En sanseprofil vil give dig selvforståelse og konkrete værktøjer til bedre livstrivsel
En sanseprofil vil give dig selvforståelse og konkrete værktøjer til bedre livstrivsel
Har du sanseudfordringer?
Kender du det her?
Du bliver nemt overvældet af lyde, lys eller andre sanseindtryk i hverdagen. Måske føles det som om, din krop eller hjerne ikke kan finde ro, og du ender træt eller urolig efter socialt samvær eller en dag med mange indtryk.
Verden omkring dig kan mærkes, som “for meget”. Og du har ofte behov for at trække dig for at lade op.
Det kan være svært at forklare, hvorfor du reagerer, som du gør, og du kan føle, at andre ikke forstår dig. Du kan have en følelse af at være sart eller forkert.
I så fald kan en sanseprofil være en hjælp for dig og give bedre selvforståelse, sansetrivsel og overskud.
Hvad er en sanseprofil?
En sanseprofil er en grundig kortlægning af, hvordan dine sanser fungerer og reagerer på verden omkring dig.
Vi mennesker modtager hele tiden sanseindtryk gennem vores syn, hørelse, berøring, bevægelse, lugt og smag, og hjernen bearbejder disse for at hjælpe os med at forstå og handle i vores omgivelser.
Men ikke alle sanser fungerer ens. Nogle mennesker er mere følsomme over for bestemte indtryk, mens andre har brug for stærkere stimulation for at mærke det samme.
En sanseprofil giver dig indsigt i netop dine unikke sansemønstre. Og du får en forståelse af, hvordan de påvirker din hverdag, dit velbefindende og din måde at reagere på.
Sanseprofilen bygger på en valideret test, der måler din tærskel for sanseindtryk og dine måder at håndtere dem på, både de indtryk, du søger, og dem du helst undgår.
Denne viden gør det muligt at forstå årsagen til f.eks. uro, overstimulation eller træthed, og dermed finde konkrete løsninger, der skaber bedre balance i dit nervesystem og giver dig overskud i hverdagen.
Testen foregår gennem et interview, hvor jeg stiller dig forskellige spørgsmål til din sansning. Hvilket både kan foregå online eller ved en samtale på min klinik.
Hvad er en sansediæt?
Efter testen og analysen udarbejder jeg en personlig sansediæt, som er en skræddersyet plan med forslag til, hvordan du bedst kan regulere dine sanseoplevelser. Det kan fx være:
-
Sensoriske pauser, der hjælper dig til at få ro
-
Aktiviteter, som stimulerer dine sanser på en god måde
-
Måder at skærme dig mod overstimulering
Sansekort med 52 metoder til at skabe ro og balance i dit nervesystem
Som en vigtig del af pakken får du også et sæt sansekort.
Sansekortene er et praktisk og let tilgængeligt værktøj, som du kan bruge dagligt, når du har brug for hurtige strategier til at håndtere sanseudfordringer, men også som en forebyggende tilgang til at regulere dit nervesystem.
Sådan foregår forløbet
-
Vi mødes til en samtale, fysisk eller online, hvor du fortæller om dine sanseudfordringer og udfylder en test.
-
Jeg analyserer dine svar og udarbejder din unikke sanseprofil med en skriftlig rapport og sansediæt.
-
Du får en grundig tilbagemelding og vejledning i, hvordan du bruger sansediæten og sansekortene i hverdagen.
-
Vi mødes evt. igen til en opfølgende samtale, hvor vi justerer planen efter dine erfaringer.
Hvad får du i pakken?
-
En valideret sanseprofil, der beskriver din unikke sansning
-
En skriftlig rapport med konkrete anbefalinger til sansetrivsel
-
En personlig sansediæt med strategier, der passer til dig
-
Sansekort med 52 metoder til at skabe ro og balance
-
En afklarende samtale og en samtale med tilbagemelding på din sanseprofil og sansediæt.
-
Mulighed for fysisk eller online samtale
Pris: 4798,-
Hvem vil have gavn af en sanseprofil?
Du vil have gavn af en sanseprofil, hvis du ikke trives optimalt, og oplever sensorisk følsomhed, særlig sensitivitet, eller du har sanseforstyrrelser.
En sanseprofil er særlig relevant, hvis du er på autismespektret, eller du oplever høj stressbelastning.
Forløbet tilbydes til unge over 13 og til voksne. Unge er velkomne til at tage deres forældre med til samtalen.
Fysiske samtaler kan foregå enten centralt i Roskilde eller på landet i Gundsølille.
Du kan booke en gratis retningssamtale, hvis du har brug for at høre mere om forløbet. Eller skriv til mig, hvis du har spørgsmål, eller ønsker at få en tid til opstart.
Jeg glæder mig til at støtte dig på din vej mod bedre sansetrivsel.
Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut – Specialist i sanseprofiler
mail@charlottehyldgaard.dk
Tlf: 21 43 51 34







