Skjult autismeprofil – når kampen ikke kan ses

Mange forbinder autisme med tydelige forskelle i socialt samspil, kommunikation og adfærd. Men hos mennesker med en skjult autismeprofil ser billedet helt anderledes ud. Her er vanskelighederne ikke umiddelbart synlige for omgivelserne – men de er stadig meget virkelige og energikrævende.

I dette indlæg dykker jeg ned i, hvordan skjult autisme kan se ud, og hvorfor det ofte bliver overset.

Hvordan skjult autisme viser sig – i forhold til autismetriaden

Ved skjult autisme:

• Socialt samspil: Personen virker socialt velfungerende, men bag facaden ligger en massiv indsats. Der kan være subtile forskelle som lidt forsinkede svar, stivhed i mimik eller en lidt akavet timing, men det er typisk ikke noget, som andre bider mærke i.

• Stereotyp og gentagende adfærd: Klassiske autistiske mønstre er mindre tydelige. I stedet ses f.eks. en tendens til at gense de samme serier, høre de samme sange igen og igen eller have faste daglige rutiner, som giver tryghed.

• Social kommunikation: På overfladen skiller kommunikationen sig ikke ud, men det kræver stor energi og bevidst anstrengelse at holde samtaler i gang og aflæse sociale signaler.

Maskering og kamuflering dækker forskellene og skaber et billede af en person, der “bare er lidt stille” eller “bare er lidt introvert”.

Maskering – en skjult strategi for at passe ind

Maskering er en avanceret strategi, hvor personen ved hjælp af observation, analyse og imitation tillærer sig sociale færdigheder.
Ofte:

• Observeres sociale situationer, fx gennem film og tv-serier.

• Analyseres sociale koder og mønstre.

• Udvikles indre “regler”, fx: “Stil spørgsmål for at holde en samtale i gang.”

• Imiteres adfærd, mimik og kropssprog fra andre, der virker.

Maskering kan være både bevidst (“jeg gør det for at passe ind”) og ubevidst (“jeg har altid gjort sådan uden at vide hvorfor”).

Selvom det kan få personen til at fremstå socialt kompetent, koster det enorme mængder energi og kan føre til udmattelse, angst og depression over tid.

Kendetegn ved skjult autisme

Personer med en skjult autismeprofil kan have følgende karakteristika:

• Hyperempati: De registrerer alt – tonefald, små ændringer i ansigtsudtryk, stemninger i rummet – og bruger meget energi på at tolke og tilpasse sig.

• Dybe, eksistentielle tanker: Mange kan have en tendens til at reflektere intensivt over livets store spørgsmål.

• Kamuflering af særinteresser: Særinteresser blender ofte naturligt ind i sociale sammenhænge, fx psykologi, menneskelig adfærd, naturvidenskab eller universet.

• Traumerespons (fawn): En tendens til at please, tilsidesætte egne behov og have svært ved at sætte grænser. Mange lukker ned for egne følelser i forsøget på at opretholde sociale relationer.

• Sociale tømmermænd: Brug af energi før, under og efter socialt samvær – på at forberede sig, afspille og analysere, hvad der skete. Behov for restitution bagefter.

Stimning – skjulte måder at regulere nervesystemet på

Stimning er selvberoligende eller selvregulerende adfærd, som hjælper med at håndtere spænding, overstimulering eller stress.

Ved skjult autisme kan stimning være meget diskret, f.eks.:

• Vippe med foden

• Flette hår eller røre ved håret

• Røre ved eller pille ved negle

• Kradse let i huden

• Tapperytmer med fingrene

• Tygge på ærmekanter, kuglepenne eller lignende

Disse små handlinger er ofte ubevidste forsøg på at regulere et overbelastet nervesystem. Fordi de er så subtile, bliver de sjældent opfattet som “stimming” af andre.

Sensoriske udfordringer – og den skjulte kamp

Sensoriske udfordringer som lydfølsomhed, lysfølsomhed eller følsomhed over for berøring er meget almindelige ved autisme – også ved skjulte profiler.

Personen har ofte tillært sig at kamuflere sensoriske overbelastninger:
De bider tænderne sammen, smiler og holder ud – selvom kroppen er i alarmberedskab.

På sigt kan denne udholdenhed føre til massiv udmattelse og sensorisk overload.

Typisk sen-diagnosticering

Mange med skjult autisme bliver først diagnosticeret som voksne, eller i teenagetiden.

Det sker typisk:

• Når omgivelsernes krav overstiger personens evne til at kompensere.

• Ved store livsovergange som studiestart, arbejdsmarked eller forældreskab.

• Når udmattelse, stress, angst eller depression bliver for svær at bære.

Det er aldrig for sent at få en forståelse for sig selv – og der findes veje til en mere bæredygtig hverdag.

Vil du have hjælp til at finde dig selv bag masken?

Jeg tilbyder:

• 1:1 samtaler

• Støtte til at forstå skjult autisme og lære at afmaskere

• Ergoterapeutiske og metakognitive redskaber til sensoriske udfordringer og stress

• Hjælp til at finde mere ro og energi i hverdagen

Du kan booke en gratis afklarende samtale og høre, hvordan du kan få hjælp.

“Du er ikke forkert. Du har bare kæmpet mere, end nogen kunne se.”