, ,

Hvad loftets pokemonkort kan lære dig om dine tankemønstre…

Ville det ærgre dig, at du havde smidt pokemonkort ud, der i dag kunne svare til værdien af en tesla?

Jeg har brugt weekenden på at finkæmme vores loftrum, fordi min søn opdagede, at hans gamle pokemonsamling kunne være penge værd.

Men væk var de, sikkert solgt på et loppemarked.

Min mand ærgrede sig, men jeg selv var hurtigt videre.

Sket var jo sket, og jeg er opdraget med ordsproget: “Man skal ikke græde over spildt mælk!”

Til gengæld har min opvækst skolet mig i at bekymre mig om fremtiden.

Afhængig af, hvilken tankestrategi du bruger mest, kan det føre til forskellig psykisk mistrivsel, forenklet sagt – tungsind/depression ved grublerier og frygt/angst ved bekymringer.

Og her snakker vi selvfølgelig ikke om, at du ærgrer dig en dags tid over pokemon, men hvis du dag ud og dag ind bruger alt for meget tid på at gruble eller bekymre dig.

Den gode nyhed er, at du uanset tankestrategi kan lære at håndtere dine tanker, så du ikke bærer mere brænde til mistrivsels-bålet.

Første skridt er dog altid bevidstheden om dine tankeprocesser.

Har DU tendens til at skue bagud og gruble, eller bekymrer du dig mere om fremtiden?

Kærligst

Charlotte
Metakognitiv Coach

 

Ps. Er du nysgerrig på dine tankestrategier, kan du booke en afklarende samtale her.