Sansekort – 52 måder til at skabe ro og balance i dit nervesystem

Fra overvældelse til ro i dit nervesystem:
I situationer som disse:
- Du står i køkkenet. Opvaskemaskinen skal tømmes igen. Det hele flyder. Tankerne larmer, og dit indre er ved at koge over. Du trækker et kort: “Tag en pause med en kop dejlig velsmagende the eller kaffe og nyd hver en slurk” Du brygger en kop kaffe og sætter dig og drikker den langsomt. Din krop falder til ro, og overskuddet vender tilbage.
- Du stirrer ind i skærmen, har glemt at blinke, du har 10 faneblade åbne og mærker stressen i hele kroppen. Du trækker et kort: “Zoom ind på detaljerne i verden omkring dig.” Du ser ud af vinduet og lægger mærke til vinden i bladene, de smukke skyer på himlen. En sommerfugl i vindueskarmen. Du er tilbage. Her i dette Nu.
- Du mærker uro i hele kroppen efter en travl dag på jobbet og en konflikt med en kollega. Kortet foreslår: “Stræk dig i alle retninger.” Du følger impulsen. Armene op over hovedet i et langt stræk. Et langsomt rul med skuldrene. Nervøs energi skifter til nærvær.
- Din krop er træt, men dit hoved bliver ved med at kværne. Kortet du trækker lyder:“Indstil dit blik på uendeligt. Find et sted, hvor du kan se langt.” Du lader blikket glide hen over horisonten. Står stille et øjeblik og mærker roen sænke sig og dine tanker falde til ro….
Sansekortene er dine visuelle inspiratorer og giver dig konkrete måder til at skabe ro og balance i dit nervesystem
Måderne til at regulere dit nervesystem tager afsæt i dine 8 sanser.
Du får 52 forslag til sanseregulering, trykt på smukke kort, der er lavet, så de er sensorisk rare at røre ved, i et lækkert, holdbart materiale.
Sansekortene er pakket i en fin, grøn organzapose.
Kortene fungerer bedst forebyggende, så du dagligt har fokus på sansetrivsel. Men du kan også bruge dem efter behov, ved at trække et kort dagligt eller en gang om ugen.
Nogle kort fokuserer på en enkelt sans, mens andre inddrager flere.
I pakken ligger der en vejledning til brugen af dem.
Sådan virker kortene
Sanseaktiviteter hjælper med at bringe dit nervesystem i balance.
Når du bruger dine sanser bevidst, stimuleres udskillelsen af signalstoffer som dopamin, endorfiner, serotonin og oxytocin, som understøtter følelsen af ro, velvære og følelsesmæssig balance.
Samtidig aktiveres det parasympatiske nervesystem og nervus vagus, som hjælper kroppen med at finde ro, fordøje og genopbygge energi.
Gennem sanseaktiviteter kan du opnå:
- Ro i dit hoved og i din krop
- Øget energi og overskud til livet
- Nærvær i nuet
- Sanseglæde
- Nydelse i dagligdagen
Hvem står bag sansekortene
Sansekortene er lavet i et samarbejde mellem mor og datter, Charlotte og Thea Hyldgaard.
Charlotte er ergoterapeut og metakognitiv coach med speciale i sansning og tankero.
Thea er fotograf og studerer til pædagog med sansespeciale.
Der ligger masser af passion og hjerteblod bag, og et håb om at kortene må bringe glæde og ro i mange sammenhænge.
Hvordan køber du kortene?
Du kan vælge mellem at hente kortene fysisk i Roskilde eller Gundsølille og spare leveringsgebyr.
Så skriver du blot på mail@charlottehyldgaard.dk, og så aftaler vi afhentning, når du har bestilt dem herunder.
Eller du kan få dem tilsendt per post med et fragtgebyr på 50 kr.
Kortene kan også købes til download, så du selv kan klippe dem ud, eller fx have dem på din telefon.
Klik på link herunder:
Sansekortene er et hjerte og passionsdrevet projekt, så kortene pakkes og sendes personligt til dig, så du må forvente lidt leveringstid.
Dine penge hæves først, når kortene afsendes.
Hvad koster de?
Kortene koster 348,- inkl. moms i fysisk form.
Hertil kommer fragt på 50 kr, hvis du ikke selv afhenter dem.
De kan også købes til download til 148,-, send blot en mail på mail@charlottehyldgaard.dk
Vi anbefaler, at du sanseforkæler dig selv med dem i fysisk form, da en del af fornøjelsen er at mærke kortene mellem hænderne.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at skrive på mail@charlottehyldgaard.dk


“Jeg trækker et sansekort dagligt. De hjælper mig til at regulere mit humør, og samtidig er de utrolig rare at røre ved og smukke at se på.”

” Vi bruger sansekortene på vores botilbud for autister. De unge trækker et kort efter behov, eller vi har en samtale med afsæt i kortene. Kortene gør det langt nemmere at visualisere, hvad sansetrivsel er, og lære vores unge beboere måder til selvregulering.”

”Kortene er meget lækre at røre ved og meget smukt lavet. Der er mange og uendelige muligheder og simple forslag. Hvis det er overvældende med så mange muligheder, kan man vælge dem ud der passer til dig. Kan varmt anbefale sansekortene”



