, ,

Hvornår kan du bruge metakognitiv terapi?

Hvornår er metakognitiv terapi velegnet?
Det er et spørgsmål, jeg ofte får, og det er lidt svært at definere, fordi metoden er velegnet i rigtig mange sammenhænge.

Man kan dog sige, at metakognitiv terapi generelt vil være god til dig, som overtænker.
Og som konsekvens heraf oplever psykisk mistrivsel, der kan vise sig, som f.eks. angst, stress, depression eller ocd.

Men fordi metoden ikke dykker ned i tankeindhold, men i stedet lærer dig at være afkoblet fra dine negative tanker, følelser og kropsfornemmelser, uanset hvad det er, der fylder, så er metoden anvendelig til mange problematikker.

F.eks. hvis du har tendens til jalousi, lavt selvværd, lider af præstationsangst, overspiser, eller du bare gerne vil lære at være mental stærk.

Du skal derimod ikke vælge den metakognitive metode, hvis du ønsker at dykke dybt ned i din fortids rygsæk og kradse i gamle sår.

Hvis du er i tvivl, om metoden er noget for dig, så kan du altid booke en gratis afklarende samtale.

Du er selvfølgelig også velkommen til at sende mig en mail på info@mentorskab.dk

Kærligst

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Coach