, , , , , ,

Vejen til sanseglæde

Ved du egentlig, hvad der gør dig glad?

Altså ikke bare glad på overfladen…
Men hvad der giver dig dyb sanseglæde? 🌱

Du indtager livet gennem dine sanser…
Fra det øjeblik du vågner om morgenen, til dit hoved rammer hovedpuden om aftenen, er de i spil.

Du mærker, føler, smager, ser, lugter, hører, bevæger dig…
Men er du bevidst om, hvad du indtager – og om det nærer dig?

Du kan faktisk gøre meget selv for at skabe sanseglæde.
Første skridt er bevidstheden om dine præferencer.

Kom, lad os starte fra morgenstunden… bare for at starte et sted:

Du slår øjnene op.

Hvordan føles din dyne omkring din krop?
Har du en dyne, du har udvalgt særligt til dig?
Er den lige tilpas tung, let, blød?

Hvad med dit sengetøj – hvad foretrækker du her?
Blødt bomuld, silke, hvidt eller i farver?
Florlet eller silkeblødt?
Eller må det gerne kradse lidt?

Hvad med temperaturen i dit soveværelse?
Koldt, varmt, tempereret?

Har du et blødt tæppe foran din seng, dine fødder kan lande på, når du letter dynen?
Strækker du din krop… og byder den et kærligt godmorgen?

Eller er din telefon og LinkedIn det første, der møder dit blik?

Sætter du musik på – en morgenplayliste, der er balsam for dine øregange og sætter dagens stemning?
Skal det være glad pop eller rolig instrumental?

Foretrækker du at sidde i stilhed et øjeblik med morgenkaffen eller teen?
Eller er det op og i gang i højt tempo?

Hvilken kop drikker du din morgenkaffe eller te af?
Er den rar at holde om?

Hvilke badeprodukter bruger du i badet?
Dufter de af ahhh…?

Hvad med dine håndklæder – føles de rare mod din hud?
Og din kimono – er den som et blødt sansekram, der kan mildne din opvågning?

Eller foretrækker du at tage tøj på med det samme?

Jeg tror, du fornemmer, hvor jeg vil hen…

Du påvirkes hvert øjeblik dagen igennem – livet igennem – af det, du indtager gennem dine sanser.
Så hvorfor ikke gøre det bevidst?

Før jeg gennem min egen sanseprofil blev klogere på mine præferencer, anede jeg fx ikke, hvor meget glæde en særlig udvalgt, blød kimono i sart grøn med dybe lommer kunne tilføre min morgen…

Eller hvilken betydning den musik, jeg valgte som underlægning til min morgen, havde for stemningen i min morgenstund – og dermed resten af dagen.

Men lad dig ikke sanseovervælde.

Start i det små med at designe din egen sansediæt.
Tag ét lille, bevidst valg for din morgen…

Noget, der føles rart for dig.
Og læg mærke til, hvad der sker.

Eller skyd en genvej – og lad mig hjælpe dig med at finde svarene. 🥰

Jeg lover dig, at det vil gøre en forskel, der er større, end du umiddelbart tror.

Kærlige sansehilsner

Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i sansetrivsel

Charlottehyldgaard.dk
Mail@charlottehyldgaard.dk

 

, , , ,

Har du sanseprofilen- tilskuer?

“Mor, gider du lige skrue ned for far?!”

Bønnen kom fra vores datter, da min mand tidligt søndag morgen var gået i gang med at vaske køkkenet ned.

Og det både larmede voldsomt og lugtede stygt i hendes ører og næse.
Der var bare det ved det, at det havde han ikke selv lige lagt mærke til. 😂

Min mand har sanseprofilen “Tilskuer”, og kendetegnende for den profil er, at de typisk ikke lægger mærke til sansestimuli, som andre mennesker lægger mærke til.

Tilskuere har en høj tærskelværdi for sanseinput og lader sig ikke så let anfægte eller irritere. Det kan gøre dem til nemme og behagelige kollegaer og ægtefæller. 😍

Det betyder ikke så meget, hvis du flytter rundt på aftaler eller møbler. De kan sidde hvor som helst i storrumskontoret uden at lade sig distrahere, og opdager heller ikke altid, hvis det roder omkring dem.

Til gengæld kan de komme til at overse detaljer, som andre sanseprofiler synes er vigtige, fx i et projektsamarbejde. Her har de ofte gavn af at blive påmindet, gerne flere gange, så der bliver taget hånd om detaljerne.

Tilskuere er sjældent selv opmærksomme på, at de har brug for at blive “vækket” i deres sanser, men når de bliver bevidste om det, kan de med enkle hverdagsgreb skrue op for stimuli og sansetrivsel.

De kan fx:
🟤 bede mere detaljeorienterede kollegaer om hjælp
🟤 bruge påmindelser og alarmer
🟤 skrive lister og tage noter
🟤 bruge velduftende rengøringsprodukter
🟤 gå en rask tur i pauser sammen med andre

Jo mere viden vi har om hinandens forskelligheder, både privat og på arbejde, jo større forståelse og accept.

Og nogle gange kan hensyn se så enkelt ud som at vælge rengøringsprodukter, der dufter godt i alles næser.
Og derved “skrue lidt ned for far” 😂

Kan du genkende tilskuerprofilen fra dit eget liv?

Kærlige sansehilsner


Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i at skabe sansetrivsel

Kilde: Dunn, W. – Sensory Profile
Illustration: Christina Glob

, , , , ,

Sanseprofiler og neurodivergens

Sanseprofiler spiller en betydelig rolle for trivsel – både i privatlivet og på arbejdspladsen. For mennesker med neurodivergens som ADHD og autisme bliver forskellene i sansebearbejdning ofte endnu tydeligere, fordi nervesystemet kan reagere hurtigere, stærkere eller mere vedholdende på indtryk.

Nedenfor finder du en kort forklaring på de fire forskellige sanseprofiler samt konkrete hverdags-eksempler på, hvordan de kan komme til udtryk hos både neurotypiske og neurodivergente medarbejdere.

1. Søgeren

Kendetegn: Har brug for mange eller stærke sanseindtryk for at føle sig godt tilpas. Elsker energi, bevægelse, farver og stimuli og er opsøgende på sanseinput. Har en høj tærskel for indtryk.

Hverdagseksempler:

  • Sætter musik på, mens de arbejder for at holde koncentrationen og energien oppe.
  • Kan have behov for fysisk aktivitet i pauser, fx at gå rundt eller lave små bevægelsesøvelser.
  • Opsøger ofte kreative udfordringer og nye projekter, fordi det giver mental stimulation.
  • Hos neurodivergente (fx ADHD) kan behovet for intens stimulation være endnu stærkere og mere konstant.

2. Sensoren

Kendetegn: Har et nervesystem, der opfatter indtryk kraftigere end gennemsnittet. Reagerer hurtigt på lyd, lys, lugt, berøring eller sociale stimuli. Opdager ofte behovet for regulering på bagkant.

Hverdagseksempler:

  • Kan blive overvældet af baggrundsstøj, fx printere, telefoner eller mange samtaler samtidig.
  • Lys, der er for kraftigt eller flimrende, kan give hovedpine eller træthed.
  • Kraftige lugte fra kantinen eller parfume hos kollegaer kan føles ubehagelige og distraherende.
  • Hos neurodivergente (fx autisme) kan disse sensoriske stimuli føre til hurtig overbelastning, som kan udløse behov for pause eller tilbagetrækning.

3. Fravælgeren

Kendetegn: Bliver hurtigt mættet af sanseindtryk og trækker sig – fysisk eller mentalt – når der sker meget på én gang.

Hverdagseksempler:

  • Undgår åbne kontorområder med mange mennesker og konstant aktivitet.
  • Kan foretrække telefon- eller videomøder frem for store møder for at minimere sensorisk belastning.
  • Trækker sig fra sociale situationer, hvis der er for meget larm, lys eller bevægelse.
  • Hos neurodivergente kan denne profil være mere markant, og fravælgeren har ofte brug for planlagte pauser og stille arbejdsområder.

4. Tilskueren

Kendetegn: Registrerer ikke sanseindtryk særlig kraftigt og bliver sjældent hverken over- eller understimuleret.

Hverdagseksempler:

  • Kan sidde midt i et travlt kontor uden at blive påvirket af baggrundsstøj.
  • Observerer detaljer i omgivelserne, men reagerer ikke nødvendigvis straks på ændringer.
  • Tager ofte ting i sit eget tempo og behøver mindre tilpasning af omgivelserne.

Afsluttende note

Sanseprofiler ses hos alle mennesker, men de spiller ofte en endnu mere fremtrædende rolle hos mennesker med neurodivergens, især ADHD og autisme. Her kan sanseindtryk opleves enten langt stærkere, langt svagere eller mere kaotiske, hvilket gør bevidsthed om sanseprofiler til et vigtigt redskab i både samarbejde, trivsel og ledelse.

Læs også indlæg om sansetrivsel i virksomheden her:
https://charlottehyldgaard.dk/sansetrivsel-i-virksomheden/

 

 

 

, , , , , , , ,

Hvordan ser din energibalance ud?

Føler du dig ofte energiforladt og træt?

Så kan du prøve at forestille dig dine daglige og ugentlige aktiviteter som farverne i en lyskurv:
🔴De røde aktiviteter dræner mest. De kræver mange kræfter, stiller høje krav til dine sanser og efterlader dig måske udmattet.
🟡De gule aktiviteter kræver stadig energi, men i mindre grad. Her er det ofte mængden, der afgør, om du bliver overbelastet.
🟢De grønne aktiviteter er dem, der giver energi. De føles trygge, genkendelige og hjælper dig med at genoplade.
Når du bliver bevidst om, hvilke farver dine aktiviteter har, kan du planlægge din dag og uge mere balanceret.
En dag med mange røde og gule aktiviteter kræver fx grønne pauser, så du ikke løber tør for energi. Og en grøn aktivitet kan godt være at tage en lur.😉
Husk, at vi ikke har ens lyskurve. Det, der er grønt for én, kan være rødt for en anden, afhængig af din sanseprofil og din neurotype.
Nøglen er at finde din personlige energibalance: den rytme, hvor du både kan yde og restituere uden at tømme dit batteri.
Så der bliver overskud til både hverdagens opgaver og livets glæder. 🌱
Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut & Metakognitiv Coach med speciale i sansetrivsel og tankero
Du kan læse mere om energiforvaltning her: https://charlottehyldgaard.dk/energiforvaltning/
Mail@charlottehyldgaard.dk
21435134
, , ,

Er din sansekop ved at flyde over?

Jeg sad på en café i byen med en ven.
Allerede lidt udfordret af turen derhen, af at finde vej med metroen, finde vores mødested og navigere rundt om mennesker…

Da jeg endelig satte mig, ville jeg bare gerne være til stede, nærværende, deltagende og lyttende.

Men sanseindtrykkene omkring mig, blev ved med at presse sig på. Lyden af klirrende bestik, mennesker der snakkede og grinede, larmende musik i højtalerne.

Jeg kunne mærke, at jeg kæmpede for at holde fokus i samtalen.
Tårerne stod lige bag øjnene. Min sansekop var ved at flyde over.

☕ Vi har alle en sansekop.

For nogle er koppen stor og rummelig, for andre er den mindre.
Hos mennesker med stor sansefølsomhed, fx autister, mennesker med stress, angst eller overbelastning, er koppen ofte lille.

Det betyder, at sansekoppen hurtigere fyldes op af indtryk.

Når koppen flyder over, kan vi reagere på forskellige måder:

Nogle mennesker vil blive kortluntede, angste, irritable, hidsige.
Andre vil blive trætte, udmattede, følelsesløse, tomme, måske opgivende.
Det kan variere fra menneske til menneske og fra situation til situation.

Alle reaktioner er helt normale. De fortæller os bare, at koppen er fuld.

🌱 Det smukke er, at vi kan lære at passe på vores kop. Og fange reaktionerne i opløbet.

Ved at blive bevidste om, hvad vi fylder i vores koppe.

Ved at opdage, hvilke indtryk der nærer – og hvilke der dræner.
Turde stå ved det, sige det højt og bede om en justering.

Og lave strategier og ritualer der hjælper os til at tømme koppen igen, inden den løber over.

Når vi lærer det, kan vi genvinde ro, balance og overskud.

Hvordan ser din sansekop ud i dag?
Og hvad kunne du fylde i den, som giver dig ro frem for overload?

Sanselige hilsner

Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i sansetrivsel
Charlottehyldgaard.dk
mail@charlottehyldgaard.dk

Ps. Du er altid velkommen til at booke en gratis retningssamtale  og høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig til mere overskud og balance i din hverdag.

, , , , , ,

Stimming er selvomsorg

Stimming er selvomsorg 🥰

Stimming (eller selvstimulerende adfærd) er noget, vi alle gør i en eller anden grad, men for krøllede hjerner med sensorisk følsomhed er det ikke bare en vane, det er nødvendigt.

Det bruges som en måde at selvregulere på, særligt i situationer med angst, sensorisk overbelastning eller følelsesmæssig uro.

Eksempler på stimming kan være at:

💚Køre fingrene over et perlearmbånd
💚Røre ved en blød sten
💚Kigge på en lavalampe
💚Vugge i en gyngestol
💚Trippe let med fødderne
💚Klikke med en kuglepen
💚️Knipse eller knække med fingrene
💚Lytte til den samme sang igen og igen
💚Nulre håret
💚Bruge en fidget toy
💚Stirre på lys, bevægelse eller gentagende mønstre
💚Gentage ord eller lyde for sig selv

Alt det er stimming.
Det er regulering og en måde at skabe ro i krop og sind.
Med andre ord – nervesystemets genvej til beroligelse.
Og det skal ikke stoppes, men tillades. 🥰

For når verden larmer, både udenpå og indeni, kan stimming virke som et anker.
En kærlig, sanselig påmindelse, om: “Jeg er her, og jeg passer på mig selv”.

Kunne du have brug for sparring på, hvad der ellers kan hjælpe dit (eller dit barns) nervesystem med at finde mere ro?

Så er du velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut & Metakognitiv coach

Speciale i angst, sanser, overtænkning & autisme

(Billede fra malebogen Neuro Spicy)

, , , , , ,

Hvad er en sanseprofil, og hvad kan den gøre for dig?

Hvad er en sanseprofil,og hvad kan den gøre for dig?

En sanseprofil er en detaljeret kortlægning af netop dine sanser – hvor meget du reagerer på fx lyd, lys, berøring, smag, lugt og bevægelse. Den bygger på en valideret test og samtale, hvor jeg blandt andet spørger ind til:

  • Hvilke sanseindtryk der trigger dig

  • Om du søger stimuli eller trækker dig fra dem

  • Hvad der får dig til at føle ro eller uro

Det får du med en sanseprofil:

  1. En skriftlig rapport
    Som forklarer dine unikke sansemønstre og gør dig bevidst om, hvilke sansestimuli, der overstimulerer dig, og hvilke der kan give dig sansenydelse.

  2. En personlig sansediæt
    Konkrete anbefalinger og forslag til, hvad der specifikt kan bidrage i din situation, tilpasset din unikke profil. Det kan være forslag til tyngdeprodukter, høretelefoner, bevægelse, særlig hensyn i dit arbejdsliv, stressreducerende tiltag.

  3. Guidet tilbagemelding
    Samtale (online eller fysisk), hvor du får overbragt resultatet af din sanseprofil og får gennemgået sansediæten, og vi aftaler, hvor du kan starte.

En sanseprofil kan give dig:

  • Bedre selvforståelse

  • Evnen til at forudse og undgå overstimulering

  • Mere overskud og trivsel i hverdagen

Som Mette forklarer det her:

Det var en øjenåbner i den forstand og jeg fik bekræftet at mange af de ting jeg instinktivt søger eller har lyst til, har en god effekt på mine sanser. Sansediæten hjalp mig med at begynde at handle på det.

Helt konkret betyder det at der er ting jeg har haft lyst til at gøre, men bare ikke har prioriteret, som jeg er begyndt at gøre, fordi jeg nu ved at det faktisk har en stor betydning for min mentale og fysiske trivsel. fx. strækøvelser, stilhed, varme bade, ændret lyset i min bolig. Er begyndt at tænke på det som selvkærlighed og basale behov.

Hvis du er nysgerrrig efter at høre mere om sanseprofiler, er du altid velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sanser og neurodivergens.

, , , , , , ,

Er du sansestærk (særlig sensitiv / sensorisk følsom)?

Er du sansestærk?

Du går ind i et rum og mærker stemningen med det samme.
Lydene, lyset, lugtene, folks humør, det hele lander direkte i dig, uden filter.
Du forsøger at tilpasse dig, men bliver hurtigt træt.
Og bagefter tænker du:

“Hvorfor reagerer jeg sådan? Hvorfor er det hele for meget?”

Du føler dig sart. Overfølsom. Måske endda forkert.

Og er måske også blevet kaldt sart i gennem dit liv…

Men det er du ikke, du er snarere sansestærk. (også kaldet særlig sensitiv eller sensorisk følsom)

Hvad betyder det at være sansestærk?

At være sansestærk betyder, at dit nervesystem bearbejder sanseindtryk mere intenst og nuanceret end andre mennesker.

Du opfanger detaljer og stemninger, som andre slet ikke lægger mærke til,  og det gør en forskel i hverdagen:

  • Du bliver nemt overstimuleret, især ved mange lyde, indtryk, krav og sociale interaktioner

  • Du bruger meget energi på at tilpasse dig andres behov

  • Du føler dig hurtigt overvældet eller sart

  • Du kan være ekstremt følsom over for kritik, stemninger eller uro

Det er ikke et svaghedstegn, blot et tegn på et anderledes sansesystem, som ofte ses i forbindelse med neurodivergente neurotyper.

For ikke at brænde ud, kræver det, at du lærer at forstå og støtte dit system, frem for at prøve at tilpasse dig og bebrejde dig selv.

 Typiske tegn på sansestyrke og overstimulering

  • Du bliver hurtigt drænet efter sociale sammenhænge

  • Du føler, at du skal tage hensyn til alle  hele tiden

  • Du kan føle dig “overansvarlig” og aldrig nok

  • Du har brug for mere ro og flere pauser, men giver dig sjældent lov

  • Du har lært at overpræstere og passe ind, måske bære en maske, men ender med at kollapse bagefter

Hvis du kan genkende dig selv i flere af de her udsagn, så er du hverken alene eller forkert.

Men du er sansestærk og har brug for en anden rytme, energiforvaltning og forståelse i dit liv.

Hvad kan du gøre, når du føler dig overstimuleret og forkert?

1. Forstå dine sanser gennem en sanseprofil

Når du ved, hvad der særligt trigger dig, kan du skabe pauser, før det vælter. Og du kan skærme de sanser, som er særligt udfordret. Et sansesystem, der respekteres, bliver mindre overbelastet.

2. Justér dine rammer

Lys, lyd, stemninger og pauser i din hverdag har kæmpe betydning, og du kan gennem bevidstheden om din særlige sanseprofil, designe et liv, som passer til dig, så du ikke drænes. Helt konkret kan du få udarbejdet en sansediæt, som er konkrete vejledninger og strategier udarbejdet nøjagtig til dit unikke sansesystem.

3. Tal med én, der forstår

Det gør en verden til forskel at blive mødt med forståelse og validering og en forklaring på, hvorfor du reagerer anderledes end andre.

Book en retningssamtale om sansestyrke og sensitivitet

Jeg tilbyder en kort og tryg retningssamtale, hvor vi snakker om dine oplevelser og udfordringer.
Du bliver vejledt i, hvordan du kan få støtte til at opnå mere sansetrivsel og ro i din hverdag, og får en ide til dit første skridt.

Pris: Gratis
Varighed: ca 20 min.
Telefonisk, jeg ringer dig op.

Book din retningssamtale her

Du er ikke sart. Du er sansestærk.

Og det kræver ikke, at du laver dig selv om, men at du begynder at stå ved, hvem du er.

Kærligst


Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut og metakognitiv coach med speciale i sansestyrke, sanseprofiler og neurodivergens

, , , , , , , , , ,

Maskerer du og kæmper med angst og svære følelser?

“Du er alvorlig”, sagde min ven, da han hørte min stemme i telefonen.

Jeg lyttede til min egen tone og bekræftede hans observation.

Det havde været en alvorstung dag, og jeg var træt, så den var god nok.

Alligevel var det nyt.
Hvilket jeg først så i hans spejl.

Det nye var ikke, at livet kunne være alvorligt, men at jeg i samtalen ikke forsøgte at justere mit tonefald per automatik.

Jeg var bare med det, som nu engang var, uden maske. Uden kunstig latter og en tone til lejligheden.

Og netop det var af nyere dato, for tidligere i mit liv har jeg brugt kræfter på at kamuflere og tilpasse mig.

Og det har helt konkret fx vist sig ved et ændret tonefald og en tilsat energi til en samtale.

Nu øver jeg mig på bare at være – mig.

Undervejs i vores dybe og meningsfulde samtale vendte mit humør, og min latter boblede frem.
Den de fleste kender mig på.
Og som bestemt også er en ægte ingrediens af den, jeg er.

Men som netop får plads, når den ikke kunstigt fremtvinges, og jeg giver plads til det, der nu engang er.

For svære tanker, følelser og kropsfornemmelser må gerne være der…

De kommer kun til at fylde mere, og dominere, hvis vi kæmper med at få dem væk og forsøger at skjule dem. 🥰

Hvilket altid er noget af det første, jeg lærer mine klienter med angst.

Kender du til det?
At forsøge at holde det svære nede?
At bære en maske?

Og øver du dig også på at lægge den?

Har du brug for hjælp, så er jeg her, med både alvor og latter… for dig, som er træt af at forsøge at være en anden… ❤️

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sansning, overtænkning og neurodivergens

Charlottehyldgaard.dk

 

, , , , , , , , ,

Hvordan metakognitiv terapi og sanseviden kan hjælpe dig med at få ro

Når tanker og krop arbejder sammen, vil du opleve mental ro og sansetrivsel

Måske kender du det?

Bekymringstankerne løber af sted, og kroppen følger trop.

Uroen i kroppen forværrer tankerne, som gør kroppen endnu mere urolig.

Og du får skabt en spiral, der kan være svær at bryde.

Men hvad nu hvis du, i stedet for at forsøge at kontrollere tankerne, kunne lære ikke at give dem opmærksomhed.

Hvis du havde strategier til at slippe overtænkning og samtidig vidste, hvordan du kunne berolige dit nervesystem gennem dine sanser?

Metakognitiv terapi handler om at lære, at tanker ikke behøver at styres eller kontrolleres.

De må gerne være der, uden at vi hele tiden skal analysere, forstå eller kæmpe med dem.

Når vi kombinerer den metakognitive tilgang med sanselig selvomsorg, opstår en synergieffekt:

  • Når du ikke giver de negative tanker for meget opmærksomhed, falder det mentale pres.

  • Når du beroliger kroppen gennem sanserne, falder intensiteten i nervesystemet.

  • Når begge dele får plads, bliver der skabt et rum til at være uden at skulle ændre noget.

Det er her forandring begynder, ikke i et ønske om at fjerne noget, men i at lære at stå med det, der er. Uden at forstørre det. Men i stedet møde det med ro. Med selvforforståelse. Med respekt for dine unikke mønstre.

Vil du opleve, hvordan metakognitiv terapi og sanseforståelse kan give mening for dig?

Du er meget velkommen til at booke en gratis afklarende samtale , hvor vi sammen finder ud af, hvad der kan støtte dig bedst.