, , , , , , ,

Du kan aldrig vide, om du bekymrer dig om det rigtige

“En fugl stoler ikke på den gren, den sidder på. Den stoler på sin evne til at flyve, hvis grenen knækker.”

Hun satte sig til rette i stolen foran mig, den unge pige, som jeg havde i metakognitiv terapi for præstationsangst. Jeg spurgte ind til, hvordan hendes eksamen var gået.

Hun brød ud i latter.
“Charlotte, kan du huske, du spurgte mig, hvordan jeg kunne vide, om jeg bekymrede mig om det rigtige for at udfordre min bekymringstendens?”

Jeg nikkede, og hun fortsatte:

“Om morgenen på eksamensdagen følte jeg faktisk, at jeg var godt forberedt. Jeg var taget hjemmefra i god tid, og da jeg sad i toget, tænkte jeg, at det nok skulle gå. Lige indtil det gik op for mig, at jeg havde glemt min taske med alle noterne og min pc derhjemme.

“Ej for pokker” svarede jeg med et smil, “og lige dét havde du ikke fået bekymret dig om?”

Hun grinede. “Nej, det havde jeg åbenbart misset på min lange liste af “hvad nu hvis” scenarier! Og ikke nok med det, jeg nåede hjem og retur i tid til min eksamen, men trak så et emne, jeg ikke troede var en del af pensum.”

Panikken i forberedelsesrummet havde været til at mærke, fortalte hun, men alligvel fik hun klaret sig igennem med et godt resultat og kunne nu sidde og grine af det ironiske i situationen.

For det var netop et levende eksempel på, at du ikke kan forudsige, hvad der sker. Og at du aldrig kan vide, om du bekymrer dig om det rigtige.
Så hvorfor så bekymre sig…

En fællesnævner for bekymringer er, at de ikke bidrager med noget konstruktivt, det er langt bedre at håndtere tingene, som de opstår.

Du må med andre ord stole på, at livet har dig, og at dine vinger bærer…

Hvornår har du sidst bekymret dig om noget, hvor det gik alligevel? 🥰

Kærlige sansehilsner

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut & Metakognitiv Coach med speciale i sansetrivsel og tankero

, , ,

Sansetrivsel på arbejdspladsen

Hvorfor støj dræner én kollega og giver energi til en anden?

Anna arbejder i et åbent kontorlandskab. Hun trives bedst, når hun sidder bagerst i lokalet, hvor der er stille og mere ro omkring hende. Et ryddeligt bord og færre forstyrrelser hjælper hende med at føle sig organiseret og holde fokus gennem dagen.

Efter en omrokering bliver hendes plads flyttet helt frem til indgangen. Pludselig er der langt mere bevægelse og snak, fordi kolleger kommer og går forbi. Hun oplever, at lydene og den konstante aktivitet gør det svært at koncentrere sig, og hun bliver hurtigere drænet og er helt træt, når hun kommer hjem.

Ved siden af hende sidder Mikkel. Han elsker summen og liv i omgivelserne. Han hilser ofte på dem, der går forbi, småsnakker med kolleger og nynner lidt for sig selv, når det bliver for stille. For ham giver det energi og gør arbejdsdagen lettere.

Hverken Anna eller Mikkel er forkerte. De har bare forskellige sansepræferencer. Og netop dét er nøglen til at forstå, hvorfor samme arbejdsmiljø kan opleves helt forskelligt.

Hvad er sansepræferencer?

Sansepræferencer er de unikke måder, vi hver især kan lide eller ikke kan lide bestemte sanseindtryk. Det gælder alt det, vi:

  • ser

  • hører

  • dufter

  • smager

  • rører ved

  • oplever gennem bevægelse i kroppen

Nogle mennesker trives med høj musik, stærke smage og masser af bevægelse. Andre søger stilhed, bløde teksturer og forudsigelighed. De fleste af os har en blanding, et unikt sansefingeraftryk, som præger vores hverdag.

Hvorfor betyder det noget på arbejdet?

Forskning viser, at vores sansepræferencer spiller en stor rolle for:

  • hvilken type arbejde vi tiltrækkes af,

  • hvilke miljøer vi arbejder bedst i,

  • hvor meget energi og stress vi oplever i løbet af dagen.

Når der er et match mellem vores sansepræferencer, vores arbejdsopgaver og omgivelserne, stiger både trivsel og præstation. Når der er et mismatch, kan det føre til stress, uro og lavere energi.

Strategier til at skabe bedre balance

For en sanseprofil, der ligner Annas, som har brug for mindre sanseinput

  • Vælg en roligere plads i lokalet eller brug skærme til at skærme af.

  • Brug støjdæmpende høretelefoner eller lav musik.

  • Skru ned for telefonens ringetone.

  • Hold pauser i et stille rum eller gå en tur udenfor.

  • Hav et overskueligt skrivebord og evt. en lille plante eller et billede, der giver ro.

For en sanseprofil, der ligner Mikkels, som har brug for mere sanseinput

  • Sæt dig, hvor der er mere aktivitet og “liv”.

  • Brug musik i høretelefoner.

  • Rejs dig jævnligt og lav små opgaver, der giver bevægelse. Eller stå op ved skrivebordet.

  • Hav snacks eller drikkevarer, der vækker dine sanser indenfor rækkevidde.

  • Indret arbejdsdagen med små sociale pauser.

Det vigtigste at huske

Sansepræferencer er ikke et spørgsmål om at være sart eller “besværlig”. De er en del af vores biologi og vores unikke måde at være i verden på. Når vi forstår dem, hos os selv og hos andre, kan vi skabe arbejdsdage og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle.

Er du nysgerrig på din egen sanseprofil?

Vil du gerne lære dine sansepræferencer bedre at kende og finde ud af, hvordan du kan skrue op eller ned for sanseindtryk, så du får mere trivsel i hverdagen eller på arbejdet?

💚 Jeg tilbyder en gratis retningssamtale, hvor vi sammen ser på dine muligheder.


Klik her og book din tid: https://charlottehyldgaard.dk/sansetrivselsamtale-metakognitiv-terapi/

, , , , , , , , , ,

Maskerer du og kæmper med angst og svære følelser?

“Du er alvorlig”, sagde min ven, da han hørte min stemme i telefonen.

Jeg lyttede til min egen tone og bekræftede hans observation.

Det havde været en alvorstung dag, og jeg var træt, så den var god nok.

Alligevel var det nyt.
Hvilket jeg først så i hans spejl.

Det nye var ikke, at livet kunne være alvorligt, men at jeg i samtalen ikke forsøgte at justere mit tonefald per automatik.

Jeg var bare med det, som nu engang var, uden maske. Uden kunstig latter og en tone til lejligheden.

Og netop det var af nyere dato, for tidligere i mit liv har jeg brugt kræfter på at kamuflere og tilpasse mig.

Og det har helt konkret fx vist sig ved et ændret tonefald og en tilsat energi til en samtale.

Nu øver jeg mig på bare at være – mig.

Undervejs i vores dybe og meningsfulde samtale vendte mit humør, og min latter boblede frem.
Den de fleste kender mig på.
Og som bestemt også er en ægte ingrediens af den, jeg er.

Men som netop får plads, når den ikke kunstigt fremtvinges, og jeg giver plads til det, der nu engang er.

For svære tanker, følelser og kropsfornemmelser må gerne være der…

De kommer kun til at fylde mere, og dominere, hvis vi kæmper med at få dem væk og forsøger at skjule dem. 🥰

Hvilket altid er noget af det første, jeg lærer mine klienter med angst.

Kender du til det?
At forsøge at holde det svære nede?
At bære en maske?

Og øver du dig også på at lægge den?

Har du brug for hjælp, så er jeg her, med både alvor og latter… for dig, som er træt af at forsøge at være en anden… ❤️

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sansning, overtænkning og neurodivergens

Charlottehyldgaard.dk

 

, , , , , , , , , ,

Regulering af dit nervesystem kan ikke stå alene

Det her er ret vigtigt at forstå 🥰

For tiden er der meget fokus på at skabe ro i kroppen gennem regulering af nervesystemet.

Men vi skal huske på, at vores kroppe er levende!

Så når vi oplever at blive trigget, hvad enten det er gennem udefra kommende hændelser, eller gennem, at vi selv kommer til at overtænke situationer og derved sætte ekstra blus på nervesystemet, så VIL vores kroppe larme.

Vores amygdala vil ringe 112, og frigive stresshormonet adrenalin. Og det kan medføre kropsligt ubehag, som fx hjertebanken, sitren, mavepine, svimmelhed, trykken for brystet osv.

Så hvad vil jeg sige med det?

At samtidig med, at vi arbejder med at regulere respons fra nervesystemet, så må vi TILLADE både negative tanker, følelser og kropsfornemmelser.

Et mål om aldrig at opleve ubehag eller have helt stille kroppe er urealistisk.

Og jo mere, vi forsøger at undgå ubehaget, jo mere kan det komme til at fylde.

Vi kan sætte gang i en spiral, hvor det kropslige ubehag, får os til at skrue op for selvmonitorering, frygt for kroppens reaktioner og overtænkning om farligheden heraf.

Men vores stressrespons har sikret vores overlevelse lige siden urtiden, hvor den hulemand, der var bedst til at opdage sabeltigre overlevede længst.

Adrenalin er altså lidt som en overhjælpsom ven, der sætter gang i en kropslig respons, som ville være nyttig i tilfælde af flugt fra en tiger, men er knapt så nyttig, når det er en imaginær trussel.

Balancen mod at finde indre ro er derfor at arbejde med BÅDE at slippe overtænkning, overdreven selvmonitorering og undertrykkelse af tanker, følelser og kropsfornemmelser.
OG samtidig at lære sig at skrue lidt ned for stressresponsen gennem regulering af dit nervesystem.

Livet er også her et både og. ❤️

I praksis i klinikken har vi derfor fokus på begge dele, at lære dig ikke at overtænke og herved forværre kroppens reaktioner OG at lære dig metoder til at regulere dit nervesystem gennem dine sanser.

Giver det mening? 🥰
Ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive, så jeg kan uddybe.

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut & Metakognitiv coach med fokus på sansetrivsel og tankero

#overtænkning #stress #nervesystemet

 

, , , , , , ,

Er du tilstede i dit liv eller forsvundet i dit hoved ?

Er du tilstede i dit liv eller forsvundet i dit hoved ?

Engang spurgte jeg nysgerrigt alle mine venner om, hvornår de var mest glade.

De svarede allesammen, at det var de, når de var fuldt ud til stede i nuet.

Glæde er med andre ord svært at finde, hvis du er forsvundet i dit hoved og slet ikke er nærværende.

Hovedparten af mine klienter fortæller, at de ønsker sig et liv med mere glæde og nærvær.

De er så trætte af følelsen af at misse ud på livet og har et dybfølt ønske om at kunne slippe den overtænkning, der gang på gang stjæler deres nærvær.

Ved første samtale viser jeg nedenstående graf og spørger, om de i hverdagen har mest indre eller ydre fokus?

Da svarer de, at de det meste af tiden har indre fokus. De oplever tit at zone ud og forsvinde i egen tankeverden i stedet for at være fordybet og tilstede i nuet. I en grad så deres relationer ofte bebrejder dem for det.

 

Problemet er, at de aldrig nogen sinde har lært hvordan, de helt konkret slipper overtænkningen og det indre fokus.

Så det er der, vi starter – med helt lavpraktisk træning i at forlade tankerne.

For det kan hjernen nemlig i forvejen, den gør det fx hver nat, når du sover, der er du afkoblet fra dine tanker.

Så det gælder “blot” om at lære at gøre det bevidst, altså at træne din hjerne i at komme tilbage til nuet og have en fleksibel evne til at skifte fokus.

Men først skal du blive bevidst om, i hvilke situationer og hvor ofte, du forsvinder i hovedet.

Hvor oplever du at være mest?

Nærværende og til stede i din ydre verden eller forsvundet i din indre?

Prøv eventuelt at lægge mærke til de i de kommende dage.

 

Hvis du gerne vil have min hjælp til at lære at være tilstede og nærværende i dit liv, så har jeg lavet et mini-metaforløb, hvor jeg på 3 samtaler lærer dig metakognitive strategier og værktøjer, som du med det samme kan bruge i din hverdag.

Du kan booke en gratis introsamtale og høre mere om det.

Obs. forløbet er ikke tilstrækkeligt, for dig, som har udviklet psykisk mistrivel som stress, angst eller depression, men velegnet til dig, som føler, at overtænkning generelt stjæler dit nærvær.

Jeg vil glæde mig til at tale med dig. 😊

 

Kærligst

Charlotte

 

Ps. Har du brug for først at læse, hvordan den metakognitive tilgang har hjulpet andre? Ligesom Annette?

“Min rejse har været og er stadig ret fantastisk!
Jeg har prøvet rigtig mange terapiformer gennem årene, men har for første gang endelig fået nogle redskaber som gør, at jeg både lever og nyder nuet.”

Annette Borreschmidt
Så kan du se flere anbefalinger her

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach

Charlottehyldgaard.dk

Info@mentorskab.dk

21435134

, , , , , ,

Naboovervåger du angsten?

Nabo-overvåger du angsten?

 
Vi har en lokal facebookgruppe tilhørende vores landsby, hvor vi kan dele stort og småt.
Hensigten er fin, men på et tidspunkt valgte jeg at melde os ud af gruppen.
 
For efter en bølge af indbrud, kom der opslag på opslag med potentielle trusler.
“Mistænkelig person er set…”, “Vær opmærksom på en sort varebil…!” osv.
Jeg kunne mærke, at opslagene triggede os og byggede frygt op. Det gjorde intet godt for vores nervesystemer.
 
Selvfølgelig kunne vi på bedste meta-facon øve os på at lade os trigge og dernæst lade tankerne være, men jeg vurderede, at vi havde nok andet at træne med og forlod gruppen.😉
 
På helt samme vis kan vi på individniveau ubevidst komme til at holde for meget øje med potentielle trusler og få fyret for meget op under angst og frygt.
 
Vi kan f.eks. gøre det ved at have for meget indre fokus, hvor vi konstant “tager temperaturen” på vores fysiske og mentale trivsel.
“Er der ubehagelige symptomer, som larmer i mig i dag?”, “Hvordan har jeg det?”, “Hvorfor føler jeg mig trist?”.
 
Eller vi kan holde øje med trusler i den ydre verden og scanne vores omgivelser for farer. “Hvad betyder det ansigtsudtryk?”, “Hvad tænker de om mig?!”, “Ser den person ikke uhyggelig ud?!”
 
Alt den overdrevne trusselmonitorering vil uvilkårligt gøre, at vores nervesystem skruer op for doseringen af adrenalin, for at komme os til hjælp. Nu der åbenbart er fare på færde. Derved kommer vores krop til at larme endnu mere, og ja, vi får sat gang i en negativ spiral.
 
I stedet skal vi øve os på at slippe overvågningen, så vi igen kan være trygt tilstede i verden.
 
Hvordan?
Tja, metakognitiv terapi er et godt bud og væsentligt billigere end et alarmsystem.😉
 
 
Kærligst
 
Charlotte – som igen er medlem af vores lokale fb-gruppe. 😉
 
Metakognitiv Coach
 
Charlottehyldgaard.dk
Info@mentorskab.dk
 
Ps. Vil du høre mere om metoden?
Så send mig blot en mail eller book en gratis samtale.
 
 
#metakognitivterapi #trusselmonitorering #indreuro #angst #angstfri #nervesystemet #coach
, , , , , ,

Tør du være tål-modig?

Min gode ven Torben introducerede mig forleden til et nyt ord, som er så fint, at jeg fik lyst til at dele det med dig.
 
Ordet er tål-modig.
 
Måske tænker du nu, jamen Charlotte, det ord kender jeg da allerede, men prøv så lige at læse det igen med vægt på bindestregen.
 
Du er modig, fordi du tåler noget. 💕
 
Jeg oplever gang på gang, at mine klienter i starten af et metakognitivt forløb har et ønske om, at deres svære tanker, følelser og kropsfornemmelser skal gå væk!
 
Men her må jeg skuffe dem og snakke om en realistisk målsætning. For jo mere vi kæmper for at holde det, der er svært nede, jo mere kommer det til at fylde.
 
Det er fuldstændigt, som at fortælle dig, at du IKKE må tænke på en lyserød elefant, og der straks marcherer en hel flok elefanter ind i dine tanker.
 
Vi er gudskelov levende mennesker, og derved har vi også kroppe, der giver lyd og larmer.
 
Kunsten er at lære at vælge, hvor meget vi skruer op for termostaten.
Og her er de metakognitive værktøjer særdeles effektive.
 
Når vi lærer at tåle ubehaget, uden at bekæmpe det eller at give det for meget opmærksomhed, men bare lade krop og sind regulere sig selv igen, så vil det uvilkårligt fylde mindre.
Min ven Torben og jeg øver os på at være modige sammen, ved at tage de skridt i livet, som er vigtige for os, selv når vi er bange og har kroppe og sind, der larmer.
 
Hvis du mangler et menneske i dit liv, der kan lære dig at være tål-modig, så er du velkommen til at række ud efter mig. 💕
 
Du kan fx booke en gratis forsamtale eller en mini-session og blive afklaret med, om den metakognitive metode er din vej til tål-modighed.
Kærligst
Charlotte
Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21 43 51 34
, , , , ,

Kan du lade være med at besvare en tanke?

Har du nogensinde ønsket dig en ”stopknap”, du kunne trykke på, så du kunne få ro i dit hoved og fred for tankemylder?

Det ønske har de fleste af mine klienter. Deres højeste ønske er tankeRO.

Vejen dertil er dog ofte anderledes, end de forventede, når de starter et metakognitivt forløb.

For det er utopi at forestille sig et fravær af tanker.
Din hjerne popper tanker konstant, hver eneste dag dukker der tusindvis af tanker op i dit hoved.

Det kan vi ikke forhindre.
Men du kan lære at kontrollere, hvilke tanker, du går i dialog med og bruger kræfter på.

Forestil dig, at dine tanker er som et telefonopkald.
Har du indflydelse på, om du får et opkald?
Nej, men du kan vælge, hvad du gør ved opkaldet.

Hvis en negativ tanke fx ringer dig op inden en præstation, eller hvis en arbejdstanke forstyrrer din nattesøvn, kan du lære ikke at gå i dialog med den.

Et tankeopkald kan godt stå ubesvaret, eller vente til senere.

Efterhånden som du oplever, at det er dig, som kontrollerer, hvornår du ”tager telefonen” og går i dialog, vil du opleve langt mindre tankemylder og få en følelse af tankero.

Lyder det lidt for enkelt?

Den metakognitive tilgang ER enkel, vi kalder den ”doventerapi”.
Men de fleste med overaktive hjerner skal lære, hvordan man dovner den. 😉

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk

Ps. Hvis du vil have en forsmag på metakognitiv terapi, kan du booke en mini-session på 30 min. til 100 kr.
Her vil du få afprøvet metoden og få en af de centrale øvelser til at reducere tankemylder tilsendt efterfølgende. Du er velkommen til at sende mig en besked, hvis det har din interesse, eller til at finde en tid her på min hjemmeside.

 

, , , , , ,

Hvad hvis angsten var en hoppebold?

Hvad hvis angsten var en hoppebold?

Forleden prøvede jeg sammen med en klient at finde en ny beskrivelse af angst.
En beskrivelse, der kunne gøre angsten lidt lettere at have med sig ud i livet.
For angsten får ofte en meget tung betegnelse, som utilsigtet kan forværre den.

Jeg hører ofte klienter beskrive, at de kæmper med angst, lider af angst, at angsten opleves som en stor tung, sort sky.

Og jeg forstår dem. Angst er virkelig ikke en rar ledsager, som ikke skal negligeres.

Men jo mere vi kæmper mod den, og jo mere vi italesætter den som en fjende. Jo mere kan angsten komme til at fylde.

Det svarer til, at vi forsøger at holde en badebold under vand. Det kan vi godt i en periode, men vi bruger rigtig mange kræfter på det, har konstant hånden på bolden, og i det øjeblik vi slipper taget, så springer den lige op i hovedet på os igen.

Så hvad hvis vi i stedet begyndte at se angsten som en hoppebold, der var med os rundt på tur i livet. Somme tider larmer den og springer rundt, andre gange ligger den stille og fylder mindre. Hoppebolden har mange nuancer, såvel mørke og mere lyse.

Men uanset behøver vi ikke spille med den. Vi kan bevare fokus på livets indhold og gøremål. Og det der er vigtigt for os. Være hjertemodige.

Hvis vi vælger at isolere os derhjemme med hoppebolden, vil den måske ligge stille kortvarigt, men på sigt vil den bare finde nye steder i vores liv at larme og indskrænke vores færden.

Tror du den metafor kunne virke? Eller har du andre forslag? 💕

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv Coach

 

Charlottehyldgaard.dk
21435134
info@mentorskab.dk
, , , , , , ,

Er du bevidst om dine tanke-triggere?

Er du bevidst om dine tanke-triggere?
Hvis du har tendens til bekymring og overtænkning, er det altid en god ide først at blive bevidst om, hvad der typisk trigger dig.
Det kan være ganske mange ting, der kan hive dig afsted i en bekymringsrække, men alligevel opdager de fleste et mønster.
Hos min klienter ser jeg, at en del bekymringer går igen.
Jeg hører fx om frygt for:
• at blive afvist
• ikke at slå til
• ikke at være god nok
• konflikt
• aldrig at finde sin vej i livet
• at miste
• angst
• sygdom
• præstation
• død
Hvilke situationer netop du trigges af, er afhængig af, hvad du har oplevet igennem livet, og hvad du er blevet særligt “skolet i” at bekymre dig om.
Jeg blev selv mobbet i skolegården, hvilket gør, at jeg trigges af frygten for at blive afvist.
Da jeg efterhånden har taget egen “metakognitive medicin” i årevis, er den frygt næsten væk.
Meen den kan skam sagtens lige stikke sit hoved frem, fx når jeg skal dele ud af min viden.
Hvad nu hvis, det falder til jorden, det ikke er godt nok … osv……siger min indre drille-trigger.
Jeg hører tydeligt triggertanken i mit hoved, kender den efterhånden ret godt, hvilket gør det nemmere at opdage.
Triggeren er som en fiskekrog med madding på, og det er mega fristende at bide på og vælge ikke at sende et nyhedsbrev afsted.
Men kunsten er, uanset hvilke triggere du har, at svømme forbi dem og tage handling alligevel.
Forestil dig, at du er en lille fisk i en sø. Rundt om søen står der fiskere med deres trigger-fiskekroge.
Men du har et valg. Du kan svømme udenom, eller du kan spytte krogen ud igen, hvis du er kommet til at bide på.
Dine triggere skal ikke forhindre dig i at svømme og begrænse din frihed.
Hvilke triggere kunne du øve dig på at svømme forbi?
Kærligst
Charlotte
Metakognitiv coach
Ps. Hvis du ikke selv kan opdage dine triggere, kan du booke en gratis forsamtale og få min hjælp til at finde dem.