, , , ,

Hvad vender du din opmærksomhed mod?

Slås du med tankemylder?

Har du invaderende tanker, som tager din nattesøvn, dit nærvær og dit overskud?
Så er du ikke alene.
Tankemylder er et af de symptomer, som flest af mine klienter døjer med.
Det kan føles som om, at tankerne er fuldkommen uden for din kontrol.
Den ene tanke tager den næste, og inden du har set dig om, så har du brugt timer på at spekulere, gruble eller bekymre dig.
Du kan ikke forhindre negative tanker i at opstå, men du kan lære ikke at give dem opmærksomhed.
Prøv i dag en helt enkelt øvelse:
  • Stil dig selv spørgsmålet:
  • Hvad vender jeg min opmærksomhed mod?
  • Hvis svaret er, at du vender din opmærksomhed mod dine tanker og begynder at gå i dialog med dit tankemylder –
  • Så kan du øve dig på at lade tankerne stå ubesvarede og i stedet refokusere til dine omgivelser og dit nu.
Det stopper ikke tankemylderet, men efterhånden lærer det din hjerne at skelne mellem, hvad der er vigtigt.
Hvis du ikke bygger videre på dine negative tankerækker, men i stedet lader myldretankerne være, så aftager de efterhånden i styrke.
Lyder det nemmere sagt end gjort?
Det kræver bestemt øvelse, og for nogle også vejledning.
Du er velkommen til at bestille en gratis introsamtale og høre mere om, hvordan du kan få helt konkrete værktøjer til at reducere tankemylder og lære hvordan, du er bedst muligt nærværende og roligt tilstede i dit liv.
Kærligst
Charlotte
Metakognitiv Coach & Ergoterapeut
info@mentorskab.dk
21435134
, , , , , , ,

Er du tilstede i dit liv eller forsvundet i dit hoved ?

Er du tilstede i dit liv eller forsvundet i dit hoved ?

Engang spurgte jeg nysgerrigt alle mine venner om, hvornår de var mest glade.

De svarede allesammen, at det var de, når de var fuldt ud til stede i nuet.

Glæde er med andre ord svært at finde, hvis du er forsvundet i dit hoved og slet ikke er nærværende.

Hovedparten af mine klienter fortæller, at de ønsker sig et liv med mere glæde og nærvær.

De er så trætte af følelsen af at misse ud på livet og har et dybfølt ønske om at kunne slippe den overtænkning, der gang på gang stjæler deres nærvær.

Ved første samtale viser jeg nedenstående graf og spørger, om de i hverdagen har mest indre eller ydre fokus?

Da svarer de, at de det meste af tiden har indre fokus. De oplever tit at zone ud og forsvinde i egen tankeverden i stedet for at være fordybet og tilstede i nuet. I en grad så deres relationer ofte bebrejder dem for det.

 

Problemet er, at de aldrig nogen sinde har lært hvordan, de helt konkret slipper overtænkningen og det indre fokus.

Så det er der, vi starter – med helt lavpraktisk træning i at forlade tankerne.

For det kan hjernen nemlig i forvejen, den gør det fx hver nat, når du sover, der er du afkoblet fra dine tanker.

Så det gælder “blot” om at lære at gøre det bevidst, altså at træne din hjerne i at komme tilbage til nuet og have en fleksibel evne til at skifte fokus.

Men først skal du blive bevidst om, i hvilke situationer og hvor ofte, du forsvinder i hovedet.

Hvor oplever du at være mest?

Nærværende og til stede i din ydre verden eller forsvundet i din indre?

Prøv eventuelt at lægge mærke til de i de kommende dage.

 

Hvis du gerne vil have min hjælp til at lære at være tilstede og nærværende i dit liv, så har jeg lavet et mini-metaforløb, hvor jeg på 3 samtaler lærer dig metakognitive strategier og værktøjer, som du med det samme kan bruge i din hverdag.

Du kan booke en gratis introsamtale og høre mere om det.

Obs. forløbet er ikke tilstrækkeligt, for dig, som har udviklet psykisk mistrivel som stress, angst eller depression, men velegnet til dig, som føler, at overtænkning generelt stjæler dit nærvær.

Jeg vil glæde mig til at tale med dig. 😊

 

Kærligst

Charlotte

 

Ps. Har du brug for først at læse, hvordan den metakognitive tilgang har hjulpet andre? Ligesom Annette?

“Min rejse har været og er stadig ret fantastisk!
Jeg har prøvet rigtig mange terapiformer gennem årene, men har for første gang endelig fået nogle redskaber som gør, at jeg både lever og nyder nuet.”

Annette Borreschmidt
Så kan du se flere anbefalinger her

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach

Charlottehyldgaard.dk

Info@mentorskab.dk

21435134

, , , , , , ,

Vil du låne mit nervesystem?

Vil du låne mit nervesystem? – Værdien af samregulering

Udtrykket at låne sit nervesystem ud, stødte jeg første gang på via min specialiseringsuddannelse i autisme hos Molis.

Det er blevet meget populært at snakke om evnen til selvregulering.
Især at unge og børn skal lære at kunne regulere egne følelser.

Og det er bestemt også vigtigt at lære, det man glemmer i den sammenhæng er blot, at evnen til at selvregulere afhænger, dels af hjernens modning og dels af hvor meget uro, der er i nervesystemet i den konkrete situation.

Vidste du, at unges frontallapper i hjernen først er færdigmodnet i starten af
20´erne?
Den del af hjernen, som guider adfærd, konsekvensberegner, impulshæmmer og opretholder følelsesmæssig stabilitet…

Derudover så ryger forbindelsen mellem hjernens over og underetage/ amygdala og frontallapper/følelser og fornuft i situationer, hvor der er en oplevelse af fare.
Med andre ord, så kan en hjerne uden god forbindelse mellem hjernens alarmcentral og fornuftsystem ikke selvregulere.

Du har måske prøvet det – forgæves at tale fornuft til et menneske, hvis nervesystem er alarmeret?
Fornuften preller typisk af.

Hos neurodivergente og hos mennesker med angst eller stress, vil nervesystemet neurologisk set være endnu mere på vagt, og derved vil det hurtigt komme i ubalance.

I de situationer kan det være hjælpsomt at låne et roligt nervesystem til samregulering i stedet for selvregulering.

Helt konkret kan det handle om bare at være roligt tilstede.
Uden at snakke for meget. Bare at sætte sig i rummet. Tilbyde sit nærvær.
Signalere ro.

Undlade for mange spørgsmål, for meget postyr. Og være bevidst om, at selv et kram kan være for meget for sansesystemet.

Med andre ord, kan du tilbyde at låne dit eget nervesystem ud.
Når roen er genetableret, kan der atter være “hul igennem” og plads til selvregulering.

Kærligst
Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk

Nervesystemet, samregulering, autisme

, , , , , ,

Naboovervåger du angsten?

Nabo-overvåger du angsten?

 
Vi har en lokal facebookgruppe tilhørende vores landsby, hvor vi kan dele stort og småt.
Hensigten er fin, men på et tidspunkt valgte jeg at melde os ud af gruppen.
 
For efter en bølge af indbrud, kom der opslag på opslag med potentielle trusler.
“Mistænkelig person er set…”, “Vær opmærksom på en sort varebil…!” osv.
Jeg kunne mærke, at opslagene triggede os og byggede frygt op. Det gjorde intet godt for vores nervesystemer.
 
Selvfølgelig kunne vi på bedste meta-facon øve os på at lade os trigge og dernæst lade tankerne være, men jeg vurderede, at vi havde nok andet at træne med og forlod gruppen.😉
 
På helt samme vis kan vi på individniveau ubevidst komme til at holde for meget øje med potentielle trusler og få fyret for meget op under angst og frygt.
 
Vi kan f.eks. gøre det ved at have for meget indre fokus, hvor vi konstant “tager temperaturen” på vores fysiske og mentale trivsel.
“Er der ubehagelige symptomer, som larmer i mig i dag?”, “Hvordan har jeg det?”, “Hvorfor føler jeg mig trist?”.
 
Eller vi kan holde øje med trusler i den ydre verden og scanne vores omgivelser for farer. “Hvad betyder det ansigtsudtryk?”, “Hvad tænker de om mig?!”, “Ser den person ikke uhyggelig ud?!”
 
Alt den overdrevne trusselmonitorering vil uvilkårligt gøre, at vores nervesystem skruer op for doseringen af adrenalin, for at komme os til hjælp. Nu der åbenbart er fare på færde. Derved kommer vores krop til at larme endnu mere, og ja, vi får sat gang i en negativ spiral.
 
I stedet skal vi øve os på at slippe overvågningen, så vi igen kan være trygt tilstede i verden.
 
Hvordan?
Tja, metakognitiv terapi er et godt bud og væsentligt billigere end et alarmsystem.😉
 
 
Kærligst
 
Charlotte – som igen er medlem af vores lokale fb-gruppe. 😉
 
Metakognitiv Coach
 
Charlottehyldgaard.dk
Info@mentorskab.dk
 
Ps. Vil du høre mere om metoden?
Så send mig blot en mail eller book en gratis samtale.
 
 
#metakognitivterapi #trusselmonitorering #indreuro #angst #angstfri #nervesystemet #coach
, , ,

Stiger du på sammenligningstoget?

Det skete for mig i går, midt under at min datter og jeg så “Toppen af poppen”.
Helt vanemæssigt begyndte jeg at kommentere positivt på deltagernes udseende.
“Se lige hendes frisure, hvor er den pæn!”, “Wow nogle flotte tænder!”
Min datter fangede min dialog. Eller rettere, det der foregik inden i mig.
For jeg var lige ved at køre med “sammenligningstoget”.
Et af de tanketoge, som ikke tager dig et godt sted hen.
For på vognene lige efter mine rosende ord, har jeg for vane at bygge negative tanker.
“Måske burde jeg blive klippet og få en helt ny frisure?!”, “Burde jeg få porcelænskroner?!”
Der er intet usædvanligt ved den vane.
De fleste af os vil af og til stige på negative tanketoge og køre afsted med dem. Oftest trigget af en situation, der vækker noget i os, som vi har været udfordret af gennem livet. For mit vedkommende et negativt selvbillede.
Efterhånden har jeg lært at fange min negative dialog og stige af tanketoget, så jeg ikke opretholder og forværrer mit negative selvbillede.
I går fangede min datter dog dialogen hurtigere end jeg selv gjorde.
Hun sagde: “Mor, jeg tror ikke, at vi skal sammenligne os selv negativt med andre”
Med den ene sætning fik hun både hjulpet mig af toget og gjort mig umådelig stolt. For hun har allerede meget mere selvindsigt, end jeg havde i hendes alder og er et kærligt spejl.
Første skridt i at bryde vores indøvede negative vaner er altid bevidstheden om det, og lige netop her kan vi være blinde og har brug for at få sat kærlige spejle op af andre mennesker. En datter, en ven, en partner, en coach…
Samtidig med, at vi husker på selvkærlighedens omsorg og omfavner den yngre version af os, som engang blev såret og fik grundlagt et negativt selvbillede.
Kærligst
Charlotte
, , , , , ,

Tør du være tål-modig?

Min gode ven Torben introducerede mig forleden til et nyt ord, som er så fint, at jeg fik lyst til at dele det med dig.
 
Ordet er tål-modig.
 
Måske tænker du nu, jamen Charlotte, det ord kender jeg da allerede, men prøv så lige at læse det igen med vægt på bindestregen.
 
Du er modig, fordi du tåler noget. 💕
 
Jeg oplever gang på gang, at mine klienter i starten af et metakognitivt forløb har et ønske om, at deres svære tanker, følelser og kropsfornemmelser skal gå væk!
 
Men her må jeg skuffe dem og snakke om en realistisk målsætning. For jo mere vi kæmper for at holde det, der er svært nede, jo mere kommer det til at fylde.
 
Det er fuldstændigt, som at fortælle dig, at du IKKE må tænke på en lyserød elefant, og der straks marcherer en hel flok elefanter ind i dine tanker.
 
Vi er gudskelov levende mennesker, og derved har vi også kroppe, der giver lyd og larmer.
 
Kunsten er at lære at vælge, hvor meget vi skruer op for termostaten.
Og her er de metakognitive værktøjer særdeles effektive.
 
Når vi lærer at tåle ubehaget, uden at bekæmpe det eller at give det for meget opmærksomhed, men bare lade krop og sind regulere sig selv igen, så vil det uvilkårligt fylde mindre.
Min ven Torben og jeg øver os på at være modige sammen, ved at tage de skridt i livet, som er vigtige for os, selv når vi er bange og har kroppe og sind, der larmer.
 
Hvis du mangler et menneske i dit liv, der kan lære dig at være tål-modig, så er du velkommen til at række ud efter mig. 💕
 
Du kan fx booke en gratis forsamtale eller en mini-session og blive afklaret med, om den metakognitive metode er din vej til tål-modighed.
Kærligst
Charlotte
Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21 43 51 34
, , , ,

Kan du lade fortidens rygsæk stå?

Charlotte, hvad er egentlig forskellen på metakognitiv og kognitiv terapi?
Det spørgsmål fik jeg forleden af en kvinde, som var stressramt og i gang med et kognitivt forløb hos en psykolog.
Det var i en sammenhæng, som ikke lige indbød til en længere forklaring, som jeg ellers let kan blive grebet af. 😅
Men da hun fortalte, at hun var i gang med at se på alt det, hun havde i sin rygsæk, greb jeg den metafor.
I traditionel kognitiv terapi ser du på det, du har med dig i livets rygsæk. Du opdager HVORFOR, du har de problemer, du har, og arbejder med at lave dine tanker om.
I metakognitiv terapi opdager du også sammenhænge, men fokus er på dine strategier og dine overbevisninger om tænkning.
Vi dykker ikke ned i rygsækkens indhold, men du lærer at lade den stå.
Du opdager, at krop og sind er selvhelbredende, når du ikke hele tiden roder rundt i rygsækken.
Begge metoder er gode, og det er meget en temperamentssag, hvad man foretrækker. Mange oplever, at den metakognitive tilgang er ret effektiv og meget skånsom, hvor det selvfølgelig kan være benhårdt at dykke ned i fortiden.
Vigtigt er dog, at man ikke blander metoderne sammen.
Kvinden, jeg talte med, overvejede at opstarte et metakognitivt forløb, så hun kunne få bedre strategier til at slippe sin overtænkning og dermed undgå at få stress igen. Og det er den metakognitive tilgang super velegnet til.
Kærligst
Charlotte
Ps. Hvis du vil have en forsmag på den metakognitive tilgang, kan du booke en mini-session til 200 kr.
Efter samtalen får tilsendt en af de vigtigste metakognitive øvelser, så du med det samme kan begynde at træne med metoden.
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
Tlf. 21 43 51 34
, , , , ,

Kan du lade være med at besvare en tanke?

Har du nogensinde ønsket dig en ”stopknap”, du kunne trykke på, så du kunne få ro i dit hoved og fred for tankemylder?

Det ønske har de fleste af mine klienter. Deres højeste ønske er tankeRO.

Vejen dertil er dog ofte anderledes, end de forventede, når de starter et metakognitivt forløb.

For det er utopi at forestille sig et fravær af tanker.
Din hjerne popper tanker konstant, hver eneste dag dukker der tusindvis af tanker op i dit hoved.

Det kan vi ikke forhindre.
Men du kan lære at kontrollere, hvilke tanker, du går i dialog med og bruger kræfter på.

Forestil dig, at dine tanker er som et telefonopkald.
Har du indflydelse på, om du får et opkald?
Nej, men du kan vælge, hvad du gør ved opkaldet.

Hvis en negativ tanke fx ringer dig op inden en præstation, eller hvis en arbejdstanke forstyrrer din nattesøvn, kan du lære ikke at gå i dialog med den.

Et tankeopkald kan godt stå ubesvaret, eller vente til senere.

Efterhånden som du oplever, at det er dig, som kontrollerer, hvornår du ”tager telefonen” og går i dialog, vil du opleve langt mindre tankemylder og få en følelse af tankero.

Lyder det lidt for enkelt?

Den metakognitive tilgang ER enkel, vi kalder den ”doventerapi”.
Men de fleste med overaktive hjerner skal lære, hvordan man dovner den. 😉

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk

Ps. Hvis du vil have en forsmag på metakognitiv terapi, kan du booke en mini-session på 30 min. til 100 kr.
Her vil du få afprøvet metoden og få en af de centrale øvelser til at reducere tankemylder tilsendt efterfølgende. Du er velkommen til at sende mig en besked, hvis det har din interesse, eller til at finde en tid her på min hjemmeside.

 

, , , , , ,

Hvad hvis angsten var en hoppebold?

Hvad hvis angsten var en hoppebold?

Forleden prøvede jeg sammen med en klient at finde en ny beskrivelse af angst.
En beskrivelse, der kunne gøre angsten lidt lettere at have med sig ud i livet.
For angsten får ofte en meget tung betegnelse, som utilsigtet kan forværre den.

Jeg hører ofte klienter beskrive, at de kæmper med angst, lider af angst, at angsten opleves som en stor tung, sort sky.

Og jeg forstår dem. Angst er virkelig ikke en rar ledsager, som ikke skal negligeres.

Men jo mere vi kæmper mod den, og jo mere vi italesætter den som en fjende. Jo mere kan angsten komme til at fylde.

Det svarer til, at vi forsøger at holde en badebold under vand. Det kan vi godt i en periode, men vi bruger rigtig mange kræfter på det, har konstant hånden på bolden, og i det øjeblik vi slipper taget, så springer den lige op i hovedet på os igen.

Så hvad hvis vi i stedet begyndte at se angsten som en hoppebold, der var med os rundt på tur i livet. Somme tider larmer den og springer rundt, andre gange ligger den stille og fylder mindre. Hoppebolden har mange nuancer, såvel mørke og mere lyse.

Men uanset behøver vi ikke spille med den. Vi kan bevare fokus på livets indhold og gøremål. Og det der er vigtigt for os. Være hjertemodige.

Hvis vi vælger at isolere os derhjemme med hoppebolden, vil den måske ligge stille kortvarigt, men på sigt vil den bare finde nye steder i vores liv at larme og indskrænke vores færden.

Tror du den metafor kunne virke? Eller har du andre forslag? 💕

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv Coach

 

Charlottehyldgaard.dk
21435134
info@mentorskab.dk
, , , , , , ,

Er du bevidst om dine tanke-triggere?

Er du bevidst om dine tanke-triggere?
Hvis du har tendens til bekymring og overtænkning, er det altid en god ide først at blive bevidst om, hvad der typisk trigger dig.
Det kan være ganske mange ting, der kan hive dig afsted i en bekymringsrække, men alligevel opdager de fleste et mønster.
Hos min klienter ser jeg, at en del bekymringer går igen.
Jeg hører fx om frygt for:
• at blive afvist
• ikke at slå til
• ikke at være god nok
• konflikt
• aldrig at finde sin vej i livet
• at miste
• angst
• sygdom
• præstation
• død
Hvilke situationer netop du trigges af, er afhængig af, hvad du har oplevet igennem livet, og hvad du er blevet særligt “skolet i” at bekymre dig om.
Jeg blev selv mobbet i skolegården, hvilket gør, at jeg trigges af frygten for at blive afvist.
Da jeg efterhånden har taget egen “metakognitive medicin” i årevis, er den frygt næsten væk.
Meen den kan skam sagtens lige stikke sit hoved frem, fx når jeg skal dele ud af min viden.
Hvad nu hvis, det falder til jorden, det ikke er godt nok … osv……siger min indre drille-trigger.
Jeg hører tydeligt triggertanken i mit hoved, kender den efterhånden ret godt, hvilket gør det nemmere at opdage.
Triggeren er som en fiskekrog med madding på, og det er mega fristende at bide på og vælge ikke at sende et nyhedsbrev afsted.
Men kunsten er, uanset hvilke triggere du har, at svømme forbi dem og tage handling alligevel.
Forestil dig, at du er en lille fisk i en sø. Rundt om søen står der fiskere med deres trigger-fiskekroge.
Men du har et valg. Du kan svømme udenom, eller du kan spytte krogen ud igen, hvis du er kommet til at bide på.
Dine triggere skal ikke forhindre dig i at svømme og begrænse din frihed.
Hvilke triggere kunne du øve dig på at svømme forbi?
Kærligst
Charlotte
Metakognitiv coach
Ps. Hvis du ikke selv kan opdage dine triggere, kan du booke en gratis forsamtale og få min hjælp til at finde dem.