Du er træt.
Så du gør det, du har lært er godt for et overbelastet nervesystem.
Du aflyser en aftale, trækker gardinerne for og går i seng med dynen trukket godt op over næsen.
Nu skal du altså hvile.
Men et par timer senere føler du dig ikke nødvendigvis mere opladet.
Tværtimod føler du dig mere … flad.
Nogle gange har et træt nervesystem brug for mindre.
Andre gange har det brug for mere af det rigtige.
Hulen og bålet
Jeg kan godt lide at tænke på restitution som en bevægelse mellem hulen og bålet.
Hulen er det sted, vi søger hen, når verden er blevet for meget.
Her kan du dæmpe lyset, lukke døren, tage hjemmetøjet på og give din krop ro. Her er der ingen spørgsmål, der skal besvares. Ingen ansigter, der skal aflæses.
Du kan sætte en velkendt serie på eller bare være i stilheden uden at blive mødt af forventninger.
For mange neurodivergente og sansefølsomme mennesker er hulen helt nødvendig.
Når hjernen dagen igennem har registreret, sorteret og forholdt sig til langt mere, end omgivelserne kan se, kan det føles som en lettelse endelig at gå i hulen.
Her får dit system mulighed for at falde til ro og lade op.
Men der findes også en anden form for restitution.
Bålet
Bålet er det, der tilfører dit nervesystem næring og ny energi.
Måske er det musik. Du sætter din yndlingssang på og spiller den på repeat. Lidt efter lidt begynder kroppen at bevæge sig til rytmen.
Efter et stykke tid mærker du trætheden lette en smule.
Du tager måske en svømmetur i havet og mærker vandet omslutte dig. For hvert svømmetag bliver hovedet klarere, mens kroppens spændinger slipper.
I en samtale med et menneske, hvor du ikke behøver at veje hvert ord, begynder latteren at boble frem. Du går derfra med ny energi.
Det kan også ske, når du bliver så opslugt af en hobby, at du glemmer tiden.
De rette sanseindtryk kan være det, der tanker dig op.
De indtryk, dit system måske har længtes efter hele dagen.
Og det kan være en vigtig forskel.
For hvis vi altid svarer på udmattelse ved at gøre livet mindre og trække os, kan vi komme til at fjerne både det, der belaster os, og det, der giver os energi.
Når “jeg er træt” kan betyde to forskellige ting
Nogle dage betyder trætheden:
Jeg har fået for meget. Jeg skal ind i hulen.
Andre dage betyder den:
Jeg har fået for lidt af det, der tanker mig op. Jeg skal hen til bålet.
Begge behov kan sagtens eksistere på samme dag.
Måske har du først brug for en time alene med lukket dør. Senere mærker du en lille impuls til at rejse dig. Kroppen kalder på bevægelse.
Du sætter din yndlingsplayliste i ørerne og går en rask tur. Vinden rammer kinderne, og benene finder en god rytme.
Når du kommer hjem, er du stadig træt, men på en behagelig måde.
God energiforvaltning handler derfor både om at kunne skærme sig og om at lære sin egen rytme mellem hulen og bålet at kende.
Prøv at undersøge din egen rytme
Næste gang du mærker trætheden, så vent et øjeblik, før du automatisk går i hvilemodus.
Mærk efter og spørg dig selv:
Har jeg fået for meget, eller har jeg fået for lidt af de rigtige sanseinput?
Lav derefter to små lister.
Min hule
Hvad hjælper mit system, når jeg virkelig har brug for at lukke døren til verden og komme ned i gear?
Mit bål
Hvad nærer mig og giver mig ny energi?
Læg især mærke til, hvordan du har det bagefter.
Se efter det, der efterlader dig med mere overskud. Selv når det kræver lidt at komme af sted, kan du få noget værdifuldt med hjem.
Det er dét, du er på jagt efter.
Med tiden kan du blive bedre til at mærke:
Har jeg brug for hulen lige nu, eller trænger jeg faktisk til at gå hen til bålet?
Kærlige sansehilsner
Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i sanse- og hverdagstrivsel for neurodivergente
Ps. Er du nysgerrig på, hvad der er hule, og hvad der er bål for netop dig?
En sanseprofil eller en sansetrivselssamtale kan gøre det tydeligere, hvilke sanseindtryk der dræner dit system, og hvad der hjælper dig med at finde ro og fornyet energi.
Du er velkommen til at booke en gratis afklarende samtale på Charlottehyldgaard.dk og høre nærmere.
