Du er træt.

Så du gør det, du har lært er godt for et overbelastet nervesystem.

Du aflyser en aftale, trækker gardinerne for og går i seng med dynen trukket godt op over næsen.

Nu skal du altså hvile.

Men et par timer senere føler du dig ikke nødvendigvis mere opladet.

Tværtimod føler du dig mere … flad.

Nogle gange har et træt nervesystem brug for mindre.

Andre gange har det brug for mere af det rigtige.

Hulen og bålet

Jeg kan godt lide at tænke på restitution som en bevægelse mellem hulen og bålet.

Hulen er det sted, vi søger hen, når verden er blevet for meget.

Her kan du dæmpe lyset, lukke døren, tage hjemmetøjet på og give din krop ro. Her er der ingen spørgsmål, der skal besvares. Ingen ansigter, der skal aflæses.

Du kan sætte en velkendt serie på eller bare være i stilheden uden at blive mødt af forventninger.

For mange neurodivergente og sansefølsomme mennesker er hulen helt nødvendig.

Når hjernen dagen igennem har registreret, sorteret og forholdt sig til langt mere, end omgivelserne kan se, kan det føles som en lettelse endelig at gå i hulen.

Her får dit system mulighed for at falde til ro og lade op.

Men der findes også en anden form for restitution.

Bålet

Bålet er det, der tilfører dit nervesystem næring og ny energi.

Måske er det musik. Du sætter din yndlingssang på og spiller den på repeat. Lidt efter lidt begynder kroppen at bevæge sig til rytmen.

Efter et stykke tid mærker du trætheden lette en smule.

Du tager måske en svømmetur i havet og mærker vandet omslutte dig. For hvert svømmetag bliver hovedet klarere, mens kroppens spændinger slipper.

I en samtale med et menneske, hvor du ikke behøver at veje hvert ord, begynder latteren at boble frem. Du går derfra med ny energi.

Det kan også ske, når du bliver så opslugt af en hobby, at du glemmer tiden.

De rette sanseindtryk kan være det, der tanker dig op.

De indtryk, dit system måske har længtes efter hele dagen.

Og det kan være en vigtig forskel.

For hvis vi altid svarer på udmattelse ved at gøre livet mindre og trække os, kan vi komme til at fjerne både det, der belaster os, og det, der giver os energi.

Når “jeg er træt” kan betyde to forskellige ting

Nogle dage betyder trætheden:

Jeg har fået for meget. Jeg skal ind i hulen.

Andre dage betyder den:

Jeg har fået for lidt af det, der tanker mig op. Jeg skal hen til bålet.

Begge behov kan sagtens eksistere på samme dag.

Måske har du først brug for en time alene med lukket dør. Senere mærker du en lille impuls til at rejse dig. Kroppen kalder på bevægelse.

Du sætter din yndlingsplayliste i ørerne og går en rask tur. Vinden rammer kinderne, og benene finder en god rytme.

Når du kommer hjem, er du stadig træt, men på en behagelig måde.

God energiforvaltning handler derfor både om at kunne skærme sig og om at lære sin egen rytme mellem hulen og bålet at kende.

Prøv at undersøge din egen rytme

Næste gang du mærker trætheden, så vent et øjeblik, før du automatisk går i hvilemodus.

Mærk efter og spørg dig selv:

Har jeg fået for meget, eller har jeg fået for lidt af de rigtige sanseinput?

Lav derefter to små lister.

Min hule

Hvad hjælper mit system, når jeg virkelig har brug for at lukke døren til verden og komme ned i gear?

Mit bål

Hvad nærer mig og giver mig ny energi?

Læg især mærke til, hvordan du har det bagefter.

Se efter det, der efterlader dig med mere overskud. Selv når det kræver lidt at komme af sted, kan du få noget værdifuldt med hjem.

Det er dét, du er på jagt efter.

Med tiden kan du blive bedre til at mærke:

Har jeg brug for hulen lige nu, eller trænger jeg faktisk til at gå hen til bålet?

Kærlige sansehilsner

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut med speciale i sanse- og hverdagstrivsel for neurodivergente

Ps. Er du nysgerrig på, hvad der er hule, og hvad der er bål for netop dig?

En sanseprofil eller en sansetrivselssamtale kan gøre det tydeligere, hvilke sanseindtryk der dræner dit system, og hvad der hjælper dig med at finde ro og fornyet energi.

Du er velkommen til at booke en gratis afklarende samtale på Charlottehyldgaard.dk og høre nærmere.

 

Tilpas

Ahhh

Smag på ordet.

Lyt til det.

Tilpas …

Tilpas er det, vi stiler imod.

Den helt rigtige dosering af sansestimuli.

Så du sansetrives.

Er det svært?

Åh ja.
Når lyden af opvaskemaskinen, der bliver tømt, føles som smerte i dine ører.

Når du allerede er overstimuleret af turen med DSB i et tætpakket tog på vej til dit studie.

Der bliver det ekstra vigtigt med de sansestimuli, der kan regulere og skærme dig gennem dagen.

At have selvvalgt musik i ørerne i de helt rigtige lyddæmpende høretelefoner.

At dine forældre ikke starter dagen med at tømme opvaskemaskinen i dit nærvær, men at du selv kan gøre det eller er blevet varslet.

At det er okay at komme hjem fra studiet, gå direkte op på værelset, skifte til nattøj og snuppe en kat, der kan ligge og spinde på din mave.

Eller, i mangel på en kat, at have en blød tyngdebamse og en tung dyne, så du kan lande og få energien tilbage til resten af dagen.

Og nej, det er på ingen måde lige meget, om der er ovenlys og spots på badeværelset, når du skal overskue alle de stimuli, et bad udsætter dig for.

At skulle skifte temperatur, mærke vandets tryk mod huden, tåle duften af sæben, våde hårstrå mod nakken, tørre sig, fryse og tage tøj på igen …

Der kan dæmpet lys, et blødt håndklæde og en shampoo, der dufter af lavendel, være lige det, der gør, at badet bliver muligt.

Når den unge autist sidder foran mig og ser resultatet af sin sanseprofil, falder noget endelig på plads …

Følelsen af ikke at være forkert, men at have et anderledes sanseapparat.

Og det kan være den validering, der medvirker til, at selvforståelsen lander.

Nej, du er ikke sart, besværlig eller hysterisk.

Du sanser bare mere end de fleste.

Og så bliver vi sansedetektiver sammen.

Hvad virker? Hvad virker ikke?

For at have et stærkt sanseapparat er et både-og.

Ja, verden kan larme og overvælde.

Men du indtager også alt det smukke og sanselige, som verden byder på, i de fineste nuancer, som mange andre misser.

Som lyden og smagen af ordet …

Tilpas

🌸

 

Sansehilsner

 

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut med speciale i sanse- og hverdagstrivsel hos neurodivergente

 

 

 

Ved du egentlig, hvad der gør dig glad?

Altså ikke bare glad på overfladen…
Men hvad der giver dig dyb sanseglæde? 🌱

Du indtager livet gennem dine sanser…
Fra det øjeblik du vågner om morgenen, til dit hoved rammer hovedpuden om aftenen, er de i spil.

Du mærker, føler, smager, ser, lugter, hører, bevæger dig…
Men er du bevidst om, hvad du indtager – og om det nærer dig?

Du kan faktisk gøre meget selv for at skabe sanseglæde.
Første skridt er bevidstheden om dine præferencer.

Kom, lad os starte fra morgenstunden… bare for at starte et sted:

Du slår øjnene op.

Hvordan føles din dyne omkring din krop?
Har du en dyne, du har udvalgt særligt til dig?
Er den lige tilpas tung, let, blød?

Hvad med dit sengetøj – hvad foretrækker du her?
Blødt bomuld, silke, hvidt eller i farver?
Florlet eller silkeblødt?
Eller må det gerne kradse lidt?

Hvad med temperaturen i dit soveværelse?
Koldt, varmt, tempereret?

Har du et blødt tæppe foran din seng, dine fødder kan lande på, når du letter dynen?
Strækker du din krop… og byder den et kærligt godmorgen?

Eller er din telefon og LinkedIn det første, der møder dit blik?

Sætter du musik på – en morgenplayliste, der er balsam for dine øregange og sætter dagens stemning?
Skal det være glad pop eller rolig instrumental?

Foretrækker du at sidde i stilhed et øjeblik med morgenkaffen eller teen?
Eller er det op og i gang i højt tempo?

Hvilken kop drikker du din morgenkaffe eller te af?
Er den rar at holde om?

Hvilke badeprodukter bruger du i badet?
Dufter de af ahhh…?

Hvad med dine håndklæder – føles de rare mod din hud?
Og din kimono – er den som et blødt sansekram, der kan mildne din opvågning?

Eller foretrækker du at tage tøj på med det samme?

Jeg tror, du fornemmer, hvor jeg vil hen…

Du påvirkes hvert øjeblik dagen igennem – livet igennem – af det, du indtager gennem dine sanser.
Så hvorfor ikke gøre det bevidst?

Før jeg gennem min egen sanseprofil blev klogere på mine præferencer, anede jeg fx ikke, hvor meget glæde en særlig udvalgt, blød kimono i sart grøn med dybe lommer kunne tilføre min morgen…

Eller hvilken betydning den musik, jeg valgte som underlægning til min morgen, havde for stemningen i min morgenstund – og dermed resten af dagen.

Men lad dig ikke sanseovervælde.

Start i det små med at designe din egen sansediæt.
Tag ét lille, bevidst valg for din morgen…

Noget, der føles rart for dig.
Og læg mærke til, hvad der sker.

Eller skyd en genvej – og lad mig hjælpe dig med at finde svarene. 🥰

Jeg lover dig, at det vil gøre en forskel, der er større, end du umiddelbart tror.

Kærlige sansehilsner

Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i sansetrivsel

Charlottehyldgaard.dk
Mail@charlottehyldgaard.dk

 

“Mor, gider du lige skrue ned for far?!”

Bønnen kom fra vores datter, da min mand tidligt søndag morgen var gået i gang med at vaske køkkenet ned.

Og det både larmede voldsomt og lugtede stygt i hendes ører og næse.
Der var bare det ved det, at det havde han ikke selv lige lagt mærke til. 😂

Min mand har sanseprofilen “Tilskuer”, og kendetegnende for den profil er, at de typisk ikke lægger mærke til sansestimuli, som andre mennesker lægger mærke til.

Tilskuere har en høj tærskelværdi for sanseinput og lader sig ikke så let anfægte eller irritere. Det kan gøre dem til nemme og behagelige kollegaer og ægtefæller. 😍

Det betyder ikke så meget, hvis du flytter rundt på aftaler eller møbler. De kan sidde hvor som helst i storrumskontoret uden at lade sig distrahere, og opdager heller ikke altid, hvis det roder omkring dem.

Til gengæld kan de komme til at overse detaljer, som andre sanseprofiler synes er vigtige, fx i et projektsamarbejde. Her har de ofte gavn af at blive påmindet, gerne flere gange, så der bliver taget hånd om detaljerne.

Tilskuere er sjældent selv opmærksomme på, at de har brug for at blive “vækket” i deres sanser, men når de bliver bevidste om det, kan de med enkle hverdagsgreb skrue op for stimuli og sansetrivsel.

De kan fx:
🟤 bede mere detaljeorienterede kollegaer om hjælp
🟤 bruge påmindelser og alarmer
🟤 skrive lister og tage noter
🟤 bruge velduftende rengøringsprodukter
🟤 gå en rask tur i pauser sammen med andre

Jo mere viden vi har om hinandens forskelligheder, både privat og på arbejde, jo større forståelse og accept.

Og nogle gange kan hensyn se så enkelt ud som at vælge rengøringsprodukter, der dufter godt i alles næser.
Og derved “skrue lidt ned for far” 😂

Kan du genkende tilskuerprofilen fra dit eget liv?

Kærlige sansehilsner


Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i at skabe sansetrivsel

Kilde: Dunn, W. – Sensory Profile
Illustration: Christina Glob

Giver frokostpausen dig energi – eller dræner den dig?

Spørgsmålet kom op i en sansetrivselssamtale.

Svaret kom prompte:

 

“Frokosten er en pligt. En del af arbejdet. Og helt ærligt, hvis jeg kan vælge den fra, så gør jeg det. Ofte med en undskyldning om, at jeg har travlt. Så spiser jeg ved mit skrivebord.”

 

Hendes sanseprofil pegede tydeligt på, at hun er en fravælger.

Fravælgeren har en lav tærskel for sanseindtryk. Forestil dig et sansefilter med store masker: Der skal ikke meget til, før lyd, lys og samtale bliver for meget.

 

Det, der for nogle opleves som hyggeligt og energigivende, bliver hurtigt belastende for fravælgeren.

 

Hvor andre kolleger henter overskud i fællesskab og samtale, lader fravælgeren op i ro, forudsigelighed og fravær af sociale krav.

 

Det er sjældent de vilkår, frokostpausen tilbyder på de fleste arbejdspladser, hvor pausen ofte er en støjende palet af sanseindtryk.

 

Når arbejdspladsen anerkender forskelligheder og tilegner sig viden om sanseprofiler og sanseforståelse, kan fokus flyttes fra “one size fits all” til funktionelle pauser, der rent faktisk virker.

 

For fravælgeren betyder det mulighed for at vælge frit, med god samvittighed og uden forklaringer. For eksempel at kunne:

 

✔️Deltage i frokosten kortvarigt og derefter trække sig

✔️Gå en tur alene som en del af frokostpausen

✔️Opholde sig i en stillezone uden forventning om samtale

✔️Holde frokost for sig selv uden at skulle forklare hvorfor

 

Det handler ikke om ikke at gide fællesskabet eller mangel på engagement.

Det handler om sansetrivsel og individuelle behov…

 

Kender du en fravælger – eller kan du genkende behovet hos dig selv?

 

Kærlige sansehilsner

 

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut med speciale i sansetrivsel

 

Kilde: Winnie Dunn, Sensory Profile

llustration: Christina Glob

 

Sanseprofiler spiller en betydelig rolle for trivsel – både i privatlivet og på arbejdspladsen. For mennesker med neurodivergens som ADHD og autisme bliver forskellene i sansebearbejdning ofte endnu tydeligere, fordi nervesystemet kan reagere hurtigere, stærkere eller mere vedholdende på indtryk.

Nedenfor finder du en kort forklaring på de fire forskellige sanseprofiler samt konkrete hverdags-eksempler på, hvordan de kan komme til udtryk hos både neurotypiske og neurodivergente medarbejdere.

1. Søgeren

Kendetegn: Har brug for mange eller stærke sanseindtryk for at føle sig godt tilpas. Elsker energi, bevægelse, farver og stimuli og er opsøgende på sanseinput. Har en høj tærskel for indtryk.

Hverdagseksempler:

  • Sætter musik på, mens de arbejder for at holde koncentrationen og energien oppe.
  • Kan have behov for fysisk aktivitet i pauser, fx at gå rundt eller lave små bevægelsesøvelser.
  • Opsøger ofte kreative udfordringer og nye projekter, fordi det giver mental stimulation.
  • Hos neurodivergente (fx ADHD) kan behovet for intens stimulation være endnu stærkere og mere konstant.

2. Sensoren

Kendetegn: Har et nervesystem, der opfatter indtryk kraftigere end gennemsnittet. Reagerer hurtigt på lyd, lys, lugt, berøring eller sociale stimuli. Opdager ofte behovet for regulering på bagkant.

Hverdagseksempler:

  • Kan blive overvældet af baggrundsstøj, fx printere, telefoner eller mange samtaler samtidig.
  • Lys, der er for kraftigt eller flimrende, kan give hovedpine eller træthed.
  • Kraftige lugte fra kantinen eller parfume hos kollegaer kan føles ubehagelige og distraherende.
  • Hos neurodivergente (fx autisme) kan disse sensoriske stimuli føre til hurtig overbelastning, som kan udløse behov for pause eller tilbagetrækning.

3. Fravælgeren

Kendetegn: Bliver hurtigt mættet af sanseindtryk og trækker sig – fysisk eller mentalt – når der sker meget på én gang.

Hverdagseksempler:

  • Undgår åbne kontorområder med mange mennesker og konstant aktivitet.
  • Kan foretrække telefon- eller videomøder frem for store møder for at minimere sensorisk belastning.
  • Trækker sig fra sociale situationer, hvis der er for meget larm, lys eller bevægelse.
  • Hos neurodivergente kan denne profil være mere markant, og fravælgeren har ofte brug for planlagte pauser og stille arbejdsområder.

4. Tilskueren

Kendetegn: Registrerer ikke sanseindtryk særlig kraftigt og bliver sjældent hverken over- eller understimuleret.

Hverdagseksempler:

  • Kan sidde midt i et travlt kontor uden at blive påvirket af baggrundsstøj.
  • Observerer detaljer i omgivelserne, men reagerer ikke nødvendigvis straks på ændringer.
  • Tager ofte ting i sit eget tempo og behøver mindre tilpasning af omgivelserne.

Afsluttende note

Sanseprofiler ses hos alle mennesker, men de spiller ofte en endnu mere fremtrædende rolle hos mennesker med neurodivergens, især ADHD og autisme. Her kan sanseindtryk opleves enten langt stærkere, langt svagere eller mere kaotiske, hvilket gør bevidsthed om sanseprofiler til et vigtigt redskab i både samarbejde, trivsel og ledelse.

Læs også indlæg om sansetrivsel i virksomheden her:
https://charlottehyldgaard.dk/sansetrivsel-i-virksomheden/

 

 

 

Hvad er en sanseprofil,og hvad kan den gøre for dig?

En sanseprofil er en detaljeret kortlægning af netop dine sanser – hvor meget du reagerer på fx lyd, lys, berøring, smag, lugt og bevægelse. Den bygger på en valideret test og samtale, hvor jeg blandt andet spørger ind til:

  • Hvilke sanseindtryk der trigger dig

  • Om du søger stimuli eller trækker dig fra dem

  • Hvad der får dig til at føle ro eller uro

Det får du med en sanseprofil:

  1. En skriftlig rapport
    Som forklarer dine unikke sansemønstre og gør dig bevidst om, hvilke sansestimuli, der overstimulerer dig, og hvilke der kan give dig sansenydelse.

  2. En personlig sansediæt
    Konkrete anbefalinger og forslag til, hvad der specifikt kan bidrage i din situation, tilpasset din unikke profil. Det kan være forslag til tyngdeprodukter, høretelefoner, bevægelse, særlig hensyn i dit arbejdsliv, stressreducerende tiltag.

  3. Guidet tilbagemelding
    Samtale (online eller fysisk), hvor du får overbragt resultatet af din sanseprofil og får gennemgået sansediæten, og vi aftaler, hvor du kan starte.

En sanseprofil kan give dig:

  • Bedre selvforståelse

  • Evnen til at forudse og undgå overstimulering

  • Mere overskud og trivsel i hverdagen

Som Mette forklarer det her:

Det var en øjenåbner i den forstand og jeg fik bekræftet at mange af de ting jeg instinktivt søger eller har lyst til, har en god effekt på mine sanser. Sansediæten hjalp mig med at begynde at handle på det.

Helt konkret betyder det at der er ting jeg har haft lyst til at gøre, men bare ikke har prioriteret, som jeg er begyndt at gøre, fordi jeg nu ved at det faktisk har en stor betydning for min mentale og fysiske trivsel. fx. strækøvelser, stilhed, varme bade, ændret lyset i min bolig. Er begyndt at tænke på det som selvkærlighed og basale behov.

Hvis du er nysgerrrig efter at høre mere om sanseprofiler, er du altid velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sanser og neurodivergens.

Er du sansestærk?

Du går ind i et rum og mærker stemningen med det samme.
Lydene, lyset, lugtene, folks humør, det hele lander direkte i dig, uden filter.
Du forsøger at tilpasse dig, men bliver hurtigt træt.
Og bagefter tænker du:

“Hvorfor reagerer jeg sådan? Hvorfor er det hele for meget?”

Du føler dig sart. Overfølsom. Måske endda forkert.

Og er måske også blevet kaldt sart i gennem dit liv…

Men det er du ikke, du er snarere sansestærk. (også kaldet særlig sensitiv eller sensorisk følsom)

Hvad betyder det at være sansestærk?

At være sansestærk betyder, at dit nervesystem bearbejder sanseindtryk mere intenst og nuanceret end andre mennesker.

Du opfanger detaljer og stemninger, som andre slet ikke lægger mærke til,  og det gør en forskel i hverdagen:

  • Du bliver nemt overstimuleret, især ved mange lyde, indtryk, krav og sociale interaktioner

  • Du bruger meget energi på at tilpasse dig andres behov

  • Du føler dig hurtigt overvældet eller sart

  • Du kan være ekstremt følsom over for kritik, stemninger eller uro

Det er ikke et svaghedstegn, blot et tegn på et anderledes sansesystem, som ofte ses i forbindelse med neurodivergente neurotyper.

For ikke at brænde ud, kræver det, at du lærer at forstå og støtte dit system, frem for at prøve at tilpasse dig og bebrejde dig selv.

 Typiske tegn på sansestyrke og overstimulering

  • Du bliver hurtigt drænet efter sociale sammenhænge

  • Du føler, at du skal tage hensyn til alle  hele tiden

  • Du kan føle dig “overansvarlig” og aldrig nok

  • Du har brug for mere ro og flere pauser, men giver dig sjældent lov

  • Du har lært at overpræstere og passe ind, måske bære en maske, men ender med at kollapse bagefter

Hvis du kan genkende dig selv i flere af de her udsagn, så er du hverken alene eller forkert.

Men du er sansestærk og har brug for en anden rytme, energiforvaltning og forståelse i dit liv.

Hvad kan du gøre, når du føler dig overstimuleret og forkert?

1. Forstå dine sanser gennem en sanseprofil

Når du ved, hvad der særligt trigger dig, kan du skabe pauser, før det vælter. Og du kan skærme de sanser, som er særligt udfordret. Et sansesystem, der respekteres, bliver mindre overbelastet.

2. Justér dine rammer

Lys, lyd, stemninger og pauser i din hverdag har kæmpe betydning, og du kan gennem bevidstheden om din særlige sanseprofil, designe et liv, som passer til dig, så du ikke drænes. Helt konkret kan du få udarbejdet en sansediæt, som er konkrete vejledninger og strategier udarbejdet nøjagtig til dit unikke sansesystem.

3. Tal med én, der forstår

Det gør en verden til forskel at blive mødt med forståelse og validering og en forklaring på, hvorfor du reagerer anderledes end andre.

Book en retningssamtale om sansestyrke og sensitivitet

Jeg tilbyder en kort og tryg retningssamtale, hvor vi snakker om dine oplevelser og udfordringer.
Du bliver vejledt i, hvordan du kan få støtte til at opnå mere sansetrivsel og ro i din hverdag, og får en ide til dit første skridt.

Pris: Gratis
Varighed: ca 20 min.
Telefonisk, jeg ringer dig op.

Book din retningssamtale her

Du er ikke sart. Du er sansestærk.

Og det kræver ikke, at du laver dig selv om, men at du begynder at stå ved, hvem du er.

Kærligst


Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut og metakognitiv coach med speciale i sansestyrke, sanseprofiler og neurodivergens

Vidste du, at din oplevelse af mad, måltider og restaurantbesøg i høj grad handler om din sanseprofil?

Som ergoterapeut med speciale i sansemønstre, oplever jeg, både i min egen hverdag og hos klienter, hvordan vores sansesystem spiller en større rolle, end vi tror, når det kommer til spisning…

Nogle elsker fx krydret mad og høj stemning på en travl restaurant.
Andre foretrækker trygge retter og en stille krog med lav belysning.

Vi reagerer forskelligt, fordi vores sansesystem er organiseret forskelligt.
I sanseprofiler taler vi ofte om fire grundtyper:

– Søgeren
Nysgerrig, eventyrlysten og opsøgende på stimuli, elsker mange smage, farver og social stemning.

– Fravælgeren
Bevidst om egne grænser og behov, har ofte safefoods og foretrækker det velkendte og rolige.

– Tilskueren
Neutral og lidt distanceret ift. madens sanseindtryk, mærker ikke altid sult, smag eller behov tydeligt.

– Sensoren
Detaljeorienteret og sansestærk, registrerer alt, både smag, duft og stemning omkring måltidet.

Det her er naturligvis generaliseringer, vi har ofte lidt af det hele i os.
Men én sansestil er typisk mest fremtrædende, og den kan give dig værdifuld indsigt i:

✓ Hvorfor du spiser, som du gør
✓ Hvad der dræner eller nærer dig omkring måltider
✓ Hvordan du bedre kan støtte dig selv og dine nærmeste for at gøre måltider og spisning til en nydelse.

I min egen husstand har vi både en tilskuer, en fravælger og et par sensorer.
Den indsigt har gjort det noget nemmere for os både at vælge restauranter og at lave mad herhjemme.

Hvilken sansetype genkender du mest hos dig selv og dine nærmeste?

Sansehilsner

Charlotte

Ergoterapeut med speciale i sansning

Når tanker og krop arbejder sammen, vil du opleve mental ro og sansetrivsel

Måske kender du det?

Bekymringstankerne løber af sted, og kroppen følger trop.

Uroen i kroppen forværrer tankerne, som gør kroppen endnu mere urolig.

Og du får skabt en spiral, der kan være svær at bryde.

Men hvad nu hvis du, i stedet for at forsøge at kontrollere tankerne, kunne lære ikke at give dem opmærksomhed.

Hvis du havde strategier til at slippe overtænkning og samtidig vidste, hvordan du kunne berolige dit nervesystem gennem dine sanser?

Metakognitiv terapi handler om at lære, at tanker ikke behøver at styres eller kontrolleres.

De må gerne være der, uden at vi hele tiden skal analysere, forstå eller kæmpe med dem.

Når vi kombinerer den metakognitive tilgang med sanselig selvomsorg, opstår en synergieffekt:

  • Når du ikke giver de negative tanker for meget opmærksomhed, falder det mentale pres.

  • Når du beroliger kroppen gennem sanserne, falder intensiteten i nervesystemet.

  • Når begge dele får plads, bliver der skabt et rum til at være uden at skulle ændre noget.

Det er her forandring begynder, ikke i et ønske om at fjerne noget, men i at lære at stå med det, der er. Uden at forstørre det. Men i stedet møde det med ro. Med selvforforståelse. Med respekt for dine unikke mønstre.

Vil du opleve, hvordan metakognitiv terapi og sanseforståelse kan give mening for dig?

Du er meget velkommen til at booke en gratis afklarende samtale , hvor vi sammen finder ud af, hvad der kan støtte dig bedst.