Giver frokostpausen dig energi – eller dræner den dig?
Spørgsmålet kom op i en sansetrivselssamtale.
Svaret kom prompte:
“Frokosten er en pligt. En del af arbejdet. Og helt ærligt, hvis jeg kan vælge den fra, så gør jeg det. Ofte med en undskyldning om, at jeg har travlt. Så spiser jeg ved mit skrivebord.”
Hendes sanseprofil pegede tydeligt på, at hun er en fravælger.
Fravælgeren har en lav tærskel for sanseindtryk. Forestil dig et sansefilter med store masker: Der skal ikke meget til, før lyd, lys og samtale bliver for meget.
Det, der for nogle opleves som hyggeligt og energigivende, bliver hurtigt belastende for fravælgeren.
Hvor andre kolleger henter overskud i fællesskab og samtale, lader fravælgeren op i ro, forudsigelighed og fravær af sociale krav.
Det er sjældent de vilkår, frokostpausen tilbyder på de fleste arbejdspladser, hvor pausen ofte er en støjende palet af sanseindtryk.
Når arbejdspladsen anerkender forskelligheder og tilegner sig viden om sanseprofiler og sanseforståelse, kan fokus flyttes fra “one size fits all” til funktionelle pauser, der rent faktisk virker.
For fravælgeren betyder det mulighed for at vælge frit, med god samvittighed og uden forklaringer. For eksempel at kunne:
✔️Deltage i frokosten kortvarigt og derefter trække sig
✔️Gå en tur alene som en del af frokostpausen
✔️Opholde sig i en stillezone uden forventning om samtale
✔️Holde frokost for sig selv uden at skulle forklare hvorfor
Det handler ikke om ikke at gide fællesskabet eller mangel på engagement.
Det handler om sansetrivsel og individuelle behov…
Kender du en fravælger – eller kan du genkende behovet hos dig selv?
Kærlige sansehilsner
Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut med speciale i sansetrivsel

Kilde: Winnie Dunn, Sensory Profile
llustration: Christina Glob










