, , , , ,

Sanseprofiler og neurodivergens

Sanseprofiler spiller en betydelig rolle for trivsel – både i privatlivet og på arbejdspladsen. For mennesker med neurodivergens som ADHD og autisme bliver forskellene i sansebearbejdning ofte endnu tydeligere, fordi nervesystemet kan reagere hurtigere, stærkere eller mere vedholdende på indtryk.

Nedenfor finder du en kort forklaring på de fire forskellige sanseprofiler samt konkrete hverdags-eksempler på, hvordan de kan komme til udtryk hos både neurotypiske og neurodivergente medarbejdere.

1. Søgeren

Kendetegn: Har brug for mange eller stærke sanseindtryk for at føle sig godt tilpas. Elsker energi, bevægelse, farver og stimuli og er opsøgende på sanseinput. Har en høj tærskel for indtryk.

Hverdagseksempler:

  • Sætter musik på, mens de arbejder for at holde koncentrationen og energien oppe.
  • Kan have behov for fysisk aktivitet i pauser, fx at gå rundt eller lave små bevægelsesøvelser.
  • Opsøger ofte kreative udfordringer og nye projekter, fordi det giver mental stimulation.
  • Hos neurodivergente (fx ADHD) kan behovet for intens stimulation være endnu stærkere og mere konstant.

2. Sensoren

Kendetegn: Har et nervesystem, der opfatter indtryk kraftigere end gennemsnittet. Reagerer hurtigt på lyd, lys, lugt, berøring eller sociale stimuli. Opdager ofte behovet for regulering på bagkant.

Hverdagseksempler:

  • Kan blive overvældet af baggrundsstøj, fx printere, telefoner eller mange samtaler samtidig.
  • Lys, der er for kraftigt eller flimrende, kan give hovedpine eller træthed.
  • Kraftige lugte fra kantinen eller parfume hos kollegaer kan føles ubehagelige og distraherende.
  • Hos neurodivergente (fx autisme) kan disse sensoriske stimuli føre til hurtig overbelastning, som kan udløse behov for pause eller tilbagetrækning.

3. Fravælgeren

Kendetegn: Bliver hurtigt mættet af sanseindtryk og trækker sig – fysisk eller mentalt – når der sker meget på én gang.

Hverdagseksempler:

  • Undgår åbne kontorområder med mange mennesker og konstant aktivitet.
  • Kan foretrække telefon- eller videomøder frem for store møder for at minimere sensorisk belastning.
  • Trækker sig fra sociale situationer, hvis der er for meget larm, lys eller bevægelse.
  • Hos neurodivergente kan denne profil være mere markant, og fravælgeren har ofte brug for planlagte pauser og stille arbejdsområder.

4. Tilskueren

Kendetegn: Registrerer ikke sanseindtryk særlig kraftigt og bliver sjældent hverken over- eller understimuleret.

Hverdagseksempler:

  • Kan sidde midt i et travlt kontor uden at blive påvirket af baggrundsstøj.
  • Observerer detaljer i omgivelserne, men reagerer ikke nødvendigvis straks på ændringer.
  • Tager ofte ting i sit eget tempo og behøver mindre tilpasning af omgivelserne.

Afsluttende note

Sanseprofiler ses hos alle mennesker, men de spiller ofte en endnu mere fremtrædende rolle hos mennesker med neurodivergens, især ADHD og autisme. Her kan sanseindtryk opleves enten langt stærkere, langt svagere eller mere kaotiske, hvilket gør bevidsthed om sanseprofiler til et vigtigt redskab i både samarbejde, trivsel og ledelse.

Læs også indlæg om sansetrivsel i virksomheden her:
https://charlottehyldgaard.dk/sansetrivsel-i-virksomheden/

Kilde
Dunn, W. (1997). The Sensory Profile: User’s Manual. San Antonio, TX: Psychological Corporation.

, , ,

Tillader du dig selv at være den, du er?

“Du udvikler dig ikke ved at blive en anden, men ved at give mere plads til alt det, du allerede er.”

Forleden dag satte jeg mig i toget ved siden af en kvinde med en stærk parfume, jeg mærkede, at det blev for meget for mig, og jeg valgte at rejse mig og skifte plads.

Senere skulle jeg reservere et bord på en restaurant, jeg bad om et stille bord i hjørnet, hvor jeg kunne føle mig tilpas.

Jeg var den første, der tog hjem fra et arrangement uden dårlig samvittighed.

Dagen efter en krævende familieaktivitet tillod jeg mig selv at lave ingenting, bare være, og det føltes helt rigtigt.

Jeg bad om hjælp, i stedet for altid at klare det hele selv.

Disse små eksempler fra hverdagen virker måske ubetydelige, men de er faktisk store skridt, hvis du er et menneske, som har været vant til at tilpasse dig og lægge låg på egne behov og præferencer.

Det kan være svært og føles egoistisk at prioritere egne behov, men når du giver plads til det menneske, du virkelig er, skaber du samtidig mulighed og overskud til at være til stede for andre på en ægte og bæredygtig måde.

Mange af mine klienter oplever det samme, når de begynder at arbejde med selvforståelse og deres sensoriske præferencer.

De opdager, hvor befriende det er at leve i overensstemmelse med den, de er, uden konstant at skulle tilpasse sig.

Livet er kort, måske er det tid til at skabe plads til det menneske, du virkelig er…

Hvor kunne du starte med en mere selvkærlig tilgang? 🥰

Kærlige sansehilsner

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut & Metakognitiv Coach med speciale i sansetrivsel og tankero
Charlottehyldgaard.dk

 

, , , , , , , ,

Hvordan ser din energibalance ud?

Føler du dig ofte energiforladt og træt?

Så kan du prøve at forestille dig dine daglige og ugentlige aktiviteter som farverne i en lyskurv:
🔴De røde aktiviteter dræner mest. De kræver mange kræfter, stiller høje krav til dine sanser og efterlader dig måske udmattet.
🟡De gule aktiviteter kræver stadig energi, men i mindre grad. Her er det ofte mængden, der afgør, om du bliver overbelastet.
🟢De grønne aktiviteter er dem, der giver energi. De føles trygge, genkendelige og hjælper dig med at genoplade.
Når du bliver bevidst om, hvilke farver dine aktiviteter har, kan du planlægge din dag og uge mere balanceret.
En dag med mange røde og gule aktiviteter kræver fx grønne pauser, så du ikke løber tør for energi. Og en grøn aktivitet kan godt være at tage en lur.😉
Husk, at vi ikke har ens lyskurve. Det, der er grønt for én, kan være rødt for en anden, afhængig af din sanseprofil og din neurotype.
Nøglen er at finde din personlige energibalance: den rytme, hvor du både kan yde og restituere uden at tømme dit batteri.
Så der bliver overskud til både hverdagens opgaver og livets glæder. 🌱
Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut & Metakognitiv Coach med speciale i sansetrivsel og tankero
Du kan læse mere om energiforvaltning her: https://charlottehyldgaard.dk/energiforvaltning/
Mail@charlottehyldgaard.dk
21435134
, , , , , ,

Stimming er selvomsorg

Stimming er selvomsorg 🥰

Stimming (eller selvstimulerende adfærd) er noget, vi alle gør i en eller anden grad, men for krøllede hjerner med sensorisk følsomhed er det ikke bare en vane, det er nødvendigt.

Det bruges som en måde at selvregulere på, særligt i situationer med angst, sensorisk overbelastning eller følelsesmæssig uro.

Eksempler på stimming kan være at:

💚Køre fingrene over et perlearmbånd
💚Røre ved en blød sten
💚Kigge på en lavalampe
💚Vugge i en gyngestol
💚Trippe let med fødderne
💚Klikke med en kuglepen
💚️Knipse eller knække med fingrene
💚Lytte til den samme sang igen og igen
💚Nulre håret
💚Bruge en fidget toy
💚Stirre på lys, bevægelse eller gentagende mønstre
💚Gentage ord eller lyde for sig selv

Alt det er stimming.
Det er regulering og en måde at skabe ro i krop og sind.
Med andre ord – nervesystemets genvej til beroligelse.
Og det skal ikke stoppes, men tillades. 🥰

For når verden larmer, både udenpå og indeni, kan stimming virke som et anker.
En kærlig, sanselig påmindelse, om: “Jeg er her, og jeg passer på mig selv”.

Kunne du have brug for sparring på, hvad der ellers kan hjælpe dit (eller dit barns) nervesystem med at finde mere ro?

Så er du velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut & Metakognitiv coach

Speciale i angst, sanser, overtænkning & autisme

(Billede fra malebogen Neuro Spicy)

, , , , , ,

Hvad er en sanseprofil, og hvad kan den gøre for dig?

Hvad er en sanseprofil,og hvad kan den gøre for dig?

En sanseprofil er en detaljeret kortlægning af netop dine sanser – hvor meget du reagerer på fx lyd, lys, berøring, smag, lugt og bevægelse. Den bygger på en valideret test og samtale, hvor jeg blandt andet spørger ind til:

  • Hvilke sanseindtryk der trigger dig

  • Om du søger stimuli eller trækker dig fra dem

  • Hvad der får dig til at føle ro eller uro

Det får du med en sanseprofil:

  1. En skriftlig rapport
    Som forklarer dine unikke sansemønstre og gør dig bevidst om, hvilke sansestimuli, der overstimulerer dig, og hvilke der kan give dig sansenydelse.

  2. En personlig sansediæt
    Konkrete anbefalinger og forslag til, hvad der specifikt kan bidrage i din situation, tilpasset din unikke profil. Det kan være forslag til tyngdeprodukter, høretelefoner, bevægelse, særlig hensyn i dit arbejdsliv, stressreducerende tiltag.

  3. Guidet tilbagemelding
    Samtale (online eller fysisk), hvor du får overbragt resultatet af din sanseprofil og får gennemgået sansediæten, og vi aftaler, hvor du kan starte.

En sanseprofil kan give dig:

  • Bedre selvforståelse

  • Evnen til at forudse og undgå overstimulering

  • Mere overskud og trivsel i hverdagen

Som Mette forklarer det her:

Det var en øjenåbner i den forstand og jeg fik bekræftet at mange af de ting jeg instinktivt søger eller har lyst til, har en god effekt på mine sanser. Sansediæten hjalp mig med at begynde at handle på det.

Helt konkret betyder det at der er ting jeg har haft lyst til at gøre, men bare ikke har prioriteret, som jeg er begyndt at gøre, fordi jeg nu ved at det faktisk har en stor betydning for min mentale og fysiske trivsel. fx. strækøvelser, stilhed, varme bade, ændret lyset i min bolig. Er begyndt at tænke på det som selvkærlighed og basale behov.

Hvis du er nysgerrrig efter at høre mere om sanseprofiler, er du altid velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sanser og neurodivergens.

, , , , , , ,

Er du sansestærk (særlig sensitiv / sensorisk følsom)?

Er du sansestærk?

Du går ind i et rum og mærker stemningen med det samme.
Lydene, lyset, lugtene, folks humør, det hele lander direkte i dig, uden filter.
Du forsøger at tilpasse dig, men bliver hurtigt træt.
Og bagefter tænker du:

“Hvorfor reagerer jeg sådan? Hvorfor er det hele for meget?”

Du føler dig sart. Overfølsom. Måske endda forkert.

Og er måske også blevet kaldt sart i gennem dit liv…

Men det er du ikke, du er snarere sansestærk. (også kaldet særlig sensitiv eller sensorisk følsom)

Hvad betyder det at være sansestærk?

At være sansestærk betyder, at dit nervesystem bearbejder sanseindtryk mere intenst og nuanceret end andre mennesker.

Du opfanger detaljer og stemninger, som andre slet ikke lægger mærke til,  og det gør en forskel i hverdagen:

  • Du bliver nemt overstimuleret, især ved mange lyde, indtryk, krav og sociale interaktioner

  • Du bruger meget energi på at tilpasse dig andres behov

  • Du føler dig hurtigt overvældet eller sart

  • Du kan være ekstremt følsom over for kritik, stemninger eller uro

Det er ikke et svaghedstegn, blot et tegn på et anderledes sansesystem, som ofte ses i forbindelse med neurodivergente neurotyper.

For ikke at brænde ud, kræver det, at du lærer at forstå og støtte dit system, frem for at prøve at tilpasse dig og bebrejde dig selv.

 Typiske tegn på sansestyrke og overstimulering

  • Du bliver hurtigt drænet efter sociale sammenhænge

  • Du føler, at du skal tage hensyn til alle  hele tiden

  • Du kan føle dig “overansvarlig” og aldrig nok

  • Du har brug for mere ro og flere pauser, men giver dig sjældent lov

  • Du har lært at overpræstere og passe ind, måske bære en maske, men ender med at kollapse bagefter

Hvis du kan genkende dig selv i flere af de her udsagn, så er du hverken alene eller forkert.

Men du er sansestærk og har brug for en anden rytme, energiforvaltning og forståelse i dit liv.

Hvad kan du gøre, når du føler dig overstimuleret og forkert?

1. Forstå dine sanser gennem en sanseprofil

Når du ved, hvad der særligt trigger dig, kan du skabe pauser, før det vælter. Og du kan skærme de sanser, som er særligt udfordret. Et sansesystem, der respekteres, bliver mindre overbelastet.

2. Justér dine rammer

Lys, lyd, stemninger og pauser i din hverdag har kæmpe betydning, og du kan gennem bevidstheden om din særlige sanseprofil, designe et liv, som passer til dig, så du ikke drænes. Helt konkret kan du få udarbejdet en sansediæt, som er konkrete vejledninger og strategier udarbejdet nøjagtig til dit unikke sansesystem.

3. Tal med én, der forstår

Det gør en verden til forskel at blive mødt med forståelse og validering og en forklaring på, hvorfor du reagerer anderledes end andre.

Book en retningssamtale om sansestyrke og sensitivitet

Jeg tilbyder en kort og tryg retningssamtale, hvor vi snakker om dine oplevelser og udfordringer.
Du bliver vejledt i, hvordan du kan få støtte til at opnå mere sansetrivsel og ro i din hverdag, og får en ide til dit første skridt.

Pris: Gratis
Varighed: ca 20 min.
Telefonisk, jeg ringer dig op.

Book din retningssamtale her

Du er ikke sart. Du er sansestærk.

Og det kræver ikke, at du laver dig selv om, men at du begynder at stå ved, hvem du er.

Kærligst


Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut og metakognitiv coach med speciale i sansestyrke, sanseprofiler og neurodivergens

, , , , , , , , ,

Hvordan metakognitiv terapi og sanseviden kan hjælpe dig med at få ro

Når tanker og krop arbejder sammen, vil du opleve mental ro og sansetrivsel

Måske kender du det?

Bekymringstankerne løber af sted, og kroppen følger trop.

Uroen i kroppen forværrer tankerne, som gør kroppen endnu mere urolig.

Og du får skabt en spiral, der kan være svær at bryde.

Men hvad nu hvis du, i stedet for at forsøge at kontrollere tankerne, kunne lære ikke at give dem opmærksomhed.

Hvis du havde strategier til at slippe overtænkning og samtidig vidste, hvordan du kunne berolige dit nervesystem gennem dine sanser?

Metakognitiv terapi handler om at lære, at tanker ikke behøver at styres eller kontrolleres.

De må gerne være der, uden at vi hele tiden skal analysere, forstå eller kæmpe med dem.

Når vi kombinerer den metakognitive tilgang med sanselig selvomsorg, opstår en synergieffekt:

  • Når du ikke giver de negative tanker for meget opmærksomhed, falder det mentale pres.

  • Når du beroliger kroppen gennem sanserne, falder intensiteten i nervesystemet.

  • Når begge dele får plads, bliver der skabt et rum til at være uden at skulle ændre noget.

Det er her forandring begynder, ikke i et ønske om at fjerne noget, men i at lære at stå med det, der er. Uden at forstørre det. Men i stedet møde det med ro. Med selvforforståelse. Med respekt for dine unikke mønstre.

Vil du opleve, hvordan metakognitiv terapi og sanseforståelse kan give mening for dig?

Du er meget velkommen til at booke en gratis afklarende samtale , hvor vi sammen finder ud af, hvad der kan støtte dig bedst.

, , , , ,

Autisme og sansebearbejdning

Autisme og sansebearbejdning 🌱

Udtrykket “Har du mødt en autist, har du mødt en autist” gælder også på sanseområdet.

For også her er det vigtigt at vide, at der er individuelle forskelle. 🥰

Men det vi ofte ser er en anderledes sansning med en større sansefølsomhed.

Der kan vise sig, som en øget følsomhed på visse sanser og en nedsat følsomhed på andre.

Mange autister oplever, at fx lyd og lysindtryk kan være overstimulerende.
Larm kan føles meget ubehagelig, og stærk lys kan føles overvældende.

Der kan ofte være en sensitivitet ift. bestemte tekstiler eller mærker i tøjet.
Bestemte lugte kan trigge ubehag. Og særlige teksturer i fødevarer kan udfordre.

Samtidig kan mange autister have svært ved at mærke indre signaler fra kroppen, hvilket fx kan vise sig som en nedsat registrering af signaler om sult, tørst eller behov for at komme på toilettet.

Oplevelser af smerte kan også være anderledes, hvilket fx kanbetyde, at nogle smerteindtryk kan føles forstørrede og andre formindskede.

Fordi den anderledes sansning kan påvirke så mange områder i hverdagens sansning, kan det gøre en kæmpe forskel at analysere en individuel sanseprofil og udarbejde en konkret sansediæt med konkrete anbefalinger til, hvad der skal til for at skabe sansetrivsel og undgå overstimulation.

Har du spørgsmål ift. autisme og sanser eller er du nysgerrig på at høre mere om, hvilken forskel en sanseprofil kan gøre for din sansetrivsel, er du meget velkommen til at booke en gratis trivselssamtale.

Kærligst

Charlotte

Charlottehyldgaard.dk
Ergoterapi, der hjælper dig til sansetrivsel.
Mail@charlottehyldgaard.dk
21 43 51 34

 

, , , ,

Du behøver ikke være en anden

Tør du vælge den rette “hylde” for dig?

Jeg har en veninde, som er meget sansesøgende. Så når vi går i sauna sammen, så vælger hun altid den øverste hylde. Hun elsker saunagus, med høje temperaturer og stærke dufte, som pebermynte. Og når hun vinterbader, hopper hun i på hovedet.

Jeg er på alle parametre stik modsat. 😉
Jeg foretrækker den nederste saunahylde og at bruge sauna i stille stunder, hvor jeg kan være mig selv. Skal der duftolier i brug, må de helst være milde. Jeg kan tælle på en hånd, hvor mange hovedspring, jeg har taget i mit liv.

Før jeg afdækkede vores individuelle sanseprofiler, kunne jeg finde på at have en indre negativ dialog, der gik på, at jeg da også var lidt sart og fintfølende.
Egentlig gad jeg da hellere være som hende, det virkede ærligt talt…sjovere…

Men nu har jeg forstået, at det ene slet ikke er bedre end det andet, vi er bare forskellige. Vores nervesystem har henholdsvis en høj tærskelværdi og en lav. Så vi bryder os af gode grunde ikke om det samme.

Jeg er det, man i sansesprog kalder for sensorisk følsom, og hun er sansesøgende.
Og med den viden kan vi nu bedre tage hensyn til hinanden.

Hun kan tage alle de krumspring, hun behøver for at sansetrives, og jeg kan gå stille i vandet fra stigen, mens jeg får øje på søstjernerne på sandbunden.

Den negative dialog i mit hoved lader jeg fare, og som hun siger, så er det da langt mere inspirerende med en veninde, der ikke er som en selv.

Du behøver ikke være en anden, faktisk er det langt rarere og nemmere at være dig selv… ❤️🥰

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut og metakognitiv coach med fokus på sansetrivsel og tankero

 

, , , , , , , , , ,

Regulering af dit nervesystem kan ikke stå alene

Det her er ret vigtigt at forstå 🥰

For tiden er der meget fokus på at skabe ro i kroppen gennem regulering af nervesystemet.

Men vi skal huske på, at vores kroppe er levende!

Så når vi oplever at blive trigget, hvad enten det er gennem udefra kommende hændelser, eller gennem, at vi selv kommer til at overtænke situationer og derved sætte ekstra blus på nervesystemet, så VIL vores kroppe larme.

Vores amygdala vil ringe 112, og frigive stresshormonet adrenalin. Og det kan medføre kropsligt ubehag, som fx hjertebanken, sitren, mavepine, svimmelhed, trykken for brystet osv.

Så hvad vil jeg sige med det?

At samtidig med, at vi arbejder med at regulere respons fra nervesystemet, så må vi TILLADE både negative tanker, følelser og kropsfornemmelser.

Et mål om aldrig at opleve ubehag eller have helt stille kroppe er urealistisk.

Og jo mere, vi forsøger at undgå ubehaget, jo mere kan det komme til at fylde.

Vi kan sætte gang i en spiral, hvor det kropslige ubehag, får os til at skrue op for selvmonitorering, frygt for kroppens reaktioner og overtænkning om farligheden heraf.

Men vores stressrespons har sikret vores overlevelse lige siden urtiden, hvor den hulemand, der var bedst til at opdage sabeltigre overlevede længst.

Adrenalin er altså lidt som en overhjælpsom ven, der sætter gang i en kropslig respons, som ville være nyttig i tilfælde af flugt fra en tiger, men er knapt så nyttig, når det er en imaginær trussel.

Balancen mod at finde indre ro er derfor at arbejde med BÅDE at slippe overtænkning, overdreven selvmonitorering og undertrykkelse af tanker, følelser og kropsfornemmelser.
OG samtidig at lære sig at skrue lidt ned for stressresponsen gennem regulering af dit nervesystem.

Livet er også her et både og. ❤️

I praksis i klinikken har vi derfor fokus på begge dele, at lære dig ikke at overtænke og herved forværre kroppens reaktioner OG at lære dig metoder til at regulere dit nervesystem gennem dine sanser.

Giver det mening? 🥰
Ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive, så jeg kan uddybe.

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut & Metakognitiv coach med fokus på sansetrivsel og tankero

#overtænkning #stress #nervesystemet