“Du er alvorlig”, sagde min ven, da han hørte min stemme i telefonen.
Jeg lyttede til min egen tone og bekræftede hans observation.
Det havde været en alvorstung dag, og jeg var træt, så den var god nok.
Alligevel var det nyt.
Hvilket jeg først så i hans spejl.
Det nye var ikke, at livet kunne være alvorligt, men at jeg i samtalen ikke forsøgte at justere mit tonefald per automatik.
Jeg var bare med det, som nu engang var, uden maske. Uden kunstig latter og en tone til lejligheden.
Og netop det var af nyere dato, for tidligere i mit liv har jeg brugt kræfter på at kamuflere og tilpasse mig.
Og det har helt konkret fx vist sig ved et ændret tonefald og en tilsat energi til en samtale.
Nu øver jeg mig på bare at være – mig.
Undervejs i vores dybe og meningsfulde samtale vendte mit humør, og min latter boblede frem.
Den de fleste kender mig på.
Og som bestemt også er en ægte ingrediens af den, jeg er.
Men som netop får plads, når den ikke kunstigt fremtvinges, og jeg giver plads til det, der nu engang er.
For svære tanker, følelser og kropsfornemmelser må gerne være der…
De kommer kun til at fylde mere, og dominere, hvis vi kæmper med at få dem væk og forsøger at skjule dem. 🥰
Hvilket altid er noget af det første, jeg lærer mine klienter med angst.
Kender du til det?
At forsøge at holde det svære nede?
At bære en maske?
Og øver du dig også på at lægge den?
Har du brug for hjælp, så er jeg her, med både alvor og latter… for dig, som er træt af at forsøge at være en anden… ❤️
Kærligst
Charlotte
Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sansning, overtænkning og neurodivergens
