Q:Hvordan forbedrer jeg mit selvværd?
A: I metakognitiv kontekst betragtes selvværd ikke som en konstant størrelse.
Oplevelsen af ens selvværd kan variere afhængig af sammenhængen.
Du kan fx på samme dag have en god oplevelse af dit selvværd i arbejdssammenhæng og gå hjem og føle dig som en virkelig dårlig forælder, fordi du fik skældt ud på dine børn.
Vi er derfor mere optagede af, hvor meget opmærksomhed, vi giver de negative tanker om eget værd. Og du arbejder med at forlade den konstante selvbedømmelse.
Når selvværdet får lov at “passe sig selv”, uden du konstant bedømmer det, så kan du i stedet fokusere på at tage værdibaseret handling.
Hvis det fx er vigtigt for dig at kunne dele ud af din viden og stå frem i en forsamling, så kan du øve dig på at gøre netop dette, uden samtidig at have fokus på en indre negativ dialog.
Helt konkret arbejder vi i klinikken med øvelser, der lærer dig at være afkoblet fra dine tanker, mens du samtidig tager de handlingskridt, der er vigtige for netop dig.
Hvilket vi har fundet frem til ved at afdække dine livsværdier.
Hvad ville du tage handling på, hvis du lærte ikke at lytte til din indre kritiker?
Kærligst
Charlotte
Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21 43 51 34