, , ,

Lær at slippe dine bekymringer med metakognitiv terapi

Har du et problem?

Kan du gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Har du et problem?

Kan du ikke gøre noget ved det?

Så behøver du ikke at bekymre dig!

Så forenklet kan det fremstilles.

Men hvis du skal kunne slippe en bekymring, skal du lære hvordan.

Alle, der starter med metakognitiv terapi, oplever, at de ikke har kontrol over deres bekymringer.

Bekymringene løber afsted med dem, og de har ingen anelse om, hvordan de kan stoppe bekymringsprocessen.

Og det er absolut ikke, fordi de ikke har prøvet. Alverdens strategier er forsøgt.

Det kan fx være: At tænke realistisk, at tænke positivt, at sige stop til bekymringen, at meditere, at aflede sig selv, at motionere, at slå sig selv i hovedet, at tage et glas rødvin mere, at trøstespise, hypnose…

Nogle af strategierne har haft bedre effekt end andre, men fælles for dem alle er, at de ikke har virket på den lange bane. Bekymringerne er vendt tilbage. Og bekymringerne har i mange tilfælde haft angst, stress eller depression med som ledsager.

Men allerede efter få sessioner med metakognitiv terapi, vil du opleve øget kontrol og lære, hvordan du bærer dig ad med at slippe bekymringer. Og det bedste er, at det er en strategi, der kan bruges resten af dit liv, uanset hvilke slags bekymringer, der indfinder sig i dit sind.

Og når du har lært det, vil du kunne tage handling, på de problemer, du kan gøre noget ved og lade resten ligge.

Tine beskriver det her: “De Metakognitive teknikker ‘var som at se lyset’.  Jeg blev i stand til at sortere i og kontrollere mine tankeprocesser i forhold til de ting, jeg konkret kunne gøre noget ved, og lade resten passere. Bare den ‘lille’ ting, at lade resten passere, satte energi og psykisk overskud fri. Jeg tog kontrollen over mit liv igen.”

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig for at høre nærmere om metoden.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakogntiv coach & mentor

Tllf. 21 43 51 34

Mail: Info@mentorskab.dk

 

 

, , , ,

Lider du af dårlig samvittighed?

 

Dårlig samvittighed
Var i årtier
Min slyngveninde
Hun var altid nærværende
Insisterende tilstede
Lod mig ikke alene
Det kan du da ikke tillade dig
hviskede hun i mit øre
Når jeg satte mine egne behov først
Hun er der skam stadig
Men jeg har øvet mig på
At ignorere hendes opkald ❤️❤️❤️

 

Forestil dig, at du jonglerer med 3 bolde. På den ene står der “Min familie”, på den anden står der “Mit arbejdsliv” og på den tredje står der “Mig selv”.

Hvilke ville du gøre alt for at holde oppe?

Og i hvilken prioritet?

Og hvilken ville du som konsekvens heraf komme til at tabe på gulvet?

Mange af os kommer til at sætte familien og arbejdet højere end os selv.

Problemet med det er bare, at du ikke kan være hverken en god medarbejder/arbejdskraft eller en givende mor/far/søn eller datter, hvis du nedprioriterer dig selv.

Du kan med andre ord ikke hælde af en tom kande.

Så du er ikke egoistisk, hvis du prioriterer dine egne behov og gør hvad der skal til for, at du kan genvinde dit overskud. Det er faktisk langt værre, hvis du ikke gør, for så taber du alle boldene på gulvet.

Derfor skal du lære at ignorere den dårlige samvittighed og tanke dig selv op.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

 

, ,

Sådan mindsker du din sliktrang

Reagerer du også som en trofast soldat, der marcherer direkte ud i slikskuffen, når trangen til snold melder sig?

Jeg fik en opfordring fra en læser om at skrive et indlæg om, hvordan man anvender metakognitive strategier ift. sliktanker.

Og faktisk er det ret enkelt, uden nødvendigvis at være nemt. 😉

For dine strategier overfor triggertanker om slik eller mad, kan du bruge på helt samme vis, som ved andet tankeindhold.

Du skal lære:

– At ignorere tanken
– Skifte fokus fra den
– Undgå at tvinge den væk

Det vil sige, at når triggertanken kører ind på din mentale banegård, så registrerer du den, og siger: ”Nå hey, der er du vist igen, men jeg hopper ikke på toget, jeg har ikke indløst billet!” 😉

Og triggeren vil forsøge at lokke dig med.

Først melder der sig en sukkercraving, som en fysisk trang eller måske en indre rastløshed, så marcherer du ud i køkkenet og åbner slikskuffen, og næsten per automatik oplever du, hvordan din hånd rækker ned i skuffen….

Opdager du det der, så kan tankevognene blive bygget på…
”Ej, det har også været en hård dag, jeg fortjener det, jeg starter kur på mandag…..”

Men lige i det moment, kan du også vælge at stoppe op med slikket i hånden, beslutte dig for at lade toget køre uden dig og lægge slikket ned i skuffen igen, eller smide det ud. Jeg vælger selv totalt upædagogisk at lægge slikket ind til ungerne. 😉

Afhængig af hvor langt du når i processen, kan du vælge at skifte fokus, simpelthen at mærke trangen til slik og flytte fokus fra den.
Refokuser til det du er i gang med, eller gå i gang med en aktivitet og fordyb dig i den.

Følelsen af rastløshed og sliktrang er, som enhver anden følelse, midlertidig og forbigående med mindre, at du vælger at bygge vogne på den.

Det, der ikke virker, er at forsøge at bekæmpe trangen og slå dig selv i hovedet over den.

For når du forsøger at tvinge en følelse væk, så svarer det til, at du holder en badebold under vand. Du er hele tiden i berøring med den, du bruger energi på at holde den nede, og i det øjeblik du slipper, så popper den op af vandet på fuld styrke.

Så i stedet, så siger du: ”Nå sliktog, nu fløjter du igen til afgang, kør du bare uden mig!” og så bliver du stående på perronen. 😉

Jeg står der gerne med dig. ❤️

Kærligst

Charlotte

, , ,

Sådan støtter du dit barn mentalt gennem corona-krisen.

Jeg er blevet kontaktet af mange bekymrede forældre efter udmeldingen om genåbningen af landets skoler og institutioner for de mindste børn.

Forældre til børn, der har det tilfælles, at de er overtænkere og er frygtsomme. Børn, som indtil nu har fået at vide, at de skal blive hjemme og holde sig fra deres bedsteforældre, fordi der er en alvorlig og smittefarlig virus i omløb.

Nu skal børnene håndtere, at DE skal tilbage på skole eller institution, mens deres forældre, større søskende og bedsteforældre stadig skal være hjemme.

Børn er logiske og reagerer på sindstemninger. Så hvordan kan vi voksne bedst støtte dem i at begribe dette og i at bevare roen?

Jeg har forsøgt at opsummere nogle af de råd, jeg giver til forældrene, med afsæt i metakognitiv terapi.

RO – først og fremmest skal du selv signalere ro.

Netop fordi børn er så følsomme overfor sindsstemninger. Så den tvivl, du selv måtte have som forælder, må du tage hånd om, mens barnet ikke hører det. Jeg ved, hvor svært det kan være. Men det er langt bedre for barnet, hvis du kan lade enhver samtale om corona, smitte og tvivl foregå uden for dit barns hørevidde.

ENKELHED – er mindst ligeså vigtigt.

Dit budskab om, at barnet skal retur til hverdagen, skal formidles så enkelt som muligt. “Dem, der er klogest i landet, har vurderet, at det er TRYGT, at børn kommer tilbage til skole og institution.” Bum. Ikke så mange flere ord. Spørger barnet ind til smitte af forældre og bedsteforældre m.m, kan du kort forklare sammenhængen, uden at overgøre det.

YDRE FOKUS – hjælp dit barn til at være optaget og fordybet af noget andet end indre tanker.

Lav et lille tankeeksperiment med barnet. Sig, at bekymringerne er ligesom at have et myggestik, der klør.

Spørg om det er muligt at have et myggestik og lade være med at klø i det? Selv om det er ret svært. Sådan skal barnet prøve at opfatte bekymringerne. De er der, men de skal forsøge at ignorere dem. Så når “myggestikket” kalder på opmærksomhed, kan barnet øve sig i at flytte fokus til noget andet.

Derhjemme kan du hjælpe med at øve dette. Sæt jer og spil et spil i stedet, gå en tur og øv jer på at høre, hvor mange forskellige fuglestemmer, der er. I skolen/institutionen kan barnet tilsvarende flytte fokus. Til lærerens undervisning. Eller til en leg. Måske kan det tælle de andres skoletasker, hvis myggestikket klør midt i timen.

BEKYMRINGSBUTIK – hjælp barnet med at begrænse den tid, der bruges på bekymringer.

Leg, at I har en bekymringsbutik, og den butik har altså en meget afgrænset åbningstid, faktisk kun en halv time om dagen. Beslut hvornår det er, så barnet ved det. Og kommer der kunder i form af bekymringer resten af dagen, må barnet sige til dem, at de pænt må sætte sig udenfor butikken og vente til den har åben. Så kunderne henvises til den tid. Det er jo klart, de dukker op, men det er barnet og forældrene, der bestemmer, hvornår de lukkes ind i butikken.

Formålet er at barnet oplever kontrol over bekymringerne, at de reducerer tiden, de bruger på bekymringer. Samtidig oplever de, at bekymringer er flygtige og går over, medmindre vi dvæler ved dem. Meget ofte vil de nemlig opleve, at kunderne er gået igen, når butikken åbner, og vi laver ikke opsøgende salg 😉

Når butikken er åben, så kan I snakke med barnet, om de bekymringer der måtte være. Og igen her med en bevidsthed om ikke at blive barnets “medgrubler”, men fokusere på at signalere tryghed og ro. Når åbningstiden er forbi, så leg en leg og hjælp barnet med igen at flytte opmærksomheden.

 

Hvis ovenstående råd ikke er nok, eller du har brug for en uddybning, så har jeg lavet et par mentale hjælpepakker, som også er velegnede til voksne. Strategierne er brugbare både til børn og voksne.

Du finder dem her:

https://charlottehyldgaard.dk/mentalstotte-i-coronatid/

Det kunne fx være denne:

Mental hjælpepakke 2:

Pakken består af:

1 stress og bekymringsreducerende telefonsamtale, der hjælper dig til at komme godt igennem krisen, uden at knække mentalt og overtænke. Du får konkrete råd med afsæt i metakognitiv terapi og dine individuelle problemstillinger.

1 Opmærksomhedsøvelse, der hjælper dig til at træne at flytte din opmærksomhed og din fokus fra indre mental larm og bekymringer. Den skal høres dagligt. Hvis du har svært ved at sove om natten, kan du også afprøve, om det hjælper dig at høre den her.

5 metakognitive råd på pdf., som du kan implementere med det samme.

Pris 499,- incl. moms

Du får lydfiler og råd tilsendt efter vores telefonsamtale.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach & Mentor

Charlottehyldgaard.dk

Mail. info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34

,

Sådan nedbringer du corona bekymringer

Hvad nu hvis corona lukker vores land permanent?
Hvad nu hvis smitten kommer helt ud af kontrol?
Hvad nu hvis vi får italienske tilstande?

Disse udsagn er blot få eksempler på de bekymringstanker, som jeg hører, i denne så alvorlige og ukendte tid.

Og det er der sørme ikke noget at sige til.
Situationen trigger vores dybeste frygt og aktiverer vores evolutionære overlevelsesinstinkter.
Samtidig oplever vi både et kontroltab og en frihedsberøvelse. Vi er nødt til at læne os ind i troen på, at vores regering og vores sundhedssystem styrer os kompetent igennem krisen.

Vi kan dog gøre vores bedste for at reducere vores bekymringer og bevare roen, så frygten ikke stikker helt af med os, og vi kan agere rationelt.

Med afsæt i metakognitiv terapi, har jeg lavet en ultrakort guide:

1. Reducer tiden, du bruger på nyhedsmedierne. Hold dig orienteret på coronasmitte.dk. Undgå sensationspressen og se i stedet de officielle udmeldninger.

2. Tilbring mest mulig tid udendørs. Du reducerer smitten og bliver mindet om, at livet går videre. Hold bevidst din opmærksomhed på lydene omkring dig, så som fuglesang og læg mærke til forårets komme.

3. Giv dig selv og dine nærmeste en daglig “Kontortid for bekymringer”. Max 30 min. Henvis samtalerne om corona til det tidsrum, resten af tiden har kontoret lukket.

4. Hvis du mærker bekymringerne stikke af med dig, så skift fokus til noget i den ydre verden. Lige nu er det ok at streame sjove serier på netflix i timevis. Eller måske er det tiden til at få lært at strikke. Hør god og glad musik.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Ps. Hvis det tager helt overhånd for dig med bekymringer, så skriv til mig, så tager vi en telefonsamtale eller en facetime session, hvor jeg kan hjælpe dig endnu bedre i gang med metakognitive strategier.

 

, ,

Har du tendens til at overtænke?

“Bekymringer trækker en negativ rente. De vokser sig små, hvis man kan lade dem vente!”

Piet Hein var forud for sin tid og havde luret den metakognitive metode, længe før den fik et navn 😉❤️

En af øvelserne i metakognitiv terapi er “Bekymringsbutikken”.

For at reducere tiden, som du bruger på unødige bekymringer og grublerier, får du et afgrænset tidsrum, hvor “butikken” har åbent. Det kan fx være et kvarter, du lægger midt på dagen.

Her kan du tage dig af dine bekymringer, men resten af dagen har butikken ikke åbent, og du henviser bekymringstankerne til åbningstiden. Du skal ikke forsøge at fjerne bekymringerne eller afvise dem, for så larmer de bare endnu mere. Og er der ikke flere bekymringer tilbage, så lukker butikken blot tidligt den dag. Ret ofte vil du opleve, at bekymringerne er forsvundet igen. Så var de heller ikke vigtigere eller større, når man lod dem vente.

Bonus ved øvelsen er, at du oplever at have kontrol over dine bekymringer. Du vil blive bevidst om, at bekymringstanker er flygtige, med mindre du giver dem overdreven fokus.

Tillige fungerer din hjerne og dit sind væsentligt bedre, når du ikke belaster det non stop.

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach  & Mentor

, ,

Forværrer du ubevidst dine problemer, i stedet for at handle på dem?

Har du et problem 1 eller et problem 2?

Min ældste datter sad på bilens bagsæde, opslugt af tanker: “Nu ved jeg det, mor!”, “Kunsten må være, at man ingen problemer har, for så er der jo intet at bekymre sig om!”

Jeg kom til at grine kærligt over hendes ungdoms vidunderlige godtroenhed. Og fulgte op med en forklaring om, at hun jo i bund og grund havde ret, men at det bare sjældent er sådan, virkeligheden ser ud. De fleste mennesker har reelle problemer i deres liv, men valget ligger i håndteringen af dem. Og den kan, når den er lært, faktisk være ret enkel.

Har du et problem i dit liv? Hvis ja, spørg dig selv, om du kan gøre noget ved det?

Kan du det, så tag handling, og du har ingen grund til bekymring.

Er svaret nej, så har du ingen grund til bekymring. 😉

Men var det så let, fyldte den psykiske mistrivsel i folks liv jo ikke så meget.

Ønsker vi færre bekymringer, kræver det derfor bevidsthed om vores nuværende tanke- og handlestrategier, og dernæst indlæring af nye strategier.

Vi kan f.eks begynde at se på, om vi har et problem 1 eller et problem 2 i vores liv.

Problem 1 er det konkrete problem, hvor problem 2 er alle vores bekymringer om problemet.

Reducerer du bekymringstid, får du mere overskud til at løse dine reelle problemer.

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach & Mentor

, , ,

Har du tendens til grublerier?

Kan du lade en telefon ringe uden at besvare opkaldet?

Det er da et fjollet spørgsmål Charlotte, tænker du måske, men inden du forkaster det, så lad mig fortælle dig en historie:

Der var engang to munke, der på en rejse kom til en flodbred. Der så de en ung pige, der ikke vidste, hvordan hun skulle komme over den dybe flod. Uden så meget ståhej løftede en af munkene hende op og bar hende tværs over floden og satte hende ned. Derefter gik munkene videre. Men den anden munk begyndte at beklage sig: “Det er forkert at røre en kvinde. Hvorfor gjorde du det!?” Sådan beklagede han sig længe. Munken, der havde båret pigen, svarede: “Jeg satte hende ned ved floden, men du bærer stadig på hende.”

Vi kender alle til situationer, hvor vi for længe bærer rundt på byrder, vi ville være bedre tjent med at slippe, men i stedet grubler vi løs over, hvad vi skulle have sagt eller gjort.

Gør vi det alt for længe, kan det dræne os for energi og påvirke vores humør i negativ retning.

Men hvordan giver du slip?

Først og fremmest bliver du bevidst om, hvad du stadig bærer rundt på og beslutter dig for at slippe. Og når dine tanker så “ringer dig op”, lader du opkaldet ringe ud uden at besvare det.

Har du gjort grublerier til en vane, kræver det selvfølgelig øvelse at ændre, men metakognitiv terapi giver dig redskaberne til vaneændringen.

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Coach & Mentor

, ,

Er du faldet i lykkefælden?

Er du faldet i lykkefælden, som er baseret på disse 4 myter?

Myte 1 – Lykke er den naturlige tilstand for mennesker

Myte 2 – Hvis du ikke er lykkelig, er der noget galt

Myte 3 – For at skabe et bedre liv, må du udrydde negative følelser og tanker

Myte 4 – Du skal kunne kontrollere, HVAD du tænker og føler

Så kan jeg berolige dig med, at det er en umulig opgave for dig at skulle efterleve disse myter.

Lykkefølelsen optræder i glimt. Du kan skrue op for følelsen, når den er der og nyde den, men den er ligeså flygtig som andre følelser. Menneskers naturlige sindstilstand er neutral.

Du er helt normal, hvis du ikke er lykkelig. Det er umuligt at udrydde negative følelser og tanker. Du har mellem 60-70000 tanker om dagen. Mange af dem vil være negative. Din hjerne er lavet til at overleve i urtiden, hvor din overlevelse afhang af din evne til at forudse farer. Så selv den dag i dag er du på udkig efter imaginære sabeltigere 😉

Du kan ikke kontrollere INDHOLDET af dine tanker og følelser. Men du kan lære at kontrollere dine tankeprocesser, det vil sige, hvad du GØR ved dine tanker og følelser, og du kan lære ikke at dyrke de negative.

Og så kan du bruge den frigivne tid på det, der giver dig mening, hverdagsglæde og måske ligefrem flere lykkeglimt…

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach & Mentor

,

Du får ikke løn for at bekymre dig!

Du får ikke løn for at bekymre dig.

Sætningen får altid et smil frem på læben hos mine stressramte klienter. For de ved det jo godt.

Alligevel fylder tankerne om arbejdslivet alt, alt for meget, og gør vi regnskabet op ift. hvor mange bekymringstimer, der bliver brugt efter endt arbejdstid, vil det blive dyrt for arbejdsgiveren. 😉

Vi kommer naturligvis ikke uden om at se på arbejdsmiljøet og rammerne for arbejdets udførelse.

Men mindst lige så vigtigt er det at se på de tankemæssige strategier. Når sindet aldrig får ro, men du også efter endt arbejdstid, har hovedet fyldt af timevis af spekulationer og grublerier over arbejdet. Så risikerer du at få symptomer på stress.

Det er nemmere sagt end gjort at lukke døren til arbejdspladsen mentalt, når din arbejdsdag er forbi, men det kan læres.

I den metakognitive tilgang lærer man klienten at være afkoblet fra sine bekymringstanker, hvilket kaldes “detached mindfulness”. Målet med dette er at lade sindet få fred til at selvregulere.

I forenklet form, kan du forestille dig, at du er ude at spise running sushi. Dine bekymringstanker er som retterne, der kører forbi på båndet, men det er dig, som har valget ift., hvilke du griber ud efter, og hvilke du lader passere…

Er DU på overarbejde i dine tanker?

Kærligst Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv stresscoach & mentor