Nabo-overvåger du angsten?

 
Vi har en lokal facebookgruppe tilhørende vores landsby, hvor vi kan dele stort og småt.
Hensigten er fin, men på et tidspunkt valgte jeg at melde os ud af gruppen.
 
For efter en bølge af indbrud, kom der opslag på opslag med potentielle trusler.
“Mistænkelig person er set…”, “Vær opmærksom på en sort varebil…!” osv.
Jeg kunne mærke, at opslagene triggede os og byggede frygt op. Det gjorde intet godt for vores nervesystemer.
 
Selvfølgelig kunne vi på bedste meta-facon øve os på at lade os trigge og dernæst lade tankerne være, men jeg vurderede, at vi havde nok andet at træne med og forlod gruppen.😉
 
På helt samme vis kan vi på individniveau ubevidst komme til at holde for meget øje med potentielle trusler og få fyret for meget op under angst og frygt.
 
Vi kan f.eks. gøre det ved at have for meget indre fokus, hvor vi konstant “tager temperaturen” på vores fysiske og mentale trivsel.
“Er der ubehagelige symptomer, som larmer i mig i dag?”, “Hvordan har jeg det?”, “Hvorfor føler jeg mig trist?”.
 
Eller vi kan holde øje med trusler i den ydre verden og scanne vores omgivelser for farer. “Hvad betyder det ansigtsudtryk?”, “Hvad tænker de om mig?!”, “Ser den person ikke uhyggelig ud?!”
 
Alt den overdrevne trusselmonitorering vil uvilkårligt gøre, at vores nervesystem skruer op for doseringen af adrenalin, for at komme os til hjælp. Nu der åbenbart er fare på færde. Derved kommer vores krop til at larme endnu mere, og ja, vi får sat gang i en negativ spiral.
 
I stedet skal vi øve os på at slippe overvågningen, så vi igen kan være trygt tilstede i verden.
 
Hvordan?
Tja, metakognitiv terapi er et godt bud og væsentligt billigere end et alarmsystem.😉
 
 
Kærligst
 
Charlotte – som igen er medlem af vores lokale fb-gruppe. 😉
 
Metakognitiv Coach
 
Charlottehyldgaard.dk
Info@mentorskab.dk
 
Ps. Vil du høre mere om metoden?
Så send mig blot en mail eller book en gratis samtale.
 
 
#metakognitivterapi #trusselmonitorering #indreuro #angst #angstfri #nervesystemet #coach

Metakognitiv coaching og selvværd

Q:Hvordan forbedrer jeg mit selvværd?

A: I metakognitiv kontekst betragtes selvværd ikke som en konstant størrelse.
Oplevelsen af ens selvværd kan variere afhængig af sammenhængen.

Du kan fx på samme dag have en god oplevelse af dit selvværd i arbejdssammenhæng og gå hjem og føle dig som en virkelig dårlig forælder, fordi du fik skældt ud på dine børn.

Vi er derfor mere optagede af, hvor meget opmærksomhed, vi giver de negative tanker om eget værd. Og du arbejder med at forlade den konstante selvbedømmelse.

Når selvværdet får lov at “passe sig selv”, uden du konstant bedømmer det, så kan du i stedet fokusere på at tage værdibaseret handling.

Hvis det fx er vigtigt for dig at kunne dele ud af din viden og stå frem i en forsamling, så kan du øve dig på at gøre netop dette, uden samtidig at have fokus på en indre negativ dialog.

Helt konkret arbejder vi i klinikken med øvelser, der lærer dig at være afkoblet fra dine tanker, mens du samtidig tager de handlingskridt, der er vigtige for netop dig.
Hvilket vi har fundet frem til ved at afdække dine livsværdier.

Hvad ville du tage handling på, hvis du lærte ikke at lytte til din indre kritiker?

Kærligst
Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21 43 51 34

Charlotte, hvad er egentlig forskellen på metakognitiv og kognitiv terapi?
Det spørgsmål fik jeg forleden af en kvinde, som var stressramt og i gang med et kognitivt forløb hos en psykolog.
Det var i en sammenhæng, som ikke lige indbød til en længere forklaring, som jeg ellers let kan blive grebet af. 😅
Men da hun fortalte, at hun var i gang med at se på alt det, hun havde i sin rygsæk, greb jeg den metafor.
I traditionel kognitiv terapi ser du på det, du har med dig i livets rygsæk. Du opdager HVORFOR, du har de problemer, du har, og arbejder med at lave dine tanker om.
I metakognitiv terapi opdager du også sammenhænge, men fokus er på dine strategier og dine overbevisninger om tænkning.
Vi dykker ikke ned i rygsækkens indhold, men du lærer at lade den stå.
Du opdager, at krop og sind er selvhelbredende, når du ikke hele tiden roder rundt i rygsækken.
Begge metoder er gode, og det er meget en temperamentssag, hvad man foretrækker. Mange oplever, at den metakognitive tilgang er ret effektiv og meget skånsom, hvor det selvfølgelig kan være benhårdt at dykke ned i fortiden.
Vigtigt er dog, at man ikke blander metoderne sammen.
Kvinden, jeg talte med, overvejede at opstarte et metakognitivt forløb, så hun kunne få bedre strategier til at slippe sin overtænkning og dermed undgå at få stress igen. Og det er den metakognitive tilgang super velegnet til.
Kærligst
Charlotte
Ps. Hvis du vil have en forsmag på den metakognitive tilgang, kan du booke en mini-session til 200 kr.
Efter samtalen får tilsendt en af de vigtigste metakognitive øvelser, så du med det samme kan begynde at træne med metoden.
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
Tlf. 21 43 51 34

Hvad hvis angsten var en hoppebold?

Forleden prøvede jeg sammen med en klient at finde en ny beskrivelse af angst.
En beskrivelse, der kunne gøre angsten lidt lettere at have med sig ud i livet.
For angsten får ofte en meget tung betegnelse, som utilsigtet kan forværre den.

Jeg hører ofte klienter beskrive, at de kæmper med angst, lider af angst, at angsten opleves som en stor tung, sort sky.

Og jeg forstår dem. Angst er virkelig ikke en rar ledsager, som ikke skal negligeres.

Men jo mere vi kæmper mod den, og jo mere vi italesætter den som en fjende. Jo mere kan angsten komme til at fylde.

Det svarer til, at vi forsøger at holde en badebold under vand. Det kan vi godt i en periode, men vi bruger rigtig mange kræfter på det, har konstant hånden på bolden, og i det øjeblik vi slipper taget, så springer den lige op i hovedet på os igen.

Så hvad hvis vi i stedet begyndte at se angsten som en hoppebold, der var med os rundt på tur i livet. Somme tider larmer den og springer rundt, andre gange ligger den stille og fylder mindre. Hoppebolden har mange nuancer, såvel mørke og mere lyse.

Men uanset behøver vi ikke spille med den. Vi kan bevare fokus på livets indhold og gøremål. Og det der er vigtigt for os. Være hjertemodige.

Hvis vi vælger at isolere os derhjemme med hoppebolden, vil den måske ligge stille kortvarigt, men på sigt vil den bare finde nye steder i vores liv at larme og indskrænke vores færden.

Tror du den metafor kunne virke? Eller har du andre forslag? 💕

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv Coach

 

Charlottehyldgaard.dk
21435134
info@mentorskab.dk
Er du bevidst om dine tanke-triggere?
Hvis du har tendens til bekymring og overtænkning, er det altid en god ide først at blive bevidst om, hvad der typisk trigger dig.
Det kan være ganske mange ting, der kan hive dig afsted i en bekymringsrække, men alligevel opdager de fleste et mønster.
Hos min klienter ser jeg, at en del bekymringer går igen.
Jeg hører fx om frygt for:
• at blive afvist
• ikke at slå til
• ikke at være god nok
• konflikt
• aldrig at finde sin vej i livet
• at miste
• angst
• sygdom
• præstation
• død
Hvilke situationer netop du trigges af, er afhængig af, hvad du har oplevet igennem livet, og hvad du er blevet særligt “skolet i” at bekymre dig om.
Jeg blev selv mobbet i skolegården, hvilket gør, at jeg trigges af frygten for at blive afvist.
Da jeg efterhånden har taget egen “metakognitive medicin” i årevis, er den frygt næsten væk.
Meen den kan skam sagtens lige stikke sit hoved frem, fx når jeg skal dele ud af min viden.
Hvad nu hvis, det falder til jorden, det ikke er godt nok … osv……siger min indre drille-trigger.
Jeg hører tydeligt triggertanken i mit hoved, kender den efterhånden ret godt, hvilket gør det nemmere at opdage.
Triggeren er som en fiskekrog med madding på, og det er mega fristende at bide på og vælge ikke at sende et nyhedsbrev afsted.
Men kunsten er, uanset hvilke triggere du har, at svømme forbi dem og tage handling alligevel.
Forestil dig, at du er en lille fisk i en sø. Rundt om søen står der fiskere med deres trigger-fiskekroge.
Men du har et valg. Du kan svømme udenom, eller du kan spytte krogen ud igen, hvis du er kommet til at bide på.
Dine triggere skal ikke forhindre dig i at svømme og begrænse din frihed.
Hvilke triggere kunne du øve dig på at svømme forbi?
Kærligst
Charlotte
Metakognitiv coach
Ps. Hvis du ikke selv kan opdage dine triggere, kan du booke en gratis forsamtale og få min hjælp til at finde dem.

Vidste du, at det er muligt at lære at forlade negative tanker?

“Mor, jeg havde liige en tanke, men nu er den blevet væk!”

Sådan sagde min ældste datter forleden, da vi sad og vendte ugens oplevelser.

Jeg kom til at smile, for med den sætning nailede hun ubevidst tankers væsen.

 

Tanker kommer og går. Uanset om de er positive, negative eller neutrale.

Vi har mellem 60-70000 tanker daglig. Hvor mange af gårsdagens tanker husker du i dag?

Ikke så mange vel?

Tanker er nemlig flygtige.

Du oplever det som regel, ligesom min datter.

Du har et eller andet på hjerte, men pludselig er tanken forsvundet.

Eller du skal huske navnet på en skuespiller, en bog eller en gammel bekendt, og navnet er væk.

Slipper vi kampen med at finde navnet, dukker det ofte op af sig selv senere.

 

Det er viden om tankers flygtige natur, vi bruger i den metakognitive tilgang.

For det er nemlig ikke muligt at styre, hvilke tanker der dukker op, eller hvornår de opstår.

Men det er muligt aktivt at vælge, hvor længe vi giver dem opmærksomhed, og om vi bygger på dem.

 

Tænk fx på, hvad der sker, hvis du sidder fordybet i dine egne tanker, og det ringer på døren.

Hvad sker der så?

De fleste fortæller, at de forlader tankerne for en stund, og rejser sig og åbner døren.

Så det ER muligt.

 

Hvis du ikke er helt overbevist, så kan du lave denne lille øvelse:

 

  • Sæt dig ved et vindue.
  • Find nogle negative tanker, noget du bekymrer dig om, og sæt så et stopur til at ringe efter et minut.
  • Luk dine øjne og begynd at dykke ned i dine bekymringer, prøv om du kan bygge på dem, virkelig spekulere, måske se bekymringsscenarier for dig.
  • Når uret ringer, så giver du dig selv en helt enkel instruks – Sig ordet “Tilbage” og flyt din opmærksomhed ud af dit hoved til den ydre verden.
  • Kig ud af vinduet og beskriv for dig selv, hvad du ser i detaljer. Hvilke farver er der i billedet? Er der blomster? Buske? Mennesker? Hvor mange? Prøv at finde noget, du kan tælle.

Læg bagefter mærke til, hvad der skete med din bekymringsproces.

Forlod du den? Blev dine bekymringer lidt mindre?

Hvad siger det om din kontrol og evne til bevidst at forlade negative tanker?

Den metakognitive tilgang er ikke rakatvidenskab.

Vi træner dig blot i noget, som du kan i forvejen og lærer dig at gøre det bevidst og per automatik. Gennem øvelser.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt metoden er noget for dig, er du altid velkommen til at booke en afklarende samtale, hvor du kan få svar på dine spørgsmål: Book gratis samtale

 

På facebooksiden Livsoverskud ved Charlotte Hyldgaard finder du flere øvelser og inspiration til at mindske bekymringstendens og opnå et liv med overskud og glæde.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Lifecoach

Charlottehyldgaard.dk

Tlf. 21 43 51 34

Mail: info@mentorskab.dk