Få hjælp ift. din angst med metakognitiv terapi
Styrer angsten dit liv og din hverdag?
Forhindrer angst dig i at gøre ting, du gerne vil?
Bekymrer du dig alt for meget?
Oplever du, at du ikke kan kontrollere dine bekymringer og grublerier?
Er du angst for angsten?
Har du forgæves forsøgt at blive af med din angst på alverdens måder?
Hvad er metakogntiv terapi?
Metakognitiv terapi er en ny og virksom terapiform, hvor igennem du lærer at håndtere dine tankeprocesser, så du kan slippe fri af angsten og i stedet være optaget af at leve livet.
Metoden er enkel, skånsom og effektiv. Den kan anvendes både med børn, unge og voksne.
Forældre vil have stor gavn af at lære metoden, så de ikke kommer til at forværre barnets angst, men kan understøtte terapien. På den måde vil barnet langt hurtigere blive angstfri.
I modsætning til andre terapiformer går du ikke ind og forsøger at ændre tanker eller prøver at stoppe dem.
For virkningen heraf er ikke holdbar på lang sigt.
I metakognitiv terapi lærer du i stedet at kontrollere dine tankeprocesser.
Metoden er på mange måder et opgør med de kendte metoder til at forstå og behandle angst.
Hvad opnår du?
- Du lærer, at du selv kan kontrollere dine tankeprocesser.
- Du vil opnå psykisk fleksibilitet og styrke.
- Du vil blive handlekraftig.
- Du vil genvinde overskud og energi.
- Du vil komme til at sove bedre.
Metakognitiv terapi gør sit indtog verden over, fordi det er enkelt og brugbart, som Tine siger her:
“De metakognitive teknikker ‘var som at se lyset’. Jeg blev i stand til at sortere i og kontrollere mine tankeprocesser i forhold til de ting, jeg konkret kunne gøre noget ved, og lade resten passere. Bare den ‘lille’ ting, at lade resten passere, satte energi og psykisk overskud fri. Jeg tog kontrollen over mit liv igen.
Metakognitiv terapi er en åbenbaring. Det er egentlig så enkelt, og derfor så brugbart. Jeg har genvundet min livsglæde. Jeg er blevet handlekraftig og har fået et mentalt overskud. “
Metakognitiv terapiforløb indeholder:
- Individuelle sessioner (typisk et sted mellem 6-12 sessioner)
- En personlig mappe og notesbog til forløbet
- Din egen personlige problemformulering, hvor du kan få et overblik over dine strategier og vejen ud af angst
- En lydfil som hjælper dig med at træne din opmærksomhed
- Hjemmeopgaver mellem hver mødegang
- En plan for hvordan du undgår tilbagefald
Hvordan får du hjælp?
Du booker en tid til opstartsamtale eller en tid til introsamtale.
Hvis ingen af de ledige tider passer dig, så send en mail, og vi finder en løsning.
Hvor finder jeg dig?
Du finder mig enten centralt i Roskilde, Sankt Ols Gade 12, 1. tv., 4000 Roskilde. Her er jeg hver tirsdag.
Ellers holder jeg til på mit kontor i landsbyen Gundsølille, Kildevanggårdsvej 6, 4000 Roskilde.
Her er fredfyldt og udsigt over markerne, så langt øjet rækker.
Der går bus til døren fra Roskilde St. Det er 30 minutters bilkørsel fra København.
Parkering foran huset. Huset er gult med sort tag, og der er indgang foran huset af ståltrappen.
Hvad koster det?
Opstartssamtale: 975,-
Her afdækker vi din nuværende situation og dine strategier.
Vi sætter mål for dit forløb, og du får indblik og forståelse for den metakognitive metode.
Ønsker du herefter et forløb, kan du vælge mellem forskellige forløb.
Ved din opstartssamtale aftaler vi sammen, hvilket forløb, der passer bedst til dig og din situation.
Du kan læse mere om forløbene længere nede på denne side.
Du forpligter dig aldrig til mere end en enkelt samtale.
Kan jeg få tilskud til samtalerne?
Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen.
Det er stadig få steder, der udbyder metakognitiv terapi med tilskudsmulighed, og her er der desværre ofte lang ventetid.
Til gengæld tilbyder jeg kort ventetid på at komme i gang, og du vil opleve, at metoden hurtigt gør en forskel for dig.
Nogle sundhedsforsikringer giver tilskud.
Og mange arbejdspladser vælger at betale forløb for deres medarbejdere.
Prisen for virksomheder tillægges moms.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, kan du finde svar på det meste på denne side.
Eller du kan booke en gratis introsamtale og få svar.
Beskrivelse af de forskellige forløb
Alle forløb starter med en opstartssamtale, hvor du bliver introduceret til den metakognitive metode og bliver bevidst om dine tankestrategier og mønstre.
Herefter taler vi om, hvilket forløb, der vil passe bedst til dig og din situation.
Du kan vælge mellem disse tre forløb:
Mini metaforløb – Kom godt i gang og lær metakognitive strategier!
Du får en grundlæggende viden om metakognitive strategier og værktøjer til at bruge den metakognitive tilgang her og nu i din hverdag.
3 samtaler, typisk fordelt over 3 måneder.
Pris 2998,-
Grund metaforløb – Grundlæggende viden om metakognitive strategier, integration og fastholdelse, coaching på udvalgte områder af dit liv
Du får en grundlæggende viden om og introduktion til metakognitive strategier samt værktøjer til at bruge den metakognitive tilgang i din hverdag.
Du trænes og fastholdes i en integration af metoden
Du coaches på udvalgte områder af dit liv, fx. ift. grænsesætning eller får sat fokus på dine livsværdier.
Pris 4874,-
5 samtaler, typisk fordelt over 6 måneder
Kan betales i 2 rater.
Udvidet meta og coachingforløb – Længerevarende integration og fastholdelse af den metakognitive tilgang, livscoaching
Du lærer den metakognitive tilgang og får trænet den på alle livsområder.
Du bliver støttet i en integration og fastholdelse af dine nye strategier over et helt år.
Du får indsigt i dine vigtigste livsværdier.
Du lærer din personlighedstype at kende og bliver opmærksom på de mønstre, du falder i.
Du finder en livskurs, som er meningsfuld og i harmoni med dine værdier og det menneske, du ønsker at være.
Du får udarbejdet et livskompas, der støtter dig i at tage handling på dine inderste drømme og længsler.
Du fastholdes og coaches i at tage handling på dine mål og ønsker i livet.
10 timer, typisk fordelt over 6-12 måneder, når vi laver livskompasset mødes vi en formiddag på landet, med plads til at drømme.
Pris 9874,-
Kan betales i 3 rater
Det er også muligt at købe enkeltstående samtaler, men da jeg ønsker, at du lykkes med at skabe forandringer og fastholde dem, vil jeg altid anbefale dig et forløb. Enkeltstående samtaler af en times varighed koster 1078,-
Eventuelle afbud skal foregå minimun 24 timer før aftalt tid, i modsat fald afregnes der for samtalen.
Har du et ønske om selv at lære at undervise eller coache udfra den metakognitive metode, så er det også muligt.
Virksomheder + moms.
“Jeg har haft utrolig stor glæde af mødet med metakognitiv terapi hos Charlotte. Jeg var begyndt at have nogle stress-lignende symptomer som hjertebanken, tankemylder og sov dårligt. Samtidigt havde jeg en fornemmelse af, at det overhovedet ikke hjalp, når jeg holdt fri og forsøgte at slappe af; tværtimod så var det som om hjernen bare kørte mere på højtryk, når jeg ikke var på arbejde eller var optaget af eller koncentreret om noget. Charlotte introducerede mig til meget nyttige ord og forståelser, som i den grad gav mening for mig. Jeg har lært, at jeg ikke har godt af for meget indre fokus, og at jeg faktisk kan flytte min opmærksomhed til mere ydre fokus og på den måde skabe ro i mine tanker og opmærksomhed. Jeg har lært at konstatere, at der kommer tanker til mig, men at jeg kan lade dem være og ikke give dem opmærksomhed. Og jeg har lært, at når min hjerne og min opmærksomhed bliver restitueret, ja så forsvinder de kropslige symptomer. Det lyder utrolig simpelt, og det er det faktisk også. Jeg tænker det som afspænding for min hjerne.”
“Da jeg opsøgte Charlotte første gang var mit hoved fyldt med negative myldertanker i en sådan grad, at jeg ikke kunne finde ro i mig selv og mistrivedes.
Allerede efter få besøg hos Charlotte havde hun fået ændret mit mindset, fra et kaotisk indre fokus, til et roligt ydre fokus.
Jeg var blevet i stand til at lade negative tanker passere og ændre fokus.
Det har fuldstændig ændret mig liv og jeg føler mig frigjort og gladere.
Det kunne jeg aldrig have gjort uden Charlotte.”
“Jeg havde det personligt svært. Jeg brugte meget tid på at bekymre mig om ALT! Jeg blev bestormet af tanker, som låste mig fast, så jeg følte, at jeg ingen vegne kom. Jeg var meget grådlabil, var bitter, sov elendigt, havde svært ved at finde glæde og acceptere, hvordan mit liv så ud. Jeg har i forbindelse med min sygemelding deltaget i kognitiv terapi flere gange. Hver gang er jeg endt ved start. Jeg havde ikke udviklet mig, havde ikke ‘knækket koden’, eller så virkede den kode bare ikke på mig.
De Metakognitive teknikker ‘var som at se lyset’. Jeg blev i stand til at sortere i og kontrollere mine tankeprocesser i forhold til de ting, jeg konkret kunne gøre noget ved, og lade resten passere. Bare den ‘lille’ ting, at lade resten passere, satte energi og psykisk overskud fri. Jeg tog kontrollen over mit liv igen.
Det er ikke nemt at sidde overfor et menneske, man ikke kender og åbne op. Men det var temmelig nemt overfor Charlotte. Hun er empatisk, lyttende, tydelig og forståelig i de teknikker og hjemmeopgaver man får for. Og hun er meget lattermild. Et dejligt plus.
I dag har jeg fået et flexjob, en arbejdsplads hvor de syntes, at jeg er et fantastisk match. Jeg tror på mig selv. Jeg har fået en rygsæk med redskaber, som jeg ved, jeg skal bruge resten af mit liv, og som jeg, til forskel fra tidligere metoder / terapier kan huske … Metakognitiv terapi er en åbenbaring. Det er egentlig så enkelt, og derfor så brugbart. Jeg har genvundet min livsglæde. Jeg er blevet handlekraftig og har fået et mentalt overskud. Så 5 store stjerner fra mig!”
”Charlottes helt unikke pædagogiske indføring i metakognitiv terapi gav en klar forståelse for et enklere værktøj til at slippe tankemylder og grublerier. Allerede efter første undervisningsgang fik jeg hands on eller rettere minds on på en ”besat” tanke med grublerier, som havde givet mig mange søvnløse nætter, og jeg fik stoppet ved Trigger tanken. Det gav et helt nyt perspektiv med et konkret fokuspunkt, som førte til en anderledes opmærksomhed på selve problemet. Jeg overvandt bekymringerne og tog et modigt og kraftfuldt valg. Og sov skønt om natten. Charlotte får mig til at handle på trods af indre modstand! Og så havde jeg slet ikke set, hvad mit hjerte bar af viden omkring mit nye virke, hvilket manifesterede sig gennem Heart Mapping metoden.”