Kender du det her scenarie?

Din telefon ringer.

Du får en telefonsælger i røret.

Øjeblikkeligt ærgrer du dig over, at du fik taget telefonen, men nu hænger du på den.

 

Sælgeren går i gang med sine salgsargumenter, og du forsøger at finde på modargumenter:

“Nej tak!

Du står ikke lige og mangler et avisabonnement!”

Uanset hvilken begrundelse du har, så tilbagevises den dog.

Og sådan kan dialogen blive ved længe.

Når du forsøger at bruge logik til at bekæmpe overtænkning, bekymringer og angst, kan der tilsvarende udspille sig en lang dialog i din hjerne.

 

For hvert logiske argument, du har, finder din hjerne et modargument.

Vi er nemlig “desværre” udstyrret med hjerner, der gør det bedste de kan for at beskytte os mod fare.

Og nogle af os har hjerner, der er meget velargumenterende.

Man skulle nærmest tro, at de havde fået salgstræning. 😉

 

Lad mig give dig et eksempel:

Jeg har aldrig været særlig glad for at flyve.

Før jeg lærte den metakognitive metode, forsøgte jeg på kognitiv vis at udfordre min flyskræk med logik:

Hjerne: Flyet styrter ned og du dør.

Logik: Nej, statistikken siger, at det er meget mere farligt at køre bil.

Hjerne: Nogle fly styrter ned, og det bliver dit.

Logik: Så lander vi på havet, og jeg overlever.

Hjerne: Hvis du overlever flystyrtet, så bliver du spist af en haj.

Og så videre.

Du forstår vist min pointe?

Din hjerne er en insisterende telefonsælger.

Hvis du argumenterer med den, så vil den uvilkårligt finde modargumenter.

Den køber ikke logik, eller når den gør, så er det kun kortvarigt.

 

Så hvad kan du gøre i stedet?

Helt forenklet sagt.

Så kan du lade telefonen ringe uden at besvare opkaldet.

Når jeg skal ud og flyve i sommerferien, kan jeg fx være helt sikker på, at mine triggertanker vil ringe mig op med frygt.

Men hvis jeg lader opkaldet være, vil frygten fylde mindre, og flyveturen blive bedre.

De fleste af os skal dog lære, hvordan vi lader tanker være.

Særligt os, der har været vant til at tage telefonen.😉

 

Vil du høre mere om den metakognitive metode til at tackle irriterende tankeopkald?

Så kan du booke en gratis afklarende samtale i min kalender her, helt uden salgsargumenter 😉:

Book her

 

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv coach

Tlf. 21 43 51 3

Mail: mail@charlottehyldgaard.dk

Forestil dig, at du har fået eksem på dine hænder. De er røde og irriterede, og de klør!

Lægen har ordineret noget creme, som du smører på daglig, men det har ikke den rigtige styrke. Så det lindrer en smule, men dine hænder er stadig irriterede, og du kan ikke lade være med at kradse.

Du prøver alt muligt for at få kløen til at gå væk. Du afprøver alle de cremer, du kan få i håndkøb. Du tager handsker på. Du undgår at gå ud, når det regner. Du gemmer dine hænder væk.

Lige meget hjælper det.

Indtil du får kontakt til en hudlæge, som er specialist på området. Og du får ordineret creme i den rigtige styrke. Nu begynder det faktisk at hjælpe. Eksemen aftager, du får stadig udbrud af og til, men du lærer, at det ikke er farligt, og du opdager, at jo mindre du klør, jo hurtigere fortager udbruddet sig igen.

På helt samme vis er det, når dine mentale sår klør, og du bliver ved med at kradse i dem, uden at have effektive værktøjer.

I metakognitiv terapi lærer du at lade være med at kradse i såret, og du får værktøjer til HVORDAN.

Vi afdækker dine nuværende strategier, og sammen luger vi ud i dem, der ikke virker.

Men vi graver, i overført betydning, ikke rundt i dine sår sammen, men giver dem ro til at hele.

Hvis du vil høre mere om metoden, og hvorvidt den kan hjælpe dig, er du velkommen til at booke en gratis afklarende samtale: https://charlottehyldgaard.dk/book-din-tid/

Et af de vigtigste skridt til at reducere bekymringer er, at du lærer at genkende dem.

For det at bekymre sig sker ofte ubevidst og som en dårlig vane.

Det der kendetegner bekymringer er:

  • At de er rettet mod noget i fremtiden
  • At de ofte er indledt af ord som: “Hvad nu hvis, åh nej, hvordan kommer det til at gå, hvad skal jeg gøre…..” Prøv selv at lægge mærke til hver gang du indleder en sætning med “Hvad nu hvis!” og enten siger den højt eller tænker den. Det vil ofte være en bekymring.
  • Du igangsætter en bekymring, når du bygger videre på den første udløsende tanke. Det vi i metakognitiv terapi kalder “triggeren”. Den første tanke kan altså være startskuddet til en lang kædereaktion af bekymringstanker.
  • Indholdet af bekymringer kan variere meget. Strategierne du lærer til at slippe dine bekymringer er de samme, uanset karakteren af dem.
  • Bekymringer kan både være rettet mod reelle problemstillinger i dit liv og indbildte.
  • Det at bekymre sig er helt normalt og i sig selv ikke et problem. Det bliver først et problem og fører til psykisk mistrivsel, hvis du bekymrer dig i for lang tid og oplever, at det er uden for din kontrol at styre det.

I de første samtaler i et metakognitivt coachingforløb, vil du allerførst lære at opdage dine triggertanker, dernæst vil du lære nye strategier til at slippe af med din bekymringstendens, så du kan genvinde overskud og mod på livet.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om den metakognitive metode, kan du booke en gratis, afklarende og helt uforpligtende telefonsamtale her:

https://charlottehyldgaard.dk/book-din-tid/

 

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34

 

Ville det ærgre dig, at du havde smidt pokemonkort ud, der i dag kunne svare til værdien af en tesla?

Jeg har brugt weekenden på at finkæmme vores loftrum, fordi min søn opdagede, at hans gamle pokemonsamling kunne være penge værd.

Men væk var de, sikkert solgt på et loppemarked.

Min mand ærgrede sig, men jeg selv var hurtigt videre.

Sket var jo sket, og jeg er opdraget med ordsproget: “Man skal ikke græde over spildt mælk!”

Til gengæld har min opvækst skolet mig i at bekymre mig om fremtiden.

Afhængig af, hvilken tankestrategi du bruger mest, kan det føre til forskellig psykisk mistrivsel, forenklet sagt – tungsind/depression ved grublerier og frygt/angst ved bekymringer.

Og her snakker vi selvfølgelig ikke om, at du ærgrer dig en dags tid over pokemon, men hvis du dag ud og dag ind bruger alt for meget tid på at gruble eller bekymre dig.

Den gode nyhed er, at du uanset tankestrategi kan lære at håndtere dine tanker, så du ikke bærer mere brænde til mistrivsels-bålet.

Første skridt er dog altid bevidstheden om dine tankeprocesser.

Har DU tendens til at skue bagud og gruble, eller bekymrer du dig mere om fremtiden?

Kærligst

Charlotte
Metakognitiv Coach

 

Ps. Er du nysgerrig på dine tankestrategier, kan du booke en afklarende samtale her.

Bruger du meget tid på at bekymre dig for tiden?
Så er her et lille tip:

Forestil dig, at du er indehaver af en bekymringsbutik, men at den har meget begrænset åbningstid.
Med andre ord har den ikke døgnåbent.

Butikken har derimod en fast daglig åbningstid af en halv times varighed. Det kunne være mellem 12-12.30.

De bekymringskunder, der melder sin ankomst uden for åbningstiden, hilser du pænt på, hvorefter du beder dem om at vente udenfor butikken, til du har åbent.

I åbningstiden tager du så en snak med dine bekymringskunder. Du vil sikkert opleve, at mange af dem er stamkunder, de fleste af os har ofte besøg af corona-kunden. 😉

Når du har ekspederet dine kunder og har sorteret i, hvilke af dem, du reelt kan gøre noget ved og handle på, og hvilke der er uden for din kontrol, så lukker du butikken igen og flytter opmærksomhed og fokus til dine gøremål.

På den måde vil du genopdage kontrollen over dine bekymringer og opdage, at mange af dem er flygtige og i øvrigt uden nytteværdi.

Og i bekymringsbutikken laver vi altså ikke opsøgende salg.
Vi forholder os kun til de nuværende kunder.

Så hvis det kun tager dig 5 min at ekspedere dem, lukker du bare butikken tidligt den dag.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Ps. Jeg hjælper dig gerne med at overholde åbningstiderne.

Du er velkommen til at bestille en afklarende telefonsamtale og høre hvordan.

Har du et problem?

Kan du gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Har du et problem?

Kan du ikke gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Så forenklet kan det fremstilles.

Men hvis du skal kunne slippe en bekymring, skal du lære hvordan.

Alle, der starter med metakognitiv terapi, oplever, at de ikke har kontrol over deres bekymringer.

Bekymringene løber afsted med dem, og de har ingen anelse om, hvordan de kan stoppe bekymringsprocessen.

Og det er absolut ikke, fordi de ikke har prøvet. Alverdens strategier er forsøgt.

Det kan fx være: At tænke realistisk, at tænke positivt, at sige stop til bekymringen, at meditere, at aflede sig selv, at motionere, at slå sig selv i hovedet, at tage et glas rødvin mere, at trøstespise, hypnose…

Nogle af strategierne har haft bedre effekt end andre, men fælles for dem alle er, at de ikke har virket på den lange bane. Bekymringerne er vendt tilbage. Og bekymringerne har i mange tilfælde haft angst, stress eller depression med som ledsager.

Men allerede efter få sessioner med metakognitiv terapi, vil du opleve øget kontrol og lære, hvordan du bærer dig ad med at slippe bekymringer. Og det bedste er, at det er en strategi, der kan bruges resten af dit liv, uanset hvilke slags bekymringer, der indfinder sig i dit sind.

Og når du har lært det, vil du kunne tage handling, på de problemer, du kan gøre noget ved og lade resten ligge.

Tine beskriver det her: “De Metakognitive teknikker ‘var som at se lyset’.  Jeg blev i stand til at sortere i og kontrollere mine tankeprocesser i forhold til de ting, jeg konkret kunne gøre noget ved, og lade resten passere. Bare den ‘lille’ ting, at lade resten passere, satte energi og psykisk overskud fri. Jeg tog kontrollen over mit liv igen.”

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig for at høre nærmere om metoden.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakogntiv coach & mentor

Tllf. 21 43 51 34

Mail: Info@mentorskab.dk

 

 

 

Dårlig samvittighed
Var i årtier
Min slyngveninde
Hun var altid nærværende
Insisterende tilstede
Lod mig ikke alene
Det kan du da ikke tillade dig
hviskede hun i mit øre
Når jeg satte mine egne behov først
Hun er der skam stadig
Men jeg har øvet mig på
At ignorere hendes opkald ❤️❤️❤️

 

Forestil dig, at du jonglerer med 3 bolde. På den ene står der “Min familie”, på den anden står der “Mit arbejdsliv” og på den tredje står der “Mig selv”.

Hvilke ville du gøre alt for at holde oppe?

Og i hvilken prioritet?

Og hvilken ville du som konsekvens heraf komme til at tabe på gulvet?

Mange af os kommer til at sætte familien og arbejdet højere end os selv.

Problemet med det er bare, at du ikke kan være hverken en god medarbejder/arbejdskraft eller en givende mor/far/søn eller datter, hvis du nedprioriterer dig selv.

Du kan med andre ord ikke hælde af en tom kande.

Så du er ikke egoistisk, hvis du prioriterer dine egne behov og gør hvad der skal til for, at du kan genvinde dit overskud. Det er faktisk langt værre, hvis du ikke gør, for så taber du alle boldene på gulvet.

Derfor skal du lære at ignorere den dårlige samvittighed og tanke dig selv op.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

 

Hvad nu hvis corona lukker vores land permanent?
Hvad nu hvis smitten kommer helt ud af kontrol?
Hvad nu hvis vi får italienske tilstande?

Disse udsagn er blot få eksempler på de bekymringstanker, som jeg hører, i denne så alvorlige og ukendte tid.

Og det er der sørme ikke noget at sige til.
Situationen trigger vores dybeste frygt og aktiverer vores evolutionære overlevelsesinstinkter.
Samtidig oplever vi både et kontroltab og en frihedsberøvelse. Vi er nødt til at læne os ind i troen på, at vores regering og vores sundhedssystem styrer os kompetent igennem krisen.

Vi kan dog gøre vores bedste for at reducere vores bekymringer og bevare roen, så frygten ikke stikker helt af med os, og vi kan agere rationelt.

Med afsæt i metakognitiv terapi, har jeg lavet en ultrakort guide:

1. Reducer tiden, du bruger på nyhedsmedierne. Hold dig orienteret på coronasmitte.dk. Undgå sensationspressen og se i stedet de officielle udmeldninger.

2. Tilbring mest mulig tid udendørs. Du reducerer smitten og bliver mindet om, at livet går videre. Hold bevidst din opmærksomhed på lydene omkring dig, så som fuglesang og læg mærke til forårets komme.

3. Giv dig selv og dine nærmeste en daglig “Kontortid for bekymringer”. Max 30 min. Henvis samtalerne om corona til det tidsrum, resten af tiden har kontoret lukket.

4. Hvis du mærker bekymringerne stikke af med dig, så skift fokus til noget i den ydre verden. Lige nu er det ok at streame sjove serier på netflix i timevis. Eller måske er det tiden til at få lært at strikke. Hør god og glad musik.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Ps. Hvis det tager helt overhånd for dig med bekymringer, så skriv til mig, så tager vi en telefonsamtale eller en facetime session, hvor jeg kan hjælpe dig endnu bedre i gang med metakognitive strategier.

 

“Bekymringer trækker en negativ rente. De vokser sig små, hvis man kan lade dem vente!”

Piet Hein var forud for sin tid og havde luret den metakognitive metode, længe før den fik et navn 😉❤️

En af øvelserne i metakognitiv terapi er “Bekymringsbutikken”.

For at reducere tiden, som du bruger på unødige bekymringer og grublerier, får du et afgrænset tidsrum, hvor “butikken” har åbent. Det kan fx være et kvarter, du lægger midt på dagen.

Her kan du tage dig af dine bekymringer, men resten af dagen har butikken ikke åbent, og du henviser bekymringstankerne til åbningstiden. Du skal ikke forsøge at fjerne bekymringerne eller afvise dem, for så larmer de bare endnu mere. Og er der ikke flere bekymringer tilbage, så lukker butikken blot tidligt den dag. Ret ofte vil du opleve, at bekymringerne er forsvundet igen. Så var de heller ikke vigtigere eller større, når man lod dem vente.

Bonus ved øvelsen er, at du oplever at have kontrol over dine bekymringer. Du vil blive bevidst om, at bekymringstanker er flygtige, med mindre du giver dem overdreven fokus.

Tillige fungerer din hjerne og dit sind væsentligt bedre, når du ikke belaster det non stop.

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach  & Mentor

Har du et problem 1 eller et problem 2?

Min ældste datter sad på bilens bagsæde, opslugt af tanker: “Nu ved jeg det, mor!”, “Kunsten må være, at man ingen problemer har, for så er der jo intet at bekymre sig om!”

Jeg kom til at grine kærligt over hendes ungdoms vidunderlige godtroenhed. Og fulgte op med en forklaring om, at hun jo i bund og grund havde ret, men at det bare sjældent er sådan, virkeligheden ser ud. De fleste mennesker har reelle problemer i deres liv, men valget ligger i håndteringen af dem. Og den kan, når den er lært, faktisk være ret enkel.

Har du et problem i dit liv? Hvis ja, spørg dig selv, om du kan gøre noget ved det?

Kan du det, så tag handling, og du har ingen grund til bekymring.

Er svaret nej, så har du ingen grund til bekymring. 😉

Men var det så let, fyldte den psykiske mistrivsel i folks liv jo ikke så meget.

Ønsker vi færre bekymringer, kræver det derfor bevidsthed om vores nuværende tanke- og handlestrategier, og dernæst indlæring af nye strategier.

Vi kan f.eks begynde at se på, om vi har et problem 1 eller et problem 2 i vores liv.

Problem 1 er det konkrete problem, hvor problem 2 er alle vores bekymringer om problemet.

Reducerer du bekymringstid, får du mere overskud til at løse dine reelle problemer.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach & Mentor