Tag Archive for: metakognitiv coaching

, , , ,

Hvordan forbedrer jeg mit selvværd?

Metakognitiv coaching og selvværd

Q:Hvordan forbedrer jeg mit selvværd?

A: I metakognitiv kontekst betragtes selvværd ikke som en konstant størrelse.
Oplevelsen af ens selvværd kan variere afhængig af sammenhængen.

Du kan fx på samme dag have en god oplevelse af dit selvværd i arbejdssammenhæng og gå hjem og føle dig som en virkelig dårlig forælder, fordi du fik skældt ud på dine børn.

Vi er derfor mere optagede af, hvor meget opmærksomhed, vi giver de negative tanker om eget værd. Og du arbejder med at forlade den konstante selvbedømmelse.

Når selvværdet får lov at “passe sig selv”, uden du konstant bedømmer det, så kan du i stedet fokusere på at tage værdibaseret handling.

Hvis det fx er vigtigt for dig at kunne dele ud af din viden og stå frem i en forsamling, så kan du øve dig på at gøre netop dette, uden samtidig at have fokus på en indre negativ dialog.

Helt konkret arbejder vi i klinikken med øvelser, der lærer dig at være afkoblet fra dine tanker, mens du samtidig tager de handlingskridt, der er vigtige for netop dig.
Hvilket vi har fundet frem til ved at afdække dine livsværdier.

Hvad ville du tage handling på, hvis du lærte ikke at lytte til din indre kritiker?

Kærligst
Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21 43 51 34

, , , ,

Kan du lade fortidens rygsæk stå?

Charlotte, hvad er egentlig forskellen på metakognitiv og kognitiv terapi?
Det spørgsmål fik jeg forleden af en kvinde, som var stressramt og i gang med et kognitivt forløb hos en psykolog.
Det var i en sammenhæng, som ikke lige indbød til en længere forklaring, som jeg ellers let kan blive grebet af. 😅
Men da hun fortalte, at hun var i gang med at se på alt det, hun havde i sin rygsæk, greb jeg den metafor.
I traditionel kognitiv terapi ser du på det, du har med dig i livets rygsæk. Du opdager HVORFOR, du har de problemer, du har, og arbejder med at lave dine tanker om.
I metakognitiv terapi opdager du også sammenhænge, men fokus er på dine strategier og dine overbevisninger om tænkning.
Vi dykker ikke ned i rygsækkens indhold, men du lærer at lade den stå.
Du opdager, at krop og sind er selvhelbredende, når du ikke hele tiden roder rundt i rygsækken.
Begge metoder er gode, og det er meget en temperamentssag, hvad man foretrækker. Mange oplever, at den metakognitive tilgang er ret effektiv og meget skånsom, hvor det selvfølgelig kan være benhårdt at dykke ned i fortiden.
Vigtigt er dog, at man ikke blander metoderne sammen.
Kvinden, jeg talte med, overvejede at opstarte et metakognitivt forløb, så hun kunne få bedre strategier til at slippe sin overtænkning og dermed undgå at få stress igen. Og det er den metakognitive tilgang super velegnet til.
Kærligst
Charlotte
Ps. Hvis du vil have en forsmag på den metakognitive tilgang, kan du booke en mini-session til 200 kr.
Efter samtalen får tilsendt en af de vigtigste metakognitive øvelser, så du med det samme kan begynde at træne med metoden.
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
Tlf. 21 43 51 34
, , ,

Hvorfor din hjerne ikke køber ind på logik (og hvad du skal gøre istedet)

Kender du det her scenarie?

Din telefon ringer.

Du får en telefonsælger i røret.

Øjeblikkeligt ærgrer du dig over, at du fik taget telefonen, men nu hænger du på den.

 

Sælgeren går i gang med sine salgsargumenter, og du forsøger at finde på modargumenter:

“Nej tak!

Du står ikke lige og mangler et avisabonnement!”

Uanset hvilken begrundelse du har, så tilbagevises den dog.

Og sådan kan dialogen blive ved længe.

Når du forsøger at bruge logik til at bekæmpe overtænkning, bekymringer og angst, kan der tilsvarende udspille sig en lang dialog i din hjerne.

 

For hvert logiske argument, du har, finder din hjerne et modargument.

Vi er nemlig “desværre” udstyrret med hjerner, der gør det bedste de kan for at beskytte os mod fare.

Og nogle af os har hjerner, der er meget velargumenterende.

Man skulle nærmest tro, at de havde fået salgstræning. 😉

 

Lad mig give dig et eksempel:

Jeg har aldrig været særlig glad for at flyve.

Før jeg lærte den metakognitive metode, forsøgte jeg på kognitiv vis at udfordre min flyskræk med logik:

Hjerne: Flyet styrter ned og du dør.

Logik: Nej, statistikken siger, at det er meget mere farligt at køre bil.

Hjerne: Nogle fly styrter ned, og det bliver dit.

Logik: Så lander vi på havet, og jeg overlever.

Hjerne: Hvis du overlever flystyrtet, så bliver du spist af en haj.

Og så videre.

Du forstår vist min pointe?

Din hjerne er en insisterende telefonsælger.

Hvis du argumenterer med den, så vil den uvilkårligt finde modargumenter.

Den køber ikke logik, eller når den gør, så er det kun kortvarigt.

 

Så hvad kan du gøre i stedet?

Helt forenklet sagt.

Så kan du lade telefonen ringe uden at besvare opkaldet.

Når jeg skal ud og flyve i sommerferien, kan jeg fx være helt sikker på, at mine triggertanker vil ringe mig op med frygt.

Men hvis jeg lader opkaldet være, vil frygten fylde mindre, og flyveturen blive bedre.

De fleste af os skal dog lære, hvordan vi lader tanker være.

Særligt os, der har været vant til at tage telefonen.😉

 

Vil du høre mere om den metakognitive metode til at tackle irriterende tankeopkald?

Så kan du booke en gratis afklarende samtale i min kalender her, helt uden salgsargumenter 😉:

Book her

 

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv coach

Tlf. 21 43 51 3

Mail: mail@charlottehyldgaard.dk

, , ,

Sådan kan du genkende en bekymring

Et af de vigtigste skridt til at reducere bekymringer er, at du lærer at genkende dem.

For det at bekymre sig sker ofte ubevidst og som en dårlig vane.

Det der kendetegner bekymringer er:

  • At de er rettet mod noget i fremtiden
  • At de ofte er indledt af ord som: “Hvad nu hvis, åh nej, hvordan kommer det til at gå, hvad skal jeg gøre…..” Prøv selv at lægge mærke til hver gang du indleder en sætning med “Hvad nu hvis!” og enten siger den højt eller tænker den. Det vil ofte være en bekymring.
  • Du igangsætter en bekymring, når du bygger videre på den første udløsende tanke. Det vi i metakognitiv terapi kalder “triggeren”. Den første tanke kan altså være startskuddet til en lang kædereaktion af bekymringstanker.
  • Indholdet af bekymringer kan variere meget. Strategierne du lærer til at slippe dine bekymringer er de samme, uanset karakteren af dem.
  • Bekymringer kan både være rettet mod reelle problemstillinger i dit liv og indbildte.
  • Det at bekymre sig er helt normalt og i sig selv ikke et problem. Det bliver først et problem og fører til psykisk mistrivsel, hvis du bekymrer dig i for lang tid og oplever, at det er uden for din kontrol at styre det.

I de første samtaler i et metakognitivt coachingforløb, vil du allerførst lære at opdage dine triggertanker, dernæst vil du lære nye strategier til at slippe af med din bekymringstendens, så du kan genvinde overskud og mod på livet.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om den metakognitive metode, kan du booke en gratis, afklarende og helt uforpligtende telefonsamtale her:

https://charlottehyldgaard.dk/book-din-tid/

 

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34