Tag Archive for: metakognitiv

“En fugl stoler ikke på den gren, den sidder på. Den stoler på sin evne til at flyve, hvis grenen knækker.”

Hun satte sig til rette i stolen foran mig, den unge pige, som jeg havde i metakognitiv terapi for præstationsangst. Jeg spurgte ind til, hvordan hendes eksamen var gået.

Hun brød ud i latter.
“Charlotte, kan du huske, du spurgte mig, hvordan jeg kunne vide, om jeg bekymrede mig om det rigtige for at udfordre min bekymringstendens?”

Jeg nikkede, og hun fortsatte:

“Om morgenen på eksamensdagen følte jeg faktisk, at jeg var godt forberedt. Jeg var taget hjemmefra i god tid, og da jeg sad i toget, tænkte jeg, at det nok skulle gå. Lige indtil det gik op for mig, at jeg havde glemt min taske med alle noterne og min pc derhjemme.

“Ej for pokker” svarede jeg med et smil, “og lige dét havde du ikke fået bekymret dig om?”

Hun grinede. “Nej, det havde jeg åbenbart misset på min lange liste af “hvad nu hvis” scenarier! Og ikke nok med det, jeg nåede hjem og retur i tid til min eksamen, men trak så et emne, jeg ikke troede var en del af pensum.”

Panikken i forberedelsesrummet havde været til at mærke, fortalte hun, men alligvel fik hun klaret sig igennem med et godt resultat og kunne nu sidde og grine af det ironiske i situationen.

For det var netop et levende eksempel på, at du ikke kan forudsige, hvad der sker. Og at du aldrig kan vide, om du bekymrer dig om det rigtige.
Så hvorfor så bekymre sig…

En fællesnævner for bekymringer er, at de ikke bidrager med noget konstruktivt, det er langt bedre at håndtere tingene, som de opstår.

Du må med andre ord stole på, at livet har dig, og at dine vinger bærer…

Hvornår har du sidst bekymret dig om noget, hvor det gik alligevel? 🥰

Kærlige sansehilsner

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut & Metakognitiv Coach med speciale i sansetrivsel og tankero

Metakognitiv coaching og selvværd

Q:Hvordan forbedrer jeg mit selvværd?

A: I metakognitiv kontekst betragtes selvværd ikke som en konstant størrelse.
Oplevelsen af ens selvværd kan variere afhængig af sammenhængen.

Du kan fx på samme dag have en god oplevelse af dit selvværd i arbejdssammenhæng og gå hjem og føle dig som en virkelig dårlig forælder, fordi du fik skældt ud på dine børn.

Vi er derfor mere optagede af, hvor meget opmærksomhed, vi giver de negative tanker om eget værd. Og du arbejder med at forlade den konstante selvbedømmelse.

Når selvværdet får lov at “passe sig selv”, uden du konstant bedømmer det, så kan du i stedet fokusere på at tage værdibaseret handling.

Hvis det fx er vigtigt for dig at kunne dele ud af din viden og stå frem i en forsamling, så kan du øve dig på at gøre netop dette, uden samtidig at have fokus på en indre negativ dialog.

Helt konkret arbejder vi i klinikken med øvelser, der lærer dig at være afkoblet fra dine tanker, mens du samtidig tager de handlingskridt, der er vigtige for netop dig.
Hvilket vi har fundet frem til ved at afdække dine livsværdier.

Hvad ville du tage handling på, hvis du lærte ikke at lytte til din indre kritiker?

Kærligst
Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21 43 51 34

Vidste du, at det er muligt at lære at forlade negative tanker?

“Mor, jeg havde liige en tanke, men nu er den blevet væk!”

Sådan sagde min ældste datter forleden, da vi sad og vendte ugens oplevelser.

Jeg kom til at smile, for med den sætning nailede hun ubevidst tankers væsen.

 

Tanker kommer og går. Uanset om de er positive, negative eller neutrale.

Vi har mellem 60-70000 tanker daglig. Hvor mange af gårsdagens tanker husker du i dag?

Ikke så mange vel?

Tanker er nemlig flygtige.

Du oplever det som regel, ligesom min datter.

Du har et eller andet på hjerte, men pludselig er tanken forsvundet.

Eller du skal huske navnet på en skuespiller, en bog eller en gammel bekendt, og navnet er væk.

Slipper vi kampen med at finde navnet, dukker det ofte op af sig selv senere.

 

Det er viden om tankers flygtige natur, vi bruger i den metakognitive tilgang.

For det er nemlig ikke muligt at styre, hvilke tanker der dukker op, eller hvornår de opstår.

Men det er muligt aktivt at vælge, hvor længe vi giver dem opmærksomhed, og om vi bygger på dem.

 

Tænk fx på, hvad der sker, hvis du sidder fordybet i dine egne tanker, og det ringer på døren.

Hvad sker der så?

De fleste fortæller, at de forlader tankerne for en stund, og rejser sig og åbner døren.

Så det ER muligt.

 

Hvis du ikke er helt overbevist, så kan du lave denne lille øvelse:

 

  • Sæt dig ved et vindue.
  • Find nogle negative tanker, noget du bekymrer dig om, og sæt så et stopur til at ringe efter et minut.
  • Luk dine øjne og begynd at dykke ned i dine bekymringer, prøv om du kan bygge på dem, virkelig spekulere, måske se bekymringsscenarier for dig.
  • Når uret ringer, så giver du dig selv en helt enkel instruks – Sig ordet “Tilbage” og flyt din opmærksomhed ud af dit hoved til den ydre verden.
  • Kig ud af vinduet og beskriv for dig selv, hvad du ser i detaljer. Hvilke farver er der i billedet? Er der blomster? Buske? Mennesker? Hvor mange? Prøv at finde noget, du kan tælle.

Læg bagefter mærke til, hvad der skete med din bekymringsproces.

Forlod du den? Blev dine bekymringer lidt mindre?

Hvad siger det om din kontrol og evne til bevidst at forlade negative tanker?

Den metakognitive tilgang er ikke rakatvidenskab.

Vi træner dig blot i noget, som du kan i forvejen og lærer dig at gøre det bevidst og per automatik. Gennem øvelser.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt metoden er noget for dig, er du altid velkommen til at booke en afklarende samtale, hvor du kan få svar på dine spørgsmål: Book gratis samtale

 

På facebooksiden Tankero v/Charlotte Hyldgaard finder du flere øvelser og inspiration til at mindske bekymringstendens og opnå et liv med overskud og glæde.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Lifecoach

Charlottehyldgaard.dk

Tlf. 21 43 51 34

Mail: info@mentorskab.dk