Det skete for mig i går, midt under at min datter og jeg så “Toppen af poppen”.
Helt vanemæssigt begyndte jeg at kommentere positivt på deltagernes udseende.
“Se lige hendes frisure, hvor er den pæn!”, “Wow nogle flotte tænder!”
Min datter fangede min dialog. Eller rettere, det der foregik inden i mig.
For jeg var lige ved at køre med “sammenligningstoget”.
Et af de tanketoge, som ikke tager dig et godt sted hen.
For på vognene lige efter mine rosende ord, har jeg for vane at bygge negative tanker.
“Måske burde jeg blive klippet og få en helt ny frisure?!”, “Burde jeg få porcelænskroner?!”
Der er intet usædvanligt ved den vane.
De fleste af os vil af og til stige på negative tanketoge og køre afsted med dem. Oftest trigget af en situation, der vækker noget i os, som vi har været udfordret af gennem livet. For mit vedkommende et negativt selvbillede.
Efterhånden har jeg lært at fange min negative dialog og stige af tanketoget, så jeg ikke opretholder og forværrer mit negative selvbillede.
I går fangede min datter dog dialogen hurtigere end jeg selv gjorde.
Hun sagde: “Mor, jeg tror ikke, at vi skal sammenligne os selv negativt med andre”
Med den ene sætning fik hun både hjulpet mig af toget og gjort mig umådelig stolt. For hun har allerede meget mere selvindsigt, end jeg havde i hendes alder og er et kærligt spejl.
Første skridt i at bryde vores indøvede negative vaner er altid bevidstheden om det, og lige netop her kan vi være blinde og har brug for at få sat kærlige spejle op af andre mennesker. En datter, en ven, en partner, en coach…
Samtidig med, at vi husker på selvkærlighedens omsorg og omfavner den yngre version af os, som engang blev såret og fik grundlagt et negativt selvbillede.
Kærligst
Charlotte
Min gode ven Torben introducerede mig forleden til et nyt ord, som er så fint, at jeg fik lyst til at dele det med dig.
 
Ordet er tål-modig.
 
Måske tænker du nu, jamen Charlotte, det ord kender jeg da allerede, men prøv så lige at læse det igen med vægt på bindestregen.
 
Du er modig, fordi du tåler noget. 💕
 
Jeg oplever gang på gang, at mine klienter i starten af et metakognitivt forløb har et ønske om, at deres svære tanker, følelser og kropsfornemmelser skal gå væk!
 
Men her må jeg skuffe dem og snakke om en realistisk målsætning. For jo mere vi kæmper for at holde det, der er svært nede, jo mere kommer det til at fylde.
 
Det er fuldstændigt, som at fortælle dig, at du IKKE må tænke på en lyserød elefant, og der straks marcherer en hel flok elefanter ind i dine tanker.
 
Vi er gudskelov levende mennesker, og derved har vi også kroppe, der giver lyd og larmer.
 
Kunsten er at lære at vælge, hvor meget vi skruer op for termostaten.
Og her er de metakognitive værktøjer særdeles effektive.
 
Når vi lærer at tåle ubehaget, uden at bekæmpe det eller at give det for meget opmærksomhed, men bare lade krop og sind regulere sig selv igen, så vil det uvilkårligt fylde mindre.
Min ven Torben og jeg øver os på at være modige sammen, ved at tage de skridt i livet, som er vigtige for os, selv når vi er bange og har kroppe og sind, der larmer.
 
Hvis du mangler et menneske i dit liv, der kan lære dig at være tål-modig, så er du velkommen til at række ud efter mig. 💕
 
Du kan fx booke en gratis forsamtale eller en mini-session og blive afklaret med, om den metakognitive metode er din vej til tål-modighed.
Kærligst
Charlotte
Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21 43 51 34
Vi er plejefamilie for en lille kattekilling, som var holdt op med at spise efter en maveoperation.
Alfredo fejlede sådan set ikke noget mere, men det havde været så ubehageligt for ham at spise og havde medført ubehag og ondt i maven, at han var begyndt at undgå det.
På helt samme måde, kan du som menneske vælge en undgåelsesstrategi, hvis angst og bekymring får for meget greb om dig.
Du kan begynde at trække dig fra aktiviteter, som du oplever som ubehagelige og svære.
Du kan fx blive hjemme i stedet for at være social, undgå at køre bil, handle, studere eller tage på arbejde.
Fordi kroppen larmer med angstfyldte følelser, når du vover dig ud af hjemmet.
Efterhånden kan du risikere, at din aktionsradius bliver mindre og mindre.
Men desværre er det blot en ond cirkel, du sætter i gang, hvis du begynder at bruge undgåelsesstrategier.
Du fortæller din hjerne og dit nervesystem, at noget er farligt, og systemet kommer dig til undsætning med stresshormoner, for at gøre dig klar til kamp.
Super smart, hvis du rent faktisk skulle kæmpe med en sabeltiger, men når det er mentale tigere, der lurer, så skaber adrenalin blot en følelse af mere ubehag, uro og ondt i maven.
Hvad er så alternativet?
Alfredo er begyndt at spise igen, fordi vi langsomt har fået lært ham, at det ikke er farligt.
En mundfuld af gangen, mens han har siddet på mit skød.
Efterhånden glemmer han sine negative koblinger til spisning, og hans mentale og fysiske sår heler.
Skridt for skridt bliver han livsduelig igen.
Hjulpet af masser af kærlig støtte og små puf.
Måske genkender du undgåelsesadfærden fra dig selv?
Måske har du områder i livet, hvor du godt kunne tænke dig at være mere modig?
I så fald vil første skridt være at opdage det og næste at begynde at tage handling, til trods for, at kroppen og frygten larmer i dig.
Jeg støtter dig gerne på vejen. 😻
Kærligst
Charlotte (og Alfredo)
+4521435134
info@mentorskab.dk