Vidste du, at det er muligt at lære at forlade negative tanker?

“Mor, jeg havde liige en tanke, men nu er den blevet væk!”

Sådan sagde min ældste datter forleden, da vi sad og vendte ugens oplevelser.

Jeg kom til at smile, for med den sætning nailede hun ubevidst tankers væsen.

 

Tanker kommer og går. Uanset om de er positive, negative eller neutrale.

Vi har mellem 60-70000 tanker daglig. Hvor mange af gårsdagens tanker husker du i dag?

Ikke så mange vel?

Tanker er nemlig flygtige.

Du oplever det som regel, ligesom min datter.

Du har et eller andet på hjerte, men pludselig er tanken forsvundet.

Eller du skal huske navnet på en skuespiller, en bog eller en gammel bekendt, og navnet er væk.

Slipper vi kampen med at finde navnet, dukker det ofte op af sig selv senere.

 

Det er viden om tankers flygtige natur, vi bruger i den metakognitive tilgang.

For det er nemlig ikke muligt at styre, hvilke tanker der dukker op, eller hvornår de opstår.

Men det er muligt aktivt at vælge, hvor længe vi giver dem opmærksomhed, og om vi bygger på dem.

 

Tænk fx på, hvad der sker, hvis du sidder fordybet i dine egne tanker, og det ringer på døren.

Hvad sker der så?

De fleste fortæller, at de forlader tankerne for en stund, og rejser sig og åbner døren.

Så det ER muligt.

 

Hvis du ikke er helt overbevist, så kan du lave denne lille øvelse:

 

  • Sæt dig ved et vindue.
  • Find nogle negative tanker, noget du bekymrer dig om, og sæt så et stopur til at ringe efter et minut.
  • Luk dine øjne og begynd at dykke ned i dine bekymringer, prøv om du kan bygge på dem, virkelig spekulere, måske se bekymringsscenarier for dig.
  • Når uret ringer, så giver du dig selv en helt enkel instruks – Sig ordet “Tilbage” og flyt din opmærksomhed ud af dit hoved til den ydre verden.
  • Kig ud af vinduet og beskriv for dig selv, hvad du ser i detaljer. Hvilke farver er der i billedet? Er der blomster? Buske? Mennesker? Hvor mange? Prøv at finde noget, du kan tælle.

Læg bagefter mærke til, hvad der skete med din bekymringsproces.

Forlod du den? Blev dine bekymringer lidt mindre?

Hvad siger det om din kontrol og evne til bevidst at forlade negative tanker?

Den metakognitive tilgang er ikke rakatvidenskab.

Vi træner dig blot i noget, som du kan i forvejen og lærer dig at gøre det bevidst og per automatik. Gennem øvelser.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt metoden er noget for dig, er du altid velkommen til at booke en afklarende samtale, hvor du kan få svar på dine spørgsmål: Book gratis samtale

 

På facebooksiden Livsoverskud ved Charlotte Hyldgaard finder du flere øvelser og inspiration til at mindske bekymringstendens og opnå et liv med overskud og glæde.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Lifecoach

Charlottehyldgaard.dk

Tlf. 21 43 51 34

Mail: info@mentorskab.dk

 

Hvornår er metakognitiv terapi velegnet?
Det er et spørgsmål, jeg ofte får, og det er lidt svært at definere, fordi metoden er velegnet i rigtig mange sammenhænge.

Man kan dog sige, at metakognitiv terapi generelt vil være god til dig, som overtænker.
Og som konsekvens heraf oplever psykisk mistrivsel, der kan vise sig, som f.eks. angst, stress, depression eller ocd.

Men fordi metoden ikke dykker ned i tankeindhold, men i stedet lærer dig at være afkoblet fra dine negative tanker, følelser og kropsfornemmelser, uanset hvad det er, der fylder, så er metoden anvendelig til mange problematikker.

F.eks. hvis du har tendens til jalousi, lavt selvværd, lider af præstationsangst, overspiser, eller du bare gerne vil lære at være mental stærk.

Du skal derimod ikke vælge den metakognitive metode, hvis du ønsker at dykke dybt ned i din fortids rygsæk og kradse i gamle sår.

Hvis du er i tvivl, om metoden er noget for dig, så kan du altid booke en gratis afklarende samtale.

Du er selvfølgelig også velkommen til at sende mig en mail på info@mentorskab.dk

Kærligst

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach

 

Jeg husker det tydeligt, selv om det efterhånden er mange år siden.

Jeg var blevet sygemeldt med stress og sendt hjem på sofaen for at få ro.

Der sad jeg nu med en krop, der larmede og et hoved, der buldrede af tankemylder.

Det eneste jeg ønskede mig var en ”stopknap”, der helst skulle sidde lige midt i panden og på mirakuløs vis virke ved at stoppe alle mine tanker. Jeg oplevede alt andet end ro!

 

Ironisk nok er en ”ordination af ro” ofte det, som de fleste stressede mennesker mødes med, når de går til lægen eller deres chef.

De bliver sendt hjem med besked om at få hvilet sig og slappet af.

Der er bare det ved det, at ydre ro sjældent er virksomt, når der er støj i dit indre.

Hvis du ikke får lært at slippe dine galoperende tanker, så bliver du ikke vedvarende af med stress, hverken ved at gå ture eller ligge på sofaen.

Du kan nemlig snildt overtænke, selv om du befinder dig der.

 

Din krop og dit sind kan regulere sig selv, når du lærer at give det roen til det.

Men det sker ikke af sig selv, du er nødt til at vide, hvordan du gør.

I metakognitiv terapi lærer du at være afkoblet fra dine tanker og forlade det overdrevne indre fokus på bekymringer og grublerier.

Og når du lærer det, kan du tage ro med dig, uanset hvor du er…

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

 

Ps.

Hvis du vil høre, hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig til at opnå indre ro, er du velkommen til at booke en gratis afklarende samtale her.

 

 

Metakognitiv Coach

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34

Charlottehyldgaard.dk

Kan du tillade negative tanker og følelser at være der, men bevidst vælge om du zoomer ind på dem eller kigger igennem dem?
Du kan prøve at øve dig.
Skriv dine bekymringstanker på en rude med en vaskbar 😉 tusch og øv dig på skiftevis at stille skarpt på tankerne og baggrunden.
Du vil nok kunne mærke en forskel i dine følelser og kropsfornemmelser.
Prøv øvelsen et par gange og registrer, at det er dig, som kontrollerer, hvad du gør.
Hvilket fokus du vælger.
Vi kan ikke kontrollere, om der opstår negative tanker i vores hoved, men vi kan opdage, at det er muligt at kontrollere, om vi giver dem al vores opmærksomhed og får dem til at vokse unødigt.
Kærligst
Charlotte

Kender du det her scenarie?

Din telefon ringer.

Du får en telefonsælger i røret.

Øjeblikkeligt ærgrer du dig over, at du fik taget telefonen, men nu hænger du på den.

 

Sælgeren går i gang med sine salgsargumenter, og du forsøger at finde på modargumenter:

“Nej tak!

Du står ikke lige og mangler et avisabonnement!”

Uanset hvilken begrundelse du har, så tilbagevises den dog.

Og sådan kan dialogen blive ved længe.

Når du forsøger at bruge logik til at bekæmpe overtænkning, bekymringer og angst, kan der tilsvarende udspille sig en lang dialog i din hjerne.

 

For hvert logiske argument, du har, finder din hjerne et modargument.

Vi er nemlig “desværre” udstyrret med hjerner, der gør det bedste de kan for at beskytte os mod fare.

Og nogle af os har hjerner, der er meget velargumenterende.

Man skulle nærmest tro, at de havde fået salgstræning. 😉

 

Lad mig give dig et eksempel:

Jeg har aldrig været særlig glad for at flyve.

Før jeg lærte den metakognitive metode, forsøgte jeg på kognitiv vis at udfordre min flyskræk med logik:

Hjerne: Flyet styrter ned og du dør.

Logik: Nej, statistikken siger, at det er meget mere farligt at køre bil.

Hjerne: Nogle fly styrter ned, og det bliver dit.

Logik: Så lander vi på havet, og jeg overlever.

Hjerne: Hvis du overlever flystyrtet, så bliver du spist af en haj.

Og så videre.

Du forstår vist min pointe?

Din hjerne er en insisterende telefonsælger.

Hvis du argumenterer med den, så vil den uvilkårligt finde modargumenter.

Den køber ikke logik, eller når den gør, så er det kun kortvarigt.

 

Så hvad kan du gøre i stedet?

Helt forenklet sagt.

Så kan du lade telefonen ringe uden at besvare opkaldet.

Når jeg skal ud og flyve i sommerferien, kan jeg fx være helt sikker på, at mine triggertanker vil ringe mig op med frygt.

Men hvis jeg lader opkaldet være, vil frygten fylde mindre, og flyveturen blive bedre.

De fleste af os skal dog lære, hvordan vi lader tanker være.

Særligt os, der har været vant til at tage telefonen.😉

 

Vil du høre mere om den metakognitive metode til at tackle irriterende tankeopkald?

Så kan du booke en gratis afklarende samtale i min kalender her, helt uden salgsargumenter 😉:

Book her

 

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv coach

Tlf. 21 43 51 3

Mail: mail@charlottehyldgaard.dk

Her har du en af de øvelser, som vi anvender i metakognitiv terapi som et led i opmærksomhedstræningen:
Gå en tur
Find tre lyde
Det kan f.eks. være lyden af fugle, vind og dine egne skridt.
Øv dig på at flytte opmærksomheden fra indre fokus på dine tanker til ydre fokus på lydene.
Start med at lytte til en af lydene af gangen i et stykke tid.
Lav derefter hurtige opmærksomhedsskift mellem lydene.
Kommer der tanker til dig undervejs, så refokuserer du blot til lyden.
Slut af med at lytte til alle lydene samtidig.
Så du bare hører lydene som baggrundsstøj, du vælger at “dovne til”.
Øvelsen hjælper dig til at træne din hjernes evne til at slippe tankemylder og giver herved større mental fleksibilitet og mere overskud.
God tur
Kærligst
Charlotte

Et af de vigtigste skridt til at reducere bekymringer er, at du lærer at genkende dem.

For det at bekymre sig sker ofte ubevidst og som en dårlig vane.

Det der kendetegner bekymringer er:

  • At de er rettet mod noget i fremtiden
  • At de ofte er indledt af ord som: “Hvad nu hvis, åh nej, hvordan kommer det til at gå, hvad skal jeg gøre…..” Prøv selv at lægge mærke til hver gang du indleder en sætning med “Hvad nu hvis!” og enten siger den højt eller tænker den. Det vil ofte være en bekymring.
  • Du igangsætter en bekymring, når du bygger videre på den første udløsende tanke. Det vi i metakognitiv terapi kalder “triggeren”. Den første tanke kan altså være startskuddet til en lang kædereaktion af bekymringstanker.
  • Indholdet af bekymringer kan variere meget. Strategierne du lærer til at slippe dine bekymringer er de samme, uanset karakteren af dem.
  • Bekymringer kan både være rettet mod reelle problemstillinger i dit liv og indbildte.
  • Det at bekymre sig er helt normalt og i sig selv ikke et problem. Det bliver først et problem og fører til psykisk mistrivsel, hvis du bekymrer dig i for lang tid og oplever, at det er uden for din kontrol at styre det.

I de første samtaler i et metakognitivt coachingforløb, vil du allerførst lære at opdage dine triggertanker, dernæst vil du lære nye strategier til at slippe af med din bekymringstendens, så du kan genvinde overskud og mod på livet.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om den metakognitive metode, kan du booke en gratis, afklarende og helt uforpligtende telefonsamtale her:

https://charlottehyldgaard.dk/book-din-tid/

 

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34

 

Ville det ærgre dig, at du havde smidt pokemonkort ud, der i dag kunne svare til værdien af en tesla?

Jeg har brugt weekenden på at finkæmme vores loftrum, fordi min søn opdagede, at hans gamle pokemonsamling kunne være penge værd.

Men væk var de, sikkert solgt på et loppemarked.

Min mand ærgrede sig, men jeg selv var hurtigt videre.

Sket var jo sket, og jeg er opdraget med ordsproget: “Man skal ikke græde over spildt mælk!”

Til gengæld har min opvækst skolet mig i at bekymre mig om fremtiden.

Afhængig af, hvilken tankestrategi du bruger mest, kan det føre til forskellig psykisk mistrivsel, forenklet sagt – tungsind/depression ved grublerier og frygt/angst ved bekymringer.

Og her snakker vi selvfølgelig ikke om, at du ærgrer dig en dags tid over pokemon, men hvis du dag ud og dag ind bruger alt for meget tid på at gruble eller bekymre dig.

Den gode nyhed er, at du uanset tankestrategi kan lære at håndtere dine tanker, så du ikke bærer mere brænde til mistrivsels-bålet.

Første skridt er dog altid bevidstheden om dine tankeprocesser.

Har DU tendens til at skue bagud og gruble, eller bekymrer du dig mere om fremtiden?

Kærligst

Charlotte
Metakognitiv Coach

 

Ps. Er du nysgerrig på dine tankestrategier, kan du booke en afklarende samtale her.

Bruger du meget tid på at bekymre dig for tiden?
Så er her et lille tip:

Forestil dig, at du er indehaver af en bekymringsbutik, men at den har meget begrænset åbningstid.
Med andre ord har den ikke døgnåbent.

Butikken har derimod en fast daglig åbningstid af en halv times varighed. Det kunne være mellem 12-12.30.

De bekymringskunder, der melder sin ankomst uden for åbningstiden, hilser du pænt på, hvorefter du beder dem om at vente udenfor butikken, til du har åbent.

I åbningstiden tager du så en snak med dine bekymringskunder. Du vil sikkert opleve, at mange af dem er stamkunder, de fleste af os har ofte besøg af corona-kunden. 😉

Når du har ekspederet dine kunder og har sorteret i, hvilke af dem, du reelt kan gøre noget ved og handle på, og hvilke der er uden for din kontrol, så lukker du butikken igen og flytter opmærksomhed og fokus til dine gøremål.

På den måde vil du genopdage kontrollen over dine bekymringer og opdage, at mange af dem er flygtige og i øvrigt uden nytteværdi.

Og i bekymringsbutikken laver vi altså ikke opsøgende salg.
Vi forholder os kun til de nuværende kunder.

Så hvis det kun tager dig 5 min at ekspedere dem, lukker du bare butikken tidligt den dag.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Ps. Jeg hjælper dig gerne med at overholde åbningstiderne.

Du er velkommen til at bestille en afklarende telefonsamtale og høre hvordan.

Har du et problem?

Kan du gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Har du et problem?

Kan du ikke gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Så forenklet kan det fremstilles.

Men hvis du skal kunne slippe en bekymring, skal du lære hvordan.

Alle, der starter med metakognitiv terapi, oplever, at de ikke har kontrol over deres bekymringer.

Bekymringene løber afsted med dem, og de har ingen anelse om, hvordan de kan stoppe bekymringsprocessen.

Og det er absolut ikke, fordi de ikke har prøvet. Alverdens strategier er forsøgt.

Det kan fx være: At tænke realistisk, at tænke positivt, at sige stop til bekymringen, at meditere, at aflede sig selv, at motionere, at slå sig selv i hovedet, at tage et glas rødvin mere, at trøstespise, hypnose…

Nogle af strategierne har haft bedre effekt end andre, men fælles for dem alle er, at de ikke har virket på den lange bane. Bekymringerne er vendt tilbage. Og bekymringerne har i mange tilfælde haft angst, stress eller depression med som ledsager.

Men allerede efter få sessioner med metakognitiv terapi, vil du opleve øget kontrol og lære, hvordan du bærer dig ad med at slippe bekymringer. Og det bedste er, at det er en strategi, der kan bruges resten af dit liv, uanset hvilke slags bekymringer, der indfinder sig i dit sind.

Og når du har lært det, vil du kunne tage handling, på de problemer, du kan gøre noget ved og lade resten ligge.

Tine beskriver det her: “De Metakognitive teknikker ‘var som at se lyset’.  Jeg blev i stand til at sortere i og kontrollere mine tankeprocesser i forhold til de ting, jeg konkret kunne gøre noget ved, og lade resten passere. Bare den ‘lille’ ting, at lade resten passere, satte energi og psykisk overskud fri. Jeg tog kontrollen over mit liv igen.”

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig for at høre nærmere om metoden.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakogntiv coach & mentor

Tllf. 21 43 51 34

Mail: Info@mentorskab.dk