Charlotte, hvad er egentlig forskellen på metakognitiv og kognitiv terapi?
Det spørgsmål fik jeg forleden af en kvinde, som var stressramt og i gang med et kognitivt forløb hos en psykolog.
Det var i en sammenhæng, som ikke lige indbød til en længere forklaring, som jeg ellers let kan blive grebet af. 😅
Men da hun fortalte, at hun var i gang med at se på alt det, hun havde i sin rygsæk, greb jeg den metafor.
I traditionel kognitiv terapi ser du på det, du har med dig i livets rygsæk. Du opdager HVORFOR, du har de problemer, du har, og arbejder med at lave dine tanker om.
I metakognitiv terapi opdager du også sammenhænge, men fokus er på dine strategier og dine overbevisninger om tænkning.
Vi dykker ikke ned i rygsækkens indhold, men du lærer at lade den stå.
Du opdager, at krop og sind er selvhelbredende, når du ikke hele tiden roder rundt i rygsækken.
Begge metoder er gode, og det er meget en temperamentssag, hvad man foretrækker. Mange oplever, at den metakognitive tilgang er ret effektiv og meget skånsom, hvor det selvfølgelig kan være benhårdt at dykke ned i fortiden.
Vigtigt er dog, at man ikke blander metoderne sammen.
Kvinden, jeg talte med, overvejede at opstarte et metakognitivt forløb, så hun kunne få bedre strategier til at slippe sin overtænkning og dermed undgå at få stress igen. Og det er den metakognitive tilgang super velegnet til.
Kærligst
Charlotte
Ps. Hvis du vil have en forsmag på den metakognitive tilgang, kan du booke en mini-session til 200 kr.
Efter samtalen får tilsendt en af de vigtigste metakognitive øvelser, så du med det samme kan begynde at træne med metoden.
Metakognitiv Coach
Charlottehyldgaard.dk
info@mentorskab.dk
Tlf. 21 43 51 34