Der kommer et tidspunkt i Livskurs processen, hvor vi virkelig skærer ind til benet og når frem til dit kernemål. Dit kernemål er essensen af, hvad du længes efter og drømmer om inderst inde. Og her bliver alt overflødigt sorteret fra.
Vi bliver ved med at indkredse os, til dit mål føles helt rigtigt, og helst lidt skræmmende, for sådan er det nemlig, når noget er vigtigt nok for os, og ikke bare ligegyldigt. Og jeg har efterhånden coachet så mange mennesker gennem Livskurs processen, at jeg ved, når vi har fundet det helt rigtige mål.
Jeg kan se det i dine øjne, som får en helt særlig glød, som regel ledsaget af et lettelsens suk. Nu er vi der! Og lige der træder gåsehud effekten ind. Når du når ind til kernen af det, der virkelig betyder noget, så får vi begge gåsehud. For lige der giver mit arbejde også så meget mening.
Min livsmission er nemlig at støtte mennesker i at udleve deres drømme og være tro mod sig selv.
Vi er her så kort. Og jeg tror på, at vi skal leve livet fuldt ud og bidrage med det, vi hver især kan, mens vi er her.
Længes du også efter at leve livet fuldt og følge dit hjerte?
Så er det måske tid til at få lavet et livskompas?
Kærligst Charlotte Hyldgaard