Ved du egentlig, hvad der gør dig glad?

Altså ikke bare glad på overfladen…
Men hvad der giver dig dyb sanseglæde? 🌱

Du indtager livet gennem dine sanser…
Fra det øjeblik du vågner om morgenen, til dit hoved rammer hovedpuden om aftenen, er de i spil.

Du mærker, føler, smager, ser, lugter, hører, bevæger dig…
Men er du bevidst om, hvad du indtager – og om det nærer dig?

Du kan faktisk gøre meget selv for at skabe sanseglæde.
Første skridt er bevidstheden om dine præferencer.

Kom, lad os starte fra morgenstunden… bare for at starte et sted:

Du slår øjnene op.

Hvordan føles din dyne omkring din krop?
Har du en dyne, du har udvalgt særligt til dig?
Er den lige tilpas tung, let, blød?

Hvad med dit sengetøj – hvad foretrækker du her?
Blødt bomuld, silke, hvidt eller i farver?
Florlet eller silkeblødt?
Eller må det gerne kradse lidt?

Hvad med temperaturen i dit soveværelse?
Koldt, varmt, tempereret?

Har du et blødt tæppe foran din seng, dine fødder kan lande på, når du letter dynen?
Strækker du din krop… og byder den et kærligt godmorgen?

Eller er din telefon og LinkedIn det første, der møder dit blik?

Sætter du musik på – en morgenplayliste, der er balsam for dine øregange og sætter dagens stemning?
Skal det være glad pop eller rolig instrumental?

Foretrækker du at sidde i stilhed et øjeblik med morgenkaffen eller teen?
Eller er det op og i gang i højt tempo?

Hvilken kop drikker du din morgenkaffe eller te af?
Er den rar at holde om?

Hvilke badeprodukter bruger du i badet?
Dufter de af ahhh…?

Hvad med dine håndklæder – føles de rare mod din hud?
Og din kimono – er den som et blødt sansekram, der kan mildne din opvågning?

Eller foretrækker du at tage tøj på med det samme?

Jeg tror, du fornemmer, hvor jeg vil hen…

Du påvirkes hvert øjeblik dagen igennem – livet igennem – af det, du indtager gennem dine sanser.
Så hvorfor ikke gøre det bevidst?

Før jeg gennem min egen sanseprofil blev klogere på mine præferencer, anede jeg fx ikke, hvor meget glæde en særlig udvalgt, blød kimono i sart grøn med dybe lommer kunne tilføre min morgen…

Eller hvilken betydning den musik, jeg valgte som underlægning til min morgen, havde for stemningen i min morgenstund – og dermed resten af dagen.

Men lad dig ikke sanseovervælde.

Start i det små med at designe din egen sansediæt.
Tag ét lille, bevidst valg for din morgen…

Noget, der føles rart for dig.
Og læg mærke til, hvad der sker.

Eller skyd en genvej – og lad mig hjælpe dig med at finde svarene. 🥰

Jeg lover dig, at det vil gøre en forskel, der er større, end du umiddelbart tror.

Kærlige sansehilsner

Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i sansetrivsel

Charlottehyldgaard.dk
Mail@charlottehyldgaard.dk

 

“Mor, gider du lige skrue ned for far?!”

Bønnen kom fra vores datter, da min mand tidligt søndag morgen var gået i gang med at vaske køkkenet ned.

Og det både larmede voldsomt og lugtede stygt i hendes ører og næse.
Der var bare det ved det, at det havde han ikke selv lige lagt mærke til. 😂

Min mand har sanseprofilen “Tilskuer”, og kendetegnende for den profil er, at de typisk ikke lægger mærke til sansestimuli, som andre mennesker lægger mærke til.

Tilskuere har en høj tærskelværdi for sanseinput og lader sig ikke så let anfægte eller irritere. Det kan gøre dem til nemme og behagelige kollegaer og ægtefæller. 😍

Det betyder ikke så meget, hvis du flytter rundt på aftaler eller møbler. De kan sidde hvor som helst i storrumskontoret uden at lade sig distrahere, og opdager heller ikke altid, hvis det roder omkring dem.

Til gengæld kan de komme til at overse detaljer, som andre sanseprofiler synes er vigtige, fx i et projektsamarbejde. Her har de ofte gavn af at blive påmindet, gerne flere gange, så der bliver taget hånd om detaljerne.

Tilskuere er sjældent selv opmærksomme på, at de har brug for at blive “vækket” i deres sanser, men når de bliver bevidste om det, kan de med enkle hverdagsgreb skrue op for stimuli og sansetrivsel.

De kan fx:
🟤 bede mere detaljeorienterede kollegaer om hjælp
🟤 bruge påmindelser og alarmer
🟤 skrive lister og tage noter
🟤 bruge velduftende rengøringsprodukter
🟤 gå en rask tur i pauser sammen med andre

Jo mere viden vi har om hinandens forskelligheder, både privat og på arbejde, jo større forståelse og accept.

Og nogle gange kan hensyn se så enkelt ud som at vælge rengøringsprodukter, der dufter godt i alles næser.
Og derved “skrue lidt ned for far” 😂

Kan du genkende tilskuerprofilen fra dit eget liv?

Kærlige sansehilsner


Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i at skabe sansetrivsel

Kilde: Dunn, W. – Sensory Profile
Illustration: Christina Glob

Giver frokostpausen dig energi – eller dræner den dig?

Spørgsmålet kom op i en sansetrivselssamtale.

Svaret kom prompte:

 

“Frokosten er en pligt. En del af arbejdet. Og helt ærligt, hvis jeg kan vælge den fra, så gør jeg det. Ofte med en undskyldning om, at jeg har travlt. Så spiser jeg ved mit skrivebord.”

 

Hendes sanseprofil pegede tydeligt på, at hun er en fravælger.

Fravælgeren har en lav tærskel for sanseindtryk. Forestil dig et sansefilter med store masker: Der skal ikke meget til, før lyd, lys og samtale bliver for meget.

 

Det, der for nogle opleves som hyggeligt og energigivende, bliver hurtigt belastende for fravælgeren.

 

Hvor andre kolleger henter overskud i fællesskab og samtale, lader fravælgeren op i ro, forudsigelighed og fravær af sociale krav.

 

Det er sjældent de vilkår, frokostpausen tilbyder på de fleste arbejdspladser, hvor pausen ofte er en støjende palet af sanseindtryk.

 

Når arbejdspladsen anerkender forskelligheder og tilegner sig viden om sanseprofiler og sanseforståelse, kan fokus flyttes fra “one size fits all” til funktionelle pauser, der rent faktisk virker.

 

For fravælgeren betyder det mulighed for at vælge frit, med god samvittighed og uden forklaringer. For eksempel at kunne:

 

✔️Deltage i frokosten kortvarigt og derefter trække sig

✔️Gå en tur alene som en del af frokostpausen

✔️Opholde sig i en stillezone uden forventning om samtale

✔️Holde frokost for sig selv uden at skulle forklare hvorfor

 

Det handler ikke om ikke at gide fællesskabet eller mangel på engagement.

Det handler om sansetrivsel og individuelle behov…

 

Kender du en fravælger – eller kan du genkende behovet hos dig selv?

 

Kærlige sansehilsner

 

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut med speciale i sansetrivsel

 

Kilde: Winnie Dunn, Sensory Profile

llustration: Christina Glob

 

Sanseprofiler spiller en betydelig rolle for trivsel – både i privatlivet og på arbejdspladsen. For mennesker med neurodivergens som ADHD og autisme bliver forskellene i sansebearbejdning ofte endnu tydeligere, fordi nervesystemet kan reagere hurtigere, stærkere eller mere vedholdende på indtryk.

Nedenfor finder du en kort forklaring på de fire forskellige sanseprofiler samt konkrete hverdags-eksempler på, hvordan de kan komme til udtryk hos både neurotypiske og neurodivergente medarbejdere.

1. Søgeren

Kendetegn: Har brug for mange eller stærke sanseindtryk for at føle sig godt tilpas. Elsker energi, bevægelse, farver og stimuli og er opsøgende på sanseinput. Har en høj tærskel for indtryk.

Hverdagseksempler:

  • Sætter musik på, mens de arbejder for at holde koncentrationen og energien oppe.
  • Kan have behov for fysisk aktivitet i pauser, fx at gå rundt eller lave små bevægelsesøvelser.
  • Opsøger ofte kreative udfordringer og nye projekter, fordi det giver mental stimulation.
  • Hos neurodivergente (fx ADHD) kan behovet for intens stimulation være endnu stærkere og mere konstant.

2. Sensoren

Kendetegn: Har et nervesystem, der opfatter indtryk kraftigere end gennemsnittet. Reagerer hurtigt på lyd, lys, lugt, berøring eller sociale stimuli. Opdager ofte behovet for regulering på bagkant.

Hverdagseksempler:

  • Kan blive overvældet af baggrundsstøj, fx printere, telefoner eller mange samtaler samtidig.
  • Lys, der er for kraftigt eller flimrende, kan give hovedpine eller træthed.
  • Kraftige lugte fra kantinen eller parfume hos kollegaer kan føles ubehagelige og distraherende.
  • Hos neurodivergente (fx autisme) kan disse sensoriske stimuli føre til hurtig overbelastning, som kan udløse behov for pause eller tilbagetrækning.

3. Fravælgeren

Kendetegn: Bliver hurtigt mættet af sanseindtryk og trækker sig – fysisk eller mentalt – når der sker meget på én gang.

Hverdagseksempler:

  • Undgår åbne kontorområder med mange mennesker og konstant aktivitet.
  • Kan foretrække telefon- eller videomøder frem for store møder for at minimere sensorisk belastning.
  • Trækker sig fra sociale situationer, hvis der er for meget larm, lys eller bevægelse.
  • Hos neurodivergente kan denne profil være mere markant, og fravælgeren har ofte brug for planlagte pauser og stille arbejdsområder.

4. Tilskueren

Kendetegn: Registrerer ikke sanseindtryk særlig kraftigt og bliver sjældent hverken over- eller understimuleret.

Hverdagseksempler:

  • Kan sidde midt i et travlt kontor uden at blive påvirket af baggrundsstøj.
  • Observerer detaljer i omgivelserne, men reagerer ikke nødvendigvis straks på ændringer.
  • Tager ofte ting i sit eget tempo og behøver mindre tilpasning af omgivelserne.

Afsluttende note

Sanseprofiler ses hos alle mennesker, men de spiller ofte en endnu mere fremtrædende rolle hos mennesker med neurodivergens, især ADHD og autisme. Her kan sanseindtryk opleves enten langt stærkere, langt svagere eller mere kaotiske, hvilket gør bevidsthed om sanseprofiler til et vigtigt redskab i både samarbejde, trivsel og ledelse.

Læs også indlæg om sansetrivsel i virksomheden her:
https://charlottehyldgaard.dk/sansetrivsel-i-virksomheden/

 

 

 

“Du udvikler dig ikke ved at blive en anden, men ved at give mere plads til alt det, du allerede er.”

Forleden dag satte jeg mig i toget ved siden af en kvinde med en stærk parfume, jeg mærkede, at det blev for meget for mig, og jeg valgte at rejse mig og skifte plads.

Senere skulle jeg reservere et bord på en restaurant, jeg bad om et stille bord i hjørnet, hvor jeg kunne føle mig tilpas.

Jeg var den første, der tog hjem fra et arrangement uden dårlig samvittighed.

Dagen efter en krævende familieaktivitet tillod jeg mig selv at lave ingenting, bare være, og det føltes helt rigtigt.

Jeg bad om hjælp, i stedet for altid at klare det hele selv.

Disse små eksempler fra hverdagen virker måske ubetydelige, men de er faktisk store skridt, hvis du er et menneske, som har været vant til at tilpasse dig og lægge låg på egne behov og præferencer.

Det kan være svært og føles egoistisk at prioritere egne behov, men når du giver plads til det menneske, du virkelig er, skaber du samtidig mulighed og overskud til at være til stede for andre på en ægte og bæredygtig måde.

Mange af mine klienter oplever det samme, når de begynder at arbejde med selvforståelse og deres sensoriske præferencer.

De opdager, hvor befriende det er at leve i overensstemmelse med den, de er, uden konstant at skulle tilpasse sig.

Livet er kort, måske er det tid til at skabe plads til det menneske, du virkelig er…

Hvor kunne du starte med en mere selvkærlig tilgang? 🥰

Kærlige sansehilsner

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut & Metakognitiv Coach med speciale i sansetrivsel og tankero
Charlottehyldgaard.dk

 

Føler du dig ofte energiforladt og træt?

Så kan du prøve at forestille dig dine daglige og ugentlige aktiviteter som farverne i en lyskurv:
🔴De røde aktiviteter dræner mest. De kræver mange kræfter, stiller høje krav til dine sanser og efterlader dig måske udmattet.
🟡De gule aktiviteter kræver stadig energi, men i mindre grad. Her er det ofte mængden, der afgør, om du bliver overbelastet.
🟢De grønne aktiviteter er dem, der giver energi. De føles trygge, genkendelige og hjælper dig med at genoplade.
Når du bliver bevidst om, hvilke farver dine aktiviteter har, kan du planlægge din dag og uge mere balanceret.
En dag med mange røde og gule aktiviteter kræver fx grønne pauser, så du ikke løber tør for energi. Og en grøn aktivitet kan godt være at tage en lur.😉
Husk, at vi ikke har ens lyskurve. Det, der er grønt for én, kan være rødt for en anden, afhængig af din sanseprofil og din neurotype.
Nøglen er at finde din personlige energibalance: den rytme, hvor du både kan yde og restituere uden at tømme dit batteri.
Så der bliver overskud til både hverdagens opgaver og livets glæder. 🌱
Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut & Metakognitiv Coach med speciale i sansetrivsel og tankero
Du kan læse mere om energiforvaltning her: https://charlottehyldgaard.dk/energiforvaltning/
Mail@charlottehyldgaard.dk
21435134

Jeg sad på en café i byen med en ven.
Allerede lidt udfordret af turen derhen, af at finde vej med metroen, finde vores mødested og navigere rundt om mennesker…

Da jeg endelig satte mig, ville jeg bare gerne være til stede, nærværende, deltagende og lyttende.

Men sanseindtrykkene omkring mig, blev ved med at presse sig på. Lyden af klirrende bestik, mennesker der snakkede og grinede, larmende musik i højtalerne.

Jeg kunne mærke, at jeg kæmpede for at holde fokus i samtalen.
Tårerne stod lige bag øjnene. Min sansekop var ved at flyde over.

☕ Vi har alle en sansekop.

For nogle er koppen stor og rummelig, for andre er den mindre.
Hos mennesker med stor sansefølsomhed, fx autister, mennesker med stress, angst eller overbelastning, er koppen ofte lille.

Det betyder, at sansekoppen hurtigere fyldes op af indtryk.

Når koppen flyder over, kan vi reagere på forskellige måder:

Nogle mennesker vil blive kortluntede, angste, irritable, hidsige.
Andre vil blive trætte, udmattede, følelsesløse, tomme, måske opgivende.
Det kan variere fra menneske til menneske og fra situation til situation.

Alle reaktioner er helt normale. De fortæller os bare, at koppen er fuld.

🌱 Det smukke er, at vi kan lære at passe på vores kop. Og fange reaktionerne i opløbet.

Ved at blive bevidste om, hvad vi fylder i vores koppe.

Ved at opdage, hvilke indtryk der nærer – og hvilke der dræner.
Turde stå ved det, sige det højt og bede om en justering.

Og lave strategier og ritualer der hjælper os til at tømme koppen igen, inden den løber over.

Når vi lærer det, kan vi genvinde ro, balance og overskud.

Hvordan ser din sansekop ud i dag?
Og hvad kunne du fylde i den, som giver dig ro frem for overload?

Sanselige hilsner

Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i sansetrivsel
Charlottehyldgaard.dk
mail@charlottehyldgaard.dk

Ps. Du er altid velkommen til at booke en gratis retningssamtale  og høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig til mere overskud og balance i din hverdag.

Hvorfor støj dræner én kollega og giver energi til en anden?

Anna arbejder i et åbent kontorlandskab. Hun trives bedst, når hun sidder bagerst i lokalet, hvor der er stille og mere ro omkring hende. Et ryddeligt bord og færre forstyrrelser hjælper hende med at føle sig organiseret og holde fokus gennem dagen.

Efter en omrokering bliver hendes plads flyttet helt frem til indgangen. Pludselig er der langt mere bevægelse og snak, fordi kolleger kommer og går forbi. Hun oplever, at lydene og den konstante aktivitet gør det svært at koncentrere sig, og hun bliver hurtigere drænet og er helt træt, når hun kommer hjem.

Ved siden af hende sidder Mikkel. Han elsker summen og liv i omgivelserne. Han hilser ofte på dem, der går forbi, småsnakker med kolleger og nynner lidt for sig selv, når det bliver for stille. For ham giver det energi og gør arbejdsdagen lettere.

Hverken Anna eller Mikkel er forkerte. De har bare forskellige sansepræferencer. Og netop dét er nøglen til at forstå, hvorfor samme arbejdsmiljø kan opleves helt forskelligt.

Hvad er sansepræferencer?

Sansepræferencer er de unikke måder, vi hver især kan lide eller ikke kan lide bestemte sanseindtryk. Det gælder alt det, vi:

  • ser

  • hører

  • dufter

  • smager

  • rører ved

  • oplever gennem bevægelse i kroppen

Nogle mennesker trives med høj musik, stærke smage og masser af bevægelse. Andre søger stilhed, bløde teksturer og forudsigelighed. De fleste af os har en blanding, et unikt sansefingeraftryk, som præger vores hverdag.

Hvorfor betyder det noget på arbejdet?

Forskning viser, at vores sansepræferencer spiller en stor rolle for:

  • hvilken type arbejde vi tiltrækkes af,

  • hvilke miljøer vi arbejder bedst i,

  • hvor meget energi og stress vi oplever i løbet af dagen.

Når der er et match mellem vores sansepræferencer, vores arbejdsopgaver og omgivelserne, stiger både trivsel og præstation. Når der er et mismatch, kan det føre til stress, uro og lavere energi.

Strategier til at skabe bedre balance

For en sanseprofil, der ligner Annas, som har brug for mindre sanseinput

  • Vælg en roligere plads i lokalet eller brug skærme til at skærme af.

  • Brug støjdæmpende høretelefoner eller lav musik.

  • Skru ned for telefonens ringetone.

  • Hold pauser i et stille rum eller gå en tur udenfor.

  • Hav et overskueligt skrivebord og evt. en lille plante eller et billede, der giver ro.

For en sanseprofil, der ligner Mikkels, som har brug for mere sanseinput

  • Sæt dig, hvor der er mere aktivitet og “liv”.

  • Brug musik i høretelefoner.

  • Rejs dig jævnligt og lav små opgaver, der giver bevægelse. Eller stå op ved skrivebordet.

  • Hav snacks eller drikkevarer, der vækker dine sanser indenfor rækkevidde.

  • Indret arbejdsdagen med små sociale pauser.

Det vigtigste at huske

Sansepræferencer er ikke et spørgsmål om at være sart eller “besværlig”. De er en del af vores biologi og vores unikke måde at være i verden på. Når vi forstår dem, hos os selv og hos andre, kan vi skabe arbejdsdage og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle.

Er du nysgerrig på din egen sanseprofil?

Vil du gerne lære dine sansepræferencer bedre at kende og finde ud af, hvordan du kan skrue op eller ned for sanseindtryk, så du får mere trivsel i hverdagen eller på arbejdet?

💚 Jeg tilbyder en gratis retningssamtale, hvor vi sammen ser på dine muligheder.


Klik her og book din tid: https://charlottehyldgaard.dk/sansetrivselsamtale-metakognitiv-terapi/

Stimming er selvomsorg 🥰

Stimming (eller selvstimulerende adfærd) er noget, vi alle gør i en eller anden grad, men for krøllede hjerner med sensorisk følsomhed er det ikke bare en vane, det er nødvendigt.

Det bruges som en måde at selvregulere på, særligt i situationer med angst, sensorisk overbelastning eller følelsesmæssig uro.

Eksempler på stimming kan være at:

💚Køre fingrene over et perlearmbånd
💚Røre ved en blød sten
💚Kigge på en lavalampe
💚Vugge i en gyngestol
💚Trippe let med fødderne
💚Klikke med en kuglepen
💚️Knipse eller knække med fingrene
💚Lytte til den samme sang igen og igen
💚Nulre håret
💚Bruge en fidget toy
💚Stirre på lys, bevægelse eller gentagende mønstre
💚Gentage ord eller lyde for sig selv

Alt det er stimming.
Det er regulering og en måde at skabe ro i krop og sind.
Med andre ord – nervesystemets genvej til beroligelse.
Og det skal ikke stoppes, men tillades. 🥰

For når verden larmer, både udenpå og indeni, kan stimming virke som et anker.
En kærlig, sanselig påmindelse, om: “Jeg er her, og jeg passer på mig selv”.

Kunne du have brug for sparring på, hvad der ellers kan hjælpe dit (eller dit barns) nervesystem med at finde mere ro?

Så er du velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut & Metakognitiv coach

Speciale i angst, sanser, overtænkning & autisme

(Billede fra malebogen Neuro Spicy)

Hvad er en sanseprofil,og hvad kan den gøre for dig?

En sanseprofil er en detaljeret kortlægning af netop dine sanser – hvor meget du reagerer på fx lyd, lys, berøring, smag, lugt og bevægelse. Den bygger på en valideret test og samtale, hvor jeg blandt andet spørger ind til:

  • Hvilke sanseindtryk der trigger dig

  • Om du søger stimuli eller trækker dig fra dem

  • Hvad der får dig til at føle ro eller uro

Det får du med en sanseprofil:

  1. En skriftlig rapport
    Som forklarer dine unikke sansemønstre og gør dig bevidst om, hvilke sansestimuli, der overstimulerer dig, og hvilke der kan give dig sansenydelse.

  2. En personlig sansediæt
    Konkrete anbefalinger og forslag til, hvad der specifikt kan bidrage i din situation, tilpasset din unikke profil. Det kan være forslag til tyngdeprodukter, høretelefoner, bevægelse, særlig hensyn i dit arbejdsliv, stressreducerende tiltag.

  3. Guidet tilbagemelding
    Samtale (online eller fysisk), hvor du får overbragt resultatet af din sanseprofil og får gennemgået sansediæten, og vi aftaler, hvor du kan starte.

En sanseprofil kan give dig:

  • Bedre selvforståelse

  • Evnen til at forudse og undgå overstimulering

  • Mere overskud og trivsel i hverdagen

Som Mette forklarer det her:

Det var en øjenåbner i den forstand og jeg fik bekræftet at mange af de ting jeg instinktivt søger eller har lyst til, har en god effekt på mine sanser. Sansediæten hjalp mig med at begynde at handle på det.

Helt konkret betyder det at der er ting jeg har haft lyst til at gøre, men bare ikke har prioriteret, som jeg er begyndt at gøre, fordi jeg nu ved at det faktisk har en stor betydning for min mentale og fysiske trivsel. fx. strækøvelser, stilhed, varme bade, ændret lyset i min bolig. Er begyndt at tænke på det som selvkærlighed og basale behov.

Hvis du er nysgerrrig efter at høre mere om sanseprofiler, er du altid velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sanser og neurodivergens.