Slås du med tankemylder?
- Stil dig selv spørgsmålet:
- Hvad vender jeg min opmærksomhed mod?
- Hvis svaret er, at du vender din opmærksomhed mod dine tanker og begynder at gå i dialog med dit tankemylder –
- Så kan du øve dig på at lade tankerne stå ubesvarede og i stedet refokusere til dine omgivelser og dit nu.
Er du tilstede i dit liv eller forsvundet i dit hoved ?
Engang spurgte jeg nysgerrigt alle mine venner om, hvornår de var mest glade.
De svarede allesammen, at det var de, når de var fuldt ud til stede i nuet.
Glæde er med andre ord svært at finde, hvis du er forsvundet i dit hoved og slet ikke er nærværende.
Hovedparten af mine klienter fortæller, at de ønsker sig et liv med mere glæde og nærvær.
De er så trætte af følelsen af at misse ud på livet og har et dybfølt ønske om at kunne slippe den overtænkning, der gang på gang stjæler deres nærvær.
Ved første samtale viser jeg nedenstående graf og spørger, om de i hverdagen har mest indre eller ydre fokus?
Da svarer de, at de det meste af tiden har indre fokus. De oplever tit at zone ud og forsvinde i egen tankeverden i stedet for at være fordybet og tilstede i nuet. I en grad så deres relationer ofte bebrejder dem for det.
Problemet er, at de aldrig nogen sinde har lært hvordan, de helt konkret slipper overtænkningen og det indre fokus.
Så det er der, vi starter – med helt lavpraktisk træning i at forlade tankerne.
For det kan hjernen nemlig i forvejen, den gør det fx hver nat, når du sover, der er du afkoblet fra dine tanker.
Så det gælder “blot” om at lære at gøre det bevidst, altså at træne din hjerne i at komme tilbage til nuet og have en fleksibel evne til at skifte fokus.
Men først skal du blive bevidst om, i hvilke situationer og hvor ofte, du forsvinder i hovedet.
Hvor oplever du at være mest?
Nærværende og til stede i din ydre verden eller forsvundet i din indre?
Prøv eventuelt at lægge mærke til de i de kommende dage.
Hvis du gerne vil have min hjælp til at lære at være tilstede og nærværende i dit liv, så har jeg lavet et mini-metaforløb, hvor jeg på 3 samtaler lærer dig metakognitive strategier og værktøjer, som du med det samme kan bruge i din hverdag.
Du kan booke en gratis introsamtale og høre mere om det.
Obs. forløbet er ikke tilstrækkeligt, for dig, som har udviklet psykisk mistrivel som stress, angst eller depression, men velegnet til dig, som føler, at overtænkning generelt stjæler dit nærvær.
Jeg vil glæde mig til at tale med dig. 😊
Kærligst
Charlotte
Ps. Har du brug for først at læse, hvordan den metakognitive tilgang har hjulpet andre? Ligesom Annette?
“Min rejse har været og er stadig ret fantastisk!
Jeg har prøvet rigtig mange terapiformer gennem årene, men har for første gang endelig fået nogle redskaber som gør, at jeg både lever og nyder nuet.”
Vil du låne mit nervesystem? – Værdien af samregulering
Udtrykket at låne sit nervesystem ud, stødte jeg første gang på via min specialiseringsuddannelse i autisme hos Molis.
Det er blevet meget populært at snakke om evnen til selvregulering.
Især at unge og børn skal lære at kunne regulere egne følelser.
Og det er bestemt også vigtigt at lære, det man glemmer i den sammenhæng er blot, at evnen til at selvregulere afhænger, dels af hjernens modning og dels af hvor meget uro, der er i nervesystemet i den konkrete situation.
Vidste du, at unges frontallapper i hjernen først er færdigmodnet i starten af
20´erne?
Den del af hjernen, som guider adfærd, konsekvensberegner, impulshæmmer og opretholder følelsesmæssig stabilitet…
Derudover så ryger forbindelsen mellem hjernens over og underetage/ amygdala og frontallapper/følelser og fornuft i situationer, hvor der er en oplevelse af fare.
Med andre ord, så kan en hjerne uden god forbindelse mellem hjernens alarmcentral og fornuftsystem ikke selvregulere.
Du har måske prøvet det – forgæves at tale fornuft til et menneske, hvis nervesystem er alarmeret?
Fornuften preller typisk af.
Hos neurodivergente og hos mennesker med angst eller stress, vil nervesystemet neurologisk set være endnu mere på vagt, og derved vil det hurtigt komme i ubalance.
I de situationer kan det være hjælpsomt at låne et roligt nervesystem til samregulering i stedet for selvregulering.
Helt konkret kan det handle om bare at være roligt tilstede.
Uden at snakke for meget. Bare at sætte sig i rummet. Tilbyde sit nærvær.
Signalere ro.
Undlade for mange spørgsmål, for meget postyr. Og være bevidst om, at selv et kram kan være for meget for sansesystemet.
Med andre ord, kan du tilbyde at låne dit eget nervesystem ud.
Når roen er genetableret, kan der atter være “hul igennem” og plads til selvregulering.
Kærligst
Charlotte
Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk