, , ,

Giver dit liv mening?

Har du en mening med dit liv?

En livskurs, et kompas du navigerer efter?

Når jeg tager emnet op i min omgangskreds bliver der ofte stille.

Måske er det for abstrakt, nærmest religiøst… Men det er det ikke i min verden, for mig er det altafgørende og essentielt for mit liv.

Ser du i mit arbejde som ergoterapeut med mennesker i alvorlige livskriser, måtte vi starte der. For livet gav ofte ikke mening mere. Når selv de mest almindelige hverdagsaktiviteter pludselig var umulige. Når funktionen af en tandbørste ikke længere gav sig selv, og det var uoverskueligt at finde hen til Netto eller at dække bord til aftensmaden.

Frustrationen og afmagten kunne kun brydes, hvis vi sammen definerede meningen igen. Og nåede frem til, hvorfor det var vigtigt at være her i livet stadigvæk. Meningen var altid individuel, men vi fandt den, og dermed motivationen for at kæmpe sig tilbage til livet.

For mig er det derfor ikke uvant at tale om, at dit liv skal give mening og skal have en kurs. Jeg har været så tæt på mennesker, der er blevet kysset af døden, at jeg plejer at sige med glimt i øjet, at jeg har fået livskysset. Jeg tør ikke tage livet for givet, lade den ene dag tage den næste og sløse det hen. Jeg ser mit liv som en gave, men også som en opgave. Jeg vil sætte spor og allerhelst i folks hjerter.

Meningen for mig er derfor klart defineret: “ Jeg vil leve, elske, lære og gøre en forskel for mig selv og andre, mens jeg er her”

Den mening og det kompas navigerer jeg efter, selv når livets storme får mig på afveje.

Kærligst Charlotte

Ps.

Hvis du har mistet grebet om meningen, følelsen af begejstring over livet og fornemmelsen af en kurs, og du har behov for støtte til at finde din vej igen, så skriv til mig for en gratis afklarende samtale eller send mig en sms på 21 43 51 34 med teksten “Mening”.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply