, , , , , ,

Vejen til sanseglæde

Ved du egentlig, hvad der gør dig glad?

Altså ikke bare glad på overfladen…
Men hvad der giver dig dyb sanseglæde? 🌱

Du indtager livet gennem dine sanser…
Fra det øjeblik du vågner om morgenen, til dit hoved rammer hovedpuden om aftenen, er de i spil.

Du mærker, føler, smager, ser, lugter, hører, bevæger dig…
Men er du bevidst om, hvad du indtager – og om det nærer dig?

Du kan faktisk gøre meget selv for at skabe sanseglæde.
Første skridt er bevidstheden om dine præferencer.

Kom, lad os starte fra morgenstunden… bare for at starte et sted:

Du slår øjnene op.

Hvordan føles din dyne omkring din krop?
Har du en dyne, du har udvalgt særligt til dig?
Er den lige tilpas tung, let, blød?

Hvad med dit sengetøj – hvad foretrækker du her?
Blødt bomuld, silke, hvidt eller i farver?
Florlet eller silkeblødt?
Eller må det gerne kradse lidt?

Hvad med temperaturen i dit soveværelse?
Koldt, varmt, tempereret?

Har du et blødt tæppe foran din seng, dine fødder kan lande på, når du letter dynen?
Strækker du din krop… og byder den et kærligt godmorgen?

Eller er din telefon og LinkedIn det første, der møder dit blik?

Sætter du musik på – en morgenplayliste, der er balsam for dine øregange og sætter dagens stemning?
Skal det være glad pop eller rolig instrumental?

Foretrækker du at sidde i stilhed et øjeblik med morgenkaffen eller teen?
Eller er det op og i gang i højt tempo?

Hvilken kop drikker du din morgenkaffe eller te af?
Er den rar at holde om?

Hvilke badeprodukter bruger du i badet?
Dufter de af ahhh…?

Hvad med dine håndklæder – føles de rare mod din hud?
Og din kimono – er den som et blødt sansekram, der kan mildne din opvågning?

Eller foretrækker du at tage tøj på med det samme?

Jeg tror, du fornemmer, hvor jeg vil hen…

Du påvirkes hvert øjeblik dagen igennem – livet igennem – af det, du indtager gennem dine sanser.
Så hvorfor ikke gøre det bevidst?

Før jeg gennem min egen sanseprofil blev klogere på mine præferencer, anede jeg fx ikke, hvor meget glæde en særlig udvalgt, blød kimono i sart grøn med dybe lommer kunne tilføre min morgen…

Eller hvilken betydning den musik, jeg valgte som underlægning til min morgen, havde for stemningen i min morgenstund – og dermed resten af dagen.

Men lad dig ikke sanseovervælde.

Start i det små med at designe din egen sansediæt.
Tag ét lille, bevidst valg for din morgen…

Noget, der føles rart for dig.
Og læg mærke til, hvad der sker.

Eller skyd en genvej – og lad mig hjælpe dig med at finde svarene. 🥰

Jeg lover dig, at det vil gøre en forskel, der er større, end du umiddelbart tror.

Kærlige sansehilsner

Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i sansetrivsel

Charlottehyldgaard.dk
Mail@charlottehyldgaard.dk

 

, , , , , , , ,

3 kærlige råd til trætte autismemødre

Hun troede egentlig, det ville blive lettere med årene.

Ikke ubesværet, selvfølgelig. Det havde hun aldrig turdet håbe på. Men bare lidt mere overskueligt. Hun var mor til to skønne børn, som begge var neurodivergente.

Hun havde elsket, støttet og kæmpet for dem, siden de var små. Først med en fornemmelse af, at noget var anderledes, siden for at få en udredning og en diagnose. Hun havde navigeret igennem systemet, lært alt, hvad der var at vide om neurodivergens og kæmpet kampe, der ikke burde have været hendes.

Hun havde mærket børnenes uro og mistrivsel længe før, før de selv kunne sætte ord på den.

Men dengang var der i det mindste en rytme. Institutionslivet, hverdagslogistikken, andre voksne omkring dem. Hendes rolle var tydelig. Slidsom, men håndgribelig.

Men nu, hvor de er blevet teenagere, var det, som om alt var blevet endnu mere komplekst og svært at håndtere.

Børnene fik ikke længere så mange nedsmeltninger over en larmende støvsuger eller et brud på en rytme.
Nu var det det sociale, der fyldte.
Og en skole, som ikke forstod, at de ikke var dovne og på tværs. Der var sygemeldinger, ufrivilligt fravær.
Unge fællesskaber, som kræver maskering og koder, de ikke kan knække.
Og følelsen af at være forkert, hele tiden. Og oveni dette kom de tilstødende diagnoser: selvskade, depression, ocd, spiseforstyrrelse.

Hun forsøgte stadig at være deres trygge base. Men nu var det, som om de ikke længere ville have hendes hjælp. Ikke åbent i hvert fald. De afviste, blev vrede, trak sig. Og alligevel brugte de hende hele tiden. Som lynafleder. Som livline. Som konstant tilgængelig nødplan. Lånte hendes nervesystem at regulere sig på.

Nu sad hun der i stolen foran mig, og var træt. Helt ind i knoglerne, i sit inderste.

Ja, hun kendte alle strategierne, havde læst bøgerne, været på kurserne.
Men intet af det beskyttede jo mod det daglige slid af at ville støtte og ikke blive lukket ind.
At være limen i noget, der hele tiden var ved at gå i opløsning.

Og ingen spurgte længere, hvordan hun havde det. Kun til børnenes alder, og hun kunne mærke, at de tænkte, nu må de vel snart kunne klare sig uden støtte.

Men sandheden var, at det bare blev sværere. Og hun var hudløs, udmattet og stresset.

Denne fortælling er skrevet til de trætte mødre, der sidder foran mig til støttende samtaler. For det er deres fælles historie, jeg forsøger at give stemme. Og måske genkender du den.

Hvis du gør, så vid, at jeg ser dig. At jeg genkender.

Og at jeg ved, hvor svært det er, og hvor lidt overskud der ofte er til dig selv.

Her får du alligevel tre små kærlige råd, du måske kan gribe til for at regulere dit eget nervesystem en smule:

Tre selvkærlige råd til et overbelastet nervesystem:

1. Find et anker i din vejrtrækning
Læg en hånd på maven og træk vejret dybt ind gennem næsen, mens du tæller til tre. Pust ud gennem munden, mens du tæller til fire. Bare et par minutter kan gøre en forskel.

2. Skab en lille sansestund for dig selv
En kop te i stilhed. En gåtur alene. God musik i høretelefonerne. En samtale med en, du stoler på. Det vigtigste er ikke, hvad du gør, men at du gør det for for at nære dig selv.

3. Tal venligt til dig selv
Når tanken kommer: “Hvorfor kan jeg ikke mere?”
Så svar den indre stemme med omsorg: “Fordi jeg har båret så meget i så lang tid. Og det er okay.”

Du må gerne være træt.
Du må gerne føle dig udmattet.
Og du må godt tage dig af dig selv, uden at det betyder, at du giver op på dine børn.

Det er ikke egoisme. Det er nødvendighed. For at du ikke knækker.

Du gør det godt.

Kærlige hilsner

Charlotte

Ergoterapeut og Autismementor

, , , , , , , , , ,

Maskerer du og kæmper med angst og svære følelser?

“Du er alvorlig”, sagde min ven, da han hørte min stemme i telefonen.

Jeg lyttede til min egen tone og bekræftede hans observation.

Det havde været en alvorstung dag, og jeg var træt, så den var god nok.

Alligevel var det nyt.
Hvilket jeg først så i hans spejl.

Det nye var ikke, at livet kunne være alvorligt, men at jeg i samtalen ikke forsøgte at justere mit tonefald per automatik.

Jeg var bare med det, som nu engang var, uden maske. Uden kunstig latter og en tone til lejligheden.

Og netop det var af nyere dato, for tidligere i mit liv har jeg brugt kræfter på at kamuflere og tilpasse mig.

Og det har helt konkret fx vist sig ved et ændret tonefald og en tilsat energi til en samtale.

Nu øver jeg mig på bare at være – mig.

Undervejs i vores dybe og meningsfulde samtale vendte mit humør, og min latter boblede frem.
Den de fleste kender mig på.
Og som bestemt også er en ægte ingrediens af den, jeg er.

Men som netop får plads, når den ikke kunstigt fremtvinges, og jeg giver plads til det, der nu engang er.

For svære tanker, følelser og kropsfornemmelser må gerne være der…

De kommer kun til at fylde mere, og dominere, hvis vi kæmper med at få dem væk og forsøger at skjule dem. 🥰

Hvilket altid er noget af det første, jeg lærer mine klienter med angst.

Kender du til det?
At forsøge at holde det svære nede?
At bære en maske?

Og øver du dig også på at lægge den?

Har du brug for hjælp, så er jeg her, med både alvor og latter… for dig, som er træt af at forsøge at være en anden… ❤️

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut og Metakognitiv coach med speciale i sansning, overtænkning og neurodivergens

Charlottehyldgaard.dk

 

, , , , ,

Den skjulte autismeprofil

Skjult autismeprofil – når kampen ikke kan ses

Mange forbinder autisme med tydelige forskelle i socialt samspil, kommunikation og adfærd. Men hos mennesker med en skjult autismeprofil ser billedet helt anderledes ud. Her er vanskelighederne ikke umiddelbart synlige for omgivelserne – men de er stadig meget virkelige og energikrævende.

I dette indlæg dykker jeg ned i, hvordan skjult autisme kan se ud, og hvorfor det ofte bliver overset.

Hvordan skjult autisme viser sig – i forhold til autismetriaden

Ved skjult autisme:

  • Socialt samspil: Personen virker socialt velfungerende, men bag facaden ligger en massiv indsats. Der kan være subtile forskelle som lidt forsinkede svar, stivhed i mimik eller en lidt akavet timing, men det er typisk ikke noget, som andre bider mærke i.

  • Stereotyp og gentagende adfærd: Klassiske autistiske mønstre er mindre tydelige. I stedet ses f.eks. en tendens til at gense de samme serier, høre de samme sange igen og igen eller have faste daglige rutiner, som giver tryghed.

  • Social kommunikation: På overfladen skiller kommunikationen sig ikke ud, men det kræver stor energi og bevidst anstrengelse at holde samtaler i gang og aflæse sociale signaler.

Maskering og kamuflering dækker forskellene og skaber et billede af en person, der “bare er lidt stille” eller “bare er lidt introvert”.

Maskering – en skjult strategi for at passe ind

Maskering er en avanceret strategi, hvor personen ved hjælp af observation, analyse og imitation tillærer sig sociale færdigheder.
Ofte:

  • Observeres sociale situationer, fx gennem film og tv-serier.

  • Analyseres sociale koder og mønstre.

  • Udvikles indre “regler”, fx: “Stil spørgsmål for at holde en samtale i gang.”

  • Imiteres adfærd, mimik og kropssprog fra andre, der virker.

Maskering kan være både bevidst (“jeg gør det for at passe ind”) og ubevidst (“jeg har altid gjort sådan uden at vide hvorfor”).

Selvom det kan få personen til at fremstå socialt kompetent, koster det enorme mængder energi og kan føre til udmattelse, angst og depression over tid.

Kendetegn ved skjult autisme

Personer med en skjult autismeprofil kan have følgende karakteristika:

  • Hyperempati: De registrerer alt – tonefald, små ændringer i ansigtsudtryk, stemninger i rummet – og bruger meget energi på at tolke og tilpasse sig.

  • Dybe, eksistentielle tanker: Mange kan have en tendens til at reflektere intensivt over livets store spørgsmål.

  • Kamuflering af særinteresser: Særinteresser blender ofte naturligt ind i sociale sammenhænge, fx psykologi, menneskelig adfærd, naturvidenskab eller universet.

  • Traumerespons (fawn): En tendens til at please, tilsidesætte egne behov og have svært ved at sætte grænser. Mange lukker ned for egne følelser i forsøget på at opretholde sociale relationer.

  • Sociale tømmermænd: Brug af energi før, under og efter socialt samvær – på at forberede sig, afspille og analysere, hvad der skete. Behov for restitution bagefter.

Stimning – skjulte måder at regulere nervesystemet på

Stimning er selvberoligende eller selvregulerende adfærd, som hjælper med at håndtere spænding, overstimulering eller stress.

Ved skjult autisme kan stimning være meget diskret, f.eks.:

  • Vippe med foden

  • Flette hår eller røre ved håret

  • Røre ved eller pille ved negle

  • Kradse let i huden

  • Tapperytmer med fingrene

  • Tygge på ærmekanter, kuglepenne eller lignende

Disse små handlinger er ofte ubevidste forsøg på at regulere et overbelastet nervesystem. Fordi de er så subtile, bliver de sjældent opfattet som “stimming” af andre.

Sensoriske udfordringer – og den skjulte kamp

Sensoriske udfordringer som lydfølsomhed, lysfølsomhed eller følsomhed over for berøring er meget almindelige ved autisme – også ved skjulte profiler.

Personen har ofte tillært sig at kamuflere sensoriske overbelastninger:
De bider tænderne sammen, smiler og holder ud – selvom kroppen er i alarmberedskab.

På sigt kan denne udholdenhed føre til massiv udmattelse og sensorisk overload.

Typisk sen-diagnosticering

Mange med skjult autisme bliver først diagnosticeret som voksne, eller i teenagetiden.

Det sker typisk:

  • Når omgivelsernes krav overstiger personens evne til at kompensere.

  • Ved store livsovergange som studiestart, arbejdsmarked eller forældreskab.

  • Når udmattelse, stress, angst eller depression bliver for svær at bære.

Det er aldrig for sent at få en forståelse for sig selv – og der findes veje til en mere bæredygtig hverdag.

Vil du have hjælp til at finde dig selv bag masken?

Jeg tilbyder:

  • 1:1 samtaler

  • Støtte til at forstå skjult autisme og lære at afmaskere

  • Ergoterapeutiske og metakognitive redskaber til sensoriske udfordringer og stress

  • Hjælp til at finde mere ro og energi i hverdagen

Du kan booke en gratis afklarende samtale og høre, hvordan du kan få hjælp.

“Du er ikke forkert. Du har bare kæmpet mere, end nogen kunne se.”den skjulte autismeprofil