“En fugl stoler ikke på den gren, den sidder på. Den stoler på sin evne til at flyve, hvis grenen knækker.”
Hun satte sig til rette i stolen foran mig, den unge pige, som jeg havde i metakognitiv terapi for præstationsangst. Jeg spurgte ind til, hvordan hendes eksamen var gået.
Hun brød ud i latter.
“Charlotte, kan du huske, du spurgte mig, hvordan jeg kunne vide, om jeg bekymrede mig om det rigtige for at udfordre min bekymringstendens?”
Jeg nikkede, og hun fortsatte:
“Om morgenen på eksamensdagen følte jeg faktisk, at jeg var godt forberedt. Jeg var taget hjemmefra i god tid, og da jeg sad i toget, tænkte jeg, at det nok skulle gå. Lige indtil det gik op for mig, at jeg havde glemt min taske med alle noterne og min pc derhjemme.
“Ej for pokker” svarede jeg med et smil, “og lige dét havde du ikke fået bekymret dig om?”
Hun grinede. “Nej, det havde jeg åbenbart misset på min lange liste af “hvad nu hvis” scenarier! Og ikke nok med det, jeg nåede hjem og retur i tid til min eksamen, men trak så et emne, jeg ikke troede var en del af pensum.”
Panikken i forberedelsesrummet havde været til at mærke, fortalte hun, men alligvel fik hun klaret sig igennem med et godt resultat og kunne nu sidde og grine af det ironiske i situationen.
For det var netop et levende eksempel på, at du ikke kan forudsige, hvad der sker. Og at du aldrig kan vide, om du bekymrer dig om det rigtige.
Så hvorfor så bekymre sig…
En fællesnævner for bekymringer er, at de ikke bidrager med noget konstruktivt, det er langt bedre at håndtere tingene, som de opstår.
Du må med andre ord stole på, at livet har dig, og at dine vinger bærer…
Hvornår har du sidst bekymret dig om noget, hvor det gik alligevel? 🥰
Kærlige sansehilsner
Charlotte Hyldgaard
Ergoterapeut & Metakognitiv Coach med speciale i sansetrivsel og tankero
