Du er træt.

Så du gør det, du har lært er godt for et overbelastet nervesystem.

Du aflyser en aftale, trækker gardinerne for og går i seng med dynen trukket godt op over næsen.

Nu skal du altså hvile.

Men et par timer senere føler du dig ikke nødvendigvis mere opladet.

Måske er du bare blevet … mere flad.

For nogle gange har et træt nervesystem brug for mindre.

Andre gange har det brug for mere af det rigtige.

Hulen og bålet

Jeg kan godt lide at tænke på restitution som en bevægelse mellem hulen og bålet.

Hulen er det sted, vi søger hen, når verden er blevet for meget.

Her kan lyset dæmpes, døren lukkes og kroppen få ro. Her er der ingen spørgsmål, der skal besvares. Ingen ansigter, der skal aflæses. Måske bare en velkendt serie i baggrunden eller stilheden i et rum, hvor ingen forventer noget af dig.

For mange neurodivergente og sansefølsomme mennesker er hulen helt nødvendig.

Når hjernen dagen igennem har registreret, sorteret og forholdt sig til langt mere, end omgivelserne kan se, kan det føles som en lettelse endelig at lukke døren.

Men der findes også en anden form for restitution.

Bålet

Bålet er det, der tilfører dit nervesystem varme og næring.

Måske sætter du en sang på og opdager, at du står og vugger lidt med kroppen.

Efter et stykke tid føles kroppen lettere.

Under en svømmetur prikker det kolde havvand mod huden, og du føler dig levende igen.

I en samtale med et menneske, hvor du ikke behøver at veje hvert ord, begynder latteren måske at boble frem. Du går derfra med en fornemmelse af at være lidt mere dig.

Leg, flirt og tryg intimitet kan vække den samme livfuldhed. Det kan også ske, når du bliver så opslugt af en hobby, at du glemmer tiden.

Her kan de rette sanseindtryk være det, der tanker dig op.

De indtryk, dit system måske har længtes efter hele dagen.

Og det kan være en vigtig forskel.

For hvis vi altid svarer på udmattelse ved at gøre livet mindre, kan vi komme til at fjerne både det, der belaster os, og det, der giver os energi.

Når “jeg er træt” kan betyde to forskellige ting

Nogle dage betyder trætheden:

Jeg har fået for meget. Jeg skal ind i hulen.

Andre dage betyder den:

Jeg har fået for lidt af det, der tanker mig op. Jeg skal hen til bålet.

Begge behov kan sagtens eksistere på samme dag.

Måske har du først brug for en time alene med lukket dør. Senere mærker du en lille impuls til at rejse dig. Kroppen kalder på bevægelse.

Du sætter din yndlingsplayliste i ørerne og går en rask tur.

Luften rammer kinderne, og benene finder en rytme. Når du kommer hjem, er du stadig træt, men på en behagelig måde.

God energiforvaltning handler derfor både om at kunne skærme sig og om at lære sin egen rytme mellem hulen og bålet at kende.

Prøv at undersøge din egen rytme

Næste gang du mærker trætheden, så vent et øjeblik, før du automatisk går i hvilemodus.

Mærk efter og spørg dig selv:

Har jeg fået for meget, eller har jeg fået for lidt af det rigtige?

Lav derefter to små lister.

Min hule

Hvad hjælper mit system, når jeg virkelig har brug for at lukke døren til verden og komme ned i gear?

Mit bål

Hvornår føler jeg mig mere levende og får mere overskud?

Læg især mærke til, hvordan du har det bagefter.

Se efter de aktiviteter, der efterlader dig med mere overskud. Nogle af dem kræver måske lidt at komme af sted til, men giver dig noget værdifuldt med hjem.

Det er dét, du er på jagt efter.

Med tiden kan du blive bedre til at mærke:

Har jeg brug for hulen lige nu, eller trænger jeg faktisk til at gå hen til bålet?

Kærlige sansehilsner

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut med speciale i sanse- og hverdagstrivsel for neurodivergente

Ps. Er du nysgerrig på, hvad der er hule, og hvad der er bål for netop dig?

En sanseprofil eller en sansetrivselssamtale kan gøre det tydeligere, hvilke sanseindtryk der dræner dit system, og hvad der hjælper dig med at finde ro og energi.

Du er velkommen til at booke en gratis afklarende samtale  og høre nærmere.