Vidste du, at det er muligt at lære at forlade negative tanker?
“Mor, jeg havde liige en tanke, men nu er den blevet væk!”
Sådan sagde min ældste datter forleden, da vi sad og vendte ugens oplevelser.
Jeg kom til at smile, for med den sætning nailede hun ubevidst tankers væsen.
Tanker kommer og går. Uanset om de er positive, negative eller neutrale.
Vi har mellem 60-70000 tanker daglig. Hvor mange af gårsdagens tanker husker du i dag?
Ikke så mange vel?
Tanker er nemlig flygtige.
Du oplever det som regel, ligesom min datter.
Du har et eller andet på hjerte, men pludselig er tanken forsvundet.
Eller du skal huske navnet på en skuespiller, en bog eller en gammel bekendt, og navnet er væk.
Slipper vi kampen med at finde navnet, dukker det ofte op af sig selv senere.
Det er viden om tankers flygtige natur, vi bruger i den metakognitive tilgang.
For det er nemlig ikke muligt at styre, hvilke tanker der dukker op, eller hvornår de opstår.
Men det er muligt aktivt at vælge, hvor længe vi giver dem opmærksomhed, og om vi bygger på dem.
Tænk fx på, hvad der sker, hvis du sidder fordybet i dine egne tanker, og det ringer på døren.
Hvad sker der så?
De fleste fortæller, at de forlader tankerne for en stund, og rejser sig og åbner døren.
Så det ER muligt.
Hvis du ikke er helt overbevist, så kan du lave denne lille øvelse:
- Sæt dig ved et vindue.
- Find nogle negative tanker, noget du bekymrer dig om, og sæt så et stopur til at ringe efter et minut.
- Luk dine øjne og begynd at dykke ned i dine bekymringer, prøv om du kan bygge på dem, virkelig spekulere, måske se bekymringsscenarier for dig.
- Når uret ringer, så giver du dig selv en helt enkel instruks – Sig ordet “Tilbage” og flyt din opmærksomhed ud af dit hoved til den ydre verden.
- Kig ud af vinduet og beskriv for dig selv, hvad du ser i detaljer. Hvilke farver er der i billedet? Er der blomster? Buske? Mennesker? Hvor mange? Prøv at finde noget, du kan tælle.
Læg bagefter mærke til, hvad der skete med din bekymringsproces.
Forlod du den? Blev dine bekymringer lidt mindre?
Hvad siger det om din kontrol og evne til bevidst at forlade negative tanker?
Den metakognitive tilgang er ikke rakatvidenskab.
Vi træner dig blot i noget, som du kan i forvejen og lærer dig at gøre det bevidst og per automatik. Gennem øvelser.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt metoden er noget for dig, er du altid velkommen til at booke en afklarende samtale, hvor du kan få svar på dine spørgsmål: Book gratis samtale
På facebooksiden Tankero v/Charlotte Hyldgaard finder du flere øvelser og inspiration til at mindske bekymringstendens og opnå et liv med overskud og glæde.
Kærligst
Charlotte Hyldgaard
Metakognitiv Lifecoach
Charlottehyldgaard.dk
Tlf. 21 43 51 34
Mail: info@mentorskab.dk