, , , , ,

Kan du lade være med at besvare en tanke?

Har du nogensinde ønsket dig en ”stopknap”, du kunne trykke på, så du kunne få ro i dit hoved og fred for tankemylder?

Det ønske har de fleste af mine klienter. Deres højeste ønske er tankeRO.

Vejen dertil er dog ofte anderledes, end de forventede, når de starter et metakognitivt forløb.

For det er utopi at forestille sig et fravær af tanker.
Din hjerne popper tanker konstant, hver eneste dag dukker der tusindvis af tanker op i dit hoved.

Det kan vi ikke forhindre.
Men du kan lære at kontrollere, hvilke tanker, du går i dialog med og bruger kræfter på.

Forestil dig, at dine tanker er som et telefonopkald.
Har du indflydelse på, om du får et opkald?
Nej, men du kan vælge, hvad du gør ved opkaldet.

Hvis en negativ tanke fx ringer dig op inden en præstation, eller hvis en arbejdstanke forstyrrer din nattesøvn, kan du lære ikke at gå i dialog med den.

Et tankeopkald kan godt stå ubesvaret, eller vente til senere.

Efterhånden som du oplever, at det er dig, som kontrollerer, hvornår du ”tager telefonen” og går i dialog, vil du opleve langt mindre tankemylder og få en følelse af tankero.

Lyder det lidt for enkelt?

Den metakognitive tilgang ER enkel, vi kalder den ”doventerapi”.
Men de fleste med overaktive hjerner skal lære, hvordan man dovner den. 😉

Kærligst

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk

Ps. Hvis du vil have en forsmag på metakognitiv terapi, kan du booke en mini-session på 30 min. til 100 kr.
Her vil du få afprøvet metoden og få en af de centrale øvelser til at reducere tankemylder tilsendt efterfølgende. Du er velkommen til at sende mig en besked, hvis det har din interesse, eller til at finde en tid her på min hjemmeside.

 

, , , , , ,

Hvad hvis angsten var en hoppebold?

Hvad hvis angsten var en hoppebold?

Forleden prøvede jeg sammen med en klient at finde en ny beskrivelse af angst.
En beskrivelse, der kunne gøre angsten lidt lettere at have med sig ud i livet.
For angsten får ofte en meget tung betegnelse, som utilsigtet kan forværre den.

Jeg hører ofte klienter beskrive, at de kæmper med angst, lider af angst, at angsten opleves som en stor tung, sort sky.

Og jeg forstår dem. Angst er virkelig ikke en rar ledsager, som ikke skal negligeres.

Men jo mere vi kæmper mod den, og jo mere vi italesætter den som en fjende. Jo mere kan angsten komme til at fylde.

Det svarer til, at vi forsøger at holde en badebold under vand. Det kan vi godt i en periode, men vi bruger rigtig mange kræfter på det, har konstant hånden på bolden, og i det øjeblik vi slipper taget, så springer den lige op i hovedet på os igen.

Så hvad hvis vi i stedet begyndte at se angsten som en hoppebold, der var med os rundt på tur i livet. Somme tider larmer den og springer rundt, andre gange ligger den stille og fylder mindre. Hoppebolden har mange nuancer, såvel mørke og mere lyse.

Men uanset behøver vi ikke spille med den. Vi kan bevare fokus på livets indhold og gøremål. Og det der er vigtigt for os. Være hjertemodige.

Hvis vi vælger at isolere os derhjemme med hoppebolden, vil den måske ligge stille kortvarigt, men på sigt vil den bare finde nye steder i vores liv at larme og indskrænke vores færden.

Tror du den metafor kunne virke? Eller har du andre forslag? 💕

Kærligst

Charlotte

Metakognitiv Coach

 

Charlottehyldgaard.dk
21435134
info@mentorskab.dk
, , , , , , ,

Er du bevidst om dine tanke-triggere?

Er du bevidst om dine tanke-triggere?
Hvis du har tendens til bekymring og overtænkning, er det altid en god ide først at blive bevidst om, hvad der typisk trigger dig.
Det kan være ganske mange ting, der kan hive dig afsted i en bekymringsrække, men alligevel opdager de fleste et mønster.
Hos min klienter ser jeg, at en del bekymringer går igen.
Jeg hører fx om frygt for:
• at blive afvist
• ikke at slå til
• ikke at være god nok
• konflikt
• aldrig at finde sin vej i livet
• at miste
• angst
• sygdom
• præstation
• død
Hvilke situationer netop du trigges af, er afhængig af, hvad du har oplevet igennem livet, og hvad du er blevet særligt “skolet i” at bekymre dig om.
Jeg blev selv mobbet i skolegården, hvilket gør, at jeg trigges af frygten for at blive afvist.
Da jeg efterhånden har taget egen “metakognitive medicin” i årevis, er den frygt næsten væk.
Meen den kan skam sagtens lige stikke sit hoved frem, fx når jeg skal dele ud af min viden.
Hvad nu hvis, det falder til jorden, det ikke er godt nok … osv……siger min indre drille-trigger.
Jeg hører tydeligt triggertanken i mit hoved, kender den efterhånden ret godt, hvilket gør det nemmere at opdage.
Triggeren er som en fiskekrog med madding på, og det er mega fristende at bide på og vælge ikke at sende et nyhedsbrev afsted.
Men kunsten er, uanset hvilke triggere du har, at svømme forbi dem og tage handling alligevel.
Forestil dig, at du er en lille fisk i en sø. Rundt om søen står der fiskere med deres trigger-fiskekroge.
Men du har et valg. Du kan svømme udenom, eller du kan spytte krogen ud igen, hvis du er kommet til at bide på.
Dine triggere skal ikke forhindre dig i at svømme og begrænse din frihed.
Hvilke triggere kunne du øve dig på at svømme forbi?
Kærligst
Charlotte
Metakognitiv coach
Ps. Hvis du ikke selv kan opdage dine triggere, kan du booke en gratis forsamtale og få min hjælp til at finde dem.
, , , , ,

Tanker kan være virkelig skræmmende, særligt ved OCD

“Hvad nu hvis jeg slår min familie ihjel”, “Hvad hvis jeg er pædofil”, “Tænk, hvis jeg får toget til at køre galt”, “Hvad nu hvis jeg gør noget, som får alle mine venner til at forlade mig”
Tanker kan være virkelig skræmmende.
Særligt for mennesker, der lider af OCD.
Mange tror fejlagtigt, at lidelsen kun handler om gentagne ritualer, som fx håndvask eller overdreven rengøringstrang, men ofte dominerer virkelig skræmmende tvangstanker sammen med tvangsritualer, der skal forhindre tankerne i at ske.
Når jeg møder klienter med tvangstanker i klinikken, oplever jeg tit, at det er første gang, at de tør sige deres tanker højt, fordi de er forbundet med så meget skyld og skam.
Følelsen af at være et dårligt menneske, når sådanne grimme tanker kan opstå i hovedet.
Men sandheden er, at der absolut ingen sammenhæng er mellem de skræmmende tanker, og mennesket, der sidder foran mig.
Tanker er bare tanker, uanset deres karakter.
De opstår af sig selv. Automatisk og spontant. Uden for din kontrol.
Og de kan i sig selv ikke få ting til at ske.
Men jo mere skam, der er forbundet med tankerne, og jo mere der kæmpes imod dem, jo mere har de det med at fylde.
Det er som en badebold, vi forsøger at holde under vand. Vi kan gøre det en tid ved at bruge vores kræfter på det, men når vi slipper taget, popper den alligevel op til overfladen.
I stedet skal vi arbejde med at tillade tankerne og forstå, at der ikke er en direkte vej mellem tanke og handling.
Tanker får ikke ting til at ske. Og vi har alle sammen mærkelige, tossede og negative tanker.
Hvis vi bryder tabuet og begynder at fortælle hinanden om dem, vil vi opdage, at det faktisk er ret almindeligt.
Jeg fortæller fx mine klienter, at jeg ofte, når jeg passerer en stor modkørende lastbil, får tanken: “Hvad hvis jeg kørte ud foran den?”
Men i stedet for at blive skræmt af tanken, lader jeg den bare “hænge ubesvaret”.
Så oplever jeg, at den forsvinder igen.
Tanken har været der rigtig mange gange, men jeg følger den jo ikke op med handling, og lader mig ikke anfægte af den.
I metakognitiv terapi arbejder vi netop med at tillade tanker uden at kæmpe med dem.
Måden vi gør det på er gennem en masse øvelser og ved at udfordre vores gængse overbevisninger om tanker.
Ved OCD er det min erfaring, at det er nødvendigt med professionel hjælp til at genvinde oplevelsen af kontrol over tankeprocesserne.
Har du selv oplevet tanker, der har skræmt dig?
Kærligst
Charlotte
Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk
OCD tvangstanker, metakognitiv terapi
, , , , ,

Sådan slipper du negative tanker

Vidste du, at det er muligt at lære at forlade negative tanker?

“Mor, jeg havde liige en tanke, men nu er den blevet væk!”

Sådan sagde min ældste datter forleden, da vi sad og vendte ugens oplevelser.

Jeg kom til at smile, for med den sætning nailede hun ubevidst tankers væsen.

 

Tanker kommer og går. Uanset om de er positive, negative eller neutrale.

Vi har mellem 60-70000 tanker daglig. Hvor mange af gårsdagens tanker husker du i dag?

Ikke så mange vel?

Tanker er nemlig flygtige.

Du oplever det som regel, ligesom min datter.

Du har et eller andet på hjerte, men pludselig er tanken forsvundet.

Eller du skal huske navnet på en skuespiller, en bog eller en gammel bekendt, og navnet er væk.

Slipper vi kampen med at finde navnet, dukker det ofte op af sig selv senere.

 

Det er viden om tankers flygtige natur, vi bruger i den metakognitive tilgang.

For det er nemlig ikke muligt at styre, hvilke tanker der dukker op, eller hvornår de opstår.

Men det er muligt aktivt at vælge, hvor længe vi giver dem opmærksomhed, og om vi bygger på dem.

 

Tænk fx på, hvad der sker, hvis du sidder fordybet i dine egne tanker, og det ringer på døren.

Hvad sker der så?

De fleste fortæller, at de forlader tankerne for en stund, og rejser sig og åbner døren.

Så det ER muligt.

 

Hvis du ikke er helt overbevist, så kan du lave denne lille øvelse:

 

  • Sæt dig ved et vindue.
  • Find nogle negative tanker, noget du bekymrer dig om, og sæt så et stopur til at ringe efter et minut.
  • Luk dine øjne og begynd at dykke ned i dine bekymringer, prøv om du kan bygge på dem, virkelig spekulere, måske se bekymringsscenarier for dig.
  • Når uret ringer, så giver du dig selv en helt enkel instruks – Sig ordet “Tilbage” og flyt din opmærksomhed ud af dit hoved til den ydre verden.
  • Kig ud af vinduet og beskriv for dig selv, hvad du ser i detaljer. Hvilke farver er der i billedet? Er der blomster? Buske? Mennesker? Hvor mange? Prøv at finde noget, du kan tælle.

Læg bagefter mærke til, hvad der skete med din bekymringsproces.

Forlod du den? Blev dine bekymringer lidt mindre?

Hvad siger det om din kontrol og evne til bevidst at forlade negative tanker?

Den metakognitive tilgang er ikke rakatvidenskab.

Vi træner dig blot i noget, som du kan i forvejen og lærer dig at gøre det bevidst og per automatik. Gennem øvelser.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt metoden er noget for dig, er du altid velkommen til at booke en afklarende samtale, hvor du kan få svar på dine spørgsmål: Book gratis samtale

 

På facebooksiden Tankero v/Charlotte Hyldgaard finder du flere øvelser og inspiration til at mindske bekymringstendens og opnå et liv med overskud og glæde.

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

Metakognitiv Lifecoach

Charlottehyldgaard.dk

Tlf. 21 43 51 34

Mail: info@mentorskab.dk

 

, ,

Hvornår kan du bruge metakognitiv terapi?

Hvornår er metakognitiv terapi velegnet?
Det er et spørgsmål, jeg ofte får, og det er lidt svært at definere, fordi metoden er velegnet i rigtig mange sammenhænge.

Man kan dog sige, at metakognitiv terapi generelt vil være god til dig, som overtænker.
Og som konsekvens heraf oplever psykisk mistrivsel, der kan vise sig, som f.eks. angst, stress, depression eller ocd.

Men fordi metoden ikke dykker ned i tankeindhold, men i stedet lærer dig at være afkoblet fra dine negative tanker, følelser og kropsfornemmelser, uanset hvad det er, der fylder, så er metoden anvendelig til mange problematikker.

F.eks. hvis du har tendens til jalousi, lavt selvværd, lider af præstationsangst, overspiser, eller du bare gerne vil lære at være mental stærk.

Du skal derimod ikke vælge den metakognitive metode, hvis du ønsker at dykke dybt ned i din fortids rygsæk og kradse i gamle sår.

Hvis du er i tvivl, om metoden er noget for dig, så kan du altid booke en gratis afklarende samtale.

Du er selvfølgelig også velkommen til at sende mig en mail på info@mentorskab.dk

Kærligst

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach

 

, , , ,

Der er forskel på indre og ydre ro

Jeg husker det tydeligt, selv om det efterhånden er mange år siden.

Jeg var blevet sygemeldt med stress og sendt hjem på sofaen for at få ro.

Der sad jeg nu med en krop, der larmede og et hoved, der buldrede af tankemylder.

Det eneste jeg ønskede mig var en ”stopknap”, der helst skulle sidde lige midt i panden og på mirakuløs vis virke ved at stoppe alle mine tanker. Jeg oplevede alt andet end ro!

 

Ironisk nok er en ”ordination af ro” ofte det, som de fleste stressede mennesker mødes med, når de går til lægen eller deres chef.

De bliver sendt hjem med besked om at få hvilet sig og slappet af.

Der er bare det ved det, at ydre ro sjældent er virksomt, når der er støj i dit indre.

Hvis du ikke får lært at slippe dine galoperende tanker, så bliver du ikke vedvarende af med stress, hverken ved at gå ture eller ligge på sofaen.

Du kan nemlig snildt overtænke, selv om du befinder dig der.

 

Din krop og dit sind kan regulere sig selv, når du lærer at give det roen til det.

Men det sker ikke af sig selv, du er nødt til at vide, hvordan du gør.

I metakognitiv terapi lærer du at være afkoblet fra dine tanker og forlade det overdrevne indre fokus på bekymringer og grublerier.

Og når du lærer det, kan du tage ro med dig, uanset hvor du er…

 

Kærligst

 

Charlotte Hyldgaard

 

Ps.

Hvis du vil høre, hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig til at opnå indre ro, er du velkommen til at booke en gratis afklarende samtale her.

 

 

Metakognitiv Coach

Mail: info@mentorskab.dk

Tlf. 21 43 51 34

Charlottehyldgaard.dk