, , ,

Sådan kan du genkende en bekymring

Et af de vigtigste skridt til at reducere bekymringer er, at du lærer at genkende dem.

For det at bekymre sig sker ofte ubevidst og som en dårlig vane.

Det der kendetegner bekymringer er:

  • At de er rettet mod noget i fremtiden
  • At de ofte er indledt af ord som: “Hvad nu hvis, åh nej, hvordan kommer det til at gå, hvad skal jeg gøre…..” Prøv selv at lægge mærke til hver gang du indleder en sætning med “Hvad nu hvis!” og enten siger den højt eller tænker den. Det vil ofte være en bekymring.
  • Du igangsætter en bekymring, når du bygger videre på den første udløsende tanke. Det vi i metakognitiv terapi kalder “triggeren”. Den første tanke kan altså være startskuddet til en lang kædereaktion af bekymringstanker.
  • Indholdet af bekymringer kan variere meget. Strategierne du lærer til at slippe dine bekymringer er de samme, uanset karakteren af dem.
  • Bekymringer kan både være rettet mod reelle problemstillinger i dit liv og indbildte.
  • Det at bekymre sig er helt normalt og i sig selv ikke et problem. Det bliver først et problem og fører til psykisk mistrivsel, hvis du bekymrer dig i for lang tid og oplever, at det er uden for din kontrol at styre det.

I de første samtaler i et metakognitivt coachingforløb, vil du allerførst lære at opdage dine triggertanker, dernæst vil du lære nye strategier til at slippe af med din bekymringstendens, så du kan genvinde overskud og mod på livet.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om den metakognitive metode, kan du booke en gratis, afklarende og helt uforpligtende telefonsamtale her:

https://charlottehyldgaard.dk/book-din-tid/

 

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34

 

, ,

Hvad loftets pokemonkort kan lære dig om dine tankemønstre…

Ville det ærgre dig, at du havde smidt pokemonkort ud, der i dag kunne svare til værdien af en tesla?

Jeg har brugt weekenden på at finkæmme vores loftrum, fordi min søn opdagede, at hans gamle pokemonsamling kunne være penge værd.

Men væk var de, sikkert solgt på et loppemarked.

Min mand ærgrede sig, men jeg selv var hurtigt videre.

Sket var jo sket, og jeg er opdraget med ordsproget: “Man skal ikke græde over spildt mælk!”

Til gengæld har min opvækst skolet mig i at bekymre mig om fremtiden.

Afhængig af, hvilken tankestrategi du bruger mest, kan det føre til forskellig psykisk mistrivsel, forenklet sagt – tungsind/depression ved grublerier og frygt/angst ved bekymringer.

Og her snakker vi selvfølgelig ikke om, at du ærgrer dig en dags tid over pokemon, men hvis du dag ud og dag ind bruger alt for meget tid på at gruble eller bekymre dig.

Den gode nyhed er, at du uanset tankestrategi kan lære at håndtere dine tanker, så du ikke bærer mere brænde til mistrivsels-bålet.

Første skridt er dog altid bevidstheden om dine tankeprocesser.

Har DU tendens til at skue bagud og gruble, eller bekymrer du dig mere om fremtiden?

Kærligst

Charlotte
Metakognitiv Coach

 

Ps. Er du nysgerrig på dine tankestrategier, kan du booke en afklarende samtale her.

, , ,

Lær at slippe dine bekymringer med metakognitiv terapi

Har du et problem?

Kan du gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Har du et problem?

Kan du ikke gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Så forenklet kan det fremstilles.

Men hvis du skal kunne slippe en bekymring, skal du lære hvordan.

Alle, der starter med metakognitiv terapi, oplever, at de ikke har kontrol over deres bekymringer.

Bekymringene løber afsted med dem, og de har ingen anelse om, hvordan de kan stoppe bekymringsprocessen.

Og det er absolut ikke, fordi de ikke har prøvet. Alverdens strategier er forsøgt.

Det kan fx være: At tænke realistisk, at tænke positivt, at sige stop til bekymringen, at meditere, at aflede sig selv, at motionere, at slå sig selv i hovedet, at tage et glas rødvin mere, at trøstespise, hypnose…

Nogle af strategierne har haft bedre effekt end andre, men fælles for dem alle er, at de ikke har virket på den lange bane. Bekymringerne er vendt tilbage. Og bekymringerne har i mange tilfælde haft angst, stress eller depression med som ledsager.

Men allerede efter få sessioner med metakognitiv terapi, vil du opleve øget kontrol og lære, hvordan du bærer dig ad med at slippe bekymringer. Og det bedste er, at det er en strategi, der kan bruges resten af dit liv, uanset hvilke slags bekymringer, der indfinder sig i dit sind.

Og når du har lært det, vil du kunne tage handling, på de problemer, du kan gøre noget ved og lade resten ligge.

Tine beskriver det her: “De Metakognitive teknikker ‘var som at se lyset’.  Jeg blev i stand til at sortere i og kontrollere mine tankeprocesser i forhold til de ting, jeg konkret kunne gøre noget ved, og lade resten passere. Bare den ‘lille’ ting, at lade resten passere, satte energi og psykisk overskud fri. Jeg tog kontrollen over mit liv igen.”

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig for at høre nærmere om metoden.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakogntiv coach & mentor

Tllf. 21 43 51 34

Mail: Info@mentorskab.dk

 

 

, , , ,

Lider du af dårlig samvittighed?

 

Dårlig samvittighed
Var i årtier
Min slyngveninde
Hun var altid nærværende
Insisterende tilstede
Lod mig ikke alene
Det kan du da ikke tillade dig
hviskede hun i mit øre
Når jeg satte mine egne behov først
Hun er der skam stadig
Men jeg har øvet mig på
At ignorere hendes opkald ❤️❤️❤️

 

Forestil dig, at du jonglerer med 3 bolde. På den ene står der “Min familie”, på den anden står der “Mit arbejdsliv” og på den tredje står der “Mig selv”.

Hvilke ville du gøre alt for at holde oppe?

Og i hvilken prioritet?

Og hvilken ville du som konsekvens heraf komme til at tabe på gulvet?

Mange af os kommer til at sætte familien og arbejdet højere end os selv.

Problemet med det er bare, at du ikke kan være hverken en god medarbejder/arbejdskraft eller en givende mor/far/søn eller datter, hvis du nedprioriterer dig selv.

Du kan med andre ord ikke hælde af en tom kande.

Så du er ikke egoistisk, hvis du prioriterer dine egne behov og gør hvad der skal til for, at du kan genvinde dit overskud. Det er faktisk langt værre, hvis du ikke gør, for så taber du alle boldene på gulvet.

Derfor skal du lære at ignorere den dårlige samvittighed og tanke dig selv op.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

 

, ,

Sådan mindsker du din sliktrang

Reagerer du også som en trofast soldat, der marcherer direkte ud i slikskuffen, når trangen til snold melder sig?

Jeg fik en opfordring fra en læser om at skrive et indlæg om, hvordan man anvender metakognitive strategier ift. sliktanker.

Og faktisk er det ret enkelt, uden nødvendigvis at være nemt. 😉

For dine strategier overfor triggertanker om slik eller mad, kan du bruge på helt samme vis, som ved andet tankeindhold.

Du skal lære:

– At ignorere tanken
– Skifte fokus fra den
– Undgå at tvinge den væk

Det vil sige, at når triggertanken kører ind på din mentale banegård, så registrerer du den, og siger: ”Nå hey, der er du vist igen, men jeg hopper ikke på toget, jeg har ikke indløst billet!” 😉

Og triggeren vil forsøge at lokke dig med.

Først melder der sig en sukkercraving, som en fysisk trang eller måske en indre rastløshed, så marcherer du ud i køkkenet og åbner slikskuffen, og næsten per automatik oplever du, hvordan din hånd rækker ned i skuffen….

Opdager du det der, så kan tankevognene blive bygget på…
”Ej, det har også været en hård dag, jeg fortjener det, jeg starter kur på mandag…..”

Men lige i det moment, kan du også vælge at stoppe op med slikket i hånden, beslutte dig for at lade toget køre uden dig og lægge slikket ned i skuffen igen, eller smide det ud. Jeg vælger selv totalt upædagogisk at lægge slikket ind til ungerne. 😉

Afhængig af hvor langt du når i processen, kan du vælge at skifte fokus, simpelthen at mærke trangen til slik og flytte fokus fra den.
Refokuser til det du er i gang med, eller gå i gang med en aktivitet og fordyb dig i den.

Følelsen af rastløshed og sliktrang er, som enhver anden følelse, midlertidig og forbigående med mindre, at du vælger at bygge vogne på den.

Det, der ikke virker, er at forsøge at bekæmpe trangen og slå dig selv i hovedet over den.

For når du forsøger at tvinge en følelse væk, så svarer det til, at du holder en badebold under vand. Du er hele tiden i berøring med den, du bruger energi på at holde den nede, og i det øjeblik du slipper, så popper den op af vandet på fuld styrke.

Så i stedet, så siger du: ”Nå sliktog, nu fløjter du igen til afgang, kør du bare uden mig!” og så bliver du stående på perronen. 😉

Jeg står der gerne med dig. ❤️

Kærligst

Charlotte

, ,

Har du tendens til at overtænke?

“Bekymringer trækker en negativ rente. De vokser sig små, hvis man kan lade dem vente!”

Piet Hein var forud for sin tid og havde luret den metakognitive metode, længe før den fik et navn 😉❤️

En af øvelserne i metakognitiv terapi er “Bekymringsbutikken”.

For at reducere tiden, som du bruger på unødige bekymringer og grublerier, får du et afgrænset tidsrum, hvor “butikken” har åbent. Det kan fx være et kvarter, du lægger midt på dagen.

Her kan du tage dig af dine bekymringer, men resten af dagen har butikken ikke åbent, og du henviser bekymringstankerne til åbningstiden. Du skal ikke forsøge at fjerne bekymringerne eller afvise dem, for så larmer de bare endnu mere. Og er der ikke flere bekymringer tilbage, så lukker butikken blot tidligt den dag. Ret ofte vil du opleve, at bekymringerne er forsvundet igen. Så var de heller ikke vigtigere eller større, når man lod dem vente.

Bonus ved øvelsen er, at du oplever at have kontrol over dine bekymringer. Du vil blive bevidst om, at bekymringstanker er flygtige, med mindre du giver dem overdreven fokus.

Tillige fungerer din hjerne og dit sind væsentligt bedre, når du ikke belaster det non stop.

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach  & Mentor

, , ,

Har du tendens til grublerier?

Kan du lade en telefon ringe uden at besvare opkaldet?

Det er da et fjollet spørgsmål Charlotte, tænker du måske, men inden du forkaster det, så lad mig fortælle dig en historie:

Der var engang to munke, der på en rejse kom til en flodbred. Der så de en ung pige, der ikke vidste, hvordan hun skulle komme over den dybe flod. Uden så meget ståhej løftede en af munkene hende op og bar hende tværs over floden og satte hende ned. Derefter gik munkene videre. Men den anden munk begyndte at beklage sig: “Det er forkert at røre en kvinde. Hvorfor gjorde du det!?” Sådan beklagede han sig længe. Munken, der havde båret pigen, svarede: “Jeg satte hende ned ved floden, men du bærer stadig på hende.”

Vi kender alle til situationer, hvor vi for længe bærer rundt på byrder, vi ville være bedre tjent med at slippe, men i stedet grubler vi løs over, hvad vi skulle have sagt eller gjort.

Gør vi det alt for længe, kan det dræne os for energi og påvirke vores humør i negativ retning.

Men hvordan giver du slip?

Først og fremmest bliver du bevidst om, hvad du stadig bærer rundt på og beslutter dig for at slippe. Og når dine tanker så “ringer dig op”, lader du opkaldet ringe ud uden at besvare det.

Har du gjort grublerier til en vane, kræver det selvfølgelig øvelse at ændre, men metakognitiv terapi giver dig redskaberne til vaneændringen.

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach & Mentor

, , ,

Hvordan ved du, om du bekymrer dig om de rigtige ting?

Jeg glemmer aldrig Lene.

Lene lærte jeg at kende, da en dygtig jobkonsulent tildelte hende et mentorforløb velvidende, at det ville kræve en lang indsats at få hende tilbage på arbejdsmarkedet. For Lene sloges med mange indre dæmoner og bekymringer om livet. Samtidig var hun hjertevarm og havde den sorteste humor.

Hendes kælenavn for mig var “hæmoriden”, for jeg var genstridigt vedholdende. 😉

Lene kæmpede med en indsats, der krævede blod, sved og tårer og pga. sin sårbarhed, slog hun sig ofte hårdt på sin omverden. Derfor fandt jeg på at lave hende en solskins-paraply, som jeg pyntede med alle regnbuens farver. Den blev fast inventar på elscooteren og virkede som et symbolsk værn for hende.

Da jeg afsluttede forløbet med Lene, havde hun lige fundet sig et fleksjob og var begyndt at glæde sig over livet igen.

Men så skete det tragiske, at hun fik en nød galt i halsen og blev kvalt. I så mange år havde hun bekymret sig om alt muligt, og så endte hun med at blive kvalt i en nød hjemme i sin stue.

Jeg tror, at Lene i dag sidder i himlen med sin sorte humor og ville ønske, at jeg viderebragte et budskab for hende. Et budskab om, at du skal bekymre dig mindre og leve mere.

For hvordan ved du alligevel, om du bekymrer dig om det rigtige?

Kærligst Charlotte (og Lene) ❤️

 

, , , , ,

Latter er den bedste terapi!

Hvor trækker man kleenex fra i regnskabet?

Spørgsmålet blev stillet i et netværk for selvstændige og fulgt op med begrundelsen – Ja, der bliver grædt meget i min klinik.

Det fik mig til at tænke over, at jeg altid glemmer at købe kleenex.

Ene og alene af den grund, at mine klienter ikke græder så meget. Måske lige i den allerførste session, hvor vi indkredser problemet, men de tårer tørres fint med toiletpapir. 😉

Faktisk er latteren langt mere udtalt i sessionerne, hvilket er medårsag til, at jeg elsker metakognitiv terapi så højt. For årsagen er jo, at vi beskæftiger os med HVORDAN fremfor HVORFOR.

Som terapeut hjælper du i overført betydning ikke klienten med at kradse i gamle sår, men med at give sårene fred og ro til at hele. Med andre ord, så bliver du ikke klientens medgrubler.

På mange måder er terapiformen derfor markant anderledes end andre behandlingsmetoder, hvor der skal tårer til. Målet for terapien er livstrivsel, mentalt overskud og robusthed.

Klienten lærer at genvinde kontrollen over sine tankestrategier og mindsker indre fokus. Og herefter kan vi begynde på de eksistentielle samtaler, der fokuserer på livsværdier og livsnydelse.

På glæde og latter fremfor mismod og tårer…

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach

charlottehyldgaard.dk

, , ,

Her er det vigtigste spørgsmål, der vil reducere dine bekymringer

Dong, dong, dong!!

Baslyden fra naboernes fest skar gennem natten og holdt os vågne. Klokken tre stødte jeg på min frustrerede datter i køkkenet. Vi aftalte at sætte vores egen musik i ørene og faldt derefter i søvn med bassen som baggrundsstøj.

Når jeg har metakognitive mentees, bruger jeg ofte en lignende metafor som eksempel på, hvordan du aktivt kan vælge dit fokus. Der er mange ting her i tilværelsen, som du ikke er herre over, men som er et vilkår. Ting som er helt reelle at bekymre sig om. Ingen af os går fri, men du har et dog et valg ift., hvor meget tid/livsenergi, du bruger på at gruble over ting, som er uden for din kontrol.

Du kan aktivt vælge, om du bruger din tankeenergi der, hvor du rent faktisk kan handle og ændre på situationen, eller du har fokus der, hvor tankerne alligevel ikke har nytteværdi. Det du fokuserer på, har det med at vokse. Baslyden larmer endnu mere. Spekulationerne stjæler din nattesøvn OG din handlekraft.

Stil i stedet dig selv spørgsmålet: “Har tanken nytteværdi?” Hvis ikke, så flyt dit fokus.

Kærligst Charlotte