, , ,

Sådan lader du dine bekymringer passere

“SÅ må du gå i tunika!”

Med én eneste sætning nailede min 74 årige skønne mor essensen i metakognitiv terapi og afbrød min tankerække. Jeg havde bemærket, at mine kjoler strammede ovenpå julen.

Men inden jeg kom for godt i gang, leverede min mor et konkret forslag til handling og ændrede mit fokus. 😉

Men forestil dig nu et andet tænkt scenarie. En kvinde ser ned af sig selv. Kjolen, der strammer, sætter en tankerække i gang: “Jeg er også et drys til at træne, jeg er for tyk, jeg finder aldrig en kæreste, jeg vil være alene resten af mit liv…”

Hun ender med at spekulere i timevis hver dag i en grad, så hun rent faktisk ender med en depression.

Negative tanker er ikke et problem i sig selv. De kommer og går og er en del af at være menneske. Men hægter vi tunge vogne på den første udløsende “triggertanke” (lokomotivet) og ender med at køre med toget dag ud og ind, så vil vi have glæde af at lære en ny tankestrategi.

Vi skal i stedet lære at blive stående på perronen og lade “tanketoget” køre, uanset indholdet af den negative tanke.

Bekymringer er spild af liv.

Eller med andre ord – tag en tunika på eller gør noget aktivt ved det. 😉

Kærligst Charlotte Hyldgaard Mentor

,

Det her virker bedre end nytårsforsætter!

Jeg er forlængst holdt op med at lave nytårsforsætter, da de sjældent er langtidsholdbare og som regel handler om noget, man skal holde op med.

I stedet bruger jeg disse dejlige mellemdage på at se tilbage på året, der er gået og reflektere over det, samtidig med, at jeg sætter en kurs for det nye år. Jeg formulerer mig en intention for året der kommer, som jeg omsætter til konkret handling.

Jeg reflekterer over disse spørgsmål:

  • Hvad gjorde mig glad?
  • Hvad har jeg været allermest taknemmelig for?
  • Hvad kan jeg anerkende mig selv for?
  • Hvilken beslutning var årets bedste?
  • Hvad var den største overraskelse?
  • Hvilken læring tager jeg med mig ind i det nye år?
  • Hvad kan jeg gøre bedre, nu hvor jeg ved bedre?
  • Hvordan kan jeg gøre mere af det, som gør mig glad og giver mig energi i det nye år?
  • Hvad er mit største ønske for det nye år?
  • Hvem eller hvad vil jeg bruge mindre tid på?
  • Hvem eller hvad vil jeg bruge mere tid på?
  • Hvad vil jeg gøre for første gang i mit liv?
  • Hvem eller hvad kan blive en ny kilde til inspiration?
  • Hvad vil jeg lykønske mig selv for, når året er gået?
  • Hvad vil jeg gøre, som ingen forventer af mig?
  • Hvad er min intention for det nye år?
  • Hvordan vil jeg omsætte min intention til konkret handling?

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Mentor & netværksfacilitator for soloselvstændige

Charlottehyldgaard.dk

Ps. Har du brug for hjælp til at omsætte dine intentioner til konkret handling og virkelig komme godt fra kaj i 2019, så kan du booke en mentorsamtale med mig eller deltage i årets nytårskur(s) for soloselvstændige.

 

, , , ,

Dine tanker er running sushi

Bekymrer du dig meget?

Forstyrrer tanker din nattesøvn?

Hvordan har du det med dine tanker?

Hvis jeg satte mig ned med en lommeregner og forsøgte at udregne, hvor meget tid jeg har brugt på bekymringer, er jeg sikker på, at resultatet ville ryste mig.

Jeg har altid følt, at jeg var identisk med mine tanker. Hele vejen gennem uddannelsessystemet er denne opfattelse blevet bestyrket. Jeg fik til opgave at reflektere, analysere og fortolke. Det samme mønster fortsatte i arbejdslivet. Tanker var betydningsfulde og havde høj værdi. Og jeg nød at brainstorme og nå frem til resultater.

Det var ikke noget problem, indtil den dag, jeg blev sygemeldt med stress. Stresshormonerne havde længe galoperet rundt i min krop, givet mig massiv hjertebanken og forhindret mig i at sove, og til sidst kollapsede jeg.

Så begyndte jeg mig for alvor at interessere mig for tanker.

Til en start troede jeg, at løsningen var at lave mine tanker om. Gøre dem positive. Stå foran spejlet og sige til mig selv, at jeg var god nok og havde tid nok. Holde de negative tanker nede. Det hjalp da, kortvarigt, men så kom tankerne marcherende op af dynen igen. “Nå så det troede du?!”, “Vi er her skam endnu!”

Så lærte jeg mindfulness. Det havde også effekt. Men det krævede fokus og ret ofte tænkte jeg allerbedst, når jeg mediterede. Når lærerens rolige stemme havde guidet mig gennem den skønneste afspænding, lå jeg i smug og udtænkte ideer.

Først da jeg sidste år lærte metakognitiv terapi hos Neokognitivt Institut, fandt jeg en metode, som virkelig lærte mig at kontrollere mine tankeprocesser.

Jeg lærte, at vi altid vil have tanker. Positive som negative. Det er ikke et problem i sig selv. Tanker opstår lige så automatisk i os, som vi trækker vejret, og vi kan ikke udrydde de negative tanker, hvorend vi gerne ville. Men vi kan lære at lade dem være, adskille os fra dem, flytte fokus og handle uanset.

Forestil dig et øjeblik, at du er taget ud for at spise running sushi. Der kører endeløse rækker af tallerkener forbi dig på båndet med forskellige retter. Du snupper formentlig dem, du kan lide og lader de andre retter passere. Leg med, at retterne er dine tanker. Du kan vælge hvilke af dem, du giver din opmærksomhed, og hvilke du lader køre forbi dig.

Jeg havde tillagt mine tanker for høj værdi. Tanker var blevet en del af min identitet, som jeg var bekymret for at miste. Jeg tænker skam stadig ret meget, men den helt store forskel er, at jeg nu selv håndterer mine tanker. Jeg bekymrer mig ikke nær så meget. Jeg har lært at flytte mit fokus og har overraskende nok fået meget mere tid til de ting, som glæder mig i min hverdag.

Og en af de ting, som glæder mig allermest er, at jeg nu kan lære metoden fra mig.

Kærligst Charlotte

Neokognitiv Stressmentor

 

“Thoughts don’t matter, but your response to them does”

Adrian Wells

, , ,

Giver dit liv mening?

Har du en mening med dit liv?

En livskurs, et kompas du navigerer efter?

Når jeg tager emnet op i min omgangskreds bliver der ofte stille.

Måske er det for abstrakt, nærmest religiøst… Men det er det ikke i min verden, for mig er det altafgørende og essentielt for mit liv.

Ser du i mit arbejde som ergoterapeut med mennesker i alvorlige livskriser, måtte vi starte der. For livet gav ofte ikke mening mere. Når selv de mest almindelige hverdagsaktiviteter pludselig var umulige. Når funktionen af en tandbørste ikke længere gav sig selv, og det var uoverskueligt at finde hen til Netto eller at dække bord til aftensmaden.

Frustrationen og afmagten kunne kun brydes, hvis vi sammen definerede meningen igen. Og nåede frem til, hvorfor det var vigtigt at være her i livet stadigvæk. Meningen var altid individuel, men vi fandt den, og dermed motivationen for at kæmpe sig tilbage til livet.

For mig er det derfor ikke uvant at tale om, at dit liv skal give mening og skal have en kurs. Jeg har været så tæt på mennesker, der er blevet kysset af døden, at jeg plejer at sige med glimt i øjet, at jeg har fået livskysset. Jeg tør ikke tage livet for givet, lade den ene dag tage den næste og sløse det hen. Jeg ser mit liv som en gave, men også som en opgave. Jeg vil sætte spor og allerhelst i folks hjerter.

Meningen for mig er derfor klart defineret: “ Jeg vil leve, elske, lære og gøre en forskel for mig selv og andre, mens jeg er her”

Den mening og det kompas navigerer jeg efter, selv når livets storme får mig på afveje.

Kærligst Charlotte

Ps.

Hvis du har mistet grebet om meningen, følelsen af begejstring over livet og fornemmelsen af en kurs, og du har behov for støtte til at finde din vej igen, så skriv til mig for en gratis afklarende samtale eller send mig en sms på 21 43 51 34 med teksten “Mening”.