, , , , ,

Sådan slipper du negative tanker

Vidste du, at det er muligt at lære at forlade negative tanker?

“Mor, jeg havde liige en tanke, men nu er den blevet væk!”

Sådan sagde min ældste datter forleden, da vi sad og vendte ugens oplevelser.

Jeg kom til at smile, for med den sætning nailede hun ubevidst tankers væsen.

 

Tanker kommer og går. Uanset om de er positive, negative eller neutrale.

Vi har mellem 60-70000 tanker daglig. Hvor mange af gårsdagens tanker husker du i dag?

Ikke så mange vel?

Tanker er nemlig flygtige.

Du oplever det som regel, ligesom min datter.

Du har et eller andet på hjerte, men pludselig er tanken forsvundet.

Eller du skal huske navnet på en skuespiller, en bog eller en gammel bekendt, og navnet er væk.

Slipper vi kampen med at finde navnet, dukker det ofte op af sig selv senere.

 

Det er viden om tankers flygtige natur, vi bruger i den metakognitive tilgang.

For det er nemlig ikke muligt at styre, hvilke tanker der dukker op, eller hvornår de opstår.

Men det er muligt aktivt at vælge, hvor længe vi giver dem opmærksomhed, og om vi bygger på dem.

 

Tænk fx på, hvad der sker, hvis du sidder fordybet i dine egne tanker, og det ringer på døren.

Hvad sker der så?

De fleste fortæller, at de forlader tankerne for en stund, og rejser sig og åbner døren.

Så det ER muligt.

 

Hvis du ikke er helt overbevist, så kan du lave denne lille øvelse:

 

  • Sæt dig ved et vindue.
  • Find nogle negative tanker, noget du bekymrer dig om, og sæt så et stopur til at ringe efter et minut.
  • Luk dine øjne og begynd at dykke ned i dine bekymringer, prøv om du kan bygge på dem, virkelig spekulere, måske se bekymringsscenarier for dig.
  • Når uret ringer, så giver du dig selv en helt enkel instruks – Sig ordet “Tilbage” og flyt din opmærksomhed ud af dit hoved til den ydre verden.
  • Kig ud af vinduet og beskriv for dig selv, hvad du ser i detaljer. Hvilke farver er der i billedet? Er der blomster? Buske? Mennesker? Hvor mange? Prøv at finde noget, du kan tælle.

Læg bagefter mærke til, hvad der skete med din bekymringsproces.

Forlod du den? Blev dine bekymringer lidt mindre?

Hvad siger det om din kontrol og evne til bevidst at forlade negative tanker?

Den metakognitive tilgang er ikke rakatvidenskab.

Vi træner dig blot i noget, som du kan i forvejen og lærer dig at gøre det bevidst og per automatik. Gennem øvelser.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt metoden er noget for dig, er du altid velkommen til at booke en afklarende samtale, hvor du kan få svar på dine spørgsmål: Book gratis samtale

 

På facebooksiden Livsoverskud ved Charlotte Hyldgaard finder du flere øvelser og inspiration til at mindske bekymringstendens og opnå et liv med overskud og glæde.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Lifecoach

Charlottehyldgaard.dk

Tlf. 21 43 51 34

Mail: info@mentorskab.dk

 

, , ,

Kan du se gennem dine negative tanker?

Kan du tillade negative tanker og følelser at være der, men bevidst vælge om du zoomer ind på dem eller kigger igennem dem?
Du kan prøve at øve dig.
Skriv dine bekymringstanker på en rude med en vaskbar 😉 tusch og øv dig på skiftevis at stille skarpt på tankerne og baggrunden.
Du vil nok kunne mærke en forskel i dine følelser og kropsfornemmelser.
Prøv øvelsen et par gange og registrer, at det er dig, som kontrollerer, hvad du gør.
Hvilket fokus du vælger.
Vi kan ikke kontrollere, om der opstår negative tanker i vores hoved, men vi kan opdage, at det er muligt at kontrollere, om vi giver dem al vores opmærksomhed og får dem til at vokse unødigt.
Kærligst
Charlotte
, ,

Bruger du samme mentale strategi som kattekillingen Alfredo

Vi er plejefamilie for en lille kattekilling, som var holdt op med at spise efter en maveoperation.
Alfredo fejlede sådan set ikke noget mere, men det havde været så ubehageligt for ham at spise og havde medført ubehag og ondt i maven, at han var begyndt at undgå det.
På helt samme måde, kan du som menneske vælge en undgåelsesstrategi, hvis angst og bekymring får for meget greb om dig.
Du kan begynde at trække dig fra aktiviteter, som du oplever som ubehagelige og svære.
Du kan fx blive hjemme i stedet for at være social, undgå at køre bil, handle, studere eller tage på arbejde.
Fordi kroppen larmer med angstfyldte følelser, når du vover dig ud af hjemmet.
Efterhånden kan du risikere, at din aktionsradius bliver mindre og mindre.
Men desværre er det blot en ond cirkel, du sætter i gang, hvis du begynder at bruge undgåelsesstrategier.
Du fortæller din hjerne og dit nervesystem, at noget er farligt, og systemet kommer dig til undsætning med stresshormoner, for at gøre dig klar til kamp.
Super smart, hvis du rent faktisk skulle kæmpe med en sabeltiger, men når det er mentale tigere, der lurer, så skaber adrenalin blot en følelse af mere ubehag, uro og ondt i maven.
Hvad er så alternativet?
Alfredo er begyndt at spise igen, fordi vi langsomt har fået lært ham, at det ikke er farligt.
En mundfuld af gangen, mens han har siddet på mit skød.
Efterhånden glemmer han sine negative koblinger til spisning, og hans mentale og fysiske sår heler.
Skridt for skridt bliver han livsduelig igen.
Hjulpet af masser af kærlig støtte og små puf.
Måske genkender du undgåelsesadfærden fra dig selv?
Måske har du områder i livet, hvor du godt kunne tænke dig at være mere modig?
I så fald vil første skridt være at opdage det og næste at begynde at tage handling, til trods for, at kroppen og frygten larmer i dig.
Jeg støtter dig gerne på vejen. 😻
Kærligst
Charlotte (og Alfredo)
+4521435134
info@mentorskab.dk
, , ,

Hvorfor din hjerne ikke køber ind på logik (og hvad du skal gøre istedet)

Kender du det her scenarie?

Din telefon ringer.

Du får en telefonsælger i røret.

Øjeblikkeligt ærgrer du dig over, at du fik taget telefonen, men nu hænger du på den.

 

Sælgeren går i gang med sine salgsargumenter, og du forsøger at finde på modargumenter:

“Nej tak!

Du står ikke lige og mangler et avisabonnement!”

Uanset hvilken begrundelse du har, så tilbagevises den dog.

Og sådan kan dialogen blive ved længe.

Når du forsøger at bruge logik til at bekæmpe overtænkning, bekymringer og angst, kan der tilsvarende udspille sig en lang dialog i din hjerne.

 

For hvert logiske argument, du har, finder din hjerne et modargument.

Vi er nemlig “desværre” udstyrret med hjerner, der gør det bedste de kan for at beskytte os mod fare.

Og nogle af os har hjerner, der er meget velargumenterende.

Man skulle nærmest tro, at de havde fået salgstræning. 😉

 

Lad mig give dig et eksempel:

Jeg har aldrig været særlig glad for at flyve.

Før jeg lærte den metakognitive metode, forsøgte jeg på kognitiv vis at udfordre min flyskræk med logik:

Hjerne: Flyet styrter ned og du dør.

Logik: Nej, statistikken siger, at det er meget mere farligt at køre bil.

Hjerne: Nogle fly styrter ned, og det bliver dit.

Logik: Så lander vi på havet, og jeg overlever.

Hjerne: Hvis du overlever flystyrtet, så bliver du spist af en haj.

Og så videre.

Du forstår vist min pointe?

Din hjerne er en insisterende telefonsælger.

Hvis du argumenterer med den, så vil den uvilkårligt finde modargumenter.

Den køber ikke logik, eller når den gør, så er det kun kortvarigt.

 

Så hvad kan du gøre i stedet?

Helt forenklet sagt.

Så kan du lade telefonen ringe uden at besvare opkaldet.

Når jeg skal ud og flyve i sommerferien, kan jeg fx være helt sikker på, at mine triggertanker vil ringe mig op med frygt.

Men hvis jeg lader opkaldet være, vil frygten fylde mindre, og flyveturen blive bedre.

De fleste af os skal dog lære, hvordan vi lader tanker være.

Særligt os, der har været vant til at tage telefonen.😉

 

Vil du høre mere om den metakognitive metode til at tackle irriterende tankeopkald?

Så kan du booke en gratis afklarende samtale i min kalender her, helt uden salgsargumenter 😉:

Book her

 

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv coach

Tlf. 21 43 51 3

Mail: mail@charlottehyldgaard.dk

,

Bliver du ved med at kradse i såret?

Forestil dig, at du har fået eksem på dine hænder. De er røde og irriterede, og de klør!

Lægen har ordineret noget creme, som du smører på daglig, men det har ikke den rigtige styrke. Så det lindrer en smule, men dine hænder er stadig irriterede, og du kan ikke lade være med at kradse.

Du prøver alt muligt for at få kløen til at gå væk. Du afprøver alle de cremer, du kan få i håndkøb. Du tager handsker på. Du undgår at gå ud, når det regner. Du gemmer dine hænder væk.

Lige meget hjælper det.

Indtil du får kontakt til en hudlæge, som er specialist på området. Og du får ordineret creme i den rigtige styrke. Nu begynder det faktisk at hjælpe. Eksemen aftager, du får stadig udbrud af og til, men du lærer, at det ikke er farligt, og du opdager, at jo mindre du klør, jo hurtigere fortager udbruddet sig igen.

På helt samme vis er det, når dine mentale sår klør, og du bliver ved med at kradse i dem, uden at have effektive værktøjer.

I metakognitiv terapi lærer du at lade være med at kradse i såret, og du får værktøjer til HVORDAN.

Vi afdækker dine nuværende strategier, og sammen luger vi ud i dem, der ikke virker.

Men vi graver, i overført betydning, ikke rundt i dine sår sammen, men giver dem ro til at hele.

Hvis du vil høre mere om metoden, og hvorvidt den kan hjælpe dig, er du velkommen til at booke en gratis afklarende samtale: https://charlottehyldgaard.dk/book-din-tid/

, , ,

Sådan kan du genkende en bekymring

Et af de vigtigste skridt til at reducere bekymringer er, at du lærer at genkende dem.

For det at bekymre sig sker ofte ubevidst og som en dårlig vane.

Det der kendetegner bekymringer er:

  • At de er rettet mod noget i fremtiden
  • At de ofte er indledt af ord som: “Hvad nu hvis, åh nej, hvordan kommer det til at gå, hvad skal jeg gøre…..” Prøv selv at lægge mærke til hver gang du indleder en sætning med “Hvad nu hvis!” og enten siger den højt eller tænker den. Det vil ofte være en bekymring.
  • Du igangsætter en bekymring, når du bygger videre på den første udløsende tanke. Det vi i metakognitiv terapi kalder “triggeren”. Den første tanke kan altså være startskuddet til en lang kædereaktion af bekymringstanker.
  • Indholdet af bekymringer kan variere meget. Strategierne du lærer til at slippe dine bekymringer er de samme, uanset karakteren af dem.
  • Bekymringer kan både være rettet mod reelle problemstillinger i dit liv og indbildte.
  • Det at bekymre sig er helt normalt og i sig selv ikke et problem. Det bliver først et problem og fører til psykisk mistrivsel, hvis du bekymrer dig i for lang tid og oplever, at det er uden for din kontrol at styre det.

I de første samtaler i et metakognitivt coachingforløb, vil du allerførst lære at opdage dine triggertanker, dernæst vil du lære nye strategier til at slippe af med din bekymringstendens, så du kan genvinde overskud og mod på livet.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om den metakognitive metode, kan du booke en gratis, afklarende og helt uforpligtende telefonsamtale her:

https://charlottehyldgaard.dk/book-din-tid/

 

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34

 

, ,

Hvad loftets pokemonkort kan lære dig om dine tankemønstre…

Ville det ærgre dig, at du havde smidt pokemonkort ud, der i dag kunne svare til værdien af en tesla?

Jeg har brugt weekenden på at finkæmme vores loftrum, fordi min søn opdagede, at hans gamle pokemonsamling kunne være penge værd.

Men væk var de, sikkert solgt på et loppemarked.

Min mand ærgrede sig, men jeg selv var hurtigt videre.

Sket var jo sket, og jeg er opdraget med ordsproget: “Man skal ikke græde over spildt mælk!”

Til gengæld har min opvækst skolet mig i at bekymre mig om fremtiden.

Afhængig af, hvilken tankestrategi du bruger mest, kan det føre til forskellig psykisk mistrivsel, forenklet sagt – tungsind/depression ved grublerier og frygt/angst ved bekymringer.

Og her snakker vi selvfølgelig ikke om, at du ærgrer dig en dags tid over pokemon, men hvis du dag ud og dag ind bruger alt for meget tid på at gruble eller bekymre dig.

Den gode nyhed er, at du uanset tankestrategi kan lære at håndtere dine tanker, så du ikke bærer mere brænde til mistrivsels-bålet.

Første skridt er dog altid bevidstheden om dine tankeprocesser.

Har DU tendens til at skue bagud og gruble, eller bekymrer du dig mere om fremtiden?

Kærligst

Charlotte
Metakognitiv Coach

 

Ps. Er du nysgerrig på dine tankestrategier, kan du booke en afklarende samtale her.

, ,

Fylder dine bekymringer for meget? Sådan her kan du reducere dem!

Bruger du meget tid på at bekymre dig for tiden?
Så er her et lille tip:

Forestil dig, at du er indehaver af en bekymringsbutik, men at den har meget begrænset åbningstid.
Med andre ord har den ikke døgnåbent.

Butikken har derimod en fast daglig åbningstid af en halv times varighed. Det kunne være mellem 12-12.30.

De bekymringskunder, der melder sin ankomst uden for åbningstiden, hilser du pænt på, hvorefter du beder dem om at vente udenfor butikken, til du har åbent.

I åbningstiden tager du så en snak med dine bekymringskunder. Du vil sikkert opleve, at mange af dem er stamkunder, de fleste af os har ofte besøg af corona-kunden. 😉

Når du har ekspederet dine kunder og har sorteret i, hvilke af dem, du reelt kan gøre noget ved og handle på, og hvilke der er uden for din kontrol, så lukker du butikken igen og flytter opmærksomhed og fokus til dine gøremål.

På den måde vil du genopdage kontrollen over dine bekymringer og opdage, at mange af dem er flygtige og i øvrigt uden nytteværdi.

Og i bekymringsbutikken laver vi altså ikke opsøgende salg.
Vi forholder os kun til de nuværende kunder.

Så hvis det kun tager dig 5 min at ekspedere dem, lukker du bare butikken tidligt den dag.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Ps. Jeg hjælper dig gerne med at overholde åbningstiderne.

Du er velkommen til at bestille en afklarende telefonsamtale og høre hvordan.

, , ,

Lær at slippe dine bekymringer med metakognitiv terapi

Har du et problem?

Kan du gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Har du et problem?

Kan du ikke gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Så forenklet kan det fremstilles.

Men hvis du skal kunne slippe en bekymring, skal du lære hvordan.

Alle, der starter med metakognitiv terapi, oplever, at de ikke har kontrol over deres bekymringer.

Bekymringene løber afsted med dem, og de har ingen anelse om, hvordan de kan stoppe bekymringsprocessen.

Og det er absolut ikke, fordi de ikke har prøvet. Alverdens strategier er forsøgt.

Det kan fx være: At tænke realistisk, at tænke positivt, at sige stop til bekymringen, at meditere, at aflede sig selv, at motionere, at slå sig selv i hovedet, at tage et glas rødvin mere, at trøstespise, hypnose…

Nogle af strategierne har haft bedre effekt end andre, men fælles for dem alle er, at de ikke har virket på den lange bane. Bekymringerne er vendt tilbage. Og bekymringerne har i mange tilfælde haft angst, stress eller depression med som ledsager.

Men allerede efter få sessioner med metakognitiv terapi, vil du opleve øget kontrol og lære, hvordan du bærer dig ad med at slippe bekymringer. Og det bedste er, at det er en strategi, der kan bruges resten af dit liv, uanset hvilke slags bekymringer, der indfinder sig i dit sind.

Og når du har lært det, vil du kunne tage handling, på de problemer, du kan gøre noget ved og lade resten ligge.

Tine beskriver det her: “De Metakognitive teknikker ‘var som at se lyset’.  Jeg blev i stand til at sortere i og kontrollere mine tankeprocesser i forhold til de ting, jeg konkret kunne gøre noget ved, og lade resten passere. Bare den ‘lille’ ting, at lade resten passere, satte energi og psykisk overskud fri. Jeg tog kontrollen over mit liv igen.”

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig for at høre nærmere om metoden.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakogntiv coach & mentor

Tllf. 21 43 51 34

Mail: Info@mentorskab.dk

 

 

, , , ,

Lider du af dårlig samvittighed?

 

Dårlig samvittighed
Var i årtier
Min slyngveninde
Hun var altid nærværende
Insisterende tilstede
Lod mig ikke alene
Det kan du da ikke tillade dig
hviskede hun i mit øre
Når jeg satte mine egne behov først
Hun er der skam stadig
Men jeg har øvet mig på
At ignorere hendes opkald ❤️❤️❤️

 

Forestil dig, at du jonglerer med 3 bolde. På den ene står der “Min familie”, på den anden står der “Mit arbejdsliv” og på den tredje står der “Mig selv”.

Hvilke ville du gøre alt for at holde oppe?

Og i hvilken prioritet?

Og hvilken ville du som konsekvens heraf komme til at tabe på gulvet?

Mange af os kommer til at sætte familien og arbejdet højere end os selv.

Problemet med det er bare, at du ikke kan være hverken en god medarbejder/arbejdskraft eller en givende mor/far/søn eller datter, hvis du nedprioriterer dig selv.

Du kan med andre ord ikke hælde af en tom kande.

Så du er ikke egoistisk, hvis du prioriterer dine egne behov og gør hvad der skal til for, at du kan genvinde dit overskud. Det er faktisk langt værre, hvis du ikke gør, for så taber du alle boldene på gulvet.

Derfor skal du lære at ignorere den dårlige samvittighed og tanke dig selv op.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard