Vil du låne mit nervesystem? – Værdien af samregulering

Udtrykket at låne sit nervesystem ud, stødte jeg første gang på via min specialiseringsuddannelse i autisme hos Molis.

Det er blevet meget populært at snakke om evnen til selvregulering.
Især at unge og børn skal lære at kunne regulere egne følelser.

Og det er bestemt også vigtigt at lære, det man glemmer i den sammenhæng er blot, at evnen til at selvregulere afhænger, dels af hjernens modning og dels af hvor meget uro, der er i nervesystemet i den konkrete situation.

Vidste du, at unges frontallapper i hjernen først er færdigmodnet i starten af
20´erne?
Den del af hjernen, som guider adfærd, konsekvensberegner, impulshæmmer og opretholder følelsesmæssig stabilitet…

Derudover så ryger forbindelsen mellem hjernens over og underetage/ amygdala og frontallapper/følelser og fornuft i situationer, hvor der er en oplevelse af fare.
Med andre ord, så kan en hjerne uden god forbindelse mellem hjernens alarmcentral og fornuftsystem ikke selvregulere.

Du har måske prøvet det – forgæves at tale fornuft til et menneske, hvis nervesystem er alarmeret?
Fornuften preller typisk af.

Hos neurodivergente og hos mennesker med angst eller stress, vil nervesystemet neurologisk set være endnu mere på vagt, og derved vil det hurtigt komme i ubalance.

I de situationer kan det være hjælpsomt at låne et roligt nervesystem til samregulering i stedet for selvregulering.

Helt konkret kan det handle om bare at være roligt tilstede.
Uden at snakke for meget. Bare at sætte sig i rummet. Tilbyde sit nærvær.
Signalere ro.

Undlade for mange spørgsmål, for meget postyr. Og være bevidst om, at selv et kram kan være for meget for sansesystemet.

Med andre ord, kan du tilbyde at låne dit eget nervesystem ud.
Når roen er genetableret, kan der atter være “hul igennem” og plads til selvregulering.

Kærligst
Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk