, , , , , , , ,

Sådan undgår du, at din sansekop løber over…

Sådan undgår du, at din sansekop løber over…

Hvis du er sensorisk følsom, svarer det til, at du har en sansekop, der ikke er så stor, det vil sige, at du let bliver af sansestimuli, og kan føle dig træt, udkørt og overstimuleret…

Hvis du vil undgå, at din sansekop løber over, skal du kort sagt, have fokus på to ting:

1. Du skal være opmærksom på, hvad du hælder i din kop.

2. Du skal lære at regulere og berolige dit nervesystem gennem dine sanser.

Præcis, hvad der skal til, er individuelt og netop derop er en sanseprofil et vigtigt afsæt til at udarbejde en helt unik sansediæt til dig, som tager hensyn til, hvilke sanser, du er mest udfordret på, og hvilke sanser, du kan bruge til at skabe sansetrivsel.

Men hvis du ved, at du er sensorisk følsom og meget sensitiv, kan du altid overveje:

⌛Dosering
Hvor længe skal du fx deltage i en aktivitet. Hvor mange aktiviteter skal der ligge på samme tid. Har du indtænkt pauser til restitution før og efter?

🔋Energi
Hvor meget energi kræver en aktivitet af dig?
Forestil dig et stoplys.
🔴Er aktiviteten rød og dermed særlig energikrævende.
🟡Gul som i moderat energikrævende.
🟢Grøn som ikke krævende og måske ligefrem nærende.

Sørg for ikke at have for mange energikrævende aktiviteter på samme dag og fordel dem gerne over ugen. Bland med energinærende aktiviteter.

🌱Sansenæring
Hvad skal der til for at nære dit nervesystem.
En gåtur i naturen? En stund på sofaen med et tyngdeprodukt på maven? Træning med tunge vægte? Lytte til dejlig musik?
Håndarbejde? Massage?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan du skaber den optimale balance i din unikke sansekop, så er du altid velkommen til at booke en gratis introsamtale: https://ezme.io/c/jJ/CuR1 eller ved at sende mig en mail.

Charlotte Hyldgaard – Ergoterapeut og Metakognitiv coach med fokus på sansetrivsel og tankero

Charlottehyldgaard.dk
mail@charlottehyldgaard.dk

 

, , , , , , ,

Er du også sensorisk følsom?

Må du være den, du er? 🥰
Jeg blev kaldt en del, da jeg var ung.
Sart, overfølsom, sensitiv, hysterisk, sær, mærkelig, forkert, anderledes…
Nogle af ordene af andre, mange i min egen indre dialog.
Men fællesnævneren har været en følelse af ikke helt at “passe ind”.
Den verden, som andre åbenlyst havde det fint i, var for mig ofte “alt for meget.”
I folkeskolen kunne jeg ikke helt finde ud af de sociale spilleregler.
Jeg havde en enkelt meget nær veninde.
Min fritid brugte jeg ofte i naturen sammen med hest, hund eller med et kamera over nakken.
Jeg gik til fotolære med nørderne, og til blomsterbinding med pensionisterne.
I gymnasiet fandt jeg en spirituel kæreste, som jeg førte dybe samtaler med, mens mine klassekammerater festede.
Først i dag ser jeg klart, hvordan mønstret med at skille sig ud og søge væk fra sociale krav og overstimulation faktisk altid har været tilstede. Og opdager, at det er kædet sammen med min sensoriske profil, hvor jeg er sensorisk følsom.
Der har med andre ord aldrig været noget galt med mig- andet end at mit nerve og sansesystem har haft et finere filter.
Gør den viden en forskel? Ubevidst har jeg åbenbart altid navigeret efter mine sansepræferencer, men nu hvor jeg er bevidst om dem, kan jeg mærke, hvad det gør ved min selvforståelse.
Masken falder, og jeg tør stå ved, hvem jeg er.
Jeg opdager, at følsomheden har mange facetter. Den har ikke kun været til besvær, men betydet, at jeg virkelig sanser verdens smukhed, og kan nyde og opdage små detaljer, som andre måske overser.
Og den har gavnet mig i mit terapeutiske virke, ift. at sanse andre menneskers behov.
Så min negative indre dialog ebber ud og erstattes af en mildere røst og selvindsigt.
Helt den samme proces får jeg lov at bevidne hos de mennesker, jeg laver sanseprofiler på.
En ny selvforståelse åbenbarer sig. En indsigt i ikke at være forkert, men blot at have særlige behov for sansenæring for at trives.
Og jeg begejstres ved at få lov at være med på den rejse. 🙏💕
Kærligst
Charlotte
Ergoterapeut med fokus på sansetrivel og tankero
, , , ,

Du oplever verden gennem dine sanser

Sammenhængen mellem din individuelle sanseprofil og din livstrivsel:

Du oplever verden gennem dine sanser …
Smagssansen, lugtesansen, synssansen, berøringssansen, lydsansen, bevægelsessansen, stillingssansen…
Sansninger er en del af alt, hvad vi foretager os.
Men vidste du, at vi alle har et helt unikt sansemønster, og at vores individuelle sanseprofiler har en afgørende betydning for, om vi livstrives?
Og for, hvordan vi fungerer i et samspil med andre?
Kendskabet til din egen og dine relationers sanseprofiler kan optimere samspillet med andre mennesker både privat og på arbejdspladsen.
Du kan blive bedre til at tage hensyn og vare på dine egne behov og ønsker.
Helt ned til, hvordan du skaber den bedste morgen for dig selv, hvordan du indretter din bolig, hvilke fritidsaktiviteter du dyrker, hvilket tøj du trives bedst med at gå i osv.
Og du får en forståelse af, at andre måske ikke bare er “irriterende”, men har en anderledes profil end du, og blot forsøger at nære deres sanser…
Kærligst
Charlotte
Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach & Ergoterapeut
info@mentorskab.dk
21435134
, , , , , , ,

Vil du låne mit nervesystem?

Vil du låne mit nervesystem? – Værdien af samregulering

Udtrykket at låne sit nervesystem ud, stødte jeg første gang på via min specialiseringsuddannelse i autisme hos Molis.

Det er blevet meget populært at snakke om evnen til selvregulering.
Især at unge og børn skal lære at kunne regulere egne følelser.

Og det er bestemt også vigtigt at lære, det man glemmer i den sammenhæng er blot, at evnen til at selvregulere afhænger, dels af hjernens modning og dels af hvor meget uro, der er i nervesystemet i den konkrete situation.

Vidste du, at unges frontallapper i hjernen først er færdigmodnet i starten af
20´erne?
Den del af hjernen, som guider adfærd, konsekvensberegner, impulshæmmer og opretholder følelsesmæssig stabilitet…

Derudover så ryger forbindelsen mellem hjernens over og underetage/ amygdala og frontallapper/følelser og fornuft i situationer, hvor der er en oplevelse af fare.
Med andre ord, så kan en hjerne uden god forbindelse mellem hjernens alarmcentral og fornuftsystem ikke selvregulere.

Du har måske prøvet det – forgæves at tale fornuft til et menneske, hvis nervesystem er alarmeret?
Fornuften preller typisk af.

Hos neurodivergente og hos mennesker med angst eller stress, vil nervesystemet neurologisk set være endnu mere på vagt, og derved vil det hurtigt komme i ubalance.

I de situationer kan det være hjælpsomt at låne et roligt nervesystem til samregulering i stedet for selvregulering.

Helt konkret kan det handle om bare at være roligt tilstede.
Uden at snakke for meget. Bare at sætte sig i rummet. Tilbyde sit nærvær.
Signalere ro.

Undlade for mange spørgsmål, for meget postyr. Og være bevidst om, at selv et kram kan være for meget for sansesystemet.

Med andre ord, kan du tilbyde at låne dit eget nervesystem ud.
Når roen er genetableret, kan der atter være “hul igennem” og plads til selvregulering.

Kærligst
Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk

Nervesystemet, samregulering, autisme