Tag Archive for: grublerier

Ville det ærgre dig, at du havde smidt pokemonkort ud, der i dag kunne svare til værdien af en tesla?

Jeg har brugt weekenden på at finkæmme vores loftrum, fordi min søn opdagede, at hans gamle pokemonsamling kunne være penge værd.

Men væk var de, sikkert solgt på et loppemarked.

Min mand ærgrede sig, men jeg selv var hurtigt videre.

Sket var jo sket, og jeg er opdraget med ordsproget: “Man skal ikke græde over spildt mælk!”

Til gengæld har min opvækst skolet mig i at bekymre mig om fremtiden.

Afhængig af, hvilken tankestrategi du bruger mest, kan det føre til forskellig psykisk mistrivsel, forenklet sagt – tungsind/depression ved grublerier og frygt/angst ved bekymringer.

Og her snakker vi selvfølgelig ikke om, at du ærgrer dig en dags tid over pokemon, men hvis du dag ud og dag ind bruger alt for meget tid på at gruble eller bekymre dig.

Den gode nyhed er, at du uanset tankestrategi kan lære at håndtere dine tanker, så du ikke bærer mere brænde til mistrivsels-bålet.

Første skridt er dog altid bevidstheden om dine tankeprocesser.

Har DU tendens til at skue bagud og gruble, eller bekymrer du dig mere om fremtiden?

Kærligst

Charlotte
Metakognitiv Coach

 

Ps. Er du nysgerrig på dine tankestrategier, kan du booke en afklarende samtale her.

Kan du lade en telefon ringe uden at besvare opkaldet?

Det er da et fjollet spørgsmål Charlotte, tænker du måske, men inden du forkaster det, så lad mig fortælle dig en historie:

Der var engang to munke, der på en rejse kom til en flodbred. Der så de en ung pige, der ikke vidste, hvordan hun skulle komme over den dybe flod. Uden så meget ståhej løftede en af munkene hende op og bar hende tværs over floden og satte hende ned. Derefter gik munkene videre. Men den anden munk begyndte at beklage sig: “Det er forkert at røre en kvinde. Hvorfor gjorde du det!?” Sådan beklagede han sig længe. Munken, der havde båret pigen, svarede: “Jeg satte hende ned ved floden, men du bærer stadig på hende.”

Vi kender alle til situationer, hvor vi for længe bærer rundt på byrder, vi ville være bedre tjent med at slippe, men i stedet grubler vi løs over, hvad vi skulle have sagt eller gjort.

Gør vi det alt for længe, kan det dræne os for energi og påvirke vores humør i negativ retning.

Men hvordan giver du slip?

Først og fremmest bliver du bevidst om, hvad du stadig bærer rundt på og beslutter dig for at slippe. Og når dine tanker så “ringer dig op”, lader du opkaldet ringe ud uden at besvare det.

Har du gjort grublerier til en vane, kræver det selvfølgelig øvelse at ændre, men metakognitiv terapi giver dig redskaberne til vaneændringen.

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach & Mentor

Dong, dong, dong!!

Baslyden fra naboernes fest skar gennem natten og holdt os vågne. Klokken tre stødte jeg på min frustrerede datter i køkkenet. Vi aftalte at sætte vores egen musik i ørene og faldt derefter i søvn med bassen som baggrundsstøj.

Når jeg har metakognitive mentees, bruger jeg ofte en lignende metafor som eksempel på, hvordan du aktivt kan vælge dit fokus. Der er mange ting her i tilværelsen, som du ikke er herre over, men som er et vilkår. Ting som er helt reelle at bekymre sig om. Ingen af os går fri, men du har et dog et valg ift., hvor meget tid/livsenergi, du bruger på at gruble over ting, som er uden for din kontrol.

Du kan aktivt vælge, om du bruger din tankeenergi der, hvor du rent faktisk kan handle og ændre på situationen, eller du har fokus der, hvor tankerne alligevel ikke har nytteværdi. Det du fokuserer på, har det med at vokse. Baslyden larmer endnu mere. Spekulationerne stjæler din nattesøvn OG din handlekraft.

Stil i stedet dig selv spørgsmålet: “Har tanken nytteværdi?” Hvis ikke, så flyt dit fokus.

Kærligst Charlotte

Metakognitiv terapi anviser radikalt nye måder at anskue sindet på. Det handler ikke om, hvorvidt du har negative tanker. Det er helt normalt og optræder hos alle. Det handler om, hvad du gør med dine tanker, og hvor længe du gør det.

Du kan lære at genopdage kontrollen over din tænkning og minimere dine bekymringer og grublerier.

I metakognitiv terapi anvendes mange øvelser, metaforer og eksempler for at sikre integration af metoden.

Mange af mine mentees har allerede kendskab til terapiformen overordnet set, når de kommer til første session, men de har et ønske om at blive støttet i at bruge metoden rigtigt, hvilket er en rigtig god ide. Jeg oplever tit, at der skal justereres i forståelsen, og at vi skal sikre os, at metoden ikke bruges forkert.

Derfor skal øvelserne herunder først og fremmest forstås som en mundsmag på metakognitiv terapi.

Tankeudsættelse

En af de første øvelser, som jeg introducerer mine mentees for, er tankeudsættelse. Tankeudsættelse er meget effektivt ift. at reducere den tid, hvori der grubles eller bekymres. Det er væsentligt, at tankerne får lov at være der. I metakognitiv terapi har man en overbevisning om, at tanker kommer og går, såvel negative som positive tanker. Faktisk har vi op til 70000 tanker dagligt, hvoraf mange er negative, og det er ikke problematisk, medmindre du griber unødigt fat i grublerier og bekymringer og bruger rigtig meget tanketid på dem. I stedet skal du lade grublerier og bekymringer være, lade dem passere og ikke hverken undertrykke dem eller afvise dem, hvilket blot vil få dem til at støje endnu mere på langt sigt.

  • Ved tankeudsættelse skal du henvise tankerne til et senere tidspunkt, f.eks. ved at indføre “kontortid for bekymringer”. Helt konkret vælger du en halv time dagligt, hvor tankerne kan få frit løb. Dukker der så grublerier eller bekymringstanker op på et andet tidspunkt, forestiller du dig visuelt, at du sætter dem i venteværelset og lader dem vente til konsultationen har åben. Målet er at reducere tiden hvori, du bekymrer dig eller grubler, så dit sind kan få ro. 

Detached mindfulness

I metakognitiv terapi arbejder man også med afkoblet opmærksomhed – detached mindfulness. Her ser du dig selv som værende adskilt fra tankerne, som en passiv observatør. Du opdager, at du rent faktisk har et valg ift. de tanker, du vælger at gribe fast i eller dyrke. Målet er at gøre så lidt som muligt med dine tanker. En øvelse kan f.eks. være, at du forestiller dig følgende metafor:

  • Du står på en travl banegård. Dine tanker er toge, som passerer. Den allerførste bekymringstanke, du tænker, kaldes en triggertanke, som kan udløse en lang række af bekymringer. Svarende til et lokomotiv, der kobler tunge vogne bag sig. Du kan vælge at hoppe på bekymringstoget, men du kan også vælge at blive stående på perronen og observere det passere. Er du alligevel kommet til at hoppe på bekymringstoget, kan du vælge at hoppe af igen, inden du når slut-destinationen.

Indre/ydre fokus

En tredje ting, jeg altid introducerer mine mentees for, er bevidstheden om indre/ydre fokus. Hvorvidt du har mest indre eller ydre fokus har store følelses- og adfærdsmæssige konsekvenser. I situationer hvor du har overdrevent indre fokus på dine tanker og følelser, kan du ubevidst komme til at skrue op for og dyrke dine bekymringer og grublerier.

  • Læg mærke til eksempler i løbet af din dag, hvor du har mest indre/ydre fokus. Bemærk forskellen på, om du f.eks. ligger på sofaen med din opmærksomhed rettet indad, som om du har en osteklokke nedover hovedet, og du tænker og mærker efter i dig selv, eller om du er optaget af livet og aktiviteter udenfor dig selv. Aktiviteter med ydre fokus kan være hvad som helst, som du kan lade dig optage af, f.eks at se en god film, dyrke sport, arbejdsopgaver eller nærværende samtaler. Prøv om du bevidst kan flytte dit fokus mellem det indre og det ydre og bemærk, hvilken forskel i din sindsstemning, det kan medføre.

Jeg plejer at sammenligne den metakognitive træning med træning af kroppen. I starten er det svært og krævende, men efterhånden bliver det nemmere og nemmere i takt med, at de gamle tankevaner og strategier erstattes med nye. Og akkurat ligesom ved fysisk træning vil det være nemmere med en “instruktør” som støtte.

Metakognitiv terapi er  ikke langtidsterapi. Du vil kunne opnå resultatet langt hurtigere end ved andre terapiformer, selvfølgelig forudsat, at du træner mellem sessionerne og er vedholdende. 😉

Du kan læse mere om metakognitiv terapi her: https://charlottehyldgaard.dk/metakognitiv-terapi/

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach & mentor

Charlottehyldgaard.dk

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34