Tag Archive for: sensorisk følsom

Hvorfor støj dræner én kollega og giver energi til en anden?

Anna arbejder i et åbent kontorlandskab. Hun trives bedst, når hun sidder bagerst i lokalet, hvor der er stille og mere ro omkring hende. Et ryddeligt bord og færre forstyrrelser hjælper hende med at føle sig organiseret og holde fokus gennem dagen.

Efter en omrokering bliver hendes plads flyttet helt frem til indgangen. Pludselig er der langt mere bevægelse og snak, fordi kolleger kommer og går forbi. Hun oplever, at lydene og den konstante aktivitet gør det svært at koncentrere sig, og hun bliver hurtigere drænet og er helt træt, når hun kommer hjem.

Ved siden af hende sidder Mikkel. Han elsker summen og liv i omgivelserne. Han hilser ofte på dem, der går forbi, småsnakker med kolleger og nynner lidt for sig selv, når det bliver for stille. For ham giver det energi og gør arbejdsdagen lettere.

Hverken Anna eller Mikkel er forkerte. De har bare forskellige sansepræferencer. Og netop dét er nøglen til at forstå, hvorfor samme arbejdsmiljø kan opleves helt forskelligt.

Hvad er sansepræferencer?

Sansepræferencer er de unikke måder, vi hver især kan lide eller ikke kan lide bestemte sanseindtryk. Det gælder alt det, vi:

  • ser

  • hører

  • dufter

  • smager

  • rører ved

  • oplever gennem bevægelse i kroppen

Nogle mennesker trives med høj musik, stærke smage og masser af bevægelse. Andre søger stilhed, bløde teksturer og forudsigelighed. De fleste af os har en blanding, et unikt sansefingeraftryk, som præger vores hverdag.

Hvorfor betyder det noget på arbejdet?

Forskning viser, at vores sansepræferencer spiller en stor rolle for:

  • hvilken type arbejde vi tiltrækkes af,

  • hvilke miljøer vi arbejder bedst i,

  • hvor meget energi og stress vi oplever i løbet af dagen.

Når der er et match mellem vores sansepræferencer, vores arbejdsopgaver og omgivelserne, stiger både trivsel og præstation. Når der er et mismatch, kan det føre til stress, uro og lavere energi.

Strategier til at skabe bedre balance

For en sanseprofil, der ligner Annas, som har brug for mindre sanseinput

  • Vælg en roligere plads i lokalet eller brug skærme til at skærme af.

  • Brug støjdæmpende høretelefoner eller lav musik.

  • Skru ned for telefonens ringetone.

  • Hold pauser i et stille rum eller gå en tur udenfor.

  • Hav et overskueligt skrivebord og evt. en lille plante eller et billede, der giver ro.

For en sanseprofil, der ligner Mikkels, som har brug for mere sanseinput

  • Sæt dig, hvor der er mere aktivitet og “liv”.

  • Brug musik i høretelefoner.

  • Rejs dig jævnligt og lav små opgaver, der giver bevægelse. Eller stå op ved skrivebordet.

  • Hav snacks eller drikkevarer, der vækker dine sanser indenfor rækkevidde.

  • Indret arbejdsdagen med små sociale pauser.

Det vigtigste at huske

Sansepræferencer er ikke et spørgsmål om at være sart eller “besværlig”. De er en del af vores biologi og vores unikke måde at være i verden på. Når vi forstår dem, hos os selv og hos andre, kan vi skabe arbejdsdage og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle.

Er du nysgerrig på din egen sanseprofil?

Vil du gerne lære dine sansepræferencer bedre at kende og finde ud af, hvordan du kan skrue op eller ned for sanseindtryk, så du får mere trivsel i hverdagen eller på arbejdet?

💚 Jeg tilbyder en gratis retningssamtale, hvor vi sammen ser på dine muligheder.


Klik her og book din tid: https://charlottehyldgaard.dk/sansetrivselsamtale-metakognitiv-terapi/

Stimming er selvomsorg 🥰

Stimming (eller selvstimulerende adfærd) er noget, vi alle gør i en eller anden grad, men for krøllede hjerner med sensorisk følsomhed er det ikke bare en vane, det er nødvendigt.

Det bruges som en måde at selvregulere på, særligt i situationer med angst, sensorisk overbelastning eller følelsesmæssig uro.

Eksempler på stimming kan være at:

💚Køre fingrene over et perlearmbånd
💚Røre ved en blød sten
💚Kigge på en lavalampe
💚Vugge i en gyngestol
💚Trippe let med fødderne
💚Klikke med en kuglepen
💚️Knipse eller knække med fingrene
💚Lytte til den samme sang igen og igen
💚Nulre håret
💚Bruge en fidget toy
💚Stirre på lys, bevægelse eller gentagende mønstre
💚Gentage ord eller lyde for sig selv

Alt det er stimming.
Det er regulering og en måde at skabe ro i krop og sind.
Med andre ord – nervesystemets genvej til beroligelse.
Og det skal ikke stoppes, men tillades. 🥰

For når verden larmer, både udenpå og indeni, kan stimming virke som et anker.
En kærlig, sanselig påmindelse, om: “Jeg er her, og jeg passer på mig selv”.

Kunne du have brug for sparring på, hvad der ellers kan hjælpe dit (eller dit barns) nervesystem med at finde mere ro?

Så er du velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut & Metakognitiv coach

Speciale i angst, sanser, overtænkning & autisme

(Billede fra malebogen Neuro Spicy)

Hvad er en sanseprofil,og hvad kan den gøre for dig?

En sanseprofil er en detaljeret kortlægning af netop dine sanser – hvor meget du reagerer på fx lyd, lys, berøring, smag, lugt og bevægelse. Den bygger på en valideret test og samtale, hvor jeg blandt andet spørger ind til:

  • Hvilke sanseindtryk der trigger dig

  • Om du søger stimuli eller trækker dig fra dem

  • Hvad der får dig til at føle ro eller uro

Det får du med en sanseprofil:

  1. En skriftlig rapport
    Som forklarer dine unikke sansemønstre og gør dig bevidst om, hvilke sansestimuli, der overstimulerer dig, og hvilke der kan give dig sansenydelse.

  2. En personlig sansediæt
    Konkrete anbefalinger og forslag til, hvad der specifikt kan bidrage i din situation, tilpasset din unikke profil. Det kan være forslag til tyngdeprodukter, høretelefoner, bevægelse, særlig hensyn i dit arbejdsliv, stressreducerende tiltag.

  3. Guidet tilbagemelding
    Samtale (online eller fysisk), hvor du får overbragt resultatet af din sanseprofil og får gennemgået sansediæten, og vi aftaler, hvor du kan starte.

En sanseprofil kan give dig:

  • Bedre selvforståelse

  • Evnen til at forudse og undgå overstimulering

  • Mere overskud og trivsel i hverdagen

Som Mette forklarer det her:

Det var en øjenåbner i den forstand og jeg fik bekræftet at mange af de ting jeg instinktivt søger eller har lyst til, har en god effekt på mine sanser. Sansediæten hjalp mig med at begynde at handle på det.

Helt konkret betyder det at der er ting jeg har haft lyst til at gøre, men bare ikke har prioriteret, som jeg er begyndt at gøre, fordi jeg nu ved at det faktisk har en stor betydning for min mentale og fysiske trivsel. fx. strækøvelser, stilhed, varme bade, ændret lyset i min bolig. Er begyndt at tænke på det som selvkærlighed og basale behov.

Hvis du er nysgerrrig efter at høre mere om sanseprofiler, er du altid velkommen til at booke en gratis retningssamtale.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sanser og neurodivergens.

Tør du vælge den rette “hylde” for dig?

Jeg har en veninde, som er meget sansesøgende. Så når vi går i sauna sammen, så vælger hun altid den øverste hylde. Hun elsker saunagus, med høje temperaturer og stærke dufte, som pebermynte. Og når hun vinterbader, hopper hun i på hovedet.

Jeg er på alle parametre stik modsat. 😉
Jeg foretrækker den nederste saunahylde og at bruge sauna i stille stunder, hvor jeg kan være mig selv. Skal der duftolier i brug, må de helst være milde. Jeg kan tælle på en hånd, hvor mange hovedspring, jeg har taget i mit liv.

Før jeg afdækkede vores individuelle sanseprofiler, kunne jeg finde på at have en indre negativ dialog, der gik på, at jeg da også var lidt sart og fintfølende.
Egentlig gad jeg da hellere være som hende, det virkede ærligt talt…sjovere…

Men nu har jeg forstået, at det ene slet ikke er bedre end det andet, vi er bare forskellige. Vores nervesystem har henholdsvis en høj tærskelværdi og en lav. Så vi bryder os af gode grunde ikke om det samme.

Jeg er det, man i sansesprog kalder for sensorisk følsom, og hun er sansesøgende.
Og med den viden kan vi nu bedre tage hensyn til hinanden.

Hun kan tage alle de krumspring, hun behøver for at sansetrives, og jeg kan gå stille i vandet fra stigen, mens jeg får øje på søstjernerne på sandbunden.

Den negative dialog i mit hoved lader jeg fare, og som hun siger, så er det da langt mere inspirerende med en veninde, der ikke er som en selv.

Du behøver ikke være en anden, faktisk er det langt rarere og nemmere at være dig selv… ❤️🥰

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut og metakognitiv coach med fokus på sansetrivsel og tankero