Skjult autismeprofil – når kampen ikke kan ses

Mange forbinder autisme med tydelige forskelle i socialt samspil, kommunikation og adfærd. Men hos mennesker med en skjult autismeprofil ser billedet helt anderledes ud. Her er vanskelighederne ikke umiddelbart synlige for omgivelserne – men de er stadig meget virkelige og energikrævende.

I dette indlæg dykker jeg ned i, hvordan skjult autisme kan se ud, og hvorfor det ofte bliver overset.

Hvordan skjult autisme viser sig – i forhold til autismetriaden

Ved skjult autisme:

  • Socialt samspil: Personen virker socialt velfungerende, men bag facaden ligger en massiv indsats. Der kan være subtile forskelle som lidt forsinkede svar, stivhed i mimik eller en lidt akavet timing, men det er typisk ikke noget, som andre bider mærke i.

  • Stereotyp og gentagende adfærd: Klassiske autistiske mønstre er mindre tydelige. I stedet ses f.eks. en tendens til at gense de samme serier, høre de samme sange igen og igen eller have faste daglige rutiner, som giver tryghed.

  • Social kommunikation: På overfladen skiller kommunikationen sig ikke ud, men det kræver stor energi og bevidst anstrengelse at holde samtaler i gang og aflæse sociale signaler.

Maskering og kamuflering dækker forskellene og skaber et billede af en person, der “bare er lidt stille” eller “bare er lidt introvert”.

Maskering – en skjult strategi for at passe ind

Maskering er en avanceret strategi, hvor personen ved hjælp af observation, analyse og imitation tillærer sig sociale færdigheder.
Ofte:

  • Observeres sociale situationer, fx gennem film og tv-serier.

  • Analyseres sociale koder og mønstre.

  • Udvikles indre “regler”, fx: “Stil spørgsmål for at holde en samtale i gang.”

  • Imiteres adfærd, mimik og kropssprog fra andre, der virker.

Maskering kan være både bevidst (“jeg gør det for at passe ind”) og ubevidst (“jeg har altid gjort sådan uden at vide hvorfor”).

Selvom det kan få personen til at fremstå socialt kompetent, koster det enorme mængder energi og kan føre til udmattelse, angst og depression over tid.

Kendetegn ved skjult autisme

Personer med en skjult autismeprofil kan have følgende karakteristika:

  • Hyperempati: De registrerer alt – tonefald, små ændringer i ansigtsudtryk, stemninger i rummet – og bruger meget energi på at tolke og tilpasse sig.

  • Dybe, eksistentielle tanker: Mange kan have en tendens til at reflektere intensivt over livets store spørgsmål.

  • Kamuflering af særinteresser: Særinteresser blender ofte naturligt ind i sociale sammenhænge, fx psykologi, menneskelig adfærd, naturvidenskab eller universet.

  • Traumerespons (fawn): En tendens til at please, tilsidesætte egne behov og have svært ved at sætte grænser. Mange lukker ned for egne følelser i forsøget på at opretholde sociale relationer.

  • Sociale tømmermænd: Brug af energi før, under og efter socialt samvær – på at forberede sig, afspille og analysere, hvad der skete. Behov for restitution bagefter.

Stimning – skjulte måder at regulere nervesystemet på

Stimning er selvberoligende eller selvregulerende adfærd, som hjælper med at håndtere spænding, overstimulering eller stress.

Ved skjult autisme kan stimning være meget diskret, f.eks.:

  • Vippe med foden

  • Flette hår eller røre ved håret

  • Røre ved eller pille ved negle

  • Kradse let i huden

  • Tapperytmer med fingrene

  • Tygge på ærmekanter, kuglepenne eller lignende

Disse små handlinger er ofte ubevidste forsøg på at regulere et overbelastet nervesystem. Fordi de er så subtile, bliver de sjældent opfattet som “stimming” af andre.

Sensoriske udfordringer – og den skjulte kamp

Sensoriske udfordringer som lydfølsomhed, lysfølsomhed eller følsomhed over for berøring er meget almindelige ved autisme – også ved skjulte profiler.

Personen har ofte tillært sig at kamuflere sensoriske overbelastninger:
De bider tænderne sammen, smiler og holder ud – selvom kroppen er i alarmberedskab.

På sigt kan denne udholdenhed føre til massiv udmattelse og sensorisk overload.

Typisk sen-diagnosticering

Mange med skjult autisme bliver først diagnosticeret som voksne, eller i teenagetiden.

Det sker typisk:

  • Når omgivelsernes krav overstiger personens evne til at kompensere.

  • Ved store livsovergange som studiestart, arbejdsmarked eller forældreskab.

  • Når udmattelse, stress, angst eller depression bliver for svær at bære.

Det er aldrig for sent at få en forståelse for sig selv – og der findes veje til en mere bæredygtig hverdag.

Vil du have hjælp til at finde dig selv bag masken?

Jeg tilbyder:

  • 1:1 samtaler

  • Sanseprofil – der giver dig konkrete værktøjer til selvforståelse og regulering
  • Støtte til at forstå skjult autisme og lære at afmaskere

  • Ergoterapeutiske og metakognitive redskaber til sensoriske udfordringer og stress

  • Hjælp til at finde mere ro og energi i hverdagen

Du kan booke en gratis afklarende samtale og høre, hvordan du kan få hjælp.

“Du er ikke forkert. Du har bare kæmpet mere, end nogen kunne se.”den skjulte autismeprofil

 

Tør du vælge den rette “hylde” for dig?

Jeg har en veninde, som er meget sansesøgende. Så når vi går i sauna sammen, så vælger hun altid den øverste hylde. Hun elsker saunagus, med høje temperaturer og stærke dufte, som pebermynte. Og når hun vinterbader, hopper hun i på hovedet.

Jeg er på alle parametre stik modsat. 😉
Jeg foretrækker den nederste saunahylde og at bruge sauna i stille stunder, hvor jeg kan være mig selv. Skal der duftolier i brug, må de helst være milde. Jeg kan tælle på en hånd, hvor mange hovedspring, jeg har taget i mit liv.

Før jeg afdækkede vores individuelle sanseprofiler, kunne jeg finde på at have en indre negativ dialog, der gik på, at jeg da også var lidt sart og fintfølende.
Egentlig gad jeg da hellere være som hende, det virkede ærligt talt…sjovere…

Men nu har jeg forstået, at det ene slet ikke er bedre end det andet, vi er bare forskellige. Vores nervesystem har henholdsvis en høj tærskelværdi og en lav. Så vi bryder os af gode grunde ikke om det samme.

Jeg er det, man i sansesprog kalder for sensorisk følsom, og hun er sansesøgende.
Og med den viden kan vi nu bedre tage hensyn til hinanden.

Hun kan tage alle de krumspring, hun behøver for at sansetrives, og jeg kan gå stille i vandet fra stigen, mens jeg får øje på søstjernerne på sandbunden.

Den negative dialog i mit hoved lader jeg fare, og som hun siger, så er det da langt mere inspirerende med en veninde, der ikke er som en selv.

Du behøver ikke være en anden, faktisk er det langt rarere og nemmere at være dig selv… ❤️🥰

Kærligst

Charlotte

Ergoterapeut og metakognitiv coach med fokus på sansetrivsel og tankero

 

Må du være den, du er? 🥰
Jeg blev kaldt en del, da jeg var ung.
Sart, overfølsom, sensitiv, hysterisk, sær, mærkelig, forkert, anderledes…
Nogle af ordene af andre, mange i min egen indre dialog.
Men fællesnævneren har været en følelse af ikke helt at “passe ind”.
Den verden, som andre åbenlyst havde det fint i, var for mig ofte “alt for meget.”
I folkeskolen kunne jeg ikke helt finde ud af de sociale spilleregler.
Jeg havde en enkelt meget nær veninde.
Min fritid brugte jeg ofte i naturen sammen med hest, hund eller med et kamera over nakken.
Jeg gik til fotolære med nørderne, og til blomsterbinding med pensionisterne.
I gymnasiet fandt jeg en spirituel kæreste, som jeg førte dybe samtaler med, mens mine klassekammerater festede.
Først i dag ser jeg klart, hvordan mønstret med at skille sig ud og søge væk fra sociale krav og overstimulation faktisk altid har været tilstede. Og opdager, at det er kædet sammen med min sensoriske profil, hvor jeg er sensorisk følsom.
Der har med andre ord aldrig været noget galt med mig- andet end at mit nerve og sansesystem har haft et finere filter.
Gør den viden en forskel? Ubevidst har jeg åbenbart altid navigeret efter mine sansepræferencer, men nu hvor jeg er bevidst om dem, kan jeg mærke, hvad det gør ved min selvforståelse.
Masken falder, og jeg tør stå ved, hvem jeg er.
Jeg opdager, at følsomheden har mange facetter. Den har ikke kun været til besvær, men betydet, at jeg virkelig sanser verdens smukhed, og kan nyde og opdage små detaljer, som andre måske overser.
Og den har gavnet mig i mit terapeutiske virke, ift. at sanse andre menneskers behov.
Så min negative indre dialog ebber ud og erstattes af en mildere røst og selvindsigt.
Helt den samme proces får jeg lov at bevidne hos de mennesker, jeg laver sanseprofiler på.
En ny selvforståelse åbenbarer sig. En indsigt i ikke at være forkert, men blot at have særlige behov for sansenæring for at trives.
Og jeg begejstres ved at få lov at være med på den rejse. 🙏💕
Kærligst
Charlotte
Ergoterapeut med fokus på sansetrivel og tankero
Vidste du, at du selv kan booste kroppens signalstoffer og dermed skabe bedre livstrivsel?
 
Endorfiner er et signalstof i hjernen, som produceres for at hjælpe med at reducere smerte og stress og forbedre humøret.
 
De hjælper dig med at få din puls ned og får dine sanser til at slappe af.
De giver dig et roligt åndedræt og afspænding og ro i kroppen.
 
Derfor er det så vigtigt at skabe plads til endorfine-aktiviteter i din hverdag.
 
Jeg har lavet en lille visuel inspirationsliste til dig:
 
– En gåtur i skoven
– At høre dejlig, rolig musik
– At danse
– At kramme, nusse, blive berørt
– At få massage
– At kæle med et kæledyr
– At motionere
 
Det er blot et udpluk og måske kan du komme i tanke om flere eller andre ting, som udløser endorfiner hos dig og begynde at prioritere dem i din hverdag.
 
Kærligst
 
Charlotte
 
Metakognitiv Coach & Ergoterapeut
– Hjælper dig til at få ro i dine tanker og i dine sanser
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
21435134
 
 
#sansero #tankero #signalstoffer #kroppenskemi #nervesystemet #ro

Vil du låne mit nervesystem? – Værdien af samregulering

Udtrykket at låne sit nervesystem ud, stødte jeg første gang på via min specialiseringsuddannelse i autisme hos Molis.

Det er blevet meget populært at snakke om evnen til selvregulering.
Især at unge og børn skal lære at kunne regulere egne følelser.

Og det er bestemt også vigtigt at lære, det man glemmer i den sammenhæng er blot, at evnen til at selvregulere afhænger, dels af hjernens modning og dels af hvor meget uro, der er i nervesystemet i den konkrete situation.

Vidste du, at unges frontallapper i hjernen først er færdigmodnet i starten af
20´erne?
Den del af hjernen, som guider adfærd, konsekvensberegner, impulshæmmer og opretholder følelsesmæssig stabilitet…

Derudover så ryger forbindelsen mellem hjernens over og underetage/ amygdala og frontallapper/følelser og fornuft i situationer, hvor der er en oplevelse af fare.
Med andre ord, så kan en hjerne uden god forbindelse mellem hjernens alarmcentral og fornuftsystem ikke selvregulere.

Du har måske prøvet det – forgæves at tale fornuft til et menneske, hvis nervesystem er alarmeret?
Fornuften preller typisk af.

Hos neurodivergente og hos mennesker med angst eller stress, vil nervesystemet neurologisk set være endnu mere på vagt, og derved vil det hurtigt komme i ubalance.

I de situationer kan det være hjælpsomt at låne et roligt nervesystem til samregulering i stedet for selvregulering.

Helt konkret kan det handle om bare at være roligt tilstede.
Uden at snakke for meget. Bare at sætte sig i rummet. Tilbyde sit nærvær.
Signalere ro.

Undlade for mange spørgsmål, for meget postyr. Og være bevidst om, at selv et kram kan være for meget for sansesystemet.

Med andre ord, kan du tilbyde at låne dit eget nervesystem ud.
Når roen er genetableret, kan der atter være “hul igennem” og plads til selvregulering.

Kærligst
Charlotte

Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv coach
Charlottehyldgaard.dk

Nervesystemet, samregulering, autisme