Er du tilstede i dit liv eller forsvundet i dit hoved ?

Engang spurgte jeg nysgerrigt alle mine venner om, hvornår de var mest glade.

De svarede allesammen, at det var de, når de var fuldt ud til stede i nuet.

Glæde er med andre ord svært at finde, hvis du er forsvundet i dit hoved og slet ikke er nærværende.

Hovedparten af mine klienter fortæller, at de ønsker sig et liv med mere glæde og nærvær.

De er så trætte af følelsen af at misse ud på livet og har et dybfølt ønske om at kunne slippe den overtænkning, der gang på gang stjæler deres nærvær.

Ved første samtale viser jeg nedenstående graf og spørger, om de i hverdagen har mest indre eller ydre fokus?

Da svarer de, at de det meste af tiden har indre fokus. De oplever tit at zone ud og forsvinde i egen tankeverden i stedet for at være fordybet og tilstede i nuet. I en grad så deres relationer ofte bebrejder dem for det.

 

Problemet er, at de aldrig nogen sinde har lært hvordan, de helt konkret slipper overtænkningen og det indre fokus.

Så det er der, vi starter – med helt lavpraktisk træning i at forlade tankerne.

For det kan hjernen nemlig i forvejen, den gør det fx hver nat, når du sover, der er du afkoblet fra dine tanker.

Så det gælder “blot” om at lære at gøre det bevidst, altså at træne din hjerne i at komme tilbage til nuet og have en fleksibel evne til at skifte fokus.

Men først skal du blive bevidst om, i hvilke situationer og hvor ofte, du forsvinder i hovedet.

Hvor oplever du at være mest?

Nærværende og til stede i din ydre verden eller forsvundet i din indre?

Prøv eventuelt at lægge mærke til de i de kommende dage.

 

Hvis du gerne vil have min hjælp til at lære at være tilstede og nærværende i dit liv, så har jeg lavet et mini-metaforløb, hvor jeg på 3 samtaler lærer dig metakognitive strategier og værktøjer, som du med det samme kan bruge i din hverdag.

Du kan booke en gratis introsamtale og høre mere om det.

Obs. forløbet er ikke tilstrækkeligt, for dig, som har udviklet psykisk mistrivel som stress, angst eller depression, men velegnet til dig, som føler, at overtænkning generelt stjæler dit nærvær.

Jeg vil glæde mig til at tale med dig. 😊

 

Kærligst

Charlotte

 

Ps. Har du brug for først at læse, hvordan den metakognitive tilgang har hjulpet andre? Ligesom Annette?

“Min rejse har været og er stadig ret fantastisk!
Jeg har prøvet rigtig mange terapiformer gennem årene, men har for første gang endelig fået nogle redskaber som gør, at jeg både lever og nyder nuet.”

Annette Borreschmidt
Så kan du se flere anbefalinger her

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach

Charlottehyldgaard.dk

Info@mentorskab.dk

21435134

Nabo-overvåger du angsten?

 
Vi har en lokal facebookgruppe tilhørende vores landsby, hvor vi kan dele stort og småt.
Hensigten er fin, men på et tidspunkt valgte jeg at melde os ud af gruppen.
 
For efter en bølge af indbrud, kom der opslag på opslag med potentielle trusler.
“Mistænkelig person er set…”, “Vær opmærksom på en sort varebil…!” osv.
Jeg kunne mærke, at opslagene triggede os og byggede frygt op. Det gjorde intet godt for vores nervesystemer.
 
Selvfølgelig kunne vi på bedste meta-facon øve os på at lade os trigge og dernæst lade tankerne være, men jeg vurderede, at vi havde nok andet at træne med og forlod gruppen.😉
 
På helt samme vis kan vi på individniveau ubevidst komme til at holde for meget øje med potentielle trusler og få fyret for meget op under angst og frygt.
 
Vi kan f.eks. gøre det ved at have for meget indre fokus, hvor vi konstant “tager temperaturen” på vores fysiske og mentale trivsel.
“Er der ubehagelige symptomer, som larmer i mig i dag?”, “Hvordan har jeg det?”, “Hvorfor føler jeg mig trist?”.
 
Eller vi kan holde øje med trusler i den ydre verden og scanne vores omgivelser for farer. “Hvad betyder det ansigtsudtryk?”, “Hvad tænker de om mig?!”, “Ser den person ikke uhyggelig ud?!”
 
Alt den overdrevne trusselmonitorering vil uvilkårligt gøre, at vores nervesystem skruer op for doseringen af adrenalin, for at komme os til hjælp. Nu der åbenbart er fare på færde. Derved kommer vores krop til at larme endnu mere, og ja, vi får sat gang i en negativ spiral.
 
I stedet skal vi øve os på at slippe overvågningen, så vi igen kan være trygt tilstede i verden.
 
Hvordan?
Tja, metakognitiv terapi er et godt bud og væsentligt billigere end et alarmsystem.😉
 
 
Kærligst
 
Charlotte – som igen er medlem af vores lokale fb-gruppe. 😉
 
Metakognitiv Coach
 
Charlottehyldgaard.dk
Info@mentorskab.dk
 
Ps. Vil du høre mere om metoden?
Så send mig blot en mail eller book en gratis samtale.
 
 
#metakognitivterapi #trusselmonitorering #indreuro #angst #angstfri #nervesystemet #coach

Metakognitiv coaching og selvværd

Q:Hvordan forbedrer jeg mit selvværd?

A: I metakognitiv kontekst betragtes selvværd ikke som en konstant størrelse.
Oplevelsen af ens selvværd kan variere afhængig af sammenhængen.

Du kan fx på samme dag have en god oplevelse af dit selvværd i arbejdssammenhæng og gå hjem og føle dig som en virkelig dårlig forælder, fordi du fik skældt ud på dine børn.

Vi er derfor mere optagede af, hvor meget opmærksomhed, vi giver de negative tanker om eget værd. Og du arbejder med at forlade den konstante selvbedømmelse.

Når selvværdet får lov at “passe sig selv”, uden du konstant bedømmer det, så kan du i stedet fokusere på at tage værdibaseret handling.

Hvis det fx er vigtigt for dig at kunne dele ud af din viden og stå frem i en forsamling, så kan du øve dig på at gøre netop dette, uden samtidig at have fokus på en indre negativ dialog.

Helt konkret arbejder vi i klinikken med øvelser, der lærer dig at være afkoblet fra dine tanker, mens du samtidig tager de handlingskridt, der er vigtige for netop dig.
Hvilket vi har fundet frem til ved at afdække dine livsværdier.

Hvad ville du tage handling på, hvis du lærte ikke at lytte til din indre kritiker?

Kærligst
Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21 43 51 34

Charlotte, hvad er egentlig forskellen på metakognitiv og kognitiv terapi?
Det spørgsmål fik jeg forleden af en kvinde, som var stressramt og i gang med et kognitivt forløb hos en psykolog.
Det var i en sammenhæng, som ikke lige indbød til en længere forklaring, som jeg ellers let kan blive grebet af. 😅
Men da hun fortalte, at hun var i gang med at se på alt det, hun havde i sin rygsæk, greb jeg den metafor.
I traditionel kognitiv terapi ser du på det, du har med dig i livets rygsæk. Du opdager HVORFOR, du har de problemer, du har, og arbejder med at lave dine tanker om.
I metakognitiv terapi opdager du også sammenhænge, men fokus er på dine strategier og dine overbevisninger om tænkning.
Vi dykker ikke ned i rygsækkens indhold, men du lærer at lade den stå.
Du opdager, at krop og sind er selvhelbredende, når du ikke hele tiden roder rundt i rygsækken.
Begge metoder er gode, og det er meget en temperamentssag, hvad man foretrækker. Mange oplever, at den metakognitive tilgang er ret effektiv og meget skånsom, hvor det selvfølgelig kan være benhårdt at dykke ned i fortiden.
Vigtigt er dog, at man ikke blander metoderne sammen.
Kvinden, jeg talte med, overvejede at opstarte et metakognitivt forløb, så hun kunne få bedre strategier til at slippe sin overtænkning og dermed undgå at få stress igen. Og det er den metakognitive tilgang super velegnet til.
Kærligst
Charlotte
Ps. Hvis du vil have en forsmag på den metakognitive tilgang, kan du booke en mini-session til 200 kr.
Efter samtalen får tilsendt en af de vigtigste metakognitive øvelser, så du med det samme kan begynde at træne med metoden.
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
Tlf. 21 43 51 34
Er du bevidst om dine tanke-triggere?
Hvis du har tendens til bekymring og overtænkning, er det altid en god ide først at blive bevidst om, hvad der typisk trigger dig.
Det kan være ganske mange ting, der kan hive dig afsted i en bekymringsrække, men alligevel opdager de fleste et mønster.
Hos min klienter ser jeg, at en del bekymringer går igen.
Jeg hører fx om frygt for:
• at blive afvist
• ikke at slå til
• ikke at være god nok
• konflikt
• aldrig at finde sin vej i livet
• at miste
• angst
• sygdom
• præstation
• død
Hvilke situationer netop du trigges af, er afhængig af, hvad du har oplevet igennem livet, og hvad du er blevet særligt “skolet i” at bekymre dig om.
Jeg blev selv mobbet i skolegården, hvilket gør, at jeg trigges af frygten for at blive afvist.
Da jeg efterhånden har taget egen “metakognitive medicin” i årevis, er den frygt næsten væk.
Meen den kan skam sagtens lige stikke sit hoved frem, fx når jeg skal dele ud af min viden.
Hvad nu hvis, det falder til jorden, det ikke er godt nok … osv……siger min indre drille-trigger.
Jeg hører tydeligt triggertanken i mit hoved, kender den efterhånden ret godt, hvilket gør det nemmere at opdage.
Triggeren er som en fiskekrog med madding på, og det er mega fristende at bide på og vælge ikke at sende et nyhedsbrev afsted.
Men kunsten er, uanset hvilke triggere du har, at svømme forbi dem og tage handling alligevel.
Forestil dig, at du er en lille fisk i en sø. Rundt om søen står der fiskere med deres trigger-fiskekroge.
Men du har et valg. Du kan svømme udenom, eller du kan spytte krogen ud igen, hvis du er kommet til at bide på.
Dine triggere skal ikke forhindre dig i at svømme og begrænse din frihed.
Hvilke triggere kunne du øve dig på at svømme forbi?
Kærligst
Charlotte
Metakognitiv coach
Ps. Hvis du ikke selv kan opdage dine triggere, kan du booke en gratis forsamtale og få min hjælp til at finde dem.

Jeg husker det tydeligt, selv om det efterhånden er mange år siden.

Jeg var blevet sygemeldt med stress og sendt hjem på sofaen for at få ro.

Der sad jeg nu med en krop, der larmede og et hoved, der buldrede af tankemylder.

Det eneste jeg ønskede mig var en ”stopknap”, der helst skulle sidde lige midt i panden og på mirakuløs vis virke ved at stoppe alle mine tanker. Jeg oplevede alt andet end ro!

 

Ironisk nok er en ”ordination af ro” ofte det, som de fleste stressede mennesker mødes med, når de går til lægen eller deres chef.

De bliver sendt hjem med besked om at få hvilet sig og slappet af.

Der er bare det ved det, at ydre ro sjældent er virksomt, når der er støj i dit indre.

Hvis du ikke får lært at slippe dine galoperende tanker, så bliver du ikke vedvarende af med stress, hverken ved at gå ture eller ligge på sofaen.

Du kan nemlig snildt overtænke, selv om du befinder dig der.

 

Din krop og dit sind kan regulere sig selv, når du lærer at give det roen til det.

Men det sker ikke af sig selv, du er nødt til at vide, hvordan du gør.

I metakognitiv terapi lærer du at være afkoblet fra dine tanker og forlade det overdrevne indre fokus på bekymringer og grublerier.

Og når du lærer det, kan du tage ro med dig, uanset hvor du er…

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

 

Ps.

Hvis du vil høre, hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig til at opnå indre ro, er du velkommen til at booke en gratis afklarende samtale her.

 

 

Metakognitiv Coach

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34

Charlottehyldgaard.dk

Kan du tillade negative tanker og følelser at være der, men bevidst vælge om du zoomer ind på dem eller kigger igennem dem?
Du kan prøve at øve dig.
Skriv dine bekymringstanker på en rude med en vaskbar 😉 tusch og øv dig på skiftevis at stille skarpt på tankerne og baggrunden.
Du vil nok kunne mærke en forskel i dine følelser og kropsfornemmelser.
Prøv øvelsen et par gange og registrer, at det er dig, som kontrollerer, hvad du gør.
Hvilket fokus du vælger.
Vi kan ikke kontrollere, om der opstår negative tanker i vores hoved, men vi kan opdage, at det er muligt at kontrollere, om vi giver dem al vores opmærksomhed og får dem til at vokse unødigt.
Kærligst
Charlotte

Kender du det her scenarie?

Din telefon ringer.

Du får en telefonsælger i røret.

Øjeblikkeligt ærgrer du dig over, at du fik taget telefonen, men nu hænger du på den.

 

Sælgeren går i gang med sine salgsargumenter, og du forsøger at finde på modargumenter:

“Nej tak!

Du står ikke lige og mangler et avisabonnement!”

Uanset hvilken begrundelse du har, så tilbagevises den dog.

Og sådan kan dialogen blive ved længe.

Når du forsøger at bruge logik til at bekæmpe overtænkning, bekymringer og angst, kan der tilsvarende udspille sig en lang dialog i din hjerne.

 

For hvert logiske argument, du har, finder din hjerne et modargument.

Vi er nemlig “desværre” udstyrret med hjerner, der gør det bedste de kan for at beskytte os mod fare.

Og nogle af os har hjerner, der er meget velargumenterende.

Man skulle nærmest tro, at de havde fået salgstræning. 😉

 

Lad mig give dig et eksempel:

Jeg har aldrig været særlig glad for at flyve.

Før jeg lærte den metakognitive metode, forsøgte jeg på kognitiv vis at udfordre min flyskræk med logik:

Hjerne: Flyet styrter ned og du dør.

Logik: Nej, statistikken siger, at det er meget mere farligt at køre bil.

Hjerne: Nogle fly styrter ned, og det bliver dit.

Logik: Så lander vi på havet, og jeg overlever.

Hjerne: Hvis du overlever flystyrtet, så bliver du spist af en haj.

Og så videre.

Du forstår vist min pointe?

Din hjerne er en insisterende telefonsælger.

Hvis du argumenterer med den, så vil den uvilkårligt finde modargumenter.

Den køber ikke logik, eller når den gør, så er det kun kortvarigt.

 

Så hvad kan du gøre i stedet?

Helt forenklet sagt.

Så kan du lade telefonen ringe uden at besvare opkaldet.

Når jeg skal ud og flyve i sommerferien, kan jeg fx være helt sikker på, at mine triggertanker vil ringe mig op med frygt.

Men hvis jeg lader opkaldet være, vil frygten fylde mindre, og flyveturen blive bedre.

De fleste af os skal dog lære, hvordan vi lader tanker være.

Særligt os, der har været vant til at tage telefonen.😉

 

Vil du høre mere om den metakognitive metode til at tackle irriterende tankeopkald?

Så kan du booke en gratis afklarende samtale i min kalender her, helt uden salgsargumenter 😉:

Book her

 

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv coach

Tlf. 21 43 51 3

Mail: mail@charlottehyldgaard.dk

Her har du en af de øvelser, som vi anvender i metakognitiv terapi som et led i opmærksomhedstræningen:
Gå en tur
Find tre lyde
Det kan f.eks. være lyden af fugle, vind og dine egne skridt.
Øv dig på at flytte opmærksomheden fra indre fokus på dine tanker til ydre fokus på lydene.
Start med at lytte til en af lydene af gangen i et stykke tid.
Lav derefter hurtige opmærksomhedsskift mellem lydene.
Kommer der tanker til dig undervejs, så refokuserer du blot til lyden.
Slut af med at lytte til alle lydene samtidig.
Så du bare hører lydene som baggrundsstøj, du vælger at “dovne til”.
Øvelsen hjælper dig til at træne din hjernes evne til at slippe tankemylder og giver herved større mental fleksibilitet og mere overskud.
God tur
Kærligst
Charlotte

Et af de vigtigste skridt til at reducere bekymringer er, at du lærer at genkende dem.

For det at bekymre sig sker ofte ubevidst og som en dårlig vane.

Det der kendetegner bekymringer er:

  • At de er rettet mod noget i fremtiden
  • At de ofte er indledt af ord som: “Hvad nu hvis, åh nej, hvordan kommer det til at gå, hvad skal jeg gøre…..” Prøv selv at lægge mærke til hver gang du indleder en sætning med “Hvad nu hvis!” og enten siger den højt eller tænker den. Det vil ofte være en bekymring.
  • Du igangsætter en bekymring, når du bygger videre på den første udløsende tanke. Det vi i metakognitiv terapi kalder “triggeren”. Den første tanke kan altså være startskuddet til en lang kædereaktion af bekymringstanker.
  • Indholdet af bekymringer kan variere meget. Strategierne du lærer til at slippe dine bekymringer er de samme, uanset karakteren af dem.
  • Bekymringer kan både være rettet mod reelle problemstillinger i dit liv og indbildte.
  • Det at bekymre sig er helt normalt og i sig selv ikke et problem. Det bliver først et problem og fører til psykisk mistrivsel, hvis du bekymrer dig i for lang tid og oplever, at det er uden for din kontrol at styre det.

I de første samtaler i et metakognitivt coachingforløb, vil du allerførst lære at opdage dine triggertanker, dernæst vil du lære nye strategier til at slippe af med din bekymringstendens, så du kan genvinde overskud og mod på livet.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om den metakognitive metode, kan du booke en gratis, afklarende og helt uforpligtende telefonsamtale her:

https://charlottehyldgaard.dk/book-din-tid/

 

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34