker passere og ændre fokus.
Det har fuldstændig ændret mig liv og jeg føler mig frigjort og gladere.
Det kunne jeg aldrig have gjort uden Charlotte.”
Jeg har nu været hos Charlotte Hyldgaard fem gange og føler nu, at jeg er klar til at flyve fra Charlottes trygge rede med nogle værktøjer i tasken, som jeg hiver frem når jeg skal tackle min angst, mine bekymringer, når de løber af sporet.
Rom blev ikke bygget på een dag, og der er da et stykke vej endnu, men jeg er imponeret over, at jeg på så kort tid er blevet hjulpet godt på vej ved hjælp af metakognitiv terapi.
>> Charlottes milde væsen, hendes humor er også en ingrediens, der skaber rum og tryghed.
“Jeg havde det personligt svært. Jeg brugte meget tid på at bekymre mig om ALT! Jeg blev bestormet af tanker, som låste mig fast, så jeg følte, at jeg ingen vegne kom. Jeg var meget grådlabil, var bitter, sov elendigt, havde svært ved at finde glæde og acceptere, hvordan mit liv så ud. Jeg har i forbindelse med min sygemelding deltaget i kognitiv terapi flere gange. Hver gang er jeg endt ved start. Jeg havde ikke udviklet mig, havde ikke ‘knækket koden’, eller så virkede den kode bare ikke på mig.
De Metakognitive teknikker ‘var som at se lyset’. Jeg blev i stand til at sortere i og kontrollere mine tankeprocesser i forhold til de ting, jeg konkret kunne gøre noget ved, og lade resten passere. Bare den ‘lille’ ting, at lade resten passere, satte energi og psykisk overskud fri. Jeg tog kontrollen over mit liv igen.
Det er ikke nemt at sidde overfor et menneske, man ikke kender og åbne op. Men det var temmelig nemt overfor Charlotte. Hun er empatisk, lyttende, tydelig og forståelig i de teknikker og hjemmeopgaver man får for. Og hun er meget lattermild. Et dejligt plus.
I dag har jeg fået et flexjob, en arbejdsplads hvor de syntes, at jeg er et fantastisk match. Jeg tror på mig selv. Jeg har fået en rygsæk med redskaber, som jeg ved, jeg skal bruge resten af mit liv, og som jeg, til forskel fra tidligere metoder / terapier kan huske … Metakognitiv terapi er en åbenbaring. Det er egentlig så enkelt, og derfor så brugbart. Jeg har genvundet min livsglæde. Jeg er blevet handlekraftig og har fået et mentalt overskud. Så 5 store stjerner fra mig!”
”Jeg stod ved en skillevej i forbindelse med job og manglede mentoring. Det blev et overraskende vigtigt skub videre i min personlige udvikling. Jeg har fået konkrete værktøjer, i form af mit eget livskompas og undervisning i metakognitiv terapi, som har hjulpet mig til at kunne slippe ”stress-tanker”.
Derudover er Charlotte et skide dejligt menneske at tilbringe tid i sin udvikling med – kærligt imødekommende, meget inspirerende og med en oprigtig opbakning i min omlægning af nye mønstre. Jeg har fået mit eget livskompas og meget mere glæde i min hverdag. Jeg giver mine allervarmeste anbefalinger”
Jeg begyndte mit forløb hos Charlotte efter en lang periode i nedtrykt tilstand, uden at vide hvad der var galt. En uge efter jeg besøgte Charlotte første gang fik jeg et stressanfald på arbejdet, der endte i en sygemelding. Efter det arbejdede Charlotte, og jeg målrettet på at komme stressen til livs. Efter 5-6 sessioner havde jeg fået de værktøjer der skulle til for at ændre mit fokus væk fra arbejdet, og derved stressen. 3 måneder senere fik jeg mit tidligere job tilbage, og har ikke døjet med stressproblemer siden.
Mit hoved var fyldt af myldretanker og negative tanker der kørte i ring. Jeg havde været sygemeldt med stress og depression længe og kognitiv terapi havde hjulpet mig et stykke på vej men jeg kunne ikke slippe fri at mine tankemønstre og min hverdag hang ikke rigtig sammen.
Gennem mit møde med Charlotte og det behandlingsforløb hun tilbyder fik jeg de rigtige værktøjer. Langsom men sikkert fik jeg flyttet mit fokus og opmærksomheden på bla. kropslige symptomer og hverdagen blev mere overskuelig.
I dag har jeg afsluttet forløbet, jeg er tilbage på arbejdsmarkedet, har langt mere overskud og glæde i hverdagen og ikke mindst er jeg blevet bedre til at spotte negative tankemønstre og “stå af toget” i tide.
Jeg kan kun anbefale Charlotte. Hun er professionel og skaber en tryg og humoristisk atmosfære der gør at man føler sig i de bedste hænder hos hende. Hos Charlotte har jeg også fået modet og et kærligt skub til at kaste mig ud i at udforske muligheden for at skifte karriere vej.
“Jeg begyndte mit forløb hos Charlotte, da jeg havde indset at min angst havde et for hårdt greb i mig. Indenfor få sessioner havde Charlotte hjulpet mig med at lokalisere kernen i min angst, og vist mig at jeg har meget mere kontrol over den, end den i virkeligheden har over mig.
Jeg blev introduceret til øvelser, som lærte mig at jeg selv er i kontrol over mine tanker, samt lært at fokusere på at være i ’nuet’, fremfor at skabe bekymringer om hvad der kan ske fremadrettet ift. min angst.
Denne kontrol gav mig styrken til at skubbe en personlig grænse den rigtige vej, og har tilladt mig at se mange flere muligheder i min hverdag, fremfor begrænsninger.
Jeg har uden tvivl følt mig tryg og i rette hænder under mit metakognitive forløb, og jeg kan mærke at min mentalitet er blevet styrket en hel del på kort tid. Hos Charlotte og den metakognitive tilgang er der ingen tanke eller bekymring der er for lille eller stor.”
“I 6 år døjede jeg med søvnløshed grundet et indre alarmberedskab, jeg ikke kunne få til at falde til ro. Ofte havde sovemedicin ingen effekt, og jeg var rædselsslagen for, aldrig mere at få ordentlig søvn, og at være afhængig af sovepiller resten af livet.
Psykolog, kognitiv terapi og hypnose blev afprøvet, men uden langvarig effekt. Jeg opdagede metakognitiv terapi ved et tilfælde, og syntes det lød spændende. Jeg håbede, det kunne være løsningen, men jeg var meget skeptisk, da jeg egentlig ikke syntes, det var mine tanker der var problemet i forhold til manglen på søvn.
Efter et par sessioner viste det sig, at det netop VAR tankerne der var gjorde mig søvnløs, lige fra de tanker om søvn der dukkede op i løbet af dagen, til alt det rituelle inden sengetid: vejrtrækningøvelser, trykken på søvnfremmende akupunktur- og zoneterapipunkter, det rigtige sengetøj osv.
Charlotte sagde så til mig: ”Du er alt for flittig! Du skal slet ikke gøre noget” og jeg tænkte, at så kunne jeg da SLET ikke falde i søvn. Men hendes råd havde faktisk meget hurtigt en effekt, da jeg ikke længere var så OBS på søvn. Noget af det bedste ved meta er, at stort set alle øvelser kan visualiseres da de er metaforiske og lette at forestille sig, fx ”tanketoget” og ”bekymringsbutikken”.
I dag tager jeg ikke længere sovepiller, og jeg kan identificere mine triggertanker og dermed ”checke ud” af dem. Det har givet en enorm frihed at opdage, at jeg selv kan kontrollere den tid jeg bruger på tanker.
Ud over dét med søvnen, er min generelle grundstemning + humør også blevet bedre. Tænk, at det blot har krævet 2 måneder i Charlottes hænder! Jeg er så taknemmelig.
I 2019 fik jeg depression og angst, som endte ud i at jeg fik antidepressiv medicin og en masse kognitiv psykologhjælp. December 2021 stoppede jeg på medicinen og maj 2022 fik jeg angst og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, da det kognitive psykologhjælp, samt medicinen føltes som en midlertidig løsning.
Jeg læste om metakognitiv terapi og fandt frem til Charlotte gennem nettet. Jeg må indrømme at jeg var meget skeptisk, da jeg er vokset op med kognitiv psykologi og at man virkelig skal dyrke sine tanker.
I dag kan jeg ikke forestille mig en anden terapiform for mig end den metakognitive. Charlotte har virkelig været en god vejleder for mig og vist mig forskellige øvelser og måder hvorpå man kan komme ud af hovedet og ind i livet.
I dag kan jeg stort set holde mig til min halve times tænketid om dagen og ellers nyde livet uden for mange myldretanker.
Jeg kan klart anbefale Charlotte. Hun er sød, har været god til at forstå mig og hun har virkelig givet mig det som jeg har brug for, for at holde mig ude af angsten og depressionen. Charlotte kommer fortsat til at være min mentor og det er jeg virkelig glad for at jeg har muligheden for.
“Charlotte vil jeg på det varmeste anbefale, hun er god til hurtigt at sætte sig ind i andres situation og derved give konkrete metoder til at man kan ændre de udfordringer der er, til noget mere balanceret og til en bedre hverdag.
Tusind tak Charlotte”
“Jeg bookede en samtale med Charlotte, for at få lidt mentorhjælp til at strikke alle mine skills og idéer sammen. På 10 minutter havde hun med helikopteragtigt falkeblik spottet hvad jeg var for én, og foreslået en retning som var ny for mig, men som straks gav så meget mening, og en fantastisk mavefornemmelse.
Jeg gik derfra med nogen rigtig gode værktøjer til min videre færd, og jeg kan varmt anbefale Charlotte til at hjælpe dig, hvis du er faret lidt vild i din kurs.”
”Charlottes helt unikke pædagogiske indføring i metakognitiv terapi gav en klar forståelse for et enklere værktøj til at slippe tankemylder og grublerier. Allerede efter første undervisningsgang fik jeg hands on eller rettere minds on på en ”besat” tanke med grublerier, som havde givet mig mange søvnløse nætter, og jeg fik stoppet ved Trigger tanken. Det gav et helt nyt perspektiv med et konkret fokuspunkt, som førte til en anderledes opmærksomhed på selve problemet.
Jeg overvandt bekymringerne og tog et modigt og kraftfuldt valg. Og sov skønt om natten. Charlotte får mig til at handle på trods af indre modstand! Og så havde jeg slet ikke set, hvad mit hjerte bar af viden omkring mit nye virke, hvilket manifesterede sig gennem livskurs metoden.”