“Du er alvorlig”, sagde min ven, da han hørte min stemme i telefonen.

Jeg lyttede til min egen tone og bekræftede hans observation.

Det havde været en alvorstung dag, og jeg var træt, så den var god nok.

Alligevel var det nyt.
Hvilket jeg først så i hans spejl.

Det nye var ikke, at livet kunne være alvorligt, men at jeg i samtalen ikke forsøgte at justere mit tonefald per automatik.

Jeg var bare med det, som nu engang var, uden maske. Uden kunstig latter og en tone til lejligheden.

Og netop det var af nyere dato, for tidligere i mit liv har jeg brugt kræfter på at kamuflere og tilpasse mig.

Og det har helt konkret fx vist sig ved et ændret tonefald og en tilsat energi til en samtale.

Nu øver jeg mig på bare at være – mig.

Undervejs i vores dybe og meningsfulde samtale vendte mit humør, og min latter boblede frem.
Den de fleste kender mig på.
Og som bestemt også er en ægte ingrediens af den, jeg er.

Men som netop får plads, når den ikke kunstigt fremtvinges, og jeg giver plads til det, der nu engang er.

For svære tanker, følelser og kropsfornemmelser må gerne være der…

De kommer kun til at fylde mere, og dominere, hvis vi kæmper med at få dem væk og forsøger at skjule dem. 🥰

Hvilket altid er noget af det første, jeg lærer mine klienter med angst.

Kender du til det?
At forsøge at holde det svære nede?
At bære en maske?

Og øver du dig også på at lægge den?

Har du brug for hjælp, så er jeg her, med både alvor og latter… for dig, som er træt af at forsøge at være en anden… ❤️

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sansning, overtænkning og neurodivergens

Charlottehyldgaard.dk

 

Når tanker og krop arbejder sammen, vil du opleve mental ro og sansetrivsel

Måske kender du det?

Bekymringstankerne løber af sted, og kroppen følger trop.

Uroen i kroppen forværrer tankerne, som gør kroppen endnu mere urolig.

Og du får skabt en spiral, der kan være svær at bryde.

Men hvad nu hvis du, i stedet for at forsøge at kontrollere tankerne, kunne lære ikke at give dem opmærksomhed.

Hvis du havde strategier til at slippe overtænkning og samtidig vidste, hvordan du kunne berolige dit nervesystem gennem dine sanser?

Metakognitiv terapi handler om at lære, at tanker ikke behøver at styres eller kontrolleres.

De må gerne være der, uden at vi hele tiden skal analysere, forstå eller kæmpe med dem.

Når vi kombinerer den metakognitive tilgang med sanselig selvomsorg, opstår en synergieffekt:

  • Når du ikke giver de negative tanker for meget opmærksomhed, falder det mentale pres.

  • Når du beroliger kroppen gennem sanserne, falder intensiteten i nervesystemet.

  • Når begge dele får plads, bliver der skabt et rum til at være uden at skulle ændre noget.

Det er her forandring begynder, ikke i et ønske om at fjerne noget, men i at lære at stå med det, der er. Uden at forstørre det. Men i stedet møde det med ro. Med selvforforståelse. Med respekt for dine unikke mønstre.

Vil du opleve, hvordan metakognitiv terapi og sanseforståelse kan give mening for dig?

Du er meget velkommen til at booke en gratis afklarende samtale , hvor vi sammen finder ud af, hvad der kan støtte dig bedst.

Det her er ret vigtigt at forstå 🥰

For tiden er der meget fokus på at skabe ro i kroppen gennem regulering af nervesystemet.

Men vi skal huske på, at vores kroppe er levende!

Så når vi oplever at blive trigget, hvad enten det er gennem udefra kommende hændelser, eller gennem, at vi selv kommer til at overtænke situationer og derved sætte ekstra blus på nervesystemet, så VIL vores kroppe larme.

Vores amygdala vil ringe 112, og frigive stresshormonet adrenalin. Og det kan medføre kropsligt ubehag, som fx hjertebanken, sitren, mavepine, svimmelhed, trykken for brystet osv.

Så hvad vil jeg sige med det?

At samtidig med, at vi arbejder med at regulere respons fra nervesystemet, så må vi TILLADE både negative tanker, følelser og kropsfornemmelser.

Et mål om aldrig at opleve ubehag eller have helt stille kroppe er urealistisk.

Og jo mere, vi forsøger at undgå ubehaget, jo mere kan det komme til at fylde.

Vi kan sætte gang i en spiral, hvor det kropslige ubehag, får os til at skrue op for selvmonitorering, frygt for kroppens reaktioner og overtænkning om farligheden heraf.

Men vores stressrespons har sikret vores overlevelse lige siden urtiden, hvor den hulemand, der var bedst til at opdage sabeltigre overlevede længst.

Adrenalin er altså lidt som en overhjælpsom ven, der sætter gang i en kropslig respons, som ville være nyttig i tilfælde af flugt fra en tiger, men er knapt så nyttig, når det er en imaginær trussel.

Balancen mod at finde indre ro er derfor at arbejde med BÅDE at slippe overtænkning, overdreven selvmonitorering og undertrykkelse af tanker, følelser og kropsfornemmelser.
OG samtidig at lære sig at skrue lidt ned for stressresponsen gennem regulering af dit nervesystem.

Livet er også her et både og. ❤️

I praksis i klinikken har vi derfor fokus på begge dele, at lære dig ikke at overtænke og herved forværre kroppens reaktioner OG at lære dig metoder til at regulere dit nervesystem gennem dine sanser.

Giver det mening? 🥰
Ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive, så jeg kan uddybe.

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut & Metakognitiv coach med fokus på sansetrivsel og tankero

#overtænkning #stress #nervesystemet

 

Er du tilstede i dit liv eller forsvundet i dit hoved ?

Engang spurgte jeg nysgerrigt alle mine venner om, hvornår de var mest glade.

De svarede allesammen, at det var de, når de var fuldt ud til stede i nuet.

Glæde er med andre ord svært at finde, hvis du er forsvundet i dit hoved og slet ikke er nærværende.

Hovedparten af mine klienter fortæller, at de ønsker sig et liv med mere glæde og nærvær.

De er så trætte af følelsen af at misse ud på livet og har et dybfølt ønske om at kunne slippe den overtænkning, der gang på gang stjæler deres nærvær.

Ved første samtale viser jeg nedenstående graf og spørger, om de i hverdagen har mest indre eller ydre fokus?

Da svarer de, at de det meste af tiden har indre fokus. De oplever tit at zone ud og forsvinde i egen tankeverden i stedet for at være fordybet og tilstede i nuet. I en grad så deres relationer ofte bebrejder dem for det.

 

Problemet er, at de aldrig nogen sinde har lært hvordan, de helt konkret slipper overtænkningen og det indre fokus.

Så det er der, vi starter – med helt lavpraktisk træning i at forlade tankerne.

For det kan hjernen nemlig i forvejen, den gør det fx hver nat, når du sover, der er du afkoblet fra dine tanker.

Så det gælder “blot” om at lære at gøre det bevidst, altså at træne din hjerne i at komme tilbage til nuet og have en fleksibel evne til at skifte fokus.

Men først skal du blive bevidst om, i hvilke situationer og hvor ofte, du forsvinder i hovedet.

Hvor oplever du at være mest?

Nærværende og til stede i din ydre verden eller forsvundet i din indre?

Prøv eventuelt at lægge mærke til de i de kommende dage.

 

Hvis du gerne vil have min hjælp til at lære at være tilstede og nærværende i dit liv, så har jeg lavet et mini-metaforløb, hvor jeg på 3 samtaler lærer dig metakognitive strategier og værktøjer, som du med det samme kan bruge i din hverdag.

Du kan booke en gratis introsamtale og høre mere om det.

Obs. forløbet er ikke tilstrækkeligt, for dig, som har udviklet psykisk mistrivel som stress, angst eller depression, men velegnet til dig, som føler, at overtænkning generelt stjæler dit nærvær.

Jeg vil glæde mig til at tale med dig. 😊

 

Kærligst

Charlotte

 

Ps. Har du brug for først at læse, hvordan den metakognitive tilgang har hjulpet andre? Ligesom Annette?

“Min rejse har været og er stadig ret fantastisk!
Jeg har prøvet rigtig mange terapiformer gennem årene, men har for første gang endelig fået nogle redskaber som gør, at jeg både lever og nyder nuet.”

Annette Borreschmidt
Så kan du se flere anbefalinger her

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach

Charlottehyldgaard.dk

Info@mentorskab.dk

21435134

Nabo-overvåger du angsten?

 
Vi har en lokal facebookgruppe tilhørende vores landsby, hvor vi kan dele stort og småt.
Hensigten er fin, men på et tidspunkt valgte jeg at melde os ud af gruppen.
 
For efter en bølge af indbrud, kom der opslag på opslag med potentielle trusler.
“Mistænkelig person er set…”, “Vær opmærksom på en sort varebil…!” osv.
Jeg kunne mærke, at opslagene triggede os og byggede frygt op. Det gjorde intet godt for vores nervesystemer.
 
Selvfølgelig kunne vi på bedste meta-facon øve os på at lade os trigge og dernæst lade tankerne være, men jeg vurderede, at vi havde nok andet at træne med og forlod gruppen.😉
 
På helt samme vis kan vi på individniveau ubevidst komme til at holde for meget øje med potentielle trusler og få fyret for meget op under angst og frygt.
 
Vi kan f.eks. gøre det ved at have for meget indre fokus, hvor vi konstant “tager temperaturen” på vores fysiske og mentale trivsel.
“Er der ubehagelige symptomer, som larmer i mig i dag?”, “Hvordan har jeg det?”, “Hvorfor føler jeg mig trist?”.
 
Eller vi kan holde øje med trusler i den ydre verden og scanne vores omgivelser for farer. “Hvad betyder det ansigtsudtryk?”, “Hvad tænker de om mig?!”, “Ser den person ikke uhyggelig ud?!”
 
Alt den overdrevne trusselmonitorering vil uvilkårligt gøre, at vores nervesystem skruer op for doseringen af adrenalin, for at komme os til hjælp. Nu der åbenbart er fare på færde. Derved kommer vores krop til at larme endnu mere, og ja, vi får sat gang i en negativ spiral.
 
I stedet skal vi øve os på at slippe overvågningen, så vi igen kan være trygt tilstede i verden.
 
Hvordan?
Tja, metakognitiv terapi er et godt bud og væsentligt billigere end et alarmsystem.😉
 
 
Kærligst
 
Charlotte – som igen er medlem af vores lokale fb-gruppe. 😉
 
Metakognitiv Coach
 
Charlottehyldgaard.dk
Info@mentorskab.dk
 
Ps. Vil du høre mere om metoden?
Så send mig blot en mail eller book en gratis samtale.
 
 
#metakognitivterapi #trusselmonitorering #indreuro #angst #angstfri #nervesystemet #coach

Det skete for mig i går, midt under at min datter og jeg så “Toppen af poppen”.
Helt vanemæssigt begyndte jeg at kommentere positivt på deltagernes udseende.
“Se lige hendes frisure, hvor er den pæn!”, “Wow nogle flotte tænder!”
Min datter fangede min dialog. Eller rettere, det der foregik inden i mig.
For jeg var lige ved at køre med “sammenligningstoget”.
Et af de tanketoge, som ikke tager dig et godt sted hen.
For på vognene lige efter mine rosende ord, har jeg for vane at bygge negative tanker.
“Måske burde jeg blive klippet og få en helt ny frisure?!”, “Burde jeg få porcelænskroner?!”
Der er intet usædvanligt ved den vane.
De fleste af os vil af og til stige på negative tanketoge og køre afsted med dem. Oftest trigget af en situation, der vækker noget i os, som vi har været udfordret af gennem livet. For mit vedkommende et negativt selvbillede.
Efterhånden har jeg lært at fange min negative dialog og stige af tanketoget, så jeg ikke opretholder og forværrer mit negative selvbillede.
I går fangede min datter dog dialogen hurtigere end jeg selv gjorde.
Hun sagde: “Mor, jeg tror ikke, at vi skal sammenligne os selv negativt med andre”
Med den ene sætning fik hun både hjulpet mig af toget og gjort mig umådelig stolt. For hun har allerede meget mere selvindsigt, end jeg havde i hendes alder og er et kærligt spejl.
Første skridt i at bryde vores indøvede negative vaner er altid bevidstheden om det, og lige netop her kan vi være blinde og har brug for at få sat kærlige spejle op af andre mennesker. En datter, en ven, en partner, en coach…
Samtidig med, at vi husker på selvkærlighedens omsorg og omfavner den yngre version af os, som engang blev såret og fik grundlagt et negativt selvbillede.
Kærligst
Charlotte
Min gode ven Torben introducerede mig forleden til et nyt ord, som er så fint, at jeg fik lyst til at dele det med dig.
 
Ordet er tål-modig.
 
Måske tænker du nu, jamen Charlotte, det ord kender jeg da allerede, men prøv så lige at læse det igen med vægt på bindestregen.
 
Du er modig, fordi du tåler noget. 💕
 
Jeg oplever gang på gang, at mine klienter i starten af et metakognitivt forløb har et ønske om, at deres svære tanker, følelser og kropsfornemmelser skal gå væk!
 
Men her må jeg skuffe dem og snakke om en realistisk målsætning. For jo mere vi kæmper for at holde det, der er svært nede, jo mere kommer det til at fylde.
 
Det er fuldstændigt, som at fortælle dig, at du IKKE må tænke på en lyserød elefant, og der straks marcherer en hel flok elefanter ind i dine tanker.
 
Vi er gudskelov levende mennesker, og derved har vi også kroppe, der giver lyd og larmer.
 
Kunsten er at lære at vælge, hvor meget vi skruer op for termostaten.
Og her er de metakognitive værktøjer særdeles effektive.
 
Når vi lærer at tåle ubehaget, uden at bekæmpe det eller at give det for meget opmærksomhed, men bare lade krop og sind regulere sig selv igen, så vil det uvilkårligt fylde mindre.
Min ven Torben og jeg øver os på at være modige sammen, ved at tage de skridt i livet, som er vigtige for os, selv når vi er bange og har kroppe og sind, der larmer.
 
Hvis du mangler et menneske i dit liv, der kan lære dig at være tål-modig, så er du velkommen til at række ud efter mig. 💕
 
Du kan fx booke en gratis forsamtale eller en mini-session og blive afklaret med, om den metakognitive metode er din vej til tål-modighed.
Kærligst
Charlotte
Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21 43 51 34

Har du nogensinde ønsket dig en ”stopknap”, du kunne trykke på, så du kunne få ro i dit hoved og fred for tankemylder?

Det ønske har de fleste af mine klienter. Deres højeste ønske er tankeRO.

Vejen dertil er dog ofte anderledes, end de forventede, når de starter et metakognitivt forløb.

For det er utopi at forestille sig et fravær af tanker.
Din hjerne popper tanker konstant, hver eneste dag dukker der tusindvis af tanker op i dit hoved.

Det kan vi ikke forhindre.
Men du kan lære at kontrollere, hvilke tanker, du går i dialog med og bruger kræfter på.

Forestil dig, at dine tanker er som et telefonopkald.
Har du indflydelse på, om du får et opkald?
Nej, men du kan vælge, hvad du gør ved opkaldet.

Hvis en negativ tanke fx ringer dig op inden en præstation, eller hvis en arbejdstanke forstyrrer din nattesøvn, kan du lære ikke at gå i dialog med den.

Et tankeopkald kan godt stå ubesvaret, eller vente til senere.

Efterhånden som du oplever, at det er dig, som kontrollerer, hvornår du ”tager telefonen” og går i dialog, vil du opleve langt mindre tankemylder og få en følelse af tankero.

Lyder det lidt for enkelt?

Den metakognitive tilgang ER enkel, vi kalder den ”doventerapi”.
Men de fleste med overaktive hjerner skal lære, hvordan man dovner den. 😉

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk

Ps. Hvis du vil have en forsmag på metakognitiv terapi, kan du booke en mini-session på 30 min. til 100 kr.
Her vil du få afprøvet metoden og få en af de centrale øvelser til at reducere tankemylder tilsendt efterfølgende. Du er velkommen til at sende mig en besked, hvis det har din interesse, eller til at finde en tid her på min hjemmeside.

 

Hvad hvis angsten var en hoppebold?

Forleden prøvede jeg sammen med en klient at finde en ny beskrivelse af angst.
En beskrivelse, der kunne gøre angsten lidt lettere at have med sig ud i livet.
For angsten får ofte en meget tung betegnelse, som utilsigtet kan forværre den.

Jeg hører ofte klienter beskrive, at de kæmper med angst, lider af angst, at angsten opleves som en stor tung, sort sky.

Og jeg forstår dem. Angst er virkelig ikke en rar ledsager, som ikke skal negligeres.

Men jo mere vi kæmper mod den, og jo mere vi italesætter den som en fjende. Jo mere kan angsten komme til at fylde.

Det svarer til, at vi forsøger at holde en badebold under vand. Det kan vi godt i en periode, men vi bruger rigtig mange kræfter på det, har konstant hånden på bolden, og i det øjeblik vi slipper taget, så springer den lige op i hovedet på os igen.

Så hvad hvis vi i stedet begyndte at se angsten som en hoppebold, der var med os rundt på tur i livet. Somme tider larmer den og springer rundt, andre gange ligger den stille og fylder mindre. Hoppebolden har mange nuancer, såvel mørke og mere lyse.

Men uanset behøver vi ikke spille med den. Vi kan bevare fokus på livets indhold og gøremål. Og det der er vigtigt for os. Være hjertemodige.

Hvis vi vælger at isolere os derhjemme med hoppebolden, vil den måske ligge stille kortvarigt, men på sigt vil den bare finde nye steder i vores liv at larme og indskrænke vores færden.

Tror du den metafor kunne virke? Eller har du andre forslag? 💕

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv Coach

 

Charlottehyldgaard.dk
21435134
info@mentorskab.dk
“Hvad nu hvis jeg slår min familie ihjel”, “Hvad hvis jeg er pædofil”, “Tænk, hvis jeg får toget til at køre galt”, “Hvad nu hvis jeg gør noget, som får alle mine venner til at forlade mig”
Tanker kan være virkelig skræmmende.
Særligt for mennesker, der lider af OCD.
Mange tror fejlagtigt, at lidelsen kun handler om gentagne ritualer, som fx håndvask eller overdreven rengøringstrang, men ofte dominerer virkelig skræmmende tvangstanker sammen med tvangsritualer, der skal forhindre tankerne i at ske.
Når jeg møder klienter med tvangstanker i klinikken, oplever jeg tit, at det er første gang, at de tør sige deres tanker højt, fordi de er forbundet med så meget skyld og skam.
Følelsen af at være et dårligt menneske, når sådanne grimme tanker kan opstå i hovedet.
Men sandheden er, at der absolut ingen sammenhæng er mellem de skræmmende tanker, og mennesket, der sidder foran mig.
Tanker er bare tanker, uanset deres karakter.
De opstår af sig selv. Automatisk og spontant. Uden for din kontrol.
Og de kan i sig selv ikke få ting til at ske.
Men jo mere skam, der er forbundet med tankerne, og jo mere der kæmpes imod dem, jo mere har de det med at fylde.
Det er som en badebold, vi forsøger at holde under vand. Vi kan gøre det en tid ved at bruge vores kræfter på det, men når vi slipper taget, popper den alligevel op til overfladen.
I stedet skal vi arbejde med at tillade tankerne og forstå, at der ikke er en direkte vej mellem tanke og handling.
Tanker får ikke ting til at ske. Og vi har alle sammen mærkelige, tossede og negative tanker.
Hvis vi bryder tabuet og begynder at fortælle hinanden om dem, vil vi opdage, at det faktisk er ret almindeligt.
Jeg fortæller fx mine klienter, at jeg ofte, når jeg passerer en stor modkørende lastbil, får tanken: “Hvad hvis jeg kørte ud foran den?”
Men i stedet for at blive skræmt af tanken, lader jeg den bare “hænge ubesvaret”.
Så oplever jeg, at den forsvinder igen.
Tanken har været der rigtig mange gange, men jeg følger den jo ikke op med handling, og lader mig ikke anfægte af den.
I metakognitiv terapi arbejder vi netop med at tillade tanker uden at kæmpe med dem.
Måden vi gør det på er gennem en masse øvelser og ved at udfordre vores gængse overbevisninger om tanker.
Ved OCD er det min erfaring, at det er nødvendigt med professionel hjælp til at genvinde oplevelsen af kontrol over tankeprocesserne.
Har du selv oplevet tanker, der har skræmt dig?
Kærligst
Charlotte
Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk
OCD tvangstanker, metakognitiv terapi