, , , , ,

Sanseprofiler og neurodivergens

Sanseprofiler spiller en betydelig rolle for trivsel – både i privatlivet og på arbejdspladsen. For mennesker med neurodivergens som ADHD og autisme bliver forskellene i sansebearbejdning ofte endnu tydeligere, fordi nervesystemet kan reagere hurtigere, stærkere eller mere vedholdende på indtryk.

Nedenfor finder du en kort forklaring på de fire forskellige sanseprofiler samt konkrete hverdags-eksempler på, hvordan de kan komme til udtryk hos både neurotypiske og neurodivergente medarbejdere.

1. Søgeren

Kendetegn: Har brug for mange eller stærke sanseindtryk for at føle sig godt tilpas. Elsker energi, bevægelse, farver og stimuli og er opsøgende på sanseinput. Har en høj tærskel for indtryk.

Hverdagseksempler:

  • Sætter musik på, mens de arbejder for at holde koncentrationen og energien oppe.
  • Kan have behov for fysisk aktivitet i pauser, fx at gå rundt eller lave små bevægelsesøvelser.
  • Opsøger ofte kreative udfordringer og nye projekter, fordi det giver mental stimulation.
  • Hos neurodivergente (fx ADHD) kan behovet for intens stimulation være endnu stærkere og mere konstant.

2. Sensoren

Kendetegn: Har et nervesystem, der opfatter indtryk kraftigere end gennemsnittet. Reagerer hurtigt på lyd, lys, lugt, berøring eller sociale stimuli. Opdager ofte behovet for regulering på bagkant.

Hverdagseksempler:

  • Kan blive overvældet af baggrundsstøj, fx printere, telefoner eller mange samtaler samtidig.
  • Lys, der er for kraftigt eller flimrende, kan give hovedpine eller træthed.
  • Kraftige lugte fra kantinen eller parfume hos kollegaer kan føles ubehagelige og distraherende.
  • Hos neurodivergente (fx autisme) kan disse sensoriske stimuli føre til hurtig overbelastning, som kan udløse behov for pause eller tilbagetrækning.

3. Fravælgeren

Kendetegn: Bliver hurtigt mættet af sanseindtryk og trækker sig – fysisk eller mentalt – når der sker meget på én gang.

Hverdagseksempler:

  • Undgår åbne kontorområder med mange mennesker og konstant aktivitet.
  • Kan foretrække telefon- eller videomøder frem for store møder for at minimere sensorisk belastning.
  • Trækker sig fra sociale situationer, hvis der er for meget larm, lys eller bevægelse.
  • Hos neurodivergente kan denne profil være mere markant, og fravælgeren har ofte brug for planlagte pauser og stille arbejdsområder.

4. Tilskueren

Kendetegn: Registrerer ikke sanseindtryk særlig kraftigt og bliver sjældent hverken over- eller understimuleret.

Hverdagseksempler:

  • Kan sidde midt i et travlt kontor uden at blive påvirket af baggrundsstøj.
  • Observerer detaljer i omgivelserne, men reagerer ikke nødvendigvis straks på ændringer.
  • Tager ofte ting i sit eget tempo og behøver mindre tilpasning af omgivelserne.

Afsluttende note

Sanseprofiler ses hos alle mennesker, men de spiller ofte en endnu mere fremtrædende rolle hos mennesker med neurodivergens, især ADHD og autisme. Her kan sanseindtryk opleves enten langt stærkere, langt svagere eller mere kaotiske, hvilket gør bevidsthed om sanseprofiler til et vigtigt redskab i både samarbejde, trivsel og ledelse.

Læs også indlæg om sansetrivsel i virksomheden her:
https://charlottehyldgaard.dk/sansetrivsel-i-virksomheden/

Kilde
Dunn, W. (1997). The Sensory Profile: User’s Manual. San Antonio, TX: Psychological Corporation.

, , , , , , , ,

Hvordan ser din energibalance ud?

Føler du dig ofte energiforladt og træt?

Så kan du prøve at forestille dig dine daglige og ugentlige aktiviteter som farverne i en lyskurv:
🔴De røde aktiviteter dræner mest. De kræver mange kræfter, stiller høje krav til dine sanser og efterlader dig måske udmattet.
🟡De gule aktiviteter kræver stadig energi, men i mindre grad. Her er det ofte mængden, der afgør, om du bliver overbelastet.
🟢De grønne aktiviteter er dem, der giver energi. De føles trygge, genkendelige og hjælper dig med at genoplade.
Når du bliver bevidst om, hvilke farver dine aktiviteter har, kan du planlægge din dag og uge mere balanceret.
En dag med mange røde og gule aktiviteter kræver fx grønne pauser, så du ikke løber tør for energi. Og en grøn aktivitet kan godt være at tage en lur.😉
Husk, at vi ikke har ens lyskurve. Det, der er grønt for én, kan være rødt for en anden, afhængig af din sanseprofil og din neurotype.
Nøglen er at finde din personlige energibalance: den rytme, hvor du både kan yde og restituere uden at tømme dit batteri.
Så der bliver overskud til både hverdagens opgaver og livets glæder. 🌱
Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut & Metakognitiv Coach med speciale i sansetrivsel og tankero
Du kan læse mere om energiforvaltning her: https://charlottehyldgaard.dk/energiforvaltning/
Mail@charlottehyldgaard.dk
21435134
, , ,

Sansetrivsel på arbejdspladsen

Hvorfor støj dræner én kollega og giver energi til en anden?

Anna arbejder i et åbent kontorlandskab. Hun trives bedst, når hun sidder bagerst i lokalet, hvor der er stille og mere ro omkring hende. Et ryddeligt bord og færre forstyrrelser hjælper hende med at føle sig organiseret og holde fokus gennem dagen.

Efter en omrokering bliver hendes plads flyttet helt frem til indgangen. Pludselig er der langt mere bevægelse og snak, fordi kolleger kommer og går forbi. Hun oplever, at lydene og den konstante aktivitet gør det svært at koncentrere sig, og hun bliver hurtigere drænet og er helt træt, når hun kommer hjem.

Ved siden af hende sidder Mikkel. Han elsker summen og liv i omgivelserne. Han hilser ofte på dem, der går forbi, småsnakker med kolleger og nynner lidt for sig selv, når det bliver for stille. For ham giver det energi og gør arbejdsdagen lettere.

Hverken Anna eller Mikkel er forkerte. De har bare forskellige sansepræferencer. Og netop dét er nøglen til at forstå, hvorfor samme arbejdsmiljø kan opleves helt forskelligt.

Hvad er sansepræferencer?

Sansepræferencer er de unikke måder, vi hver især kan lide eller ikke kan lide bestemte sanseindtryk. Det gælder alt det, vi:

  • ser

  • hører

  • dufter

  • smager

  • rører ved

  • oplever gennem bevægelse i kroppen

Nogle mennesker trives med høj musik, stærke smage og masser af bevægelse. Andre søger stilhed, bløde teksturer og forudsigelighed. De fleste af os har en blanding, et unikt sansefingeraftryk, som præger vores hverdag.

Hvorfor betyder det noget på arbejdet?

Forskning viser, at vores sansepræferencer spiller en stor rolle for:

  • hvilken type arbejde vi tiltrækkes af,

  • hvilke miljøer vi arbejder bedst i,

  • hvor meget energi og stress vi oplever i løbet af dagen.

Når der er et match mellem vores sansepræferencer, vores arbejdsopgaver og omgivelserne, stiger både trivsel og præstation. Når der er et mismatch, kan det føre til stress, uro og lavere energi.

Strategier til at skabe bedre balance

For en sanseprofil, der ligner Annas, som har brug for mindre sanseinput

  • Vælg en roligere plads i lokalet eller brug skærme til at skærme af.

  • Brug støjdæmpende høretelefoner eller lav musik.

  • Skru ned for telefonens ringetone.

  • Hold pauser i et stille rum eller gå en tur udenfor.

  • Hav et overskueligt skrivebord og evt. en lille plante eller et billede, der giver ro.

For en sanseprofil, der ligner Mikkels, som har brug for mere sanseinput

  • Sæt dig, hvor der er mere aktivitet og “liv”.

  • Brug musik i høretelefoner.

  • Rejs dig jævnligt og lav små opgaver, der giver bevægelse. Eller stå op ved skrivebordet.

  • Hav snacks eller drikkevarer, der vækker dine sanser indenfor rækkevidde.

  • Indret arbejdsdagen med små sociale pauser.

Det vigtigste at huske

Sansepræferencer er ikke et spørgsmål om at være sart eller “besværlig”. De er en del af vores biologi og vores unikke måde at være i verden på. Når vi forstår dem, hos os selv og hos andre, kan vi skabe arbejdsdage og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle.

Er du nysgerrig på din egen sanseprofil?

Vil du gerne lære dine sansepræferencer bedre at kende og finde ud af, hvordan du kan skrue op eller ned for sanseindtryk, så du får mere trivsel i hverdagen eller på arbejdet?

💚 Jeg tilbyder en gratis retningssamtale, hvor vi sammen ser på dine muligheder.


Klik her og book din tid: https://charlottehyldgaard.dk/sansetrivselsamtale-metakognitiv-terapi/

, , , , , ,

Stimming er selvomsorg

Stimming er selvomsorg 🥰

Stimming (eller selvstimulerende adfærd) er noget, vi alle gør i en eller anden grad, men for krøllede hjerner med sensorisk følsomhed er det ikke bare en vane, det er nødvendigt.

Det bruges som en måde at selvregulere på, særligt i situationer med angst, sensorisk overbelastning eller følelsesmæssig uro.

Eksempler på stimming kan være at:

💚Køre fingrene over et perlearmbånd
💚Røre ved en blød sten
💚Kigge på en lavalampe
💚Vugge i en gyngestol
💚Trippe let med fødderne
💚Klikke med en kuglepen
💚️Knipse eller knække med fingrene
💚Lytte til den samme sang igen og igen
💚Nulre håret
💚Bruge en fidget toy
💚Stirre på lys, bevægelse eller gentagende mønstre
💚Gentage ord eller lyde for sig selv

Alt det er stimming.
Det er regulering og en måde at skabe ro i krop og sind.
Med andre ord – nervesystemets genvej til beroligelse.
Og det skal ikke stoppes, men tillades. 🥰

For når verden larmer, både udenpå og indeni, kan stimming virke som et anker.
En kærlig, sanselig påmindelse, om: “Jeg er her, og jeg passer på mig selv”.

Kunne du have brug for sparring på, hvad der ellers kan hjælpe dit (eller dit barns) nervesystem med at finde mere ro?

Så er du velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut & Metakognitiv coach

Speciale i angst, sanser, overtænkning & autisme

(Billede fra malebogen Neuro Spicy)

, , , , , , , ,

3 kærlige råd til trætte autismemødre

Hun troede egentlig, det ville blive lettere med årene.

Ikke ubesværet, selvfølgelig. Det havde hun aldrig turdet håbe på. Men bare lidt mere overskueligt. Hun var mor til to skønne børn, som begge var neurodivergente.

Hun havde elsket, støttet og kæmpet for dem, siden de var små. Først med en fornemmelse af, at noget var anderledes, siden for at få en udredning og en diagnose. Hun havde navigeret igennem systemet, lært alt, hvad der var at vide om neurodivergens og kæmpet kampe, der ikke burde have været hendes.

Hun havde mærket børnenes uro og mistrivsel længe før, før de selv kunne sætte ord på den.

Men dengang var der i det mindste en rytme. Institutionslivet, hverdagslogistikken, andre voksne omkring dem. Hendes rolle var tydelig. Slidsom, men håndgribelig.

Men nu, hvor de er blevet teenagere, var det, som om alt var blevet endnu mere komplekst og svært at håndtere.

Børnene fik ikke længere så mange nedsmeltninger over en larmende støvsuger eller et brud på en rytme.
Nu var det det sociale, der fyldte.
Og en skole, som ikke forstod, at de ikke var dovne og på tværs. Der var sygemeldinger, ufrivilligt fravær.
Unge fællesskaber, som kræver maskering og koder, de ikke kan knække.
Og følelsen af at være forkert, hele tiden. Og oveni dette kom de tilstødende diagnoser: selvskade, depression, ocd, spiseforstyrrelse.

Hun forsøgte stadig at være deres trygge base. Men nu var det, som om de ikke længere ville have hendes hjælp. Ikke åbent i hvert fald. De afviste, blev vrede, trak sig. Og alligevel brugte de hende hele tiden. Som lynafleder. Som livline. Som konstant tilgængelig nødplan. Lånte hendes nervesystem at regulere sig på.

Nu sad hun der i stolen foran mig, og var træt. Ikke bare fysisk, men i sit inderste. Ja, hun kendte alle strategierne, havde læst bøgerne, været på kurserne.
Men intet af det beskyttede jo mod det daglige slid af at ville støtte og ikke blive lukket ind.
At være limen i noget, der hele tiden var ved at gå i opløsning.

Og ingen spurgte længere, hvordan hun havde det. Kun til børnenes alder, og hun kunne mærke, at de tænkte, nu må de vel snart kunne klare sig uden støtte.

Men sandheden var, at det bare blev sværere. Og hun var hudløs, udmattet og stresset.

Denne fortælling er skrevet til de trætte mødre, der sidder foran mig til støttende samtaler. For det er deres fælles historie, jeg forsøger at give stemme. Og måske genkender du den.

Hvis du gør, så vid, at jeg ser dig. At jeg genkender.

Og at jeg ved, hvor svært det er, og hvor lidt overskud der ofte er til dig selv.

Her får du alligevel tre små kærlige råd, du måske kan gribe til for at regulere dit eget nervesystem en smule:

Tre selvkærlige råd til et overbelastet nervesystem:

1. Find et anker i din vejrtrækning
Læg en hånd på maven og træk vejret dybt ind gennem næsen, mens du tæller til tre. Pust ud gennem munden, mens du tæller til fire. Bare et par minutter kan gøre en forskel.

2. Skab en lille sansestund for dig selv
En kop te i stilhed. En gåtur alene. God musik i høretelefonerne. En samtale med en, du stoler på. Det vigtigste er ikke, hvad du gør, men at du gør det for for at nære dig selv.

3. Tal venligt til dig selv
Når tanken kommer: “Hvorfor kan jeg ikke mere?”
Så svar den indre stemme med omsorg: “Fordi jeg har båret så meget i så lang tid. Og det er okay.”

Du må gerne være træt.
Du må gerne føle dig udmattet.
Og du må godt tage dig af dig selv, uden at det betyder, at du giver op på dine børn.

Det er ikke egoisme. Det er nødvendighed. For at du ikke knækker.

Du gør det godt.

Kærlige hilsner

Charlotte

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sanser og neurodivergens

, , , , , , , , , ,

Maskerer du og kæmper med angst og svære følelser?

“Du er alvorlig”, sagde min ven, da han hørte min stemme i telefonen.

Jeg lyttede til min egen tone og bekræftede hans observation.

Det havde været en alvorstung dag, og jeg var træt, så den var god nok.

Alligevel var det nyt.
Hvilket jeg først så i hans spejl.

Det nye var ikke, at livet kunne være alvorligt, men at jeg i samtalen ikke forsøgte at justere mit tonefald per automatik.

Jeg var bare med det, som nu engang var, uden maske. Uden kunstig latter og en tone til lejligheden.

Og netop det var af nyere dato, for tidligere i mit liv har jeg brugt kræfter på at kamuflere og tilpasse mig.

Og det har helt konkret fx vist sig ved et ændret tonefald og en tilsat energi til en samtale.

Nu øver jeg mig på bare at være – mig.

Undervejs i vores dybe og meningsfulde samtale vendte mit humør, og min latter boblede frem.
Den de fleste kender mig på.
Og som bestemt også er en ægte ingrediens af den, jeg er.

Men som netop får plads, når den ikke kunstigt fremtvinges, og jeg giver plads til det, der nu engang er.

For svære tanker, følelser og kropsfornemmelser må gerne være der…

De kommer kun til at fylde mere, og dominere, hvis vi kæmper med at få dem væk og forsøger at skjule dem. 🥰

Hvilket altid er noget af det første, jeg lærer mine klienter med angst.

Kender du til det?
At forsøge at holde det svære nede?
At bære en maske?

Og øver du dig også på at lægge den?

Har du brug for hjælp, så er jeg her, med både alvor og latter… for dig, som er træt af at forsøge at være en anden… ❤️

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sansning, overtænkning og neurodivergens

Charlottehyldgaard.dk

 

, , ,

Sanseprofil og sammenhængen mellem mad og måltider

Vidste du, at din oplevelse af mad, måltider og restaurantbesøg i høj grad handler om din sanseprofil?

Som ergoterapeut med speciale i sansemønstre, oplever jeg, både i min egen hverdag og hos klienter, hvordan vores sansesystem spiller en større rolle, end vi tror, når det kommer til spisning…

Nogle elsker fx krydret mad og høj stemning på en travl restaurant.
Andre foretrækker trygge retter og en stille krog med lav belysning.

Vi reagerer forskelligt, fordi vores sansesystem er organiseret forskelligt.
I sanseprofiler taler vi ofte om fire grundtyper:

– Søgeren
Nysgerrig, eventyrlysten og opsøgende på stimuli, elsker mange smage, farver og social stemning.

– Fravælgeren
Bevidst om egne grænser og behov, har ofte safefoods og foretrækker det velkendte og rolige.

– Tilskueren
Neutral og lidt distanceret ift. madens sanseindtryk, mærker ikke altid sult, smag eller behov tydeligt.

– Sensoren
Detaljeorienteret og sansestærk, registrerer alt, både smag, duft og stemning omkring måltidet.

Det her er naturligvis generaliseringer, vi har ofte lidt af det hele i os.
Men én sansestil er typisk mest fremtrædende, og den kan give dig værdifuld indsigt i:

✓ Hvorfor du spiser, som du gør
✓ Hvad der dræner eller nærer dig omkring måltider
✓ Hvordan du bedre kan støtte dig selv og dine nærmeste for at gøre måltider og spisning til en nydelse.

I min egen husstand har vi både en tilskuer, en fravælger og et par sensorer.
Den indsigt har gjort det noget nemmere for os både at vælge restauranter og at lave mad herhjemme.

Hvilken sansetype genkender du mest hos dig selv og dine nærmeste?

Sansehilsner

Charlotte

Ergoterapeut med speciale i sansning

, , , , ,

Den skjulte autismeprofil

Skjult autismeprofil – når kampen ikke kan ses

Mange forbinder autisme med tydelige forskelle i socialt samspil, kommunikation og adfærd. Men hos mennesker med en skjult autismeprofil ser billedet helt anderledes ud. Her er vanskelighederne ikke umiddelbart synlige for omgivelserne – men de er stadig meget virkelige og energikrævende.

I dette indlæg dykker jeg ned i, hvordan skjult autisme kan se ud, og hvorfor det ofte bliver overset.

Hvordan skjult autisme viser sig – i forhold til autismetriaden

Ved skjult autisme:

  • Socialt samspil: Personen virker socialt velfungerende, men bag facaden ligger en massiv indsats. Der kan være subtile forskelle som lidt forsinkede svar, stivhed i mimik eller en lidt akavet timing, men det er typisk ikke noget, som andre bider mærke i.

  • Stereotyp og gentagende adfærd: Klassiske autistiske mønstre er mindre tydelige. I stedet ses f.eks. en tendens til at gense de samme serier, høre de samme sange igen og igen eller have faste daglige rutiner, som giver tryghed.

  • Social kommunikation: På overfladen skiller kommunikationen sig ikke ud, men det kræver stor energi og bevidst anstrengelse at holde samtaler i gang og aflæse sociale signaler.

Maskering og kamuflering dækker forskellene og skaber et billede af en person, der “bare er lidt stille” eller “bare er lidt introvert”.

Maskering – en skjult strategi for at passe ind

Maskering er en avanceret strategi, hvor personen ved hjælp af observation, analyse og imitation tillærer sig sociale færdigheder.
Ofte:

  • Observeres sociale situationer, fx gennem film og tv-serier.

  • Analyseres sociale koder og mønstre.

  • Udvikles indre “regler”, fx: “Stil spørgsmål for at holde en samtale i gang.”

  • Imiteres adfærd, mimik og kropssprog fra andre, der virker.

Maskering kan være både bevidst (“jeg gør det for at passe ind”) og ubevidst (“jeg har altid gjort sådan uden at vide hvorfor”).

Selvom det kan få personen til at fremstå socialt kompetent, koster det enorme mængder energi og kan føre til udmattelse, angst og depression over tid.

Kendetegn ved skjult autisme

Personer med en skjult autismeprofil kan have følgende karakteristika:

  • Hyperempati: De registrerer alt – tonefald, små ændringer i ansigtsudtryk, stemninger i rummet – og bruger meget energi på at tolke og tilpasse sig.

  • Dybe, eksistentielle tanker: Mange kan have en tendens til at reflektere intensivt over livets store spørgsmål.

  • Kamuflering af særinteresser: Særinteresser blender ofte naturligt ind i sociale sammenhænge, fx psykologi, menneskelig adfærd, naturvidenskab eller universet.

  • Traumerespons (fawn): En tendens til at please, tilsidesætte egne behov og have svært ved at sætte grænser. Mange lukker ned for egne følelser i forsøget på at opretholde sociale relationer.

  • Sociale tømmermænd: Brug af energi før, under og efter socialt samvær – på at forberede sig, afspille og analysere, hvad der skete. Behov for restitution bagefter.

Stimning – skjulte måder at regulere nervesystemet på

Stimning er selvberoligende eller selvregulerende adfærd, som hjælper med at håndtere spænding, overstimulering eller stress.

Ved skjult autisme kan stimning være meget diskret, f.eks.:

  • Vippe med foden

  • Flette hår eller røre ved håret

  • Røre ved eller pille ved negle

  • Kradse let i huden

  • Tapperytmer med fingrene

  • Tygge på ærmekanter, kuglepenne eller lignende

Disse små handlinger er ofte ubevidste forsøg på at regulere et overbelastet nervesystem. Fordi de er så subtile, bliver de sjældent opfattet som “stimming” af andre.

Sensoriske udfordringer – og den skjulte kamp

Sensoriske udfordringer som lydfølsomhed, lysfølsomhed eller følsomhed over for berøring er meget almindelige ved autisme – også ved skjulte profiler.

Personen har ofte tillært sig at kamuflere sensoriske overbelastninger:
De bider tænderne sammen, smiler og holder ud – selvom kroppen er i alarmberedskab.

På sigt kan denne udholdenhed føre til massiv udmattelse og sensorisk overload.

Typisk sen-diagnosticering

Mange med skjult autisme bliver først diagnosticeret som voksne, eller i teenagetiden.

Det sker typisk:

  • Når omgivelsernes krav overstiger personens evne til at kompensere.

  • Ved store livsovergange som studiestart, arbejdsmarked eller forældreskab.

  • Når udmattelse, stress, angst eller depression bliver for svær at bære.

Det er aldrig for sent at få en forståelse for sig selv – og der findes veje til en mere bæredygtig hverdag.

Vil du have hjælp til at finde dig selv bag masken?

Jeg tilbyder:

  • 1:1 samtaler

  • Støtte til at forstå skjult autisme og lære at afmaskere

  • Ergoterapeutiske og metakognitive redskaber til sensoriske udfordringer og stress

  • Hjælp til at finde mere ro og energi i hverdagen

Du kan booke en gratis afklarende samtale og høre, hvordan du kan få hjælp.

“Du er ikke forkert. Du har bare kæmpet mere, end nogen kunne se.”den skjulte autismeprofil

, , , , ,

Autisme og sansebearbejdning

Autisme og sansebearbejdning 🌱

Udtrykket “Har du mødt en autist, har du mødt en autist” gælder også på sanseområdet.

For også her er det vigtigt at vide, at der er individuelle forskelle. 🥰

Men det vi ofte ser er en anderledes sansning med en større sansefølsomhed.

Der kan vise sig, som en øget følsomhed på visse sanser og en nedsat følsomhed på andre.

Mange autister oplever, at fx lyd og lysindtryk kan være overstimulerende.
Larm kan føles meget ubehagelig, og stærk lys kan føles overvældende.

Der kan ofte være en sensitivitet ift. bestemte tekstiler eller mærker i tøjet.
Bestemte lugte kan trigge ubehag. Og særlige teksturer i fødevarer kan udfordre.

Samtidig kan mange autister have svært ved at mærke indre signaler fra kroppen, hvilket fx kan vise sig som en nedsat registrering af signaler om sult, tørst eller behov for at komme på toilettet.

Oplevelser af smerte kan også være anderledes, hvilket fx kanbetyde, at nogle smerteindtryk kan føles forstørrede og andre formindskede.

Fordi den anderledes sansning kan påvirke så mange områder i hverdagens sansning, kan det gøre en kæmpe forskel at analysere en individuel sanseprofil og udarbejde en konkret sansediæt med konkrete anbefalinger til, hvad der skal til for at skabe sansetrivsel og undgå overstimulation.

Har du spørgsmål ift. autisme og sanser eller er du nysgerrig på at høre mere om, hvilken forskel en sanseprofil kan gøre for din sansetrivsel, er du meget velkommen til at booke en gratis trivselssamtale.

Kærligst

Charlotte

Charlottehyldgaard.dk
Ergoterapi, der hjælper dig til sansetrivsel.
Mail@charlottehyldgaard.dk
21 43 51 34

 

, , , , , , , , , ,

Regulering af dit nervesystem kan ikke stå alene

Det her er ret vigtigt at forstå 🥰

For tiden er der meget fokus på at skabe ro i kroppen gennem regulering af nervesystemet.

Men vi skal huske på, at vores kroppe er levende!

Så når vi oplever at blive trigget, hvad enten det er gennem udefra kommende hændelser, eller gennem, at vi selv kommer til at overtænke situationer og derved sætte ekstra blus på nervesystemet, så VIL vores kroppe larme.

Vores amygdala vil ringe 112, og frigive stresshormonet adrenalin. Og det kan medføre kropsligt ubehag, som fx hjertebanken, sitren, mavepine, svimmelhed, trykken for brystet osv.

Så hvad vil jeg sige med det?

At samtidig med, at vi arbejder med at regulere respons fra nervesystemet, så må vi TILLADE både negative tanker, følelser og kropsfornemmelser.

Et mål om aldrig at opleve ubehag eller have helt stille kroppe er urealistisk.

Og jo mere, vi forsøger at undgå ubehaget, jo mere kan det komme til at fylde.

Vi kan sætte gang i en spiral, hvor det kropslige ubehag, får os til at skrue op for selvmonitorering, frygt for kroppens reaktioner og overtænkning om farligheden heraf.

Men vores stressrespons har sikret vores overlevelse lige siden urtiden, hvor den hulemand, der var bedst til at opdage sabeltigre overlevede længst.

Adrenalin er altså lidt som en overhjælpsom ven, der sætter gang i en kropslig respons, som ville være nyttig i tilfælde af flugt fra en tiger, men er knapt så nyttig, når det er en imaginær trussel.

Balancen mod at finde indre ro er derfor at arbejde med BÅDE at slippe overtænkning, overdreven selvmonitorering og undertrykkelse af tanker, følelser og kropsfornemmelser.
OG samtidig at lære sig at skrue lidt ned for stressresponsen gennem regulering af dit nervesystem.

Livet er også her et både og. ❤️

I praksis i klinikken har vi derfor fokus på begge dele, at lære dig ikke at overtænke og herved forværre kroppens reaktioner OG at lære dig metoder til at regulere dit nervesystem gennem dine sanser.

Giver det mening? 🥰
Ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive, så jeg kan uddybe.

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut & Metakognitiv coach med fokus på sansetrivsel og tankero

#overtænkning #stress #nervesystemet